Christopher Paolini

Christopher Paolini blev født den 17. november 1983 i Southern California, og voksede op ved bredden af Yellowstone River i Montana sammen med sine forældre og lillesøsteren Angela.

Paolinis forældre var tidligere medlemmer af dommedagskulten Church Universal and Triumphant, men da kulten krævede streng kontrol af deres børn, forlod forældrene den. De valgte dog at bibeholde et af den religiøse kults principper, hjemmeundervisning. Paolini voksede dermed op på en anderledes måde end langt de fleste af sine jævnaldrende. Blandt andet havde han en masse tid til at gå rundt og dagdrømme i bjergene og læse de foretrukne genrer science fiction og fantasy , som ligger hans hjerte meget nær: “Jeg holder så meget af fantasy, fordi den giver mig mulighed for at besøge lande, der aldrig har eksisteret, se ting, der aldrig kunne eksistere, deltage i udfordrende eventyr med interessante karakterer og, vigtigst af alt, at opleve følelsen af magi i verden.” (september 2003, teenreads.com)

Paolini har selv opfundet flere af sprogene i sine bøger – blandt andet ved brug af den nordiske, tyske, engelske og russiske mytologi og historie, som han mener er kilden til det meste moderne fantasy. For eksempel er elvernes sprog og mange af navnene i “Eragon” baseret på oldnordiske fortællinger.

Paolini fik ideen og begyndte at skrive første del til en planlagt trilogi ved navn “Arven”, da han var 15 år. Det tog ham et år at skrive første udkast til bogen og endnu et år at skrive andet udkast, som hans forældre fik lov at læse. Paolinis forældre, der begge er forfattere, blev så begejstrede for bogen, at de besluttede at udgive den på egen regning i et oplag på 10.000. Paolini og hans familie tog derefter på en promoveringstur rundt om i USA i 2002 og 2003, hvor en middelalderlig klædt Paolini gav over 135 præsentationer af sin bog på biblioteker, skoler og i boghandler.

Et af de børn, der købte bogen, var bestsellerforfatteren Carl Hiaasens stedsøn. Drengen fortalte begejstret Hiaasen, at “Eragon” var bedre end “Harry Potter” , og det fik Hiaasen til at tale med sit forlag, som gav Paolini et tilbud, han ikke kunne afslå.

“Eragon” gennemgik en mindre redigering og genudkom i 2003. En uge senere landede den på New York Times bestsellerliste, hvor den væltede “Harry Potter” af førstepladsen. Bogen lå i over 98 uger på listen, størstedelen af tiden på førstepladsen, og har yderligere ligget på bestsellerlisterne i Storbritannien, Australien og Irland.

I dag er “Eragon” udkommet i 29 lande, og den er desuden udkommet i andre former – nemlig som film og computerspil. I 2006 blev bogen filmatiseret med forventning om stor succes, hvilket den da også fik hos biografgængerne, hvorimod anmeldelserne var noget lunkne.

I 2006 udkom andet bind i trilogien på dansk med titlen “Den ældste”. Det er uvist, hvornår sidste del i trilogien ser dagens lys.

Første bog i “Arven”-trilogien, “Eragon” fra 2003 (“Eragon”, 2004), handler om den 15-årige forældreløse bondedreng Eragon, der bor sammen med sin fætter Roran og sin onkel Garrow lidt uden for landsbyen Carvahall i landet Alagaësia. Alagaësia er regeret af Rigets hersker, den sindssyge og magtgale Galbatorix.

En dag finder Eragon en blå, skinnende sten, da han er ude at jage. Eragon tager stenen med hjem, og en nat udklækkes det, der viser sig at være et æg, og en smuk, blå drage kommer ud. Af frygt for sin families reaktion og fordi Galbatorix tvinger alle drageryttere til at tjene sig, opfostrer Eragon dragen i skjul og giver den navnet Saphira. Efter at Roran er rejst ud for at tjene penge til at kunne gifte sig med Katrina – den pige, han elsker – kommer Eragon en dag hjem og finder onklens gård brændt ned og Garrow slået halvt ihjel. Garrow dør i sygesengen, og den sorgtyngede Eragon beslutter at tage ud i verden sammen med Saphira og den mystiske historiefortæller, Brom, dels for at hævne sin onkel, og dels fordi han aner, at han og Saphira er i fare. Det bliver til en farefuld rejse, hvor Eragon møder modstand fra mange sider og opdager, at hans handlinger har konsekvenser for andre end ham selv.

25952898

Bogen skildrer indgående mange af Eragons tanker og følelser, og man får som læser et givende indblik i, hvorfor Eragon handler, som han gør. Et af temaerne i “Eragon”, og det, der ofte dominerer hans beslutninger og handlinger, er den rodløshed og ensomhed, han føler ved at være forældreløs og ikke kende meget til sine forældres skæbne. På samme måde er sorgen og smerten i forbindelse med, at Eragon mister flere personer tæt på sig, en drivkraft og kilde til refleksion. Man fornemmer Eragons store ensomhed, der i flere tilfælde vækker hans kamplyst og nogle gange en form for ligegyldig holdning til sit eget liv. Eragon kæmper ofte lige så meget mod sig selv som mod andre og får i den forbindelse altid Saphiras støtte og trøst.

Meget tidligt i “Eragon” bliver en anderledes måde at kommunikere på præsenteret, nemlig tale gennem sindet, også kaldet telepati. Bogen fremstiller forbindelserne mellem sindene meget ukompliceret, nemlig via kursiv, når der er tale om tanker eller telepatiske samtaler.

Den særprægede kommunikationsform bliver benyttet hyppigt af flere af figurerne i bogen, mest udtalt og rigest beskrevet mellem Eragon og Saphira. Den særlige forbindelse mellem Eragons og Saphiras sind bruges til at styrke deres kærlige og stærke bånd, men også til at lære hinanden ting – og til at diskutere og drille hinanden.

Det giver “Eragon” et modent og anderledes præg, at den ikke lader sig begrænse af gængse skillelinjer mellem racer og talesprog, men blot opfinder en anden måde at kommunikere på, en så forfinet metode, at ikke engang kendskab til samme ord behøves.