Foto: Michael Holz / C&K Forlag

Robert Wilson

cand.mag. og journalist Niels Vestergaard, iBureauet/Dagbladet Information. 2011.
Top image group
Foto: Michael Holz / C&K Forlag

Indledning

Den britiske forfatter Robert Wilson er lig med kulørte politiromaner fulde af gys, gru, melodrama og sydlandsk stemning. Med serien om drabschefen Javier Falcón har han givet Sevilla sit eget berømte svar på Ystads Kurt Wallander og Barcelonas Pepe Carvalho. Det er Javier Falcón, som træder i karakter, når et mord ryster den lokale elite af skuespillere, tyrefægtere, politikere og byggematadorer. Ikke helt sjældent involverer det russisk mafia, islamister, CIA og spansk efterretningsvæsen.

 

28688091

Blå bog

Født: 1957 i Storbritannien.

Uddannelse: Kandidat i engelsk fra Universitetet i Oxford.

Debut: Instruments of Darkness. Harper Collins Publishers, 1995.

Priser: CWA Gold Dagger, 1999. International Deutsche Krimi Prize, 2003.

Seneste udgivelse: Rekviem i Andalusien. C&K Forlag, 2011.

Inspiration: Sin engelsklærer.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Hans øjne ransager mine for at finde en grund og da det viser sig frugtesløst, medlidenhed. Jeg har intet behov for eller begær efter verbal oprejsning, så min hånd langer ud og rammer ham over halsen med så brutal kraft at der lyder et højt smæld.”
“Den blinde mand i Sevilla”, s. 433.

Krimiforfatteren Robert Wilson kommer fra den øvre britiske middelklasse, nærmere bestemt en egen lille beduinstamme i de statsansattes rækker, militærpiloterne. Faren var i flyvevåbnet, Royal Air Force, og karrieren sendte familien vidt omkring. I 1963 havnede den i Frankrig. Året efter blev den syvårige Robert Wilson sendt tilbage til England på kostskole. “Jeg kom ind i en brutal verden, som gav mig en livslang interesse for fascistiske regimer. I en alder af otte vidste jeg alt om terror, konsekvenser, straf og psykisk tortur, såvel som trods, modstand og venskabets bånd,” erindrer Robert Wilson (www.robert-wilson.eu).

Han skiftede skole, og forsynet udstyrede ham med en stribe gode engelsklærere, som førte ham ind på Oxford, hvor han læste engelsk på St. Edmunds Hall (et af de otteogtredive 'colleges' plus seks 'halls', som udgør Oxford Universitetet). I sommerferien stod den på Greyhound-busser igennem USA og året efter på en rejse fra London til Nepal i en udrangeret varevogn fra det Hollandske postvæsen.

Efter tre års studier fik Robert Wilson sin kandidatgrad. Han arbejdede som guide på arkæologiske udgravninger i Grækenland. Han mistede kæresten og fik ikke taget afsked med faren, som døde. Han var i sort humør og skrev digte, som ikke blev udgivet.

En ungdommelig og eventyrlig rutsjetur kulminerede med en vanvittig rejse gennem Afrika i begyndelsen af firserne, hvorefter han blev gift, slog sig ned i Sintra syd fra Lissabon og gjorde de indledende øvelser til forfatterkarrieren med rejseskildringer.

I 1992 flyttede ægteparret Wilson til en bedårende ruin i Alentejo-provinsen på grænsen til Spanien (generøst skildret på forfatterens hjemmeside, www.robert-wilson.eu – et kig værd). Herefter begyndte en gennemstruktureret tilværelse med faste skriverutiner.

Den blinde mand i Sevilla

“Men det var alt sammen kun forventelige rædsler i en brutal kultur. Torturen af Raúl Jiménez var noget han ikke kunne forholde sig objektivt til, og det skyldtes ikke kun at han havde et særligt følsomt forhold til øjne som var så vigtige i hans profession.”
“Den blinde mand i Sevilla”, s. 53-54.

Frem til i dag har Robert Wilsons krimiromanforfatterskab kastet små ti titler af sig. Fire af dem foreligger på dansk. Tilsammen udgør de “Sevilla-kvartetten” efter byen, som danner ramme om handlingen. Første bind udkom i 2003 under titlen “The Blind Man of Seville”, på dansk i 2006 som “Den blinde mand i Sevilla”. Fortælleren er en tredjeperson, som rapporterer hovedpersonen, drabschef Javier Falcóns oplevelser. Falcón for sin part er en klassisk sortsynet hængemulestrømer, en andalusisk variant af Beck, Wallander, Rebus, Montalbano og Pepe Carvalho.

26275768

Læseren møder Javier Falcón på et tidspunkt, hvor konen Ines netop er skredet med en besked om, at han er den koldeste skid, hun nogensinde har mødt. En ny kvinde, Consuelo Jiménez, er på vej ind i hans liv. Han møder hende i forbindelse med mordet på hendes mand, en berømt restauratør, Raul Jiménez, titelfiguren. Raul Jiménez har fået skåret øjenlågene af og er, konkluderer Falcón, blevet tvunget til at se noget, som han ikke har villet se, noget som han har lukket øjnene for. Mistanken falder i første omgang på Consuelo, men mange andre spor åbner sig, heriblandt et, som peger durk ned i Javier Falcóns egen fortid. På den myrdede restauratørs kontor er der billeder af Javiers berømte, afdøde far, kunstneren Francisco Falcón. Javier dykker ned i farens efterladte dagbøger og får sig den ene grimme overraskelse efter den anden. Raul Jiménez og Francisco Falcóns forhistorie fletter sig sammen til et infamt vidnesbyrd om menneskelig forråelse og depravation.

Dagbogen refereres i fyldige passager, som fører læseren fra den Nordafrikanske fremmedlegion til den spanske borgerkrig og kampene ved Østfronten i Anden Verdenskrig og videre tilbage til Nordafrika og den mytologiske fest for kunstnere og millionærer i Tanger fra krigens slutning til kolonistyrets ophør i 1957. Ved endt læsning er Javiers liv ikke længere det samme. Francisco Falcón har slået Javiers rigtige far, en genial arabisk kunstner og hans mors elsker, ihjel og stjålet hans værker. Han har i det hele taget dræbt, horet og bedraget. Og et eller andet sted undervejs har han skabt et monster, som nu seriemyrder i Sevilla. Og meget tyder på, at Javier Falcón er det næste offer.

De dødes hænder

“– Denne pistol, senor Vazquez, er ikke beregnet til at tage modet fra en indbrudstyv. Den er til at dræbe med. Selv om man kun strejfer en mand i skulderen med en 9 mm-kugle fra en Heckler & Koch, ville man højst sandsynligt slå ham ihjel.”
“De dødes hænder”, side 25.

I andet bind af Sevilla-kvartetten, “The Silent and the Damned” fra 2004 (“De dødes hænder”, 2006), udvider fortælleren sit perspektiv og ser nu også lidt af handlingen gennem Javier Falcóns store kærlighed Consuelo Jiménez. Hun er flyttet ind i et velhaverkvarter uden for Sevilla, og hvor uheldig kan man være; hendes nye genbo, en mægtig byggematador og hans kone bliver dræbt, endda på den mest spektakulære vis. I det mindste betyder det, at hendes udkårne Falcón nu har fast arbejde nærmest på hendes dørtrin. De elsker lidenskabeligt og demonstrerer menneskelige kvaliteter som oprigtighed og inderlig hengivenhed. Falcón noterer sig hurtigt nogle skumle detaljer omkring mordene. Det myrdede ægtepars ukrainske havemand mangler, og nogen har prøvet at få deres død til at se ud som en familietragedie. Byggematadoren har drukket en liter afløbsrens, og hustruen er blevet kvalt.

27195032

I huset ved siden af byggematadoren bor hans byggeleder, en amerikansk teknokrat og hans smukke vamp af en berømt fotografhustru. Dem er der tydeligvis også et eller andet fordækt ved. Javier Falcón forhører sig hos Consuelos nabo, den berømte skuespiller Pablo Ortega. Det viser sig, at han er flyttet ud i rigmandskvarteret for at komme væk fra sladderen i hans ellers elskede barrio i det gamle Sevilla. Hans søn har forgrebet sig på en dreng og er røget i fængsel. Nu har hans nye hus sat sig og knækker dækslet til en kloakbrønd, så stanken fra hele nabolagets lort står op i stuerne. Den vampede fotografskønhed prøver sig uden held med Falcón. I stedet kaster hun sig over anklagemyndighedens øverste chef, Estaban Caldéron, som er forlovet med Falcóns x-hustru Ines. Skuespilleren Pablo Ortega drukner sig i lortebrønden. Falcón graver i fotografvampens fortid og falder over et mystisk mord. Han graver i Byggematadorens fortid og finder en meget levende, men potentiel dødelig forbindelse til den russiske mafia. Endelig dukker konturerne af CIA op bag det mystiske amerikanske ægtepar.

Mordere i skjul

“En bombe eksploderer, dræber, lemlæster og ødelægger. Det, der er tilbage, efter at støvet lægger sig, og ligene er båret væk, er en frygtelig social og politisk forvirring, hvor følelserne stiger op til overfladen, og hvor påvirkninger kan blæse folks tanker den ene eller den anden vej som vinden over steppens letpåvirkelige græs, og forvandle dem fra nogle, der sidder og drikker øl, til folk der slår sig for brystet.”
”Mordere i skjul”, side 206.

Fortællerstemmen udvikler sig hele vejen gennem de første tre bind af Sevilla-kvartetten. I første bind er fortællerens perspektiv begrænset til Javier Falcón. I andet bind får Consuelo Jiménez plads. I det tredje bind, “The Hidden Assasins” fra 2006 (“Mordere i skjul”, 2008), er alle bånd sluppet, og fortælleren sakser rundt mellem personerne som en producer mellem sine kameraer. I en passage fra side 10 til 12 nøjes han endda ikke med sine personer, men går ind i et overvågningskamera på en gade i London. Gevinsten er højere tempo og dramatisk effekt. For eksempel kommer læseren over et par sider ind i hovedet på Gloria Alanis i en boligblok om morgenen den 6. juli 2006 i en trist forstad til Sevilla. Hun er husmor og sælger og ved at få sig selv og familien ud af døren til en ny dag med skole og arbejde. Pludselig giver jorden efter under dem: “Mama, skreg Lourdes, men hendes mor kunne ikke høre noget, kun se sin datters rædselsslagne ansigt med opspilede øjne, og hun greb om hende (…) Deres små, skrøbelige kroppe styrtede ned ad i et kaos af mursten, stål, beton, kabler, rør, møbler og støv.” (side 69) Exit Gloria Alanis med familie. Wilson har sendt os helt ind i bombeeksplosionens centrum. Nu trækker han os ud af de rygende ruiner og ind i maskinrummet hos opklaringsenheden med et hurtigt klip fra den sammenstyrtende boligblok til folkene på politistationen: “Hvad helvede var det, sagde Pintado. Falcón vidste præcist, hvad det var. Han havde hørt en ETA-bilbombe eksplodere, dengang han arbejdede i Barcelona!” (side 69).

28274920

Civilisationernes sammenstød har nået den lille andalusiske appelsinlund. Alcazarpaladsets mure skælver. La Giralda-tårnet svajer. Falcón får endnu en byrde på sine skuldre, som i forvejen er tynget af mange byrder. En mand har fået skåret ansigtet af og er blevet dumpet på en losseplads. På de private linjer anfægter den emsige søster Manuela hans arv efter deres far Francisco Falcón. Dommer Estaban Caldéron, som er blevet gift med Javier Falcóns eks Ines, viser sig at være hustru-mishandler, og Falcóns udkårne Consuelo hjemsøges af fortiden. Han udstråler ikke akkurat overskud, da det spanske efterretningsvæsen, CNI, prøver at hyre ham. Men lidt efter lidt væver trådene sig sammen, og bag det store terrorspøgelse, som er manet frem af de rygende ruiner, viser sig nogle helt andre mørke kræfter; de er mordere i skjul!

 

Rekviem i Andalusien

“Esteban var hjemme. Han var kommet tilbage til hende. De skulle hele skaderne. Hun var sikker på, at han, efter det der var sket om morgenen, var kommet til fornuft, og at hun kunne overtale ham til at bestille tid hos en psykolog.”
“Rekviem i Andalusien”, side 235.

Pepe tøffer af sted på motorvejen mod Jerez de la Frontera med et par øl i blodet, Cameron de la Isla i højttalerne og et læs jernstænger på ladet af sin gamle lastbil. Han kommer i svingninger og skrider ud. Jernstængerne ryger hen over taget som missilerne fra et stalinorgel og slår ned i den modsatte vejbane, hvor en Range Rover Sport bliver spiddet som en grillkylling. Midt på stangen sidder føreren Vasili Lukyanov, stendød. I bilen finder politiet en Samsonite-kuffert med otte millioner euro. Lukyanov var et højtstående medlem af den russiske mafia og, viser det sig, centrum i en fraktionskrig. Med sig havde han også nogle cd’er med kompromitterende oplysninger om mafiaens forretningsforbindelser. Det er åbningsscenen i fjerde og sidste del af Sevilla-kvartetten, “The Ignorance of Blood” fra 2009 (“Rekviem i Andalusien”, 2011).

Tilfældet har givet politiet en uventet trumf i kampen mod den organiserede kriminalitet. Det er også tiltrængt. Dommer Estaban Caldéron er blevet anholdt og sat i fængsel for mordet på sin hustru, Falcóns eks-hustru Ines. Med ham bag tremmer smuldrer sagen mod hovedmændene bag bombesprængningerne, som rystede Sevilla i “Mordere i skjul”. Falcón er overbevist om, at Caldéron er offer for en sammensværgelse og opsøger hans elskerinde Marisa, en smuk mulatto-kunstner.

28688091

Det viser sig, at Marisas lillesøster er mafiaens sexslave og vil blive dræbt, hvis Marisa ikke gør, hvad de siger. Spørgsmålet er, om Falcón kan nå at få hende til at afsløre sine hemmeligheder, før mafiaen gør hende endegyldigt tavs. Den russiske mafia synes i hvert fald ikke om hans indblanding. Han modtager en trussel på telefonen og, da han insisterer på sin efterforskning, endnu flere. Da den stadig ikke er sevet ind, bliver grovfilen fundet frem; Consuelo Jiménez' yngste dreng forsvinder. Det er ham mod de otte millioner euro og ikke mindst de kompromitterende disks. Herefter er Falcón ude på dybere vand, end han nogensinde har været i karrieren, og spørgsmålet er, om han kommer igennem uden at tage loven i egen hånd.

En hæsblæsende jagt går ind. Den ender ikke umiddelbart der, hvor der er lagt op til. Wilson er ved at binde en sløjfe på Sevilla-kvartetten. Pilen svinger fra russisk mafia og Solkysten tilbage mod Nordafrika og Javier Falcóns rødder i Tanger.

 

Genrer og tematikker

Den moderne politiroman handler stadig om en teamindsats, men med det alt overskyggende fokus på en enkeltperson i gruppen, som regel en hængemulestrømer som Javier Falcón. Javier Falcón er med sine spansk-arabiske rødder en paradoksal figur, en sammenfatning af Andalusiens historie og indbegrebet af hele den splittelse, som løber ned gennem det globaliserede Europa mellem gammel-europæere og ny-europæere, indvandrere og indfødte, islam og kristendom. Det er et solidt afsæt for en fortælling om kulturforskelle og kultursammenstød, og Robert Wilson går dybt med det på de første tohundrede sider af Sevilla-kvartetten. Her tematiserer han modsætningen og paradokset med en række små, tankevækkende definitioner af begreber som 'sammentræf' (side 30), 'ondskab' (side 105), 'kunst' (side 124), 'det'/'geni' (side 132), 'geni'/ 'livsfilosofi' ( side 142), 'geni' (side 144), 'valg' (side 200) og 'motiver' (side 208).

Der er lagt op til en fortælling, som vil lidt mere end de fleste politiromaner, ikke mindst fordi Wilson har udstyret sin fortæller med en fin fornemmelse for dialogen, en sikker billeddannelse og et psykologisk dybdeperspektiv med det ensidige fokus på Falcón. Men i anden halvdel af “Den blinde mand i Sevilla” ebber det ud som lidt uforpligtende lir, der viser tilbage til forfatterens Oxford- og digterdage. Seriens fokus ligger på øjenlågsafklipninger, afløbsrensdød, lortedrukninger, mafia, terror og forviklinger i rigmandskvarteret og kunstnerfamilien eller med andre ord gore, splat, thriller og melodrama som krydderi til romanens politiefterforskning. Middelklassen er fraværende, og de grimme og fattige er narkomaner eller håndlangere, der kan udryddes i en bisætning. Det er overskrifts- og Hola!-versionen af Spanien med tyrefægtere, flødebolleskuespillere, politikere, byggematadorer og mafiosoer.

I farten overser Wilson den befolkningsgruppe, som mere end nogen anden har givet andalusisk kultur farve, og som altid borger for et spraglet indslag i en krimi, sigøjnerne. Sådan kan det jo gå, når der er travlt i skriveværkstedet. De institutioner, hvor romanen placerer kriminaliteten og korruptionens udspring, store byggefirmaer, rådhuset og mafiaen, åbnes ikke op. I stedet placeres nøglen til forbrydelsernes opklaring i den individuelle psyke – i en eller anden psyke pakket ind i tykke lag af fortrængninger – og hentes frem gennem lommepsykologi og altså ikke gennem indsigt i det sociale, politiske og økonomiske liv. Det er ikke enestående i en genre, som har gennemgået en naturlig udvikling fra det realistiske og samfundskritiske mod det kulørte og eklektiske – og monumentalt lange romaner, som om længden kunne gøre det op for tabet af substans. En tendens, Wilson også inkarnerer. Hans romaner er rigtig lange, og inden de fandt en ny forlægger i Danmark, var oversættelsen oven i købet presset med en tredjedel i forhold til den engelske udgave (fra den onde side af sekshundrede til den onde side af firehundrede i oversættelse), så det er på med pincenezen, hvis man sidder med de første bind i serien.

 

Beslægtede forfatterskaber

Der er alle mulige chancer for, at der er tale om en politiroman af nogenlunde samme kvalitet og underholdningsværdi som Robert Wilsons, hvis man piller en kompakt, pangfarvet paperback ned fra hylden i lufthavnskioskens krimiafdeling. De produceres på samlebånd, og mange har held med formlen. Et typisk skandinavisk bud på en hængemulestrømer-fortælling med masser af muskler fra andre genrer kunne være Lars Kepler. Eller for den sags skyld Jo Nesbø.

Hvis man er til middelhavsklima, lægger Sevilla-kvartetten sig i slipstrømmen af de populære krimier af Manuel Vazquez Montalban om Barcelona-strømeren Pepe Cavalho. Italienske Andrea Camilleris utilslørede kærlighedserklæring til Montalban med serien om Salvo Montalbano på Sicilien er et andet eksempel på den trend.

For Amazon-kunder med smag for Robert Wilson ryger der også en Henning Mankell i kurven. Henning Mankell er den dystre, nordiske udgave af Montalban og har haft den samme indflydelse på læsere og yngre kolleger med sin serie om Kurt Wallander og det idylliske Ystad som Montalban med Carvalho og det eksotisk Catalonien.

 

Bibliografi

Romaner

Wilson, Robert:
Instruments of Darkness. 1995.
Wilson, Robert:
The Big Killing. 1996.
Wilson, Robert:
Blood is Dirt. 1997.
Wilson, Robert:
A Darkening Stain. 1998.
Wilson, Robert:
A Small Death in Lisbon. 1999.
Wilson, Robert:
The Company of Strangers. 2001.
Wilson, Robert:
Den blinde mand i Sevilla. Lindhardt & Ringhof, 2006. (The Blind Man of Seville. 2003).
Wilson, Robert:
De dødes hænder. Lindhardt & Ringhof, 2008. (The Silent and the Damned. 2004).
Wilson, Robert:
Mordere i skjul. C&K Forlag, 2010. (The Hidden Assassins. 2006).
Wilson, Robert:
Rekviem i Andalusien. C&K Forlag, 2011. (The Ignorance of Blood. 2009).

Om forfatteren

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Robert Wilson

Kilder citerer i portrættet

Kilder

Forfatterens hjemmeside