Kjersti Scheen

Kjersti Scheen voksede op i Oslo som det yngste barn i familien. Hendes mor led af depressioner, og den lille Kjersti bar rundt på en frygt for, at moderen skulle dø. Forfatteren mener selv, at den angst, hun siden måtte slås med som ung og voksen, blandt andet skyldes barndomsoplevelserne med den depressive mor. Angst og barnets tab af uskyld er også temaer, Scheen har behandlet i sit forfatterskab.

Kjersti Scheen kom aldrig til at trives i skolen, og hun gik ud med en temmelig dårlig realeksamen. Til gengæld kunne hun tegne. Som 17-årig startede hun på Statens Håndverks og Kunstindustriskole, hvor hun blev uddannet tegner og bog-illustrator. For den unge Kjersti var det en lettelse og glæde endelig at kunne bruge alle sine kræfter på sin store interesse for at tegne og male.

I 1964 startede Kjesti Scheen med at levere illustrationer til bøger. Hun begyndte sin skrivende karriere som journalist ved Friheten, Norges Kommunistiske Partis avis, hvor hun arbejdede fra 1970 til 1980. Ifølge forfatteren blev hun dog pludselig træt af at leve som nyhedsjournalist: Hun debuterede derfor i 1976 som forfatter med billedbogen “Fie og mørket ”: “Jeg indså pludselig en dag, at jeg ikke var den type journalist, som elskede uforudsete udfordringer som at rykke ud til en brand eller komme uforberedt på arbejde og så få at vide, at jeg skulle til Danmark. Jeg har vel egentlig også altid haft en forfatter i maven, og da jeg var 17 år fik jeg tre noveller tryk i Det Nye. Jeg debuterede så i 1976 med en billedbog til børn” , forklarer Kjersti Scheen (interview på Dagbladets litteraturside på nettet).

Hun har siden sin debut skrevet en række børne- ungdoms- og voksenbøger. Hun har desuden fortsat sit arbejde med at illustrere børnebøger – og har også selv stået for illustrationerne til mange af sine egne udgivelser. Kjersti Scheen er bosat i Nordstrand i Oslo.

Kjersti Scheen har udgivet en lille serie på tre letlæsningsbøger om pubertetspigen Sofie. I “Sofie og Hulesteinen” fra 1990 (“Sofie og hulen”, 1992) er det sommerferie. Sofies mor har travlt med at male huset og tænker hele tiden på sin nye kæreste, Svend. Sofie keder sig og føler sig ensom og lidt til overs. Men hun opdager en hemmelig hule af sten oppe i skoven, og så er der jo også drengen Anders, som Sofie måske er forelsket i. Anders kigger meget på Eriks kusine, Eva, som foreslår en kysseleg i hulen. Til sidst er det dog Sofie, som mødes med Anders og låner hans kassettebånd.

I den lille serie af bøger om Sofie skildrer Scheen overgangen mellem barndommen og voksenlivet og nogle af de spørgsmål og følelser, som opstår i denne periode. Det er let tilgængelige historier men enkle handlingsgange. De henvender sig til børn fra cirka 9-årsalderen. I historien om den hemmelige hule behandler forfatteren blandt andet temaer som venskab, forelskelse og forholdet mellem mor og datter. En gennemgående tråd i bogen er desuden oplevelsen af at føle sig ensom og alene.