Diana Wynne Jones

Diana Wynne Jones' barndom var præget af, at familien flyttede mange gange. I 1939, da hun var fem år gammel, rykkede de fra London til bedsteforældrenes hus i Wales. Året efter rejste familien videre til det nordlige England, men tog tilbage til London i 1942. Det var under Anden Verdenskrig, og Diana Wynne Jones kan huske sirenerne og lyden af flyvere og bomber. Kun et år senere flyttede familien så til Essex. Her brugte forældrene al deres tid på at starte en kulturel sommerskole for unge mennesker, og de boede i et lille skur ved siden af hovedbygningen. De mange opbrud betød, at det var svært at skabe holdbare venskaber.

I barndomshjemmet var der ikke mange bøger, og forældrene gav sig ikke tid til at læse højt. I det hele taget blev børnene meget overladt til sig selv, og det var ofte op til Diana at tage sig af sine to mindre søskende. Derfor begyndte hun selv at finde på fortællinger med mystiske væsener, som hun kunne underholde søstrene med.

Senere har Diana Wynne Jones fortalt, at hun allerede som 7-årig bestemte sig for, at hun skulle være forfatter. Hendes mor syntes, hun var langsom til at lære at stave og mente ikke, der var mange penge i forfattererhvervet. Hun håbede, at datteren ville komme på bedre tanker.

Det så da også sådan ud i første omgang: I 1953 begyndte Diana Wynne Jones på universitet i Bristol, hvor hun mødte sin mand, som underviste i engelsk. De blev gift i 1956, da hun havde fået sin bachelorgrad. Men så begyndte hun at skrive teaterstykker, der blandt andet blev opført på London Arts Theatre. I løbet af de næste ti år fødte hun tre sønner og kæmpede videre med at få noget udgivet. Hun skrev et hav af bøger fra 1963 til 1973, der alle blev afvist på forlagene. Da Diana Wynne Jones skrev børnebogen “Wilkens´Tooth”, sagde hun til sig selv, at hvis også den fik afslag, ville hun opgive sine forfatterdrømme. Men den udkom i 1973 og så kunne hun hellige sig forfattergerningen hundrede procent.

Det egentlige gennembrud kom to år efter med “Dogsbody”, som modtog litteraturprisen Carnegie Commendation. Siden har hun udgivet over 40 bøger, der er oversat til mange forskellige sprog og modtaget et væld af fantasypriser – ofte lige for næsen af J.K. Rowling .

I 1995 blev Wynne Jones's “Howl's moving castle” omsat til tegnefilm af den japanske animator Hayao Miyazaki.

De fire bøger i Diana Wynne Jones prisbelønnede Chrestomanci-serie, der udkom fra 1977 til 1988, kan læses uafhængigt, da det ikke er de samme personer, der går igen.

I seriens univers er trolddom lige så almindelig som matematik. Der eksisterer forskellige parallelle verdener, som Chrestomanci og hekse kan pendle imellem. Chrestomanci er en profession for en person med særlige evner. Der findes kun én Chrestomanci – han har ni liv, er en super dygtig troldmand, og han skal sørge for, at ingen misbruger sine magiske evner til onde gerninger. Hvis man har brug for hans hjælp, kan man tilkalde ham ved at udtale hans navn tre gange.

En af Chrestomancis vigtigste opgaver går ud på at finde sin rette efterfølger. Det er ofte svært, da det ikke er blandt de umiddelbare heltetype, han skal lede. Det er typisk den person, som man mindst venter, for eksempel eleven i klassen, der ikke kan finde ud af at lave magi og hele tiden kommer galt af sted. Den letteste måde at finde vedkommende på er ved at observere, om der er en person, der ofte bliver udsat for livsfarlige uheld og som kommer ud af det, som om ingenting var sket. Så har vedkommende nok mistet et liv uden selv at vide det. Når den nye Chrestomanci er udpeget, skal han oplæres i trolddom på Chrestomanci-slottet, så han kan bruge sine evner rigtigt og ikke mister flere liv.