Rasmus Juul

Rasmus Juul er vokset op som den mellemste af tre søskende i Ølsted, en lille forstad til Frederiksværk. Han var familiens kreative barn og siger – som man har hørt mange andre tegnere sige før ham – at han har tegnet siden, han kunne holde på en blyant: “Med en blyant i lommen og en blok under armen, har jeg altid haft det godt”. Som 13-årig fik han sin første professionelle opgave, en graffitiudsmykning på den skole, han gik på. Men ellers var det først og fremmest tegneserien, han arbejdede med, og som 15-årig sendte han et udvalg af sin produktion til tegneseriens “grand old man”, Will Eisner, i New York. Will Eisner skrev tilbage: “Det er godt, det er rigtig godt, bliv ved og vær flittig”. Og det er, hvad Rasmus Juul gjorde. Han var måske ikke den flittigste elev i skolen og i hf, men flittig til at tegne var han, og hovedopgaven til hf var netop en tegneserie, inspireret afWill Eisner.

I de følgende år er det stadig tegneserien, det er omdrejningspunktet. Rasmus Juul producerer og udgiver tegneserier på egen hånd, og han udgiver tegneseriehæftet L.O.V.E på forlaget Achtung, ligesom han leverer tegninger til diverse undergrundsmagasiner. Han bliver tilknyttet tegnestuen Fort Kox og begynder at arbejde freelance for en række fagblade, bl.a. Folkeskolen, HK Statsansatte, ligesom han også tegner til Børsen og i en periode fra 1999-2003 er fast tegner på Weekendavisen. Han er således i fuld gang med at tegne og har allerede skabt sig en levevej inden for faget, da han søger ind på Danmarks Designskoles grafiske linie. Han følger undervisningen 1,5 år, men synes, at tegningen vægtes for lidt på uddannelsen og vælger derfor at holde op igen. Når Rasmus Juul bliver stillet det gængse spørgsmål: Hvorfor valgte du at blive tegner? så svarer han, at han egentlig aldrig har valgt det, han har altid vidst, at han ville tegne og male, og han har faktisk aldrig overvejet noget andet fag.

Men hvorfor tegne til børn? Hvad er det, der får Rasmus Juul til at gå gang med det? Han fortæller, at børnebogen altid har været et sted, hvor han har fundet inspiration, og at han grundlæggende altid gerne har villet tegne til børn. Hertil kommer, at det altid har været en naturlig del af hans arbejdsproces at udforske forskellige genrer sideløbende. Så området er ikke fjernt fra ham, da han får sine første freelanceopgaver indenfor børnelitteraturen i slutningen af 1990erne i form af en række bogomslag til ungdomsbøger for forlagene Gyldendal og Carlsen. De er tegnet i en figurativ naturalisme, som genskaber stemninger og situationer fra de pågældende bøger.

Sin egen personlige stil udviklede Rasmus Juul først, da forlaget Apostrof bestilte en billedbog hos ham og gav ham helt frie hænder til selv at bestemme, hvordan den skulle være og se ud. Rasmus Juul skrev og tegnede “Kent og Ralle finder en skat” med inspiration både fra sin egen barndoms leg og fra sin datter, der dengang var fire år. Debuten banede vej for bestillinger på en række billedbøger indenfor så forskellige genrer som nonsens og hverdagsrealisme.

I dag arbejder Rasmus Juul som illustrator for webbureauet Verticportals, der som et af sine særlige områder har interaktive projekter vendt mod børn. Rasmus Juuls opgaver drejer sig fortrinsvis om E-learning, der lærer børn at bruge hjemmesider aktivt.

Han har altid malet, men det er ikke mere end omkring fem år siden, han begyndte at udstille. Lige for øjeblikket har han dog ikke rigtig tid til at gøre det store ud af det med fast arbejde, freelance opgaver og tre børn.

Det er med debutbogen, “Kent og Ralle finder en skat” fra 2001, at Rasmus Juul for første gang viser den streg, han siden bruger og udvikler i sine senere billedbøger. Det er karakteristisk for ham, at han på den ene side tilstræber en genkendelighed til virkeligheden med sine billeder, og at han på den anden side straks nedbryder den igen.

23680203

Rasmus Juul er netop ikke den naturalistiske illustrator, der undersøger virkeligheden med en tilstræbt saglighed. Han søger snarere det forenklede, det skematiske og det fortegnede. Hans billeder har et strøg af karikaturen over sig i deres dyrkelse af overdrivelsen. Men de låner samtidig også udtryk fra børnetegningens umiddelbare spontanitet. Det sidste er nok det, der forlener dem med humoren. Her er ingen morskab på bekostning af nogen eller noget. Men snarere latter, grin og munter overstadighed. Man kan måske sige, at Rasmus Juul tegner barnligt på en voksen måde.

Allerede titlen “Kent og Ralle finder en skat” afslører, at vi har at gøre med en sørøverhistorie. Billedet på omslaget præciserer nærmere, at der ikke er tale om en gængs sørøverhistorie, for her ser vi, at de to hovedpersoner har skikkelse af henholdvis en sortbroget ko og en gris. De står hver især med ægte sørøvergrej: koen med sørøverhat og -kort, grisen med ring i øret, klud om hovedet. Rasmus Juul leger med genren, sørøverkomedien. Det bliver især tydeligt, når han fortæller, at det er filmen “Den knaldrøde pirat”, der er det inspirationsmæssige forlæg. For her er ganske vist helte og skurke, et sørøverkort og en skat. Men samtidig er handlingsforløbet vendt på hovedet. Vores to helte må således først selv finde skatten og begrave den, før de kan genfinde den! Skurkene på det skib, de angriber, overgiver sig uden sværdslag, fromme som de får, i hvis skikkelse, de da også er tegnet. Skatten er ikke blot en skatkiste af guld, men også kaptajnens datter, osv. Sørøverfortællingen ender som en spøg, som en leg. Her kommer den anden inspirationskilde til syne: drengelege. For Kent og Ralle er i grunden også to drenge, der leger sørøver sammen.