Sidsel Falsig Pedersen
Foto: Tiderne skifter

Sidsel Falsig Pedersen

cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
Sidsel Falsig Pedersen
Foto: Tiderne skifter

Indledning

Sidsel Falsig Pedersen er en særegen og stilsikker stemme i dansk litteratur. Hendes litterære universer er fulde af utilpassede og halvtriste mennesker, der søger efter en unik identitet uden ofte at forlade deres tvivlende vadested. I bøger, der bl.a. handler om at kæmpe med at blive en del af et fællesskab, forener Sidsel Falsig Pedersen en virkelighedsnær realisme med surrealistiske elementer, og en tør humor kigger frem her og der. Sidsel Falsig Pedersen modtog i 2016 Det Danske Akademis Beatrice Prisen og udgav samtidig romanen ”Flora”. Romanen er en direkte fortsættelse af Sidsel Falsig Pedersens minimalistiske skrivestil og er samtidig forfatterens stærkeste portræt til dato.

 

52626919

Blå bog

Født: 19. maj 1970 på Frederiksberg.

Uddannelse: Studentereksamen, 1988.

Debut: En hel dags kærlighed. Tiderne Skifter, 1997.

Litteraturpriser: Det Danske Akademis Beatrice Prisen, 2016.

Seneste udgivelse: Flora. Tiderne Skifter, 2016.

Inspiration: J.M. Coetzee, Lydia Davis, Peter Seeberg, Villy Sørensen, Leif Panduro, Pär Lagerkvist, Göran Tunström og Selma Lagerlöf.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”I bussen optager jeg et sæde med min fysiske krop, jeg er mig selv og jeg er ikke mig selv. Det er som om jeg ikke findes indeni, at hvis jeg så ind udefra ville jeg kunne se at der ingenting var under huden.”
”Flora”, s. 91.

Sidsel Falsig Pedersen er født i 1970 på Frederiksberg og opvokset i Lyngby med forældrene Niels og Lone Falsig Pedersen, der er hhv. ingeniør/professor på DTU og fysioterapeut. Efter studentereksamen i 1988 arbejdede Sidsel Falsig Pedersen som bl.a. bartender, skrivetolk, rengøringsassistent i en forlystelsespark, fotograf og postmedarbejder, og i december 1994 debuterede hun med tre digte i det litterære tidsskrift Hvedekorn. Tre år efter udkom bogen ”En hel dags kærlighed”, hvor en unavngiven og indadvendt kvinde i små, mere eller mindre abstrakte tekster begiver sig rundt i en både realistisk og sci-fi-lignende verden. Sidsel Falsig Pedersen modtog Statens Kunstfonds præmie for udgivelsen og har siden modtaget mange legater, priser og udmærkelser for sine noveller og romaner. Senest har hun modtaget Det Danske Akademis Beatrice prisen ”(…) for hendes fortællekunst fuld af humor, absurditet og blik for tilværelsens vilkår og muligheder.” (Informations Webredaktion: Bogfolk. Information, 2016-05-07).

Efter udgivelsen af ”En hel dags kærlighed”, der blev sat op som teaterstykke på Krudttønden i 1998 til fine anmeldelser, har Sidsel Falsig Pedersen bl.a. udgivet romanen ”Hestens fødselsdag”. Her befinder en utilpasset kvinde sig igen uden for fællesskabet og leder efter en personkerne. Forfatteren har udtalt om bogen: ”Det er, som om vi har besluttet, at det er en positiv ting, hvis man kan sige meget tydeligt, hvem man er og hvad man vil. Man skal helst have en kerne og være sig selv. Derfor havde jeg lyst til at skrive om en, der ikke kan leve op til den slags forventninger.” (Louise Folker: Forfatter: Derfor bider fortælleren sin chef i armen, Politiken, 2014-10-21).

De psykologiske identitetstemaer fortsættes i romanen fra 2016, ”Flora”. Her er to søstre taget til Sydeuropa for at besøge deres paranoide onkel og for at prøve at få genetableret en social kontakt med hinanden. Inspirationen finder Sidsel Falsig Pedersen i både billedkunst, film, medier, rejser og tilfældigheder, og hun bruger de mange inspirationskilder til at bygge syrede hverdagsscenarier op med en tematik omkring kontroltab og stigmatisering. 

En hel dags kærlighed

”Jeg har været født længe. På hendes opslagstavle hænger et billede af en mand med en lang kittel og en taske. I hans ansigt ser jeg vanvid. Jeg tror ikke han er læge.”
”En hel dags kærlighed”, s. 10.

Sidsel Falsig Pedersens debutroman ”En hel dags kærlighed” fra 1997 handler om en kvinde, der i absurde, små stykker bevæger sig rundt i en realistisk hverdagsverden. Der sker ikke meget for kvinden, der på et tidspunkt tager på en klinik, hvor man i et døgn kan opleve forældrekærlighed og –tryghed i kunstigt opstillede scener. Her indtager kunden rollen som et lille barn og får bl.a. en sut påsmurt beroligende salve. I en senere tekst oplever hun, at hendes ben først bliver gennemsigtige, så blodårer, knogler og muskler bliver synlige, og at benene derefter bliver til glas. Ved et tilfælde er hun ydermere blevet slettet fra statens systemer og optræder derfor i ingen registre som en person.

52344425

I hænderne på Sidsel Falsig Pedersen kombineres realisme med andre ord med psykologisk symbolisme, sci-fi elementer og abstrakte drømmesyner og tager på den måde form som den uhåndterlige genre kortprosa. Kortprosa er karakteriseret ved sin korte form og sin lidt uigennemsigtige natur. Der står meget mellem linjerne, den tager som oftest udgangspunkt i enkelte øjeblikke frem for overordnede plots eller handlingsmønstre, og slutningen er tit helt åben. Genren passer godt på ”En hel dags kærlighed”, der er bemærkelsesværdig i sin monologiske struktur og mangel på handling. Den er præget af en af de stærkeste strømninger i halvfemsernes danske litteratur, nemlig minimalismen. Her fremstiller forfatteren en række begivenheder, stemninger eller interaktioner i et nedbarberet sprog og uden at fortolke dem, og det samme gør Sidsel Falsig Pedersen i ”En hel dags kærlighed”. Her er det op til læseren selv at gruble over, hvorfor den navnløse jegfortæller leder så desperat efter tryghed, sin egen oprindelse og forældrekærlighed og hvad de mange syrede elementer betyder.

”En hel dags kærlighed” modtog Statens Kunstfonds præmie.

Så må vi se

”Han tager mit ansigt i hænderne, så forsigtigt at hans hænder ryster lidt, men jeg tror han ved hvad han gør. Jeg er klar over at det er snyd, at det er for at få mig til at gemme bogen, men derfor kan vi vel godt.”
”Så må vi se”, s. 164.

Sidsel Falsig Pedersens novellesamling ”Så må vi se” udkom i 2008 og ligner på mange måder ”En hel dags kærlighed” i sin fragmentariske stil. De små glimt fra stemningskompakte situationer svinger mellem det helt hverdagsagtige og det mere intense – som i teksten ”Hans bil”, hvor en kvinde forfølger sin ekskærestes nye kæreste og undervejs overvejer at køre hende ned. I en novelle som den ultrakorte ”Star” diskuterer et kærestepar noget så dagligdags som et broccolihoved indkøbt i discountkæden Star. I virkeligheden handler teksten imidlertid om, at manden i forholdet måske eller måske ikke har noget kørende med en kvinde fra butikken, og det kommer hurtigt til udtryk i deres præcise dialog.

27466141

I novellen ”Globryllup” følger man – som i de fleste andre af novellerne – et jeg. En uventet kærlig hånd på ryggen fra en kollega har fået jeget til at låne sin yndlingsbog ud, og resten af novellen går med at prøve at få den tilbage. Jeget går i seng med sin kollega på trods af en vedvarende følelse af afsky omkring ham og forestillinger omkring, hvordan han tørrer sine beskidte fingre af i den værdifulde, udlånte bog.

På mange måder indtager bogen en position som jeget selv. Hun føler sig beskidt efter at have været sammen med den lidt luskede kollega og forsøger på akavet vis at blive hel igen. Samtidig er novellen ikke voldsomt metaforisk. Den fremstiller uden at fortolke og er med andre ord fuld af åbne pladser, så læseren selv kan tillægge handlingerne betydning. Som en typisk åben afslutning står jeget ved kollegaens bryllup og vil vinke til ham, men ender i stedet med at løfte højre arm og lade, som om hun skyder. Her giver hun udtryk for frustrationen over det kontroltab, hun har oplevet, og det sker ubevidst og som ved et tilfælde. 

Hestens fødselsdag

”Indtil vi fik ny chef, var alting som det plejede. Da Ulven blev ansat, skulle vi give hånd hver morgen (…), også selvom man lige havde hilst og ikke havde noget at tale om.”
”Hestens fødselsdag”, s. 13.

Sidsel Falsig Pedersen beskriver i et radiointerview med P1 hovedpersonen i ”Hestens fødselsdag” (2014) som en navnløs kvinde, der befinder sig i en overgangsperiode i sit liv. Kvinden er blevet fyret fra jobbet på et kontor, hvor den nye chef ”Ulven” har indført nye, sociale samtaleritualer, der ikke passer den lidt utilpassede hovedperson så godt. Hun ender med at bide den nye chef i armen og bliver ikke overraskende fyret fra sin stilling.

I stedet tager hun skuffet – og med begyndende virusudslæt – et job som rengøringsassistent i en forlystelsespark og lukkes dermed ind i en underverden, hvor kun de indviede færdes. Med sig bærer hun en skam over sit nye lavstatusjob og over afskeden med det forrige arbejde, hvor hun mistede kontrollen. Skammen viser sig helt konkret som et kløende kropsudslæt ikke ulig en slags stigma. Det at være stigmatiseret er noget, man ofte forbinder med nogle, der er uden for fællesskabet og som har normer, der adskiller sig fra flertallet.

Netop den position er en rød tråd for mange af Sidsel Falsig Pedersens karakterer. De står ved siden af samfundet og har problemer med at finde sig til rette i sociale normer, at finde deres egne kendetegn og – med et lidt fortærsket udtryk – hvile i sig selv. Den navnløse hovedperson i ”Hestens fødselsdag” er både træt af ensomheden og opsøger den aktivt. På trods af en kontakt med ekskæresten Pip kan hun ikke finde ro i at være sammen med ham, og under pauser i forlystelsesparken søger hun aktivt hen mod ikkesteder og folk, der bare tier stille.

51318854

Som i ”En hel dags kærlighed” er det ikke et plot, der driver Sidsel Falsig Pedersens fortælling frem. Om sit arbejde har hun udtalt: ”Mit arbejde er meget intuitivt. Det begynder altid med en stemning. Jeg ville gerne beskrive en følelse af, at man slæber sig af sted, som man gør i de perioder i ens liv, hvor det er lidt op ad bakke.” (Louise Folker: Forfatter: Derfor bider fortælleren sin chef i armen, Politiken, 2014-10-21.)

I ”Hestens fødselsdag” er hovedpersonen så præget af tristhed, at romanen ved udgivelsen bl.a. blev kaldt for en depressionsroman af anmelderne. Romanens formål synes med andre ord i højere grad at beskrive en ustabil sindsstemning, hvor alt kan ske. Det giver Sidsel Falsig Pedersens realistiske universer en urolig undertone, hvor enhver kommentar og bemærkning fra omverdenen vendes og fortolkes gang på gang.

Realismen får desuden en ny dimension, da enhver rengøringsrutine beskrives i mindste detalje. Læseren er med op og ned ad trapperne, mens de vaskes minutiøst, og på den måde ender rutinerne med at indtage rollen som en alternativ forlystelse i parken – nemlig som et hamsterhjul for de ansatte.

Flora

”Klumpen skubber til mig med skulderen da hun går gennem stuen, hun gør det som om det er tilfældigt. (…) ”Du kan bare vente dig,” siger hun.”
”Flora”, s. 101.

Hvor et af kendetegnene ved ”Hestens fødselsdag” er, at alle er navnløse – bortset fra enkelte personer med kæle- eller øgenavne som ekskæresten Pip, medarbejderen Blondie og eks-chefen Ulven – har ”Flora” fra 2016 et andet karakterkatalog. Hovedpersonen Floras navn optræder i Sidsel Falsig Pedersens første roman ”En hel dags kærlighed”, hvor jeget et sted præsenterer sig under det navn – på trods af, at det ikke er jegets rigtige navn. I romanen ”Flora” er den letfebrilske Flora sammen med sin tvillingsøster Rosa taget til Sydeuropa for at besøge deres fælles onkel, der er indlagt på en form for hjem. Han lider af paranoia, og de to søstre indlogerer sig i hans lejlighed og begynder hurtigt at have deres gang i den mindre by. Inden da er de imidlertid involveret i et biluheld, hvor Flora kører en kvinde på motorcykel ned – muligvis, fordi Flora er faldet i søvn under kørslen. Det udredes aldrig helt, ligesom motorcyklisten aldrig får andet navn end øgenavnet Klumpen.

52626919

Virkelighed, fiktion og en særdeles livlig fantasi blandes sammen i ”Flora”, og konstant er jegfortælleren i tvivl om det, der foregår omkring hende. En begyndende paranoia og forfølgelsesvanvid vokser sig større og større, og det er svært for læseren at udrede, hvad der eksempelvis har ført op til de to søstres lidt anstrengte forhold. Måske har Rosa snuppet Floras kæreste, eller måske har Flora bare forestillet sig et forhold mellem hende og manden Møller.

Som i Sidsel Falsig Pedersens øvrige bøger er det ikke en række dramatiske højdepunkter eller sindrigt konstrueret plot, der driver fortællingen, selvom ”Flora” er bemærkelsesværdig i kraft af bl.a. motorcykelulykken. På trods af ulykkens potentielle drama består fortællingen dog i højere grad af forskellige stemninger og småsituationer, som Flora fortolker og reagerer på. Læseren befinder sig med andre ord i høj grad i hovedet på den indadvendte og socialt set akavede kvinde, der – med underholdende distance til sine medmennesker – forsøger at begå sig i og finde sig selv i verden. ”Flora” er også bemærkelsesværdig, fordi den tegner et skarpere billede af sin hovedperson, end Sidsel Falsig Pedersen hidtil har gjort. 

Genrer og tematikker

Et gennemgående tema for Sidsel Falsig Pedersen er identitet. Mange af hendes figurer står i et livsmæssigt vadested og leder efter en form for identitetskontur. De er ofte navneløse, udflydende karakterer, der optræder irrationelt, søgende og uforudsigeligt. Mange af de samme karaktertræk går igen i Sidsel Falsig Pedersens forfatterskab. Hendes hovedpersoner er ofte yderst opmærksomme på de signaler, de får fra deres omgivelser, men de tolker dem ofte forkert eller for meget. Det efterlader en del social akavethed, der giver sig til udtryk i en understrøm af humor. Forenet med Sidsel Falsig Pedersens brug af absurditeter og surrealisme kan visse tekster fremstå helt symbolske. Som når hovedpersonen i ”Hestens fødselsdag” bliver stigmatiseret med et rødt udslæt eller når en person i ”En hel dags kærlighed” oplever, at hendes ben bliver gennemsigtige som glas.

På mange måder er Sidsel Falsig Pedersens litteratur og karakterer vokset ud af det postmoderne samfunds relativisme. Ideen om, at mennesket bærer en kerne i sig og at den kerne er det enkelte menneskes specifikke og koncentrerede ’selv’, går tilbage til psykoanalysen og 1970’ernes selvpsykologi. I det postmoderne samfund oplever mange imidlertid, at den kerne ikke findes. Man opfatter i stedet sig selv som en række personlighedssider afhængig af i hvilket miljø, man færdes. Når man er på arbejde eller i skole er man én person, og når man er med familien er man en anden. Det kan kaste en person ud i livskriser, hvis en eller flere af de sider elimineres. I ”Flora” er det eksempelvis forholdet til søsteren, der er krakeleret, og i ”Hestens fødselsdag” er det en social ændring på arbejdspladsen og herefter fyring, der kan starte krisen. Kriserne behandler Sidsel Falsig Pedersen med lige dele absurditet og realisme, og resultatet er minimalistisk, original stemningslitteratur med humoristiske, sociale reaktioner.

Sidsel Falsig Pedersens længere bøger er blevet karakteriseret som både novellesamlinger og romaner og er – som de karakterer, hun opererer med – svære at definere. I den natur ligner de litteratur af genren kortprosa, der ofte er springende øjebliksbilleder uden plot eller konklusioner. I ”Flora” arbejder hovedpersonen som indtaler af noveller til lydbøger, og de historier, hun indtaler, frustrerer hende. De er nemlig alle båret af åbne slutninger, meningsløse begivenheder, overreaktioner og uforklarede handlingsmønstre. På mange måder er de indlagte, små historier i ”Flora” billeder på Sidsel Falsig Pedersens egen litteratur.

Til forskel fra ”En hel dags kærlighed” er novellerne i ”Små må vi se” hovedsageligt realistiske uden udsyrede sci-fi-elementer med metaforiske kvaliteter, og de forener en klassisk novellestruktur med kortprosaens stramhed og minimalisme. I mange klassiske noveller udspringer handlingen af det røre, som en uventet begivenhed skaber. Det kunne eksempelvis være, at en fremmed kommer til byen og skaber en ubalance i det fasttømrede lokalmiljø. I Sidsel Falsig Pedersens noveller er det en anderledes ikkebegivenhed, der afføder karakterernes handlinger og reaktioner, og det centrale er tankerne omkring det, der kunne være sket. I samlingens 26 noveller er det nemlig snarere personernes følelser og tvivl, der er omdrejningspunkterne, og det er det usagte, der indtager novellernes vigtigste plads. Som hos kollegaen Naja Marie Aidt hersker den stramme minimalisme, hvor ikke et ord er tilovers, og temaerne er mange steder jalousi, mindreværd og parforhold. 

Beslægtede forfatterskaber

Sidsel Falsig Pedersen er en unik forfatter i dansk litteratur, men hun bærer visse fællestræk med forfattere som Dorthe Nors og Helle Helle. Den koncise stil, der bærer minimalismens islæt, er eksempelvis fælles for de tre. I Dorthe Nors’ ”Minna mangler et øvelokale” fra 2013 fortælles historien om den overvenlige komponist Minna primært i humoristiske og tørre hovedsætninger. Resultatet er et meget præcist skåret billede af en halvkikset hovedperson, der prøver at navigere blandt menneskelige snyltedyr. Hovedpersonen Minna befinder sig i en livskrise efter at være blevet dumpet af sin kæreste over sms – og endda droppet til fordel for en mere succesfuld musiker. Med andre ord bearbejder Dorthe Nors tunge temaer i en ligefrem stil, og det samme gør Sidsel Falsig Pedersen.

Helle Helle er kendt for at skrive realistiske og minimalistiske bøger, der især foregår i det, som mange kalder ”udkantsdanmark”. I bøgerne kommer dramaet sjældent op til overfladen, men hentydes blot til i personernes handlemønstre. Handlingerne forklares ikke yderligere, så det er op til læseren selv at udrede, hvad der er sket forinden. I ”Ned til hundene” fra 2008 er en kvinde eksempelvis gået fra sin mand og møder i provinsen ægteparret Putte og John. Dem flytter hun straks ind hos, men selvom alt på overfladen fremstår idyllisk, så ulmer uroen hos de to. Helle Helle skriver som Sidsel Falsig Pedersen ofte om personer, der befinder sig i en krise. Om deres overvejelser, følelser og tanker omkring dem selv og deres omverden, og om deres kamp for at finde sig selv i alt det virvar.                                               

Bibliografi

Romaner

Falsig Pedersen, Sidsel:
En hel dags kærlighed. Tiderne Skifter, 1997.
Falsig Pedersen, Sidsel:
Hestens fødselsdag. Tiderne Skifter, 2014.
Falsig Pedersen, Sidsel:
Flora. Tiderne Skifter, 2016.

Noveller

Falsig Pedersen, Sidsel:
Ejerskifte. Tiderne Skifter, 2000. Falsig Pedersen, Sidsel: Forholdsregler. Tiderne Skifter, 2005.
Falsig Pedersen, Sidsel:
Forholdsregler. Tiderne Skifter, 2005.
Falsig Pedersen, Sidsel:
Så må vi se. Tiderne Skifter, 2008.
Falsig Pedersen, Sidsel:
Måske går det over. Tiderne Skifter, 2012.
Falsig Pedersen, Sidsel:
En hel dags kærlighed. Udvalgte noveller. Tiderne Skifter, 2016.

Om forfatterskabet

Web

Udklip fra anmeldelser, kontaktoplysninger og oversigt over interviews.

Anmeldelser

Garsdal, Lise:
Falsig Pedersen er mester i gustne overlæg. Politiken, 2008-11-10.
Misfeldt, Mai:
Hurra for hestens fødselsdag hver dag. Kristeligt Dagblad, 2014-10-04.
Löfström, Kamilla:
Så banalt og nervepirrende er det at være til. Information, 2016-05-07.
Nexø, Tue Andersen:
Kæntrende, myldrende tanker. Information, 2016-10-15.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sidsel Falsig Pedersen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Folker, Louise:
Forfatter: Derfor bider fortælleren sin chef i armen. Politiken, 2014-10-21.
Informations Webredaktion: Bogfolk. Information, 2016-05-07.