Jakob Martin Strids værker er ofte så detaljerige, at læseren kan gå på opdagelse i hver side i timevis. Ofte ligger politisk indignation og medfølelse for samfundets udstødte som en understrøm i både de tidlige satiretegninger og senere billedbøger, og forkærligheden for anarkistiske typer har været gældende siden gennembrudsstriberne med figuren Strid. Centralt i forfatterskabet står historier om hverdagens udflugter og om fantasiens endeløse rejselyst, og et hidtidigt højdepunkt er udgivelsen af ”Den fantastiske bus”, der blev tildelt Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2024.
138760111
Blå bog
Født: 7. december 1972 i Gentofte.
Uddannelse: Autodidakt tegner, forfatter, illustrator.
Debut: Vi hader alting!! Politisk revy, 1997. Tegneserie.
Litteraturpriser (udvalgte): Dan Turèll prisen, 2001. Børnebibliotekarernes Kulturpris, 2008. Orla-prisen, 2008. Kulturministeriets Illustratorpris, 2009. Kronprinsparrets Kulturpris, 2012. Kulturministeriets Illustratorpris, 2023. Søren Gyldendal-prisen for børnelitteratur, 2024. Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, 2024.
Seneste udgivelse: Farver med Mimbo Jimbo. Gyldendal, 2024. Billedbog.
Inspiration: Ib Spang Olsen, Tove Jansson, Moebius, Miyazaki, Claus Deleuran og Halfdan Rasmussen.
Videoklip
Læsehulen: På tur i DEN FANTASTISKE BUS. Introduktion til Jakob Martin Strids ”Den fantastiske bus” med bl.a. oplæsning fra bogen. Gyldendal Forlag, 2024-03-26.