Tord Nygren

bibliotekar Kirsten Bystrup, 2004.
Main image
Nygren, Tord
Tord Nygren

Indledning

Svensk kunstner, illustrator og forfatter.
Tord Nygrens ”lærred” har været bogens omslag, og det er her, han har udfoldet sin illustrationskunst siden begyndelsen af 60’erne. Det er blevet til mange bøger, rigtig mange bøger – hvor mange, ved han ikke selv, men flere end 250 er et godt gæt. Karrieren blev startet da han som 15-årig deltog i den rejsende kunstskole i sin hjemby Borlänge. Her lærte han sig alle tegningens og maleriets udtryk samtidig med, at han passede sit job som dekoratør. Siden er der sket meget og Tord Nygren er idag en af Sveriges mest benyttede illustratorer.

 

51663365

Blå bog

  • Født: 1936 i Stora Tuna men opvokset i Borlänge, Sverige.

  • Bopæl: Gnesta, Södermanland.

  • Uddannelse: Uddannet på Reklamelinien på Konstfackskolan (pendant til Kunsthåndværkerskolen, i dag Danmarks Designskole).

  • Priser: Litteraturfrämjandets stipendium 1978, Elsa Beskow Plaketten 1980, Ann-Marie Lunds encyklopedipris 1990 og Rabén Sjögrens tecknarstipendium 1994.

  • Seneste udgivelse: Tora går selv i skole. Lamberth, 2015. (Tora går till skolan, 2014). Billedbog.
Artikel type
illustratorer

Indledning

Kunstner, illustrator, forfatter
I den svenske Nationalencyklopedi er Tord Nygren præsenteret først som kunstner, derefter som illustrator og forfatter. Det er en interessant rækkefølge, for det er sjældent, at en illustrator af børnebøger får prædikatet kunstner. For at gøre sig fortjent til det, plejer man som billedkunstner at skulle male billeder på lærred og være repræsenteret på et museum.

Tord Nygrens ”lærred” har været bogens opslag, og det er her, han har udfoldet sin illustrationskunst siden begyndelsen af 60’erne. Det er blevet til mange bøger, rigtig mange bøger – hvor mange, ved han ikke selv, men flere end 250 er et godt gæt . ”En af Sveriges mest benyttede illustratorer”, står der også i præsentationen i nationalleksikon’et, og det er da også sådan, at Tord Nygren har kunnet leve af at tegne.

Det er ikke til at vide, om det var den løbebane, han havde forestillet sig, da han som 15-årig deltog i den rejsende kunstskole i sin hjemby Borlänge. Her lærte han sig alle tegningens og maleriets udtryk samtidig med, at han passede sit job som dekoratør. Siden kom han til Stockholm, hvor han fortsatte som dekoratør, men skiftede kunstskolen ud med reklamelinien på Kunstfackskolan. Selv tillægger han ikke denne uddannelse større betydning. For ham var ”universitetet” det daglige arbejde, som han ret hurtigt kom i gang med, først på Sveriges Radio, siden ved skoleradioen, tidsskifter, ugeblade, aviser og forskellige bogforlag.

 

Tord Nygren i Sverige og i Danmark

Der er sider af Tord Nygrens produktion, som vi ikke kender til i Danmark. Den ene er den faglitterære, som den kommer til udtryk i en lang række af undervisningsmaterialer indenfor snart sagt alle fag. Den anden er hans billedsætninger af Brita af Geijerstam og Lennart Hellsings poesi samt af en række klassiske fortællinger med tekster bearbejdet for børn, Peer Gynt (Gunilla Borén: Peer och Bergakungen : ett äventyr ur Henrik Ibsens drama Peer Gynt, 1991), Tryllefløjten (Cecilia Sidenbladh: Trollflöjten, 2001) og En skærsommernatsdrøm (Cecilia Sidenbladh: En midsommarnattsdröm, 2003).

I Danmark er et mindre antal af Tord Nygrens fagbøger for børn blevet udgivet, ligesom vi også har fået hans leksikon for børn, dog med en forsinkelse på godt 20 år og i en langt mindre udgave. Mit første leksikon (2002) indeholder 500 opslagsord i modsætning til de 2.500 opslagsord i det oprindelige, ”Barnens lexikon” (firebindsudgaven 1981-82, étbindsudgaven 1985).

I Danmark kender vi ham især fra hans billedbøger, men også hans illustrationer til en række børneromaner og omslag til forfattere som fx Hans Petersen, Hans-Eric Hellberg og Stig Ericson hører med til hans repræsentation i Danmark.

"Det skal se nøjagtig ud som i virkeligheden"

Der gik ikke lang tid efter debuten indenfor børnebogsområdet i begyndelsen af 60’erne, før Tord Nygren havde fundet sit eget personlige billedudtryk, som man overordnet kan kalde en poetisk realisme.

Det er karakteristisk for Tord Nygren, at han grundlæggende tegner naturalistisk. Selv siger han: ”Det skal se ud nøjagtig som i virkeligheden. En fagmand skal kunne se, at mine billeder af et nybyggerhus og en indianerhytte er autentiske, han skal kunne se, at huset er tætnet med ler.”

Denne vilje og evne til realisme og autenticitet går igennem alle Tord Nygrens tegninger. Tord Nygren kan bruge det realistiske udtryk til at udtrykke alt fra den nøjagtige tegning i et leksikon, over illustrationer i en roman til den svimlende billedfortælling.

Han behøver ikke at give køb på realismen for at variere sit billedudtryk. I stedet
- skaber han fantastiske, drømmeagtige billeder med realistiske elementer i nye sammenhænge – se afsnittet om ”Drømmen”.
- vælger barnets synsvinkel. Tord Nygren tegner ubesværet barnets oplevelse af verden og virkeligheden med ind i sine billeder – se afsnittet om ”Barnets verden”.
- bruger et teknisk udtryk, der kan modsvare ikke blot fortællingens tone og stil, men også den tid og det sted, den kommer fra – se afsnittet ”Forskellige teknikker”.
-udnytter billedfortællingen i alle dens former – fra det mest enkle til det mest komplicerede – se afsnittet ”Billedfortællingen”.

Det er dog vigtigt at understrege, at her ikke er tale om et enten-eller, men snarere et både-og. For Tord Nygren vælger ikke det ene frem for det andet. Han ”blander kortene”. Alt efter hvordan han bedst får fortalt sin historie i billederne.

Drømmen

Det er karakteristisk for Tord Nygren, at han skaber selvstændige billedfortællinger, der udover at illustrere teksten også har deres eget liv, sammenhæng og konsekvens. Her er det billedbøgerne, der har givet ham det største spillerum, og det var da også netop med en billedbog, Tord Nygren fik sit gennembrud.

Copyright: Tord Nygren Illustration fra bogen Krokodillerne klarer jeg
Copyright: Tord Nygren Illustration fra
bogen Krokodillerne klarer jeg

Det var oprindeligt forlagets tanke, at Krokodillerne klarer jeg (1978) skulle udkomme i billigserien Klumpe – Dumpe - bøgerne. Men illustrationernes kvalitet fik forlaget til at ændre holdning. I stedet blev der tale om en ”rigtig” billedbog, der da også blev taget godt i mod – ikke blot i Sverige. Den blev solgt til udgivelse i 7 lande med det samme, bl.a. Danmark.

På det tidspunkt var Tord Nygren allerede etableret som fagbogs-tegner, ligesom han havde illustreret en række romaner for børn. Det nye og særlige ved billedbogen var flere ting

For det første, at han skabt en drømmeverden, der var solidt forankret i den såkaldt virkelige verden. Det er ganske tydeligt, at han er blevet inspireret af historien, der udspiller sig i grænseområdet mellem vågenhed og søvn, mellem dag og nat, mellem virkelighed og drøm. En lille dreng på 3 år kan ikke falde i søvn og må have sin far ind til sig i sengen og fortælle en historie.

For det andet, at han lader drømmens billede opstå af den realistiske, virkelige verden – der hvor billedet af den hollandske by over sengen efterhånden overtager scenen og bliver til det rum, hvori historien udspilles. Dvs. at alt det hverdagslige får nye placeringer og dermed ny betydning. For Tord Nygren beholder sin realistiske streg, og tegner sædvanen tro nøje og samvittighedsfuldt - drengen og faren, sengen, billedet over sengen, legetøjet – alt er med i den mindste detalje.

For det tredje, at billederne ikke blot følger teksten nøje, men samtidig forfølger deres egne fortællinger. Læg fx mærke til opslaget, hvor Ole Lukøje optræder. Han er slet ikke omtalt i teksten. Han er illustratorens kommentar og forbliver som sådan i den voksne forestillingsverden, eftersom barnet slet ikke får øje på ham.

Copyright: Tord Nygren Illustration fra bogen Kom ind i min nat, kom ind i min drøm
Copyright: Tord Nygren Illustration fra
bogen Kom ind i min nat, kom ind
i min drøm

I den følgende bog, hvor drømmen har karakter af et mareridt, Kom ind i min nat, kom ind i min drøm (1979), udvider Tord Nygren sin fortælleteknik med endnu et element, i det han drager malerkunsten ind i sine billeder. Det er således Picassos ”Guernica”, der er forlægget for Tord Nygrens skildring af drengens mareridt. Et elegant fortællegreb, der samtidig er henvendt til den voksne, der dermed gives mulighed for at give barnet en indgang til malerkunsten.

Ikke uventet fik Tord Nygren Elsa Beskow-prisen i 1980 med følgende motivering: ”Tord Nygren kan med stor indlevelse fortolke fortællinger i billeder. Tord Nygrens kunstneriske produktion er rigt varieret, fantasifuld og realistisk på samme tid. I billedbøgerne ”Krokodillerne klarer jeg” og ”Kom ind i min nat, kom ind i min drøm” udviskes grænsen mellem fantasi og virkelighed og yderligere en dimension lægges til fortællingerne. Hans sort/hvide illustrationer fremhæver ofte særprægede mennesker og hverdagsbegivenheder på en følsom og dramatisk måde.”

Barnets verden

Barnets oplevelse af verden er et tilbagevendende tema i Tord Nygrens produktion. Han har en særlig sans for grænselandet mellem fantasi og virkelighed – også i dagslysets klarhed.

I sine egne bøger om Sune er han ovre i den hverdagsrealistiske skildring. Bøgernes titler fortæller, hvad det drejer sig om: Sune med cykel og skrivebog, Sune og stakkels Pjalte, Sune har nye støvler, Sune klatrer op alligevel, Sune leder og leder, Sune tager på ferie, Sune skal sove, Sune har ikke noget at lave. Det, der er interessant ved disse skildringer er Tord Nygrens evne til at give rum for barnets oplevelse i enkle og lavmælte fortælleforløb, hvor tekst og billede skaber helheden tilsammen.

Copyright: Tord Nygren, Illustration fra bogen Rejsen til Kalajoki
Copyright: Tord Nygren, Illustration fra
bogen Rejsen til Kalajoki

Denne særlige evne til at kunne se og opleve med barnets øjne er finder vi også i de tre bøger, der alle hver på sine måde fortæller om sommeren Grine-til-middag, Rejsen til Kalajoki og Langt væk i den blå skov. Ligeså realistisk Tord Nygren tegner, ligeså konkret er han i sin måde at indfange barnets måde at se og opleve på. Han tegner simpelthen billederne i børnehøjde.

Kornmarken, som de to søskende udforsker i ”Grine-til-middag”, er netop så uendelig stor og lysende gul, som den må se ud for lillebroren med sin godt og vel 3 år.

I Rejsen til Kalajoki er den stærke mand, som hovedpersonen Daniel på 6 møder, netop så kolossal stor, som Tord Nygren tegner ham, da han bader med børnene. En slags Gulliver med børnene som lilleputterne.

I Langt væk i den blå skov oplever vi også børnenes oplevelser, bl.a. der hvor de to drenge ligger på maven og ser ned i åen. Børnene er netop så små, som de føler sig, bedst som de ligger på maven på broen og kigger ned i det strømmende vand, mens de lader øjnene og tankerne flyde med vandet.

Forskellige teknikker

Det er karakteristisk for Tord Nygren, at han er teknisk suveræn indenfor de forskellige teknikker, og at han aldrig holder op med at eksperimentere. Det er vigtigt for ham ikke at stivne i manér. Han ønsker hele tiden at finde netop de udtryksmuligheder, der kan modsvare ikke blot tone og stil, men også tid og sted i de mange forskellige tekster, han billedsætter.

Eventyret er et af de områder, der har givet anledning til afsøgning af helt nye udtryksformer. I Dragebjeget, en fortælling i eventyrets form om industrialiseringen, bruger han forskellige teknikker for at adskille bogens lag billedmæssigt. Rammehistorien, som foregår o. 1850, er akvarelbilleder i bløde, varme farver. Fortællingen om ridderen, der kom til byen for længe siden er tegnet tæt op af middelalderens træsnit, mens han genskaber 1800-tallest raderinger i den del af fortællingen, der omhandler 1800-tallets begyndelse.

Copyright: Tord Nygren, Illustration fra bogen Søpigen
Copyright: Tord Nygren, Illustration fra
bogen Søpigen

I Søpigen, et folkeeventyr fra det sydvestlige Kina, maler han i klassisk akvarelteknik, hvor det eneste hvide i billederne er papirets hvide farve. Han maler også vådt i vådt, en meget vanskelig teknik, hvor billedet skal lykkes fra det første penselstrøg. Det kræver koncentration, præcision og held for at blive godt. Det er en teknik, der på forbilledlig vis indfanger den svævende, næsten ugribelige skønhed i de kinesiske motiver.

I Spilop og hans brødre, et gammelt svensk folkeeventyr i Tord Nygrens egen genfortælling, lader han inspirationen fra den østrigske jugendmaler, Gustav Klimt, stå som modspil til det umiskendeligt svenske islæt i billederne, der gengiver et typisk miljø fra Dalarne, tegnet i blyant og akvarel.

I Lillesøster genskaber han en følelse og en stil fra eventyrets oprindelsesland, Indien, med en særlig collageteknik, hvor han først har malet, siden har klippet ud og klistret på papiret. Farvesætningen med de gyldne, varme, stærke farver og farvekontrasterne er med til at understrege stemningen.

Den historiske fortælling

Den historiske fortælling er et andet område, hvor Tord Nygren har brugt mange forskellige teknikker i sine illustrationer indenfor såvel letlæsnings-, som roman- og billedbogsområdet.

I letlæsningsklassikerne, fx Robinson Crusoe og Gullivers rejser, tegner han med tusch i en omhyggelig, detaljeret fortællestil.

I sine illustrationer til Stig Ericsons fire bøger om Lille Ulv - Lille Ulv får sit navn, Lille Ulv og blåfrakkerne, Lille Ulv og den ensomme, Lille Ulv og talende tegn - bruger Tord Nygren en sort, blød blyant, indimellem suppleret med kul og tusch i en ekspressiv og stemningsladet stil.

I billedbogen om Råbende Ravn, også med tekst af Stig Ericsson, bruger Tord Nygren pastelkridtet til at indfange naturen, landskabet, mennesker, dyr og blomster.

I omslagstegningerne til Bodil Bredsdorffs bøger om Børnene i Kragevig - Krageungen, Eidi, Tink, Alek - viser han landskaber og karakteriserer personer med brug af akvarel, af og til tilsat dækfarve, intenst og lavmælt.

I billedbogen Slottet brænder, der udspiller sig i 1700-tallets Stockholm, giver han et billede af slottets myldrende liv en blyantstegninger, farvelagt med akvarel og sine steder dækfarve og understreget med farvekridt.

I Emily og Eddy, som en realistisk fortælling fra 1900-tallets England, skildrer Tord Nygren smoggen i London i tuschtegninger og brunlige akvareltoner, hvor den mørke og snavsede smog understreges af mørkere brune toner, tætte og fine tuschskraveringer og tuschsprøjt.

Billedfortællingen

Et af Tord Nygrens fortællegreb er, at han genskaber teksten i en selvstændig billedfortælling i så høj en grad, som forlægget giver ham mulighed for. I Mit eget leksikon fx tilføjer han den oplysende, konkrete tegning en ekstra dimension ved at lade opslagordet indgå en situation, som ved opslagsordet citron eller ved at illustrere det i en ren billedfortælling som ved opslagsordet fabel.

I billedbøgerne arbejder han meget bevidst med billedfortællingen, fx når han udnytter, at det at vende blad er en del af billedfortællingen eller når han afbilder en person bevæge sig gennem et billede ved at tegne vedkommende flere steder henover opslaget .

© Tord Nygren, Illustration fra bogen Den røde tråd
© Tord Nygren, Illustration fra
bogen Den røde tråd

I én af sine bøger, Den røde tråd, lader han billedfortællingen være enerådende. Bogen kom til ved en særlig anledning. Raben & Sjögren havde udskrevet en billedbogskonkurrence, hvor de efterlyste en tekst, der godt kunne være illustreret, men ikke behøvede at være det. Denne vægtning af ordet i forhold til billedet - i en sammenhæng, hvor billedet naturligt bør have en førsteprioritet – blev anledningen til, at Tord Nygren deltog i konkurrencen. Hans bidrag var helt uden ord, idet teksten var erstattet af en rød tråd. Han fik en hæderspris i konkurrencen og fuldførte bogen udover de fire opslag, han havde deltaget med i konkurrencen.

Den røde tråd lever ikke op til de forventninger, vi plejer at sætte til en billedbog. Den har ikke blot ingen tekst, men der er heller ingen klar fortællermæssig rækkefølge mellem bogens billeder. Hvert opslag folder sig ud som et selvstændigt billede, der indenfor sin egen givne ramme fortæller en historie, associerer over et tema, fastholder en stemning – eller gør det hele på én gang!

Tord Nygren viser sine mange forskellige udtryk - han er poetisk og fabulerende, kundskabsformidlende og lærd, barnlig og voksen, på samme tid.

Man kan måske sige, at Den røde tråd rummer idéindholdet og fundamentet for hele Tord Nygrens billedverden. Det er naturen, eventyret, malerkunsten og litteraturen, der antager forskellige skikkelser og indgår i forskellige historier.

Tord Nygren optræder i øvrigt også selv. Det er ham, der står kækt med hænderne i bukselommerne og med en rød hue på sned, sådan som han så ud som dreng engang i 1940’erne. Ved siden af ham optræder malere som fx James Ensor og Dürer, figurer fra berømte maleres værker, fx Picassos og Modiglianis.

Afslutning

Det er velkendt, at Tord Nygren er hurtig, når han tegner. Men hvor hurtigt det end går, så er Tord Nygren til syvende og sidst en kompromisløs perfektionist, der ikke helmer, før han har opnået det billedudtryk, han har sat sig for. Det vil sige, at det ikke er nok, at det går op indholds- og formmæssigt. Det skal også have henvendelsen til barnet og helst også en henvendelse til den voksne med.

Som den klassiske lærde tegner, Tord Nygren er, tager han sit børnepublikum alvorligt, ligegyldigt hvilken genre, han udfolder sig indenfor. Det ligger ham på sinde at viderebringe en kulturarv, den være sig svensk, nordisk eller europæisk, historisk eller kunsthistorisk funderet. Hans billeder har ofte en ekstra dimension, der går ud over det fortællende. Måske kan den ikke umiddelbart aflæses af barnet selv, men kan blive den uopklarede gåde, som barnet senere i livet kan vende tilbage til – hvis der ikke er en voksen for hånden til at forklare.

Tord Nygrens præcision er legendarisk, men denne virkelighedsgengivelse er kun en side af hans billedverden. Hemmeligheden her ligger først og sidst i den poesi, han tegner med ind i billederne. Tord Nygren tegner med en stor omhyggelighed og en kærlig sans for detaljen. Med i billederne er også hans ro og varme, hans nærvær og fine iagttagelsesevne. Man mærker, at han har sig selv med hele tiden, og at det betyder noget for ham at tegne smukke og rigtige billeder.

Hans billeder får deres særlige værdi og liv ved at forbinde hverdagen med fantasien og eventyret og ved at udforske rummet derimellem med nærvær og indlevelse, blidhed og styrke og først og sidst ved at rumme en stor skønhed.

Selv siger Tord Nygren: ”Vist er jeg hurtig og vist går det let for mig….men uden en grundlæggende kunstnerisk drivkraft kan man ikke fungere som illustrator på professionelt niveau.”

Bibliografi

Udvalgt bibliografi over værker, illustreret af Tord Nygren

Mählqvist, Stefan:
Krokodillerne klarer jeg. 1978.
Mählqvist, Stefan:
Kom ind i min nat, kom ind i min drøm. 1979.
Ericson, Stig:
Lille Ulv, får sit navn. 1981. 2. udg. 1998.
Mählqvist, Stefan:
Dragebjerget. 1981.
Ericson, Stig:
Lille Ulv og blåfrakkerne. 1982. 2. udg. 1998.
Ericson, Stig:
Lille Ulv og skyggen. 1983.
Vebel, Susanne:
Signe, kom nu! 1983.
Norrlid, Carl-Anders:
Rejsen til Kalajoki. 1984.
Ericson, Stig:
Lille Ulv og de talende tegn. 1985.
Ericson, Stig:
Lille Ulv og den ensomme. 1985.
Vebel, Susanne:
Søpigen. 1985.
Norrlid, Carl-Anders:
Langt væk I den blå skov. 1986.
Nygren, Tord:
Spilop og hans brødre 1986.
Nørregaard, Karen:
Grine-til-middag. 1986.
Stenberg, Birgitta:
Emily og Eddy. 1986.
Nygren, Tord:
Den røde tråd. 1988.
Zak, Monica:
Huset med den blå vulkan. 1988.
Bredsdorff, Bodil:
Manden der søgte havet. 1989.
Wellman, Varalaksmi:
Lillesøster: et eventyr fra Indien. 1990.
Ericson, Stig:
Råbende ravn. 1991.
Nygren, Tord:
Sune har nye støvler. 1991.
Nygren, Tord:
Sune med cykel og skrivebog. 1991.
Nygren, Tord:
Hvem fandt hatten? 1992.
Nygren, Tord:
Sune klatrer op alligevel. 1992.
Nygren, Tord:
Sune og stakkels Pjalte. 1992.
Bredsdorff, Bodil:
Eidi. 1993. 2. udg. 1996.
Nygren, Tord:
Sune leder og leder. 1993.
Nygren, Tord:
Sune tager på ferie. 1993.
Bredsdorff, Bodil:
Krageungen. 1993.
Bredsdorff, Bodil:
Tink. 1994. 2. udg. 1996.
Bredsdorff, Bodil:
Alek. 1995. 2. udg. 1996.
Strömstedt, Margareta:
Fanny og fuglene. 1995.
Nygren, Tord:
Sune har ikke noget at lave. 1995.
Nygren, Tord:
Sune skal sove. 1995.
Sidenbladh, Cecilia:
Skorstensfejerdrengen. 1997.
Nygren, Tord:
Sune vågner meget tidligt. 1997.
Larsdotter, Anita:
Disa i Birka. 1998.
Swift, Jonathan:
Gullivers rejser. 1998. 2. udg. 2001.
Bluitgen, Kåre:
En støvle faldt fra himlen. 2000.
Defoe, Daniel:
Robinson Crusoe. 1998. 2. udg. 2001.
Sidenbladh, Cecilia:
Slottet brænder! 2001.
Mit første leksikon. 2002.
Asbjørnsen, P. Chr:
Asbjørnsen og Moes bedste eventyr. 2006.
Rundgren, Helen:
Kryb i skabe og skuffer. 2006. (bi 58.44).
Wahl, Mats:
Aksel og Julie rejser med toget. Klematis, 2010. Illustrationer: Tord Nygren. (bi).
Wahl, Mats:
Magnus leder og leder. Klematis, 2010. (bi).
Wahl, Mats:
Magnus har nye støvler. Klematis, 2010. (bi).
Nygren, Tord:
Rødhætte, Ulven, mormor og Skovtrolden. Klematis, 2011. (bi).
Nygren, Tord:
Alt for meget sne. Klematis, 2012. (bi).
Nygren, Tord: Tora går selv i bad. Lamberth, 2015. Billedbog.
Nygren, Tord: Tora går selv i skole. Lamberth, 2015. (Tora går till skolan, 2014). Billedbog.

Ikke oversatte – omtalt i portrættet

Borén, Gunilla:
Peer och Bergakungen : ett äventyr ur Henrik Ibsens drama Peer Gynt. 1991.
Sidenbladh, Cecilia:
Trollflöjten. 2001.
Sidenbladh, Cecilia:
En midsommarnattsdröm. 2003.

Udvalgt litteratur om Tord Nygren

I opslagsværker:
Noreen, Gunilla:
Nya barnboksillustratorer. 1993.
Noreen, Gunilla:
Författare & illustratörer för barn och ungdom - porträtt på svenska och utländska nutida författare och illustratörer. 2000. Bind 6
I tidsskrifter:
Bystrup, Kirsten:
Elsa Beskow Plaketten til Tord Nygren. 1980. I: Børn og bøger 1980:7.
Bystrup, Kirsten:
Billedbøger for børn: Carl-Anders Norrlids bog: Rejsen til Kalajoki. 1985. I: Børn og bøger, 1985:1.
Bystrup, Kirsten:
Drømmen og erindringen, Tord Nygrens nye bog ”Den roda tråden”. 1987. I: Børn og Bøger,1987:5.
Tord Nygren:
min eviga ambition är att måla. 1990. Interview med Birgitta Fransson. I: Opsis Kalopsis 1990:3.

Om forfatterskabet

Link

Artikel om Tord Nygren på internetleksikaet Wikipedia.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tord Nygren