tom rachman
Foto: Politikens forlag

Tom Rachman

journalist Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2012. Senest opdateret af Michelle Mølgaard Andersen, Bureauet, april 2019.
Top image group
tom rachman
Foto: Politikens forlag

Indledning

Tom Rachman's romaner beskæftiger sig med, hvem vi er i kraft af de relationer, vi indgår i, både familiære og arbejdsmæssige. Hans romanpersoner lever med bristede illusioner i forhold til deres plads i verden, og han udfordrer udsagnet om, at man kan blive, hvad man vil, hvis blot man arbejder hårdt nok for det. Rachman's egen geografiske rodløshed skinner igennem i hele forfatterskabet.

46167422

Blå bog

Født: 1974, London.

Uddannelse: Master fra Columbia University Graduate School of Journalism.

Debut: The Imperfectionists. 2010.

Litteraturpriser: Goodreads Choice Award, 2010. The CAA for fiction, 2011.

Seneste udgivelse:  Den italienske mester. Politiken, 2019. (The Italian Teacher, 2018). Oversætter Rasmus Hastrup. Roman.

Inspiration: Lev Tolstoj, Anton Tjekhov, Charles Dickens, Graham Greene, Bruce Chatwin, Katherine Mansfield, Isaac Bashevis Singer og Raymond Carver.

 

 

 

 

 

Tom Rachman læser op af og taler om sin debutroman "The Imperfectionists" på Københavns internationale litteraturfestival, CPH:LITT i 2012

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det jeg i virkeligheden frygter, er tiden. (…) Den pisker os af sted selvom vi hellere vil tage det med ro, og øjeblikket farer forbi, umuligt at gribe, og pludselig er alt fortid, en fortid det er umuligt at fastholde, som glider over i uautoriserede skrøner.”
”De ufuldkomne”, s. 50.

Tom Rachman er født i London i 1974. Da han var syv, flyttede han sammen med sin familie til Vancouver i Canada. Rachmans familie er af østeuropæisk jødisk og britisk-walisisk afstamning. Begge forældrene er uddannede psykologer, moderen er praktiserende, mens faderen underviser og skriver bøger om sin forskning. Rachman har tre søskende, to søstre og en bror. Broren, Gideon Rachman, er journalist og klummeskribent for Financial Times.

Rachman har studeret filmvidenskab på University of Toronto. Drømmen var at lave film, men da han stiftede bekendtskab med litteraturen på universitetet, indså han, at det i stedet var inden for denne genre, han ville udfolde fiktionen. På dette tidspunkt følte han sig dog for uerfaren til at kunne skrive en roman, og han valgte derfor at fortsætte sine studier ad journalistvejen, hvorefter han gennemførte en master i Journalistik på Columbia University i New York.

I 1998 blev han ansat som udlandsredaktør på The Associated Press i New York. Herefter har han arbejdet som journalist i både Indien og Sri Lanka. I 2002 blev han som korrespondent for nyhedsbureauet AP sendt til Rom, hvor hans debutroman ”De ufuldkomne” fra 2011 (”The Imperfectionists”, 2010) primært finder sted. Gennem dette job har han blandt andet haft opgaver i Japan, Sydkorea, Tyrkiet og Egypten. I 2006 startede han på en deltidsstilling som redaktør på International Herald Tribune i Paris, mens han sideløbende skrev på sin debutroman.

Om motivationen for at skrive ”De ufuldkomne” har Rachman udtalt: ”Jeg havde aldrig sat mig for, at jeg skulle skrive en roman om journalistik. Jeg havde arbejdet flere år som journalist og redaktør og længtes undervejs efter at skrive fiktion. Det sidste jeg ønskede, var dog, at mit job skulle snige sig ind i min dagdrøm. Men i takt med, at jeg opfandt karaktererne og plottet, kunne jeg ikke nægte, at en anden historie udfoldede sig foran mig. Den skrevne presses katastrofale tilbagegang. En forandringsproces som ingen jeg kendte til havde omsat til fiktion.” (Tom Rachman: Tom Rachman's top 10 journalist's tales. Guardian.uk, 2011-06-27. Egen oversættelse).

Ifølge Rachman er det en fordel for ham som forfatter at begå sig både inden for fiktionen og journalistikken, da de to genrer kan næres af hinanden. Han mener, at man som forfatter nemt kan komme til at skive den samme roman igen og igen, hvis man udelukkende trækker på sit eget liv, mens journalistikken kan være med til at udvide ens perspektiv.

I et interview med det canadiske medie Maclean’s fortæller Tom Rachman, at temaet i Den italienske mester” (2019) i høj grad udspringer fra en personlig søgen efter svar på, om han skulle fortsætte med kunst og journalistik og hermed acceptere de konsekvenser, det havde i forhold til hans relationer og privatliv. (Brian Bethue: Tom Rachman’s latest novel asks: can a great artist be a good father?. Maclean’s, 2018-03-20).

Tom Rachman har slået sig ned i fødebyen London og har fået en søn.

De ufuldkomne

”Antallet af rettelser har været hastigt stigende på det seneste. En håndfuld har endda opnået en plads på Hermans opslagstavle: Tony Blair på en liste over ”nyligt afdøde japanske dignitarer”; Tyskland beskrevet som lidende af en ”kønssygdom i økonomien”; og næsten dagligt forekomster af ”De Forbenede Stater”.”
”De ufuldkomne”, s. 100.

Tom Rachman's debutroman ”The Imperfectionists” (2010) (”De ufuldkomne”, 2011) handler om de ansatte omkring en unavngivet engelsksproget avis med sæde i Rom. I hver af de i alt 11 afsnit møder man en ny person, herunder den fallerede pariserkorrespondent, der både har svært ved at finde på historier og med at følge med den teknologiske udvikling, og som derfor i desperation tager ufine metoder i brug; den magelige nekrologskribent, som helst vil lave så lidt som muligt; erhvervsjournalisten, der elsker sit job, fordi det holder hende beskæftiget, så hun ikke behøver at tænke over, hvor stor en fiasko hun er på privatfronten; læserens redaktør, der hver dag river sig i håret over de utallige stavefejl og fejlagtige oplysninger, der bliver trykt i avisen og redaktionssekretæren, der bliver overset af sine kolleger og håber på en fyring.

28968957

Mellem hvert kapitel får man i korte kursiverede afsnit et indblik i avisens historie, fra den blev grundlagt i 1950’erne af rigmanden Cyrus Ott til dens fald i 2007. I dette omdrejningspunkt eksisterer der på flere niveauer en sørgmodig kærlighedshistorie.

Mens avisens historie udfoldes lineært, springer de centrale personhistorier i tid. De forskellige hovedpersoner er bipersoner i hinandens novellehistorie, hvilket gør, at man oplever dem både inde– og udefra. Man får et psykologisk indblik i arbejdsmiljøet og miljøet omkring avisen og opbygger både interesse for og empati med hver af de 11 portrætterede medarbejdere. Alle kæmper de en brav kamp, selvom de fleste af dem må se i øjnene, at de ikke lever op til den forestilling, de havde om, hvordan deres liv skulle udforme sig.

Kampen for overlevelse er ikke blot temaet for hver hovedperson, det er også det tema, der indkredser papiravisens vilkår, i en tid hvor internettet har ændret på kravet for nyhedsflowet. Skildringerne af det journalistiske miljø og af, hvordan nyheder produceres, bygger ifølge Rachman på fakta, mens personerne og deres historier er fiktive.