pia fris laneth
Foto: Peter Tygesen

Pia Fris Laneth

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, 2015. Opdateret i 2016.
Top image group
pia fris laneth
Foto: Peter Tygesen
Main image
Laneth, Pia Fris
Foto: Kristligt Dagblads Forlag

Indledning

I bestselleren ”Lillys Danmarkshistorie” fra 2006 skildrer Pia Fris Laneth 150 års Danmarkshistorie ved at dykke ned i sin egen familiekrønike. De nære, konkrete historier om familiens kvindeskæbner bliver billeder på de historiske forandringer og en afspejling af samfundsudviklingen. Også i forfatterens andre bøger kobles den lille og den store historie. Bogen ”Moderskab og mødrehjælp” viser Senest i en bog, der skildrer, hvordan synet på moderskabet har ændret sig gennem de seneste 100 år, mens ”1915 – da kvinder og tyende blev borgere” skildrer den kolossale mentalitetsforandring, der ledte til grundlovsændringerne i 1915.

 

52055563

Blå bog

Født: 20. december 1956 på Nørrebro i København.

Uddannelse: Cand.adm.pol. fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, 1985.

Debut: Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer. Gyldendal, 2006.

Priser: KRAKA-prisen, 2007. LO’s Kulturpris, 2007. Weekendavisens litteraturpris, 2015.

Seneste udgivelse: 1915 - Da kvinder og tyende blev borgere. Gyldendal, 2015.

Genre: Faglitteratur

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Gregorys hudfarve var en voldsom udfordring for familietolerancen; ”jovist er negre mennesker som os andre, men behøver de ligefrem at rende med min datter”, sagde Lilly – kun halvt ironisk, og den mellemste københavnske kusine gemte sig bag døren i forskrækkelse over at se en sort mand på tæt hold. Men Kurt udfoldede sit rustne engelsk […] og selv farmor Gudrun endte med at synes om Gregory.”
”Lillys Danmarkshistorie”, s. 486.

Pia Fris Laneth voksede op som arbejderklassebarn i København med sine to søstre hos en mor, der var ufaglært syerske, og en far, der var tjener i Nyhavn. Pia Fris Laneth har bl.a. fremhævet de stærke ligheds- og solidaritetsidealer i sit barndomshjem som noget af det, der har præget hende senere i livet. Barndommens oplevelser af, hvordan de ufaglærte kvinder blev nedslidte og hurtigt gamle, satte sig på nethinden hos den unge Pia og blev en medvirkende faktor til, at hun blev et klassisk eksempel på en mønsterbryder – men en mønsterbryder, som også tog en social indignation med sig i sit voksenliv: ”I min familie har man altid været slidt, når man blev gammel. Og jeg ville bare ikke være nedslidt som 50-årig. Da jeg var 13 år, fik jeg et job i opvaskehallen på en restaurant i Kastrup Lufthavn. Der arbejdede jeg sammen med Jytte, der røg Look. Det var forfærdeligt. Fra klokken 7 til 15 var jeg lukket inde i det der tildampede rum – hver dag hele sommeren! Dér tog jeg beslutningen: Jeg skulle have den uddannelse, så jeg ikke endte som Jytte og de mange andre kvinder i min familie.” (Per Michael Jespersen og Lars Trier Mogensen: ”De slidte kvindekroppe skræmte mig”. Politiken, 2010-08-07).

Det var et kulturchok for den unge Pia at starte i gymnasiet, hvor de fleste af hendes klassekammerater kom fra hjem med betydeligt flere bøger i bogreolen, men Pia gennemførte og blev i 1975 matematisk student fra Frederiksberg Gymnasium. I løbet af sin gymnasietid nåede hun også at være nøgenmodel for Ugens Rapport og kåret som Miss Young International i Tokyo 1973. I bogen ”Lillys Danmarkshistorie” kobler Pia Fris Laneth selv sit ønske om at være fotomodel med sin baggrund: ”I sammenligning med det lavtlønnede, ensformige og nedslidende kropslige arbejde, som generationer i familien havde ernæret sig ved, forekom arbejdet som model eller skuespiller at være let og lystigt. Det ville være tumpet ikke at tjene penge på sit udseende, når man fik chancen. Med eller uden tøj blev en detalje i den sammenhæng.” (”Lillys Danmarkshistorie”, s. 520).

Pia Fris Laneth startede i midten af 1970’erne med at læse statskundskab på Københavns Universitet, flyttede på kollegium og droppede jobbene som fotomodel. Hendes familie havde svært ved at forstå, at hun opgav studiejobbet som model, og det var i det hele taget ikke uproblematisk at være familiens første akademiker: ”Det er ikke kun dejligt at tage de trin op ad den sociale rangstige, for det betød, at jeg fjernede mig fra min familie, og det var de kede af. Og det var jeg også! […] Jo mere jeg uddannede mig, jo længere blev der mellem mine forældre og mig […] Det handlede bare om, at vores fælles erfaringer blev meget få.” (Johanne Mygind: Skønhedsdronning med studenterhue. I ”Opdrift. 11. mønsterbrydere fortæller”, 2009).

Pia Fris Laneth blev færdiguddannet cand.adm.pol. i 1985 og arbejdede de kommende år bl.a. som samfundsfagslærer på tekniske skoler, inden hun blev skribent på partiet VS’s månedsavis Solidaritet og på tidsskriftet Politisk Revy, som hun siden blev redaktør for. I det venstreorienterede miljø omkring Politisk Revy mødte hun forfatteren Hans-Jørgen Nielsen. De blev gift i 1987 og var sammen indtil hans tidlige død i 1991. I 1989 rejste parret med rygsæk rundt i Asien og Latinamerika. Efter den lange udlandsrejse blev Pia Fris Laneth programtilrettelægger i Danmarks Radio. Fra 1993 til 2009 var hun ansat på Dagbladet Information som bl.a. økonomisk reporter, Mellemøstkorrespondent og udlandsredaktør.

Pia Fris Laneth har også bestridt flere tillidshverv. Hun har bl.a. været tillidsrepræsentant for journalisterne på Dagbladet Information, medlem af bestyrelsen for Kvindehjemmet på Jagtvej siden 2006 og medlem af Kvinderådets ligelønsobservatørkorps siden 2009.

Pia Fris Laneth har siden 2009 levet som fuldtidsforfatter, filminstruktør og foredragsholder. Hun blev i 2005 gift med journalist og forfatter Peter Tygesen.

Lillys Danmarkshistorie

Hos mine jyske familiemedlemmer oplevede jeg tressernes fattigdom, blandt andet ude på det faldefærdige husmandssted, som Misses søster, Bolette, og hendes mand, Christian, ejede. Han havde ry for at være en elendig landmand, og hun havde ry for at være en sjuske. Støvet lå synligt på stadsstuens skænk, fluepapirernes massegrave blev sjældent skiftet, lokummet stank.”
”Lillys Danmarkshistorie”, s. 139.

De to gennemgående spor i ”Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer” fra 2006 er dels udviklingen i Danmark fra 1880 til 2000, dels konkrete livshistorier fra forfatterens egen familie. De to spor væves sammen på baggrund af private erindringer og interviews. Bogens titel henviser til forfatterens mor, Lilly, men fortællingen starter hos oldemoren Karen Marie, der levede et landboliv med mand og 11 børn i den jyske landsby Vorbasse, og hos oldemor Johanne i København, som i begyndelse af sit ægteskab boede i et af byens mest beskidte og overbefolkede fattigkvarterer. Historien bevæger sig herefter kronologisk frem i sin skildring af de kommende generationer og de store forandringer, der følger i kølvandet på bl.a. vandringen fra land til by, industrialiseringen, det moderne gennembrud, arbejderbevægelsen og kvindefrigørelsen.  

27624359

Et eksempel på den måde, Fris Laneth lader den lille historie afspejle den store, er skildringen af 1920’ernes syn på enlige mødre gennem fortællingen om farmor Gudrun: ”Gudrun opfyldte begge datidens kriterier for amoralsk adfærd. Dels fik hun to uægte børn, dels levede hun på et tidspunkt i tyverne 'på polsk', som hun kaldte papirløse ægteskaber, med en skrædder.” (s. 184).

Et andet er beskrivelsen af 1960’ernes økonomiske vækst, eksemplificeret ved forfatterens egne forældre: ”Velstanden satte sig også på Kurt og Lillys hofter. De købte kondicykel og romaskine, der kunne klappes sammen og bo under sengen, vægte og styrketræningssæt for at komme fedtet til livs.” (s. 433).

Pia Fris Laneth præsenterer med sin bog en ny slags historieskrivning, der kombinerer faktuel viden og en levende, humoristisk skildring af menneskeskæbner med fin psykologisk indsigt. Der er især fokus på kvinders ændrede livsbetingelser og ”en stor portion loyalitet mod egen underklassebaggrund i bogen, samtidig med at forfatteren ikke forfalder til kolonihaveforskønnelse af druk, tæv, uvidenhed og rodede relationer […] Det er 'Krøniken' uden vaseline på linsen.” (Marie Tetzlaff: Pias danmarkshistorie. Politiken, 2006-11-10). Bogen er illustreret med bl.a. private fotografier og reklamebilleder. Pia Fris Laneth blev nomineret til Læsernes bogpris 2007 for ”Lillys Danmarkshistorie”.