johan theorin
Foto: Michey Thörblad

Johan Theorin

cand.mag. Line Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Top image group
johan theorin
Foto: Michey Thörblad

Indledning

Siden krimidebuten i 2007 har svenske Johan Theorin modtaget et utal af priser og anerkendelser for sine bøger. Da han trådte ind i den skandinaviske slipstrøm af kriminalromaner, var det med en tone og tempo, der adskilte sig fra mængden. Stille og uroligt – og i gråzonen mellem virkelighed og fantasi – har forfatteren placeret sine romanhandlinger på ferieøen Øland og en retspsykiatrisk institution. I 2013 afsluttede Theorin sin Ølandskvartet med krimien ”Rörgast” (”Gravgæst”, 2014). 

51090373

Blå bog

Født: 3. september 1963 i Gøteborg.

Uddannelse: Journalist.

Debut: Skumtimmen. Wahlström & Widstrand, 2007.

Litteraturpriser: Bl.a. Det svenske krimiakademis debutantpris, 2007 samt bedste krimi, 2008. Glasnøglen, 2008. Daggerprisen, 2009 og 2010.

Seneste udgivelse: Gravgæst. Krimi. Oversat af Dorthe Nors. Lindhardt og Ringhof, 2014.

Inspiration: 150 mindst! Danske krimifavoritter er Kaaberbøl & Friis.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Er du faret vild?
”Det tror jeg nok,” sagde drengen.
”Det er ikke noget at være bange for … Jeg kan finde vej overalt herude på alvaret.” Manden gik et skridt nærmere. ”Hvad hedder du?”
”Jens,” sagde drengen.
”Og hvad mere?”
”Jens Davidsson.”
”Godt,” sagde manden. Han tøvede og tilføjede: ”Jeg hedder Nils.”
”Skumringstimen”, s. 10.

Forfatteren Johan Theorin er født i Gøteborg og har siden barndommen tilbragt alle sine somre på Øland, hvor hans mor er fra. Han kender derfor øen ganske godt, så det var naturligt, at netop det geografiske sted er blevet omdrejningspunkt for hans romanserie. Ølandskvartetten, hvis fjerde og afsluttende bind ”Rörgast” udkom på dansk i 2014 med titlen ”Gravgæst”, er udkommet i mere end 20 lande, og første bind ”Skumringstimen” er blevet filmatiseret og biografaktuel i efteråret 2013.

På Øland var skumringstimen traditionelt det tidspunkt på dagen, hvor der blev fortalt historier og gerne de uhyggelige af slagsen. Interessen for gys har Theorin haft siden han var lille, og allerede som 5-årig fortalte han lange og vilde spøgelseshistorier for sin mor, som skrev dem ned og gemte. Som 21-årig fik han antaget sin første novelle på et stort svensk forlag, og han har efterfølgende fået udgivet en del noveller, uddannet sig til journalist – og endelig i 2007 debuterede han som romanforfatter.

Ideen til ”Skumringstimen” fik Theorin efter at have hørt en sandfærdig historie om en morder, der forsøgte at undslippe sin straf ved at flygte udenlands og foregive sin egen død. Det blev til fortællingen om den aldrende sømand Gerlof, der forsøger at opklare sit barnebarns forsvinden. Gerlof forbliver den marginale hovedperson i samtlige bøger i kvartetten, der fortsættes af ”Natstorm”, ”Blodlag” og afsluttes med ”Gravgæst”. Der er tale om selvstændige romaner, der alle har Ølands barske natur og gamle Gerlof som fælles omdrejningspunkt.

Theorin gør ikke brug af traditionelle suspensesøgende effekter, men blander gys med hverdagsrealisme og psykologisk drama. Sidstnævnte er især til stede i den psykologiske thriller ”Sankt Psyko”, som primært udspiller sig i gangene på en retspsykiatrisk institution, hvor pædagogen Jan Hauger med skjulte hensigter søger arbejde. I denne bog udspiller spændingen sig i høj grad på det indre plan – i et plaget menneskesinds mørke afkroge. 

Skumringstimen

”Alt føltes godt nu, trods smerterne i venstre hånd. Nils har vist alle hvem der ejer Stenvik. Snart vil han eje hele det nordlige Øland og forsvare det med sit liv hvis tyskerne kommer.”
”Skumringstimen”, s. 52.

I Johan Theorins første roman ”Skumtimmen” fra 2007 (”Skumringstimen”, 2008) bliver læseren fra første side introduceret til det ølandske landskab. Det er sensommer og gråt af tåge, og den lille Jens er alene ude på heden, hvor han møder en mand ved navn Nils Kant. Mere får læseren ikke at vide i første omgang.

Prologen er dateret til 1972, og herefter springer fortællingen til 1990’erne, hvor Julia i Gøteborg får en opringning fra sin gamle far Gerlof, der fortæller, at man har fundet hendes forsvundne søn Jens’ ene sandal. Herefter tager Julia til Stenvik på Øland, sygemeldt og halvalkoholisk efter mange års sorg. Blot et par dage vil hun blive på øen, men ender med at blive der længere, alt imens hendes far forsøger at opklare, hvem der kender til sønnens forsvinden 20 år forinden.

27210406

Bogens hovedpersoner er Gerlof og Julia, men manden ved navn Nils Kant spiller en væsentlig rolle. Fra begyndelsen af fortællingen køres han i stilling som Jens’ morder. Nils Kant er kendt på Øland som en voldelig fyr, der engang i 1930’erne lod sin bror drukne med vilje. I jævnlige spring i tid og geografi bliver Kants historie fortalt – fra han slår en tysker ihjel under Anden Verdenskrig til han til sidst er så upopulær på hjemegnen, at han flygter til Sydamerika – for mange år senere at blive smuglet tilbage under ny identitet.

Gerlof tror længe, at det er Nils Kant, der gjorde noget ved barnebarnet, og læseren ved jo fra prologen, at de mødtes. Men forklaringen er en anden. Læseren bliver langsomt klogere, i takt med at Gerlof og Julia opsøger aldrende øboere med hemmeligheder. Sandheden er, at Jens døde ved et uheld – under et opgør om bl.a. naziguld og griskhed.

Stemningen i ”Skumringstimen” er urolig, og læseren følger samme tempo som den nysgerrige, langsomtgående Gerlof. Der er enkelte episoder, hvor fantasi og virkelighed væves sammen, hvilket er et af Theorins særkender som forfatter. Linda er indledningsvis så plaget af sorg, at hun fører samtaler med sit forsvundne barn og ser syner, som læseren kommer i tvivl om er sande eller ej. Heldigvis får hun en form for fred til sidst i romanen, når de finder ud af, hvordan Jens døde den dag i 1972.

 

Natstorm

”Jeg hørte min kone … Katrine, da hun døde. Jeg var i Stockholm, men jeg hørte det da hun druknede. Hun kaldte på mig.”
”Natstorm”, s. 114.

”Nattfåk” fra 2008 (”Natstorm”, 2009) er Johan Theorins anden roman i Ølandskvartetten. Bogen indledes med et svensk folkesagn fra 1800-tallet, der fortæller om de døde, der mødes hvert år – i de levendes verden – for at fejre jul. Med udgangspunkt i denne myte fortæller Theorin historien om Katrine og Joakim Westin, der flytter fra Stockholm til Øland sammen med deres to små børn.

27592678

De har købt en gammel gård, der er bygget af drivtømmer fra et skib, der forliste i 1800-tallet med mange sømænd om bord. De er ved at gøre gården i stand, da Katrine en dag findes druknet. Joakim bliver boende med børnene, og i tiden efter dødsfaldet, der i første omgang anses som en ulykke, begynder han at se og høre Katrine og hans døde søster alle vegne. Og han håber, som myten hævder, at Katrine kommer hjem til jul. Huset knirker, det banker, døre åbnes, børnene taler med deres mor i drømme. Er Joakim ved at blive vanvittig af sorg eller spøger det på den gamle gård? Noget tyder på det sidste, men Theorin tro, så er forbindelsen mellem fantasi og virkelighed tæt. Og læseren kan langt hen ad vejen rationalisere sig frem til, at det overnaturlige er tankespind.

”Natstorm” har et avanceret plot, der fortælles i fire sammenflettede spor. Sideløbende med Joakims sorghistorie og oplevelser med det overnaturlige følger læseren den unge politibetjent Tilda. Hun bruger fritiden på at tale med sin morfars bror Gerlof, som læseren kender fra ”Skumringstimen”. I et tredje spor raserer nogle tyveknægte øens tomme sommerhuse. Herudover er der løbende flash backs til Katrines mor, der i en bog til sin datter fortæller gårdens gådefulde historie.

De fire spor krydses og handlingen kulminerer juleaften, hvor Joakim, politiet, tyveknægtene og gårdens gengangere (hvis man tror på dem) støder sammen under dramatiske omstændigheder. Alle bihistorier- og personer bidrager indirekte til opklaringen af Katrines død. For Katrine kommer ikke hjem til jul, som Joakim i sin sorg har bildt sig ind.

Bogens titel henviser til de hårde vinterstorme, der er af og til raser på Øland. Stormene er kendt for at tage alt med sig på sin vej og bliver i fortællingen anvendt som et genkommende dramatisk billede.

”Natstorm” er med de psykologiske og overnaturlige elementer en genreoverskridende historie, der kan læses både som thriller, spøgelseshistorie og familiedrama. 

Blodlag

”Han støttede sig på armene og prøvede at rejse sig fra kalkstenen. Men det var svært at fokusere, og skikkelsen, som stod lænet over ham, var kun en skygge op imod aftenhimlen. Ligesom en trold, tænkte Per. Det lignede en bjergtrold på en prik.”
”Blodlag”, s. 5.

Johans Theorins tredje bog i Ølandskvartetten hedder ”Blodläge” og udkom i 2010 (”Blodlag”, 2010). Titlen henviser som forfatterens øvrige bøger i serien til et særligt ølandsk vejrfænomen. På øen findes der røde sten, som ifølge myten har fået farven efter en blodig kamp mellem elver og trolde. Og netop disse overnaturlige væsener spiller en væsentlig rolle i bogen. Om de er fantasi eller findes, er læserens beslutning, men ikke desto mindre introduceres en trold på bogens første side.

28519486

I prologen sidder en af hovedpersonerne, Per Mörner, forkommen midt i en sø af benzin, mens en skikkelse – der ligner en trold – stryger en tændstik. Herefter hopper handlingen tilbage til tiden, hvor den bekymrede Per ankommer til et arvet sommerhus på Øland. Det er forår, men hans datter ligger på hospitalet, sønnen spiller computerspil dagen lang og hans fraværende far, pornoproducenten Freddy, opsøger ham. Faren ønsker hjælp, men kan som følge af en hjerneblødning ikke forklare sig. Da hans gamle filmstudie brænder ned, og to mennesker omkommer, jf. prologen, begynder Per at gå detektiviske veje for at blive klogere på sin far og hans fortid.

Parallelt med opklaringen af mordbranden løber historien om den søgende Vendela, Pers nye nabo. Hun skriver en bog om elver og trolde, og igennem den får læserne indblik i hendes liv og (over)tro. Vendelas historie flettes sammen med gamle Gerlof, der er kendt fra de forrige bøger i serien. Han har besluttet sig for at flytte fra plejehjemmet og hjem til sit hus for at leve sin sidste tid der.

Men freden forstyrres, da han læser sin afdøde hustrus dagbøger. Hun beretter om en trold, der kommer på besøg, når hun er alene. Dette og mødet med Pers urolige far sætter gang i Gerlofs indre opklarer, og han kommer på sporet af pornokongens gamle synder. Læseren betvivler rigtigheden af de overnaturlige væsener, og det samme gør Gerlof. Det viser sig da også efter uoverensstemmelser og samtaler øboerne imellem, at trolden, som Gerlofs kone fik besøg af, var Vendelas åndssvage og krumryggede bror.

”Blodlag” adskiller sig fra traditionelle kriminalromaner ved at blande mytologisk folketro med psykologiske skildringer og krimiplot.

 

Gravgæst

”Drengen i gummibåden nåede ikke væk, da skibet dukkede op. Hans lille, luftige fartøj kæntrede næsten ved kollisionen, men i sidste øjeblik lykkedes det ham at komme så tæt på stålskroget, at han kunne fortøje sin båd ved rælingen.
”Gravgæst”, s. 5.

I 2013 færdiggjorde Johan Theorin sin Ølandskvartet med romanen ”Rörgast” (”Gravgæst”, 2014). De forrige tre bøger i serien har foregået udenfor sommersæsonen – denne gang er det bagende sol på Øland, hvor turisterne flokkes på øen. Men ikke alle gæster er kommet med fred og ferieplaner. En for længst glemt øboer vender tilbage for at ordne et gammelt regnskab, og det involverer bl.a. en stakkels 12-årig, genoplivede familiefejder, mystiske dødsfald – og kaster skygger tilbage til Stalins terrorregime i 1930’erne. Sommerintrigen bliver, ligesom i de øvrige bøger, ikke opklaret af politiet, men af gamle gigtplagede Gerlof, der er blevet mærkbart ældre siden første bog. I slutningen af bogen er han tæt på at dø på åbent hav, men bogens halvåbne slutning giver håb om det modsatte.

51090373

Da drengen Jonas, som er på ferie med sin åndsfraværende familie, påstår at han har været om bord på et spøgelsesskib med døende sømænd og en hvidskægget kaptajn, så tager Gerlof ham ganske seriøst. Det viser sig da også, at drengen ikke lider af levende fantasi, men tværtimod har bevidnet en bitter mands første hævnaktion mod Jonas’ familie. Aktionerne fortsætter sommeren over, fra mild madforgiftning til makabre mord. Øfolket er bange – hvem, hvad og hvorfor? Som sagen åbenbares, tegner der sig tydelige spor til en ung mands mislykkede emigration til Amerika i 1930’erne, der endte med et ophold i en kommunistisk arbejdslejr. 

Theorin krydsklipper behændigt mellem nutid og datid, mellem verdenshistorie og livshistorie og fortæller bl.a. historien om, hvordan en ung mand bliver morder og som aldrende og hadefuld blæser en gammel familiefejde ud af proportioner.

I ”Gravgæst” er handlingen mere rå og suspensesøgende end de forrige bøger – der er ingen biljagter, men skibs- og krigsdramaer og mere effektjageri, end man er vant til i Theorins krimiunivers. 

Sankt Psyko

””Hvorfor er du interesseret i jobbet?” ”Joh, altså …” Jan kunne ikke sige sandheden, han var allerede begyndt at lyve – eller i hvert fald skjule ting om sig selv. ”Jeg er nysgerrig,” nøjedes han med at sige.”
”Sankt Psyko”, s. 13.

”Sankta Psyko” fra 2011 (”Sankt Psyko”, 2012) er Johan Theorins første roman uden for krimiserien, der betegnes som Ølandskvartetten. Her er handlingen henlagt til det retspsykiatrisk hospital Sankt Patricia udenfor Gøteborg.

Hospitalet, der huser straffede patienter, er overvåget som et fængsel og her søger hovedpersonen Jan Hauger et vikariat på en skole for de indsattes børn. Han vil gerne arbejde med børn – men det er ikke hans eneste interesse.

Skolen og hospitalet er forbundet med en underjordisk gang, hvor børnene ledsages frem og tilbage, når de skal besøge forældrene. Sikkerhedsrutinerne er restriktive, men Jan finder hurtigt smutveje, så han kan udføre sin plan. Men han er ikke den eneste på Sankt Patricia med en skjult agenda. Uden at vide det bliver den let påvirkelige, nye medarbejder involveret i et farligt spil og ender med at blive offer for et komplot, der involverer en psykopatisk morder.

29267855

”Sankt Psyko” er en psykologisk thriller, hvor hemmelighederne står i kø. Læseren følger Jans liv i tre perioder: som teenager, nyudklækket lærer og vikar i bogens nutid. Langsomt og i en lavmælt tone øges spændingen i takt med den voksende viden om hovedpersonens fortid. Han var mobbeoffer i skolen, blev indlagt på en psykiatrisk afdeling og mødte her sin første og eneste ven, som han siden blev skilt fra. Det er herefter blevet Jans livsprojekt at finde denne ven igen – og nu bor hun på Sankt Patricia.

Som læser ved man både mere og mindre end hovedpersonen. Han veksler mellem at fremstå troværdig og utroværdig – og heri ligger bogens spændingsmoment. ”Sankt Psyko” er en thriller med meget lidt blod og vold, men med stor dramatik på det indre plan. Den handler om mennesker på samfundets skyggeside, om sorg og ensomhed. At Johan Theorin har ladet bogen foregå i spændingsfeltet mellem den normale og den syge verden, understøtter blot det psykologiske drama.

 

Genrer og tematikker

Johan Theorins romanserie Ølandskvartetten blev afsluttet i 2013 med ”Rörgast”, der udkom på dansk i maj 2014. Bøgerne tager udgangspunkt i de fire årstider – hvoraf de første tre bøger foregår på en affolket ø, mens den sidste foregår i højsæsonen, hvor det vrimler med turister.

Øen er kendt for sit dramatiske landskab og vejr, og det fylder meget i romanerne som et sanseligt og stemningsskabende element. Theorin er en af de få svenske forfattere, der har anvendt Øland i litteraturen. Alle titlerne i serien refererer desuden til særlige ølandske vejrfænomener. Fælles for bøgerne er temaer som sorg, hævn, det lille samfund, de store følelser og den vilde natur. Samlingspunktet er den gamle sømand Gerlof, der figurerer i alle fire bøger – nogle gange mere centralt end andre. Der er også andre perifere gengangere, som den vakse læser kan spotte. ”Skumringstimen”, ”Natstorm”, ”Blodlag” og ”Rörgast” bevæger sig alle i grænselandet mellem virkelighed og fantasi. Det vil sige, at forfatteren lader det være op til læseren selv at vurdere, om ånderne og elverne er opspind eller håndgribelige. Karakteristisk for personerne i bøgerne er, at de har mistet, er bange for at miste, er blevet svigtede – og forfatteren antyder, at et plaget menneskesind kan producere fantasifulde fornødenheder for at overleve en sorg.

Johan Theorin lader psykologisk realisme mødes med det utænkelige, det overnaturlige. Ofte er der mere dramatik på det indre plan end på det ydre. Der er ikke mange biljagter i Ølandskvartetten, men mange følelser indblandet i de kringlede kriminalgåder, der plager øen.

”Sankt Psyko” fokuserer også på menneskesindets mørke afkroge, sorg og ondskab. I denne bog er der ikke overnaturlige elementer, men forfatteren benytter det samme slørende greb i skildringen af gråzonen mellem det raske og det syge.

Beslægtede forfatterskaber

Det er oplagt at relatere Johan Theorins forfatterskab til den svenske forfatter Håkon Nesser. Ofte lader han krimiplottet være sekundært til fordel for det psykologiske drama. Nessers krimiserie med

vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti som hovedpersonen har som helhed større vægt på familiehistorier og psykologiske portrætter end på plotdrevet spænding. Han lader ligesom Theorin genrerne krydse hinanden, og ofte kan det være svært at genrebestemme hans bøger.

Den svenske krimiforfatter Mari Jungstedt har ligesom Theorin ladet sine forbrydelser ske i et lille, afgrænset miljø. I alt har Jungsted skrevet ti bøger, der foregår på Sveriges største ø Gotland. Her lader hun kriminalkommissæren Anders Knutas og journalisten Johan Berg opklare forbrydelser. Modsat Theorin skriver Jungstedt sig ind i en traditionel krimitradition ved at lade sine bøger være plotdrevne og forbrydelserne blive opklaret af et klassisk makkerpar.

Med ”Sankt Psyko” har Johan Theorin skrevet sig ind i en tradition af psykologiske thrillere, der groft sagt er kendetegnet ved, at fokus er på hvorfor forbrydelserne sker, fremfor hvordan de sker. Dramaet foregår primært mentalt, og læseren udfordres ofte på sin tillid til hovedpersonerne. En kending inden for genren er den engelske krimiforfatter Ruth Rendell, der – udover traditionelle kriminalromaner – skrev psykologiske thrillers. Under pseudonymet Barbara Vine gav hun sit forfatterskab en mere psykologisk, litterær drejning og anvendte nogle af de samme greb, som Theorin i sin skildring af plagede menneskesind.

 

Bibliografi

Noveller

Theorin, Johan:
På stort alvar: 15 öländska berättelser. Wahlström & Widstrand, 2012.

Krimier

Theorin, Johan:
Skumringstimen. Oversat af Karin Bang. Lindhardt og Ringhof, 2008. (Skumtimmen. Wahlström & Widstrand, 2007).
Theorin, Johan:
Natstorm. Oversat af Dorthe Nors. Lindhardt og Ringhof, 2009. (Nattfåk. Wahlström & Widstrand, 2008).
Theorin, Johan:
Blodlag. Oversat af Dorthe Nors. Lindhardt og Ringhof, 2010. (Blodläge. Wahlström & Widstrand, 2010).
Theorin, Johan:
Sankt Psyko. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnhild. Politikens Forlag, 2012. (Sankta Psyko. Wahlström & Widstrand, 2011).
Theorin, Johan:
Gravgæst. Lindhardt og Ringhof, 2014 (Rörgast. Wahlström & Widstrand, 2013). Oversætter: Dorthe Nors.

Om forfatterskabet

Web

Forfatterens egen hjemmeside, hvor der er adgang til anmeldelser, biografi, bibliografi, interviews og viden om Øland.

Interviews om Ølandskvartetten

Knudsen, Ida:
Sorgen skal fylde i litteraturen. Kristeligt Dagblad, 2008-04-12.
Krafft, Eyal Sharon:
Författare lockar med mörker och skräck. Sydsvenskan, 2013-09-02.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Johan Theorin

Kilder citeret i portrættet

Web

Om forfatteren på Johan Theorins hjemmeside

Interview

Rasmussen, Line:
Mailinterview med Johan Theorin. Forfatterweb, 2013.