Ligædere, klippeskrigere, prinsesser og enhjørninger. Jim Lyngvild er en alsidig forfatter, der både skriver fantasy til de yngste og kogebøger til voksne vikingekokke. Tematisk kredser Jim Lyngvild i sit forfatterskab ofte om det ensomme barn, der trods ydre modgang i form af fysiske handicap, mobning eller fattigdom finder sin indre styrke i kampen mod truende ondskab.
138498778
Blå bog
Født: 27. december 1978, Holbæk.
Uddannelse: Designer fra Fashion Design Akademiet.
Debut: Mary – prinsesse med stil. Aschehoug, 2006.
Litteraturpriser: Nomineret til en Orla-pris for bogen Nordisk mytologi i 2012.
Seneste udgivelse: Redder, Pernille og Jim Lyngvild: Uden skam - natsværmerne. Falco, 2024. (Uden skam, 2).
Inspiration: Anne Marie Helger, Jytte Abildstrøm og Karl Lagerfeld.