Portræt af Maja Lee Langvad
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Maja Lee Langvad

cand.mag. Anne Vindum, 2014, 2017 og maj 2024.
Top image group
Portræt af Maja Lee Langvad
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Adoption og identitet er det gitter, som Maja Lee Langvads forfatterskab er bygget op om. Med indignation og humor udfordrer hun fastgroede forestillinger om danskhed, kultur og national identitet i sine bøger, der er skrevet med en fintfølende fornemmelse for sproglige nuancer og den magtfaktor, sproget er. Undervejs i sine konceptuelle værker undersøger hun, hvad litteratur er og hvad fiktion kan, og hun dykker ned i såvel kompleksiteten i transnational adoption som smagen af koreansk kimchi.

 

138351939

Blå bog

Født: 21. januar 1980 i Seoul, Korea og 27. marts 1980, Kastrup Lufthavn.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2003.

Debut: Find Holger Danske. Borgen, 2006.

Litteraturpriser: Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris, 2006. Danske Skønlitterære Forfatteres Hæderspris, 2019. 

Seneste udgivelse: Tolk. Gyldendal, 2024.

Inspiration: Forfatteren Thomas Bernhard.

Autofiktion

 

 

 

 

 

Videoklip
Maja Lee Langvad i interview med Forfatterweb om romanen "Tolk". maj 2024.  

Artikel type
voksne

Aktuelt værk: Tolk

”Min næstældste søster siger: .

Min tolk siger: Din søster kan ikke lide at gå til akupunktur. Hun er bange for nåle.

Jeg siger: Jeg troede, alle koreanere fik akupunktur.

Min tolk siger: Det er, fordi du er fra Vesten, du tror det.”
”Tolk”, s. 21.

Maja Lee Langvads roman ”Tolk” (2024) følger en koreansk adopteret kvinde, der mellem 2018 og 2023 rejser til Seoul i Sydkorea for at være sammen med sine biologiske forældre og søstre. De kommunikerer via en kvindelig tolk, som også er kvindens kæreste. Romanen er sat op som et drama med dialog og regibemærkninger, kapitlerne har titel efter, hvor de befinder sig, og som sådan er ”Tolk” en række samtalescener bygget op om måltider. Den koreanske del af dialogen er gengivet med tomme linjer og et punktum – luftigt som det sprog, kvinden ikke forstår. Som lesbisk og adopteret rammer kvinden skævt ind i en konservativ og patriarkalsk koreansk kultur, hvor børn tilhører deres fars slægt og kvinder er underlagt manden.

138351939

Hendes familie spørger ustandseligt, hvorfor hun er korthåret og ikke bruger makeup og om hun er single, men frygten for endnu en afvisning afholder kvinden fra at sige sandheden. Imens iagttager hun nysgerrigt deres hemmeligheder og fortielser, og trods afstanden er der et kærligt og følelsesmæssigt nærvær mellem dem.

Undervejs udkommer kvindens bog ”Hun er vred” på koreansk, og hun er bange for familiens reaktion, fordi hun har skrevet om dem og har ønsket sin ældste søster død. Der er en absurditet i, at kvinden har en familie, hun ikke kan tale med, og at de skal lære om hende gennem en oversat bog. Spørgsmålet er, hvordan man oversætter et liv – og hvordan forklarer man noget så dansk som ribsgele på koreansk? Det spiller ind i det overordnede tema om forskelle og fordomme, om nedarvet kultur og selvstændig identitet og om familiære, sproglige og kulturelle tilhørsforhold – og ikke mindst om mad som samlingspunkt og betydningsbærer.

Titlens tolk er i bogens største del synonym med kvindens kæreste, men i bogens slutning er tolken en anden. Tolken kan skiftes ud, som kærester og familie kan skiftes ud. Forurening, historie, tabuer, skam, værnepligt, hundekød, pensionsordninger, vrede, hævn og genetisk betinget sygdom er noget af det, dialogerne kredser om i denne komplekse familiefortælling om at forstå og fortælle sig selv. Om at insistere på at blive ved med at mødes, selvom man ikke kan tale sammen og om de bånd, der kan bindes igen.

Baggrund

”Hun er vred på Søs og Kristoffer, fordi de ikke vil adoptere et barn fra Etiopien. Det kan godt være, at det er lettere for et asiatisk eller hvidt barn at vokse op i Danmark, end det er for et sort barn, men ikke desto mindre ligger Søs og Kristoffer under for en hierarkisering af racer, hvis man spørger hende. En hierarkisering hvor hvide børn står øverst og sorte børn nederst.”
”Hun er vred”, s. 204.

Maja Lee Langvads baggrund er nøje beskrevet i hendes første tre udgivelser, hvor hun åbent fremstiller sin adoptionsproces ud fra officielle dokumenter, udsagn fra adoptionscentret og samtaler med sin biologiske mor. Hun er født 21. januar i Seoul i Korea, og hun er også født 27. marts 1980 i Kastrup Lufthavn, kan man læse ud af de faksimiler af adoptionspapirer, der er optrykt i henholdsvis ”Find Holger Danske” og ”Find Holger Danske Appendix”. Et af forfatterskabets primære fokuspunkter er denne afsøgning af oprindelse og ophav, hvilket i den adopteredes tilfælde kan være noget af et puslespil at få til at gå op. En ting er de faktuelle forhold vedrørende adoptionen, noget andet er de psykologiske implikationer en adoption kan have. Og når ikke engang fakta er entydige, kan det være svært at stykke en sammenhængende fortælling sammen.

Langvad kom til Danmark, da hun var to måneder gammel og voksede op hos sine adoptivforældre. Hun blev færdig på Forfatterskolen i 2003 og udgav sin første bog, ”Find Holger Danske”, i 2006. Mellem 2007 og 2010 boede hun i Seoul i Korea, hvor hun mødte sin biologiske familie og var del af et internationalt adoptionskritisk miljø. Opholdet i Seoul affødte bogen ”Hun er vred”, der udkom i 2014 samtidig med ”Find Holger Danske Appendix”, der som navnet antyder er et appendiks til debutværket. I 2017 udkom den afdæmpede ”Dage med galopperende hjertebanken” om en forfatters stress og forelskelse og i 2024 hendes første roman, "Tolk". Hele forfatterskabet tager udgangspunkt i adoptionsproblematikker i såvel kulturelt og økonomisk som personligt og etisk perspektiv.

Samtidig med de skønlitterære udgivelser har Maja Lee Langvad været aktiv i debatter om transnational adoption. I 2014 var hun sammen med forfatter Kristina Nya Glaffey involveret i det, der siden i litterære kredse er blevet kaldt ”hvidhedsdebatten”, der handlede om, hvordan man læser og anmelder bøger: kan en hvid, heteroseksuel mand på rimelig vis anmelde en bog af en adopteret, lesbisk kvinde? Eller snarere: Kan han tillade sig at påstå, at det hele bare er sjov og fis med identiteter? Debatten udsprang af den svenske digter Athena Farrokhzads anmeldelse af Yahya Hassans digtsamling ”YAHYA HASSAN” i den svenske avis Aftonbladet i januar 2014. Anmelderen mente ikke, at Hassan skulle lægge alle kortene på bordet i omtale af sin voldelige baggrund, da dette kunne (mis)bruges af indvandrerfjendtlige politikere. Debatten har verseret blandt danske og svenske anmeldere, forfattere og meningsdannere og har sat lys på forholdet mellem forfatter, tekst, anmelder og læser. I pressematerialet til ”Hun er vred” og ”Find Holger Danske Appendix” står der i en reference hertil: ”Forfatteren gør opmærksom på, at bøgerne kan anmeldes af alle uanset køn, hudfarve og seksuel orientering”.

Langvad har udover at skrive også været involveret i andre kunstprojekter og har arbejdet sammen med videokunstnere, komponister og teaterinstruktører, både i Danmark og Sydkorea. Hun har oversat flere bøger, bl.a. ”Dødens selvbiografi” (2021) af koreanske Kim Hyesoon, der var den første digtsamling oversat direkte fra koreansk til dansk.