gard sveen
Foto: Forlaget Klim

Gard Sveen

Artikel type
voksne
cand.mag. Daniel Robert Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
gard sveen
Foto: Forlaget Klim
Main image
Sveen, Gard
Foto: Forlaget Klim

Indledning

Den norske krimiforfatter Gard Sveen har debuteret med stil med sin ”Den sidste pilgrim”, der har vundet både Riverton-prisen, Glasnøglen og Maurits Hansen-prisen. Hos Sveen er volden og den hæsblæsende action tonet ned til fordel for en atmosfærisk skildring af miljø og karakterer. Tempoet får ofte et nøk nedad, men det gør ikke det hele mindre fængslende.

 

52939321

Blå bog

Født: 8. marts 1969 i Hamar.

Uddannelse: Cand.polit., Universitetet i Oslo, 1998.

Debut: Den siste pilegrimen. Vigmostad & Bjørke, 2013.

Litteraturpriser: Riverton-prisen, 2013. Maurits Hansen-prisen, 2013. Glasnøglen, 2014.

Seneste udgivelse: Blod i dans. Klim, 2017. Oversat af Ib Poulsen. Krimi.

Inspiration: Ingen særlige.

 

 

 

Baggrund

”Hun så ud over det godt og vel halvfulde lokale, hvor bordene stod på afsatser, og orkestret tronede langs den ene langvæg. En salig blanding af norske nazister, nogle få gode nordmænd, som havde skrabet sammen til en aften på byens bedste danserestaurant, og en mindre horde af tyske officerer med pigebørn som hende selv på slæb.”
”Den sidste pilgrim”, s. 158.

Gard Sveen er født og opvokset i Hamar, ca. 100 kilometer nord for Oslo. Han studerede ved Universitetet i Oslo fra 1990 til 1998 og har en exam.oecon.-grad i samfundsøkonomi og en cand.polit.-grad i statskundskab. Siden studietiden har han arbejdet i fire forskellige ministerier: Børne- og familieministeriet, Kulturministeriet, Transportministeriet og senest Forsvarsministeriet, hvor han er ansat som seniorrådgiver.

Det lå ikke ligefrem i kortene, at Gard Sveen skulle ende som forfatter, og egentlig har han heller aldrig haft ambitioner i den retning. Men Sveens ekskone var overbevist om, at han ville blive en glimrende forfatter, og gennem årene opfordrede hun ham gentagne gange til at begynde at skrive. Det skete så i 2005, da Sveen som led i en tidlig midtvejskrise som 35-årig spurgte sig selv, om denne tilværelse med et almindeligt 9-17-job var det, han egentlig ville bruge resten af livet på. Snart brugte Sveen al sin fritid på at skrive og færdiggjorde en roman, der ifølge Sveen selv var ”et patetisk forsøg på at efterligne ’Less Than Zero’ af Bret Easton Ellis” (Jesper Bruun: Hr. Sveens fornemmelse for mord. Jyllands-Posten, 2015-20-03) og aldrig blev udgivet. Sveen producerede efterfølgende endnu en roman, der heller ikke kom igennem forlagenes nåleøje, inden han til sidst brød igennem med ”Den sidste pilgrim” i 2013.

Romanen har fået en usædvanlig varm modtagelse af både anmeldere og publikum, og Sveen har som den eneste nogensinde modtaget både Riverton-prisen, Maurits Hansen-prisen og den store skandinaviske krimipris Glasnøglen.

Gard Sveen bor i dag i Enebakk i nærheden af Oslo, er fraskilt og har tre børn. Flere krimier med drabsefterforsker Tommy Bergmann er undervejs, og på sigt vil Sveen muligvis forsøge sig med romaner uden for krimigenren.

Den sidste pilgrim

”Tommy Bergmann vidste, at det kun var et spørgsmål om tid, før det hele blev henlagt. Selv pressen ville give fanden i det, hvis han kendte den ret.”
”Den sidste pilgrim”, s. 58.

Gard Sveens debutroman ”Den siste pilegrimen” fra 2013 (”Den sidste pilgrim”, 2015) er en murstenskrimi om Norge under Anden Verdenskrig og de lange skygger, som krigen kaster helt ind i vor tid.

Romanen er struktureret omkring to handlingsspor, som der veksles mellem. I det ene følger vi den unge, smukke modstandskvinde Agnes Gerner, der infiltrerer de nazistiske kredse i Norge i Anden Verdenskrigs indledende år. Dette er naturligvis en risikabel affære, og der går ikke længe, før situationen begynder at spidse til, og hun befinder sig i overhængende livsfare.

51591046

I 2003 dukker de jordiske rester af et barn og to kvinder pludselig op til overfladen i Nordmarka-skovområdet nord for Oslo – en af dem Agnes Gerner. Det naturlige spørgsmål om, hvordan de tre er endt der, melder sig, men de fleste er enige om hurtigt at skrinlægge sagen. Hvorfor overhovedet grave i sådan en gammel sag, når den decimerede drabsafdeling har rigeligt at gøre med at efterforske mere aktuelle mordsager? For drabsefterforsker Tommy Bergmann bliver det at løse gåden imidlertid en besættelse. Han fornemmer, at der knytter sig en vigtig historie til drabet på de tre – en betydningsfuld sandhed, der bør komme frem i lyset. Da der viser sig at være en sammenhæng til drabet på den 85-årige gamle modstandsmand Carl Oscar Krogh, får Bergmann pludselig noget at gå efter.

Sideløbende med opklaringsarbejdet skildrer romanen Tommy Bergmanns sønderrevne liv. Bag sig har han et ægteskab, der gik i stykker, fordi han var voldelig over for sin kone. Nu forsøger han at samle sig selv op fra gulvet igen og søger tilflugt i arbejdet og i træningen af en flok håndboldpiger, der af og til kan give ham en tro på ”at verden trods alt var et godt sted at være”.

Romanen er blandt andet inspireret af virkelighedens Kai Holst, der var en af Norges fremmeste modstandsmænd, og hvis død er omgærdet af stor mystik. Mange mener, at Holsts død var en likvidering og ikke selvmord, sådan som den officielle forklaring lyder. Ved at beskæftige sig med norsk nazisme både under og efter krigen pirker romanen til den norske nations indgroede selvforståelse som indiskutabelt antinazistisk indstillet.