Fay Weldon
Foto: Geraint Lewis/Writer Pictures Ltd/Ritzau Scanpix

Fay Weldon

cand.mag. Betty Frank Simonsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Top image group
Fay Weldon
Foto: Geraint Lewis/Writer Pictures Ltd/Ritzau Scanpix
Main image
Weldon, Fay
Foto: Sofie Amalie Klougart / Scanpix

Indledning

De fleste kender Fay Weldon som forfatteren til ”En hun-djævels bekendelser”, en roman, der satte Weldons særlige form for spiddende kønssatire på det litterære landkort. Historien om den utiltrækkende Ruths hævntogt på sin mand og hans kønne elskerinde er senere blevet filmatiseret af Hollywood og var med til at etablere Fay Weldon som bestsellerforfatter og som en af verdens førende skildrere af kvindeliv. På grund af sit fokus på kvindeliv og kønsproblematikker er hun ofte blevet sat i forbindelse med feminisme, selvom hun i snart mange år har været på kant med førende feministiske debattører.

 

47255708

Blå bog

Født: 22. september 1931 i England.

Uddannelse: Læste økonomi og psykologi på St. Andrews University i Skotland.

Debut: The Fat Woman´s Joke. 1967.

Litteraturpriser: Booker Prize, shortlist 1979. PEN/Macmillan Silver Pen Award, 1996.

Seneste udgivelse: En hun-djævels død. HarperCollins Nordic, 2019. (Death of a she devil, 2017). Oversætter: Ann Bridgwater.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”De nye kvinder! Jeg kunne næsten ikke genkende dem som tilhørende samme køn som jeg selv, med deres arrogante baller i stramme jeans, en åben indbydelse, og deres frit og skamløst hængende bryster, – og så det, at de så tydeligt ikke føler sig forpligtede til at smile, se indtagende ud og tale med dæmpede stemmer.”
”Praxis”, s. 13.

Fay Weldons (født Franklin Birkinshaw) begyndelse på livet var lige så turbulent, som resten af hendes liv har været. Mens hun endnu lå i sin mors mave, oplevede hun sit første jordskælv – bogstaveligt talt. Familien var flyttet til New Zealand på grund af faderens job og eventyrlyst, og kort efter fik et jordskælv i Napier, hvor de boede, verden til at falde sammen om ørerne på dem. Hendes mor flygtede fra byen med Fay Weldons tre år ældre søster i favnen, og faren fandt dem først igen flere måneder senere. Denne begivenhed er kendetegnende for Fay Weldons første år, der var ret omskiftelige. Hendes far var læge og blev udstationeret forskellige steder på de Newzealandske øer, og hendes mor havde hjemve og tog i flere omgange hjem til England, både med og uden børn. Til sidst blev forældrene skilt og efter flere omtumlede år i New Zealand, rejste mor og børn tilbage til England, da Fay Weldon var 14 år gammel.

Fay Weldon har beskrevet den første periode i sit liv i selvbiografien ”Auto da Fay”, hvor hun blandt andet skriver om hjemrejsen til England: ”Vi vinkede farvel til min far for altid fra forstavnen på færgen fra Wellington, der sejlede os tilbage til Christchurch. Han var aldrig før taget med os så langt sydpå. Han græd. Jeg så hans skikkelse på kajen blive mindre og mindre, og jeg vidste udmærket godt, at jeg aldrig ville se ham igen, og det vidste han også. Bagefter tog han tilbage til Edna og sin nye familie.” (”Auto da Fay”, s. 128). Fay Weldon kom ganske rigtigt aldrig til at se sin far igen.

Hjemme i England begyndte hun på universitet i St. Andrews i Skotland, hvor hun læste psykologi og økonomi, men vendte tilbage til London, da hun blev gravid med sin første søn. Kort efter giftede hun sig med en 25 år ældre mand, der ikke var den biologiske far til barnet, men blev skilt efter kun to år. Weldon begyndte at arbejde i reklamebranchen for at forsørge sig selv og sin søn. Hun fik en succesfuld karriere som tekstforfatter, der førte til, at hun begyndte at skrive for tv. Blandt andet skrev hun det første afsnit af den legendariske tv-serie ”Herskab og tjenestefolk”, for hvilken hun vandt en prestigefyldt, britisk tv-pris. Weldon giftede sig senere med jazzmusikeren Ron Weldon, som hun fik yderligere tre sønner med og var sammen med i de næste tredive år. Samtidig begyndte hun at skrive bøger, og den første, ”The Fat Woman´s Joke”, udkom i 1967.

Hun bor i dag med sin tyve år yngre tredje mand i et hus i Dorset, hvor Weldon skriver på livet løs i kælderen. Godt og vel en roman om året er det blevet til i hendes lange skrivekarriere, og Weldon er stadig en yderst produktiv forfatter, for slet ikke at tale om en ivrig debattør. Ikke mindst i forbindelse med favorittemaet: forholdet mellem kønnene. I 2010 modtog hun, sammen med journalist og forfatter Maise Njor, Dannerhusets ærespris for samtalebogen ”Livet for let øvede” (2010), og sagde i den forbindelse: ”Mænd er så radikalt anderledes fra kvinder, og jeg mener, at kvindernes forsøg på at gøre mændene til kvinder er fatal. Vi kan lige så godt lade dem være mænd og for eksempel ikke hele tiden tvinge dem til at have nogle følelser. Nogle gange er det som om kvinder vil helt ind i hjernen på mændene og overtage den.” (Marie Sæhl: Fay Weldon: ”Feministerne har tilgivet mig”. Politiken, 2010-11-12).

Praxis

”Naturen ved ikke bedst, eller hvis den gør det, så er den på mandens side. Naturen giver os smertefulde menstruationer, udflåd, polypper, svamp, foreliggende moderkage, hovedpine, kræft og til sidst død.”
”Praxis”, s. 142.

”Praxis” (1978, på dansk 1980) er den første af Weldons bøger, der udkom på dansk, og med den bragede hun lige ind i en kvindefrigørelse, der allerede var godt undervejs. Praxis er navnet på den kvindelige hovedperson, der for mange læsere blev noget af en moderne heltinde. Vi møder hende, da hun er en ældre kvinde, der usentimentalt fortæller sin livshistorie.

Praxis’ historie begynder i 1920´ernes Brighton og slutter i 1970´ernes London. I de mellemliggende år har Praxis haft alverdens forskellige roller: hun har både været prostitueret, sukkersød forstadshustru, højt profileret tekstforfatter på et reklamebureau, mor til to og til sidst en glorificeret leder af rødstrømpebevægelsen. Hun har oplevet alt fra incest til utroskab og barnemord – og har tilbragt to år i fængsel for det sidste.

Praxis er et offer for mænds forførelse og bedrag, men hun er først og fremmest et offer for Naturen – et tema, der har optaget Weldon igennem hele forfatterskabet. Naturen er den store skurk, for den er ikke på kvindens side, ifølge Weldon: ”Naturen ved ikke bedst; måske ved den det for fuglene, for bierne, for køerne, og for mænd. Men Jeres interesser og Naturens falder ikke sammen.” (s. 142). Det er ren besked til de kvindelige læsere. Naturen er det, der får kvinder til at forelske sig, gifte sig og få børn, og det er her, det går galt for kvinderne.

”Praxis” er en bog om kvindeundertrykkelse og på den måde et udtryk for den tid i senhalvfjerdserne, hvor den blev skrevet, men den er samtidig skrevet med Weldons sans for humor. Her blev grundstenen til det videre forfatterskab lagt, og her ser man også Weldons til tider næsten galgenhumoristiske tilgang til dette tema: Man er som kvinde et offer for naturens lune, så hvorfor ikke bare læne sig tilbage og enjoy the ride?

På trods af humoren er Praxis dog klart den mest alvorlige af Weldons bøger, og selv er Weldon ikke synderligt begejstret for den i dag. Den etablerede hendes ry som en seriøs forfatter, men kun fordi, som hun selv siger: ”Jeg gik det første udkast igennem og tog alle jokes ud. Derfor tog folk den seriøst. Det har jeg ikke gjort med mine bøger siden, og derfor bliver jeg opfattet som værende ret pjattet i nogle kredse.” (John Crace: Fay Weldon: Ms. Praxis relaxes. The Guardian, 2006-05-16).

En hun-djævels bekendelser

”Mary Fisher bor i et højt tårn, på kanten af havet: hun skriver meget om kærlighedens natur. Hun lyver. Mary Fisher er treogfyrre år og vant til kærlighed. Der har altid været en mand i nærheden til at elske hende, undertiden til vanvid, og hun har lejlighedsvis gengældt denne kærlighed, men aldrig til vanvid, tror jeg.”
”En hun-djævels bekendelser”, s. 5.

Weldons største succes er romanen ”The Life and Loves of a She-Devil” fra 1983 (”En hun-djævels bekendelser”, 1984), som på bidende satirisk vis genindførte en legendarisk kvindeskikkelse i litteraturen: den onde hun-djævel, der hævner sig på den utro ægtemand.

Ruth er høj, kraftig og klodset, men elsker sin revisormand Bobbo af et godt hjerte. Bobbo er til gengæld blevet forelsket i sin klient, den smukke og succesrige Mary Fisher, der er bestsellerforfatter til romantiske romaner. Han giftede sig i sin tid udelukkende med Ruth, fordi hun blev gravid, og nu insisterer han på et åbent forhold. Han fortæller gladeligt om sin forelskelse i den underskønne Mary Fisher og kommer stort set kun hjem til Ruth og børnene for at skifte skjorte.

Ruth finder sig i det hele og tager sig af børnene, hus og hjem. Indtil hun en dag får nok. Hun opgiver rollen som den evigt gode og tilgivende hustru og mor og går målrettet efter det, hun vil have.

28942125

Og det, Ruth vil have, er hævn, magt og penge. ”Det er ikke kærlighed, jeg ønsker; så enkelt er det ikke. Hvad jeg ønsker er at modtage alt og intet give igen. Hvad jeg ønsker er magt over mænds hjerter og lommer.” (s. 25). Mest af alt vil hun have sin kønne, blonde rivalinde ned med nakken. Ruth begynder med at brænde huset ned og efterlade børnene hos Bobbo og Mary. Derefter begynder hendes egen forvandling. Ruth får både magt og penge og gennemgår den ene kosmetiske operation efter den anden for til sidst at blive sin rivalindes udtrykte billede. På den måde bytter hun langsomt rolle med elskerinden, der gradvist bliver mere træt og mindre tiltrækkende i takt med, at hun overtager flere og flere af Ruths tidligere pligter.

Det er en helt igennem politisk ukorrekt sejr, Ruth vinder. Hun benytter sig af den form for manipulation, som hun tidligere var offer for og når sit mål ved at forvandle sig til ærkefjenden, Mary Fisher.

Weldons fortællestil parodierer den form for romancer, som elskerinden Mary Fisher skriver. Tonen er melodramatisk, og karaktererne er arketyper – den gode hustru, den bedrageriske ægtemand, den smukke elskerinde – men gradvist bliver historien mere og mere grotesk og forvandler sig til en kulsort komedie med det ædende onde Weldonske touch.

Kehua!

”Scarlet føler en uventet ømhed ved synet af sin bedstemors krop; den er så skrøbelig og alligevel så stærk. Huden, der ligger om den, er et par numre for stor, men skal alligevel passe, og det problem løser den ved at rynke.”
”Kehua!”, s. 90.

Weldons roman, ”Kehua” fra 2010 (”Kehua!”, 2011), er noget så utradionelt fra hendes hånd som en spøgelseshistorie. Her trækker Weldon på sin fortid i New Zealand og inddrager gamle maorimyter. Men mere end det er det historien om mødre og bedstemødre – på sædvanlig Weldonsk vis – og hvordan de lærer at leve med deres spøgelser.

Historien begynder i den nordlige del af London, hvor der lige uden for vinduet basker nogle foruroligende væsener rundt. Det er kehuaer – maoriånder – som følger med i samtalen inde i køkkenet. Her sidder den unge journalist Scarlet og fortæller sin bedstemor Beverley, at hun har tænkt sig at forlade sin mand, fordi hun er forelsket i Jackson Wright, en berømt skuespiller.

Handlingen udspiller sig i løbet af denne ene eftermiddag hos 92-årige Beverley, som – foranlediget af barnebarnets dilemma – erindrer et barndomstraume fra New Zealand. En familiehemmelighed af incestuøs karakter, som går i arv. For traumer og fortrængninger hænger ved, generation efter generation. Som spøgelser. Eller rettere, kehuaer, en slags fortabte sjæle, som forsøger at gøre nytte ved at hjælpe dysfunktionelle familier.

29078106

Evigt tilstedeværende er forfatterens stemme, der indvier læseren i sin skriveproces og i de spirituelle oplevelser, hun har undervejs: ”Nu vil jeg gå ovenpå og drikke en kop kaffe. Hvis det spøger i dette rum, hvordan skal jeg så få gjort denne roman færdig?” (s. 160).

Weldons seneste roman er en leg med en, for Weldon, ny litterær genre, men fortælleglæden er den samme som altid. Ud fra historien om Scarlet og hendes kvaler med ægtemanden Louis og elskeren Jackson udspringer et væld af sidehistorier om søsteren, der er topadvokat og som har indledt en lidenskabelig affære med den lesbiske S/M-fetichist D´Dora, niecen Lola, som er på stoffer og som forsøger at forføre Louis, som muligvis er bøsse.

I centrum står bedstemorens historie om incest, skyld og skam, som er en slags oprindelseshistorie for alt, hvad der senere hænder familien. Alle kvinderne ender med at imitere deres mødre, om de vil det eller ej. Atter et klassisk Weldon-tema. Mødrenes fejl går i arv til deres døtre: ”Mødre gør imod deres døtre, hvad der er gjort imod dem selv.” (s. 281).

Genrer og tematikker

Fay Weldon skriver om kvinder. Af den grund er hun ofte blevet sat i forbindelse med en feministisk bølge inden for litteraturen, men faktisk har hun igennem hele sin karriere haft mange sammenstød med feminister på grund af sine bøger og sine holdninger.

Kvinderne i hendes bøger bliver ofte ofre for livets barske omstændigheder og fanges ind af ting som huslige pligter, småbørn og utro ægtemænd. Dette var især tilfældet for Weldons tidligere romaner som debutromanen ”Fat Woman´s Joke” (1967) og ”Nede mellem kvinderne” (1971, på dansk i 1987), hvor hun fokuserer på kvinder, der undertrykkes af dårlig økonomi og dårlige ægteskaber. I ”Nede mellem kvinderne” fortæller hun for eksempel historien om tre generationer af kvinders forliste ægteskaber og ulykkelige kærlighedsaffærer, sygdomme og selvmord. Det er et bidende og lidet flatterende portræt af kvinder, hvor kroppen ofte beskrives som noget, der modarbejder kvinden med dens periodevise bløden og evne til at blive gravid på de forkerte tidspunkter, og hvor mænd mest af alt er nogle, der forfører, bedrager og forlader. Et andet tema i flere af de tidlige romaner er kvindernes splittelse mellem de huslige gøremål og de kunstneriske ambitioner.

I sine senere romaner bliver Weldon mere optaget af reproduktionens og videnskabens indflydelse på kvindelivet. I ”Støvbold” (1980, på dansk 1981) undersøger hun de forandringer, kvindekroppen undergår i løbet af graviditeten, og i ”Joannas Kloning” (1989) leger hun med science fiction genren i en historie om en kvinde, der går amok, da hun opdager, at hun i al hemmelighed er blevet klonet af sin mand. I ”En hun-djævels bekendelser” (1983, på dansk 1984) går Weldon i kødet på plastikkirurgien og dens indvirkning på kvindens opfattelse af sig selv i sin skildring af Ruths smertelige og ret urealistiske forvandling fra grim ælling til målet for alle mænds længsler.

Et særkende for Fay Weldon er hendes fortællestil. Hendes tone er vidende, nøgtern og yderst selvironisk og kan ind imellem tendere det ”sloganistiske”, som måske kan tilskrives hendes fortid i reklamebranchen. Weldons bøger er også udtryk for en stor bevidsthed om de litterære genrer. I ”En hun-djævels bekendelser” bruger hun således fortælleformen fra de stereotypiske, glittede lægeromaner til at lege med og satirisere over kønskampen, og hun benytter sig flittigt af kulturel og litterær mytologi, som dog altid behandles overfladisk. På den måde placerer Fay Weldon sig et sted mellem det litterære og det populære og bestselleragtige, som har medvirket til at øge hendes læserskare.

Weldon har heller ikke holdt sig for fin til at inddrage det kommercielle aspekt i selve skabelsen af en bog, da hun i 2001 indførte product placement i litteraturen med sin roman ”Bulgari-forbindelsen”. Romanen var et bestillingsværk fra smykkefirmaet Bulgari, der sikrede sig, at Weldon brugte ordet Bulgari et vist antal gange i sin bog. Weldon mødte stor kritik i den forbindelse, og eksempelvis nægtede man i Sverige at udgive bogen. 

Men det at møde kritik og være i centrum for diverse kontroverser ser på ingen måde ud til at slå Fay Weldon ud, tværtimod lader det til, at hendes bøger opstår i en evig dialog med strømninger i tiden og diverse debattører. Således er hun flere gange kommet i strid modvind, når hun i forbindelse med udgivelsen af en ny bog har udtalt ting som: ”At blive voldtaget er ikke det værste, der kan ske for en kvinde” og ”Man skal finde sig en mand, der enten er klogere end en selv, eller også skal man i hvert fald ikke lade ham vide, at man er klogere end ham.”

Debatten om mænd og kvinder fortsatte Fay Weldon for nylig i den danske samtalebog ”Livet for let øvede”, som hun skrev i sammenhæng med Maise Njor. Her drejer samtalen sig også mest om forskellen på mænd og kvinder, og Fay Weldon er som sædvanlig ikke bleg for at komme med kontroversielle meldinger som denne: ”Tænk på, at det godt kan være, at i tre ud af fire uger er kvinden lettere sindssyg og bliver kun pacificeret af sex og vaner, og at det kun er i den fjerde uge, at hun kan se klart.” (”Livet for let øvede”, s. 80).

Om sig selv som forfatter, siger Weldon: ”Jeg ser mig selv som en, der kaster små krummer af føde, i form af kommentarer og samtaler, ned i det store, sorte gab, som er verdens misfornøjethed. Jeg kan aldrig udfylde gabet eller lukke munden på det, men det føles som om det er min pligt, og ikke mindst min fornøjelse, at forsøge at gøre det, selvom det så bliver på klodset vis. Tænk på mig som Sisyfos, men en glad en af slagsen.” (http://literature.britishcouncil.org/fay-weldon, egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

Da Weldon brød igennem som forfatter med ”Praxis”, blev hun ofte sammenlignet med feministiske forfattere som amerikanske Marilyn French, der var med i den bølge af litteratur i 1970´erne, der begyndte at fokusere på kvinders indre liv. Men hvor andre såkaldte feministiske forfattere, som for eksempel French, var vrede i tonen og med deres bøger ønskede at ændre på nogle samfundsmæssige strukturer i det patriarkalske system, har det altid været fortælleglæden og humoren, der har været det bærende element hos Weldon. Weldon har mange meninger, og tungerne er skarpe hos de fleste af hendes ”heltinder”, men hendes budskab har aldrig været radikalt eller samfundsomstyrtende, og selvom tonen kan være bidende, er det altid med et glimt i øjet. På den måde minder Fay Weldon mere om Erica Jong, der med rødstrømpeklassikeren ”Luft under vingerne” (”Fear of Flying”, 1973) leverede en munter – og seksuelt frigjort – tilgang til det med kvindernes frigørelse. 

Af litterære danske søstre kunne man nævne Dea Trier Mørch, som nogenlunde samtidig med Weldon var med til at kortlægge kvinders univers, blot i en dansk kontekst. Ligesom Fay Weldon gik Dea Trier Mørch med ”Vinterbørn” (1976) tæt på fællesskabet mellem kvinder, på graviditet og det at få børn. Tematisk er Weldon også beslægtet med Hanne-Vibeke Holst, som med sine storladne fortællinger om kvinders magt og kamp for samme fænger bredt og på sin vis rammer det samme læsepublikum som Fay Weldon. Men hverken hos Mørch og Holst fylder humoren på samme måde, som den gør hos Weldon. Fay Weldon har netop har skrevet samtalebogen ”Livet for letøvede” (2010) sammen med den danske journalist og forfatter Maise Njor, og her ser man måske hendes nærmeste danske slægtning, rent tonemæssigt. Begge forfattere er, trods vidt forskellige genrer, finurlige i deres sprog og skarpe i deres betragtninger om samtiden, hylder ironien og sætter fokus på køn og parforhold.

Bibliografi

Romaner

Weldon, Fay:
Praxis. Lindhardt og Ringhof, 1980. (Praxis, 1978).
Weldon, Fay:
Støvbold. Lindhardt og Ringhof, 1981. (Puffball, 1980).
Weldon, Fay:
Præsidentens barn. Lindhardt og Ringhof, 1982.
Weldon, Fay:
Veninder. Lindhardt og Ringhof, 1983. (Female Friends, 1975).
Weldon, Fay:
En hun-djævels bekendelser. Lindhardt og Ringhof, 1984. (The Life and Loves of a She-Devil, 1983).
Weldon, Fay:
Glem mig ikke. Lindhardt og Ringhof, 1985. (Remember Me, 1976).
Weldon, Fay:
Nede mellem kvinderne. Lindhardt og Ringhof, 1987. (Down among the Women, 1971).
Weldon, Fay:
Shrapnel-akademiet. Lindhardt og Ringhof, 1987. (The Shrapnel Academy, 1986).
Weldon, Fay:
Landets hjerte. Lindhardt og Ringhof, 1988. (The Heart of the Country, 1987).
Weldon, Fay:
Leveregler, Lindhardt og Ringhof, 1988. (The Rules of Life, 1987).
Weldon, Fay:
Mænds liv og hjerter. Lindhardt og Ringhof, 1988. (The Hearts and Lives of Men, 1988).
Weldon, Fay:
Joannas kloning. Lindhardt og Ringhof, 1989. (The Cloning of Joanna May, 1989).
Weldon, Fay:
Robothunden Ulv, 1989. (Wolf the Mechanical Dog, 1988).
Weldon, Fay:
Den gale trompetist. Lindhardt og Ringhof, 1990. (Leader of the Band, 1988).
Weldon, Fay:
Darcys utopia. Lindhardt og Ringhof, 1991. (Darcy´s Utopia, 1990).
Weldon, Fay:
Livskraft. Lindhardt og Ringhof, 1992. (Life Force, 1992).
Weldon, Fay:
Carmen og djævelen. Lindhardt og Ringhof, 1993. (Growing Rich, 1992).
Weldon, Fay:
Farlige aspekter. Lindhardt og Ringhof, 1993. (Affliction, 1993).
Weldon, Fay:
Splid. Lindhardt og Ringhof, 1995. (Splitting, 1995).
Weldon, Fay:
Det værst tænkelige. Lindhardt og Ringhof, 1997. (Worst Fears, 1996).
Weldon, Fay:
Store kvinder. Lindhardt og Ringhof, 1998. (Big Women, 1997).
Weldon, Fay.:
Rhode Island Blues. Lindhardt og Ringhof, 2000. (Rhode Island Blues, 2000).
Weldon, Fay:
Bulgari-forbindelsen. Lindhardt og Ringhof, 2001. (The Bulgari Connection, 2001).
Weldon, Fay:
Ikke en trævl at tage på. Lindhardt og Ringhof, 2003. (Nothing to Wear and Nowhere to Hide, 2002).
Weldon, Fay:
Mandefælden. Lindhardt og Ringhof, 2004. (Mantrapped, 2004).
Weldon, Fay:
En stor familie. Lindhardt og Ringhof, 2006. (She May Not Leave, 2005).
Weldon, Fay:
Sådan bliver kvinder lykkelige. Lindhardt og Ringhof, 2007. (What Makes Women Happy, 2006).
Weldon, Fay:
Kvinder på kur. Lindhardt og Ringhof, 2008. (The Spa Decameron, 2007).
Weldon, Fay:
Stedmorens dagbog. Lindhardt og Ringhof, 2010. (The Stepmother´s Diary, 2008).
Weldon, Fay:
Primrose Hill. Lindhardt og Ringhof, 2010. (Chalcott Cresecent, 2009).
Weldon, Fay:
Kehua! Lindhardt og Ringhof, 2011. (Kehua!, 2010).
Weldon, Fay:
En passende aftale. Lindhardt og Ringhof, 2012. (Habits of the house, 2012).
Weldon, Fay:
Kongen længe leve. Lindhardt og Ringhof, 2013. (Long live the king, 2013). Oversætter: Charlotte Grubb.
Weldon, Fay:
Nye tider. Lindhardt og Ringhof, 2014. (The new countess, 2013). Oversætter: Charlotte Grubb.
Weldon, Fay: En hun-djævels død. HarperCollins, 2019. (Death of a She Devil, 2017). Oversætter: Anna Bridgewater.

Noveller

Weldon, Fay:
Polaris og andre noveller. Lindhardt og Ringhof, 1986. (Polaris and Other Stories, 1985).
Weldon, Fay:
Udvalgte noveller. Lindhardt og Ringhof, 2016. (Mischief). Oversættere: Charlotte Grubb, Lene Gulløv, Marie-Louise Paludan.

Børnebøger

Weldon, Fay:
Bjørnedrøm. Lindhardt og Ringhof, 1993. (Party Puddle, 1989).

Selvbiografier

Weldon, Fay:
Auto Da Fay. Lindhardt og Ringhof, 1992.

Samtalebøger

Njor, Maise og Fay Weldon
Livet for let øvede. Lindhardt og Ringhof, 2010.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Fay Weldon

Om forfatteren

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Fay Weldon

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Crace, John: Fay Weldon:
Ms. Praxis relaxes. The Guardian, 2006-05-16.
Sæhl, Marie:
Fay Weldon: ”Feministerne har tilgivet mig”. Politiken, 2010-11-12.