1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Kristín Marja Baldursdóttir
Kristín Marja Baldursdóttir
Foto: Ejnar Falur Ingolfsson

Kristín Marja Baldursdóttir

 
cand.mag. og journalist Katrine Sekjær, iBureauet/Dagbladet Information, 2015. Opdateret af Katrine Sekjær, Bureauet, marts 2021.
Emneord
islandsk litteratur
Island
kvinder
familien
kønsroller
identitet
Top image group
Kristín Marja Baldursdóttir
Foto: Ejnar Falur Ingolfsson

Indledning

Kristín Marja Baldursdóttirs forfatterskab er ikke blot en rejse ind i en anden tid og et andet sted. Det er på én gang en mangefacetteret skildring af forskellige menneskers karakterer, et studie af deres psykologi, en beskrivelse af en nation, af et landskab og af en kultur, en beretning om liv, død og kærlighed, om verdenskrig, kunst og kvinderoller. Men frem for alt er det levende fortælling, fortalt med så meget sjæl, saft og kraft, at man som læser nærmest suges ind i historien. Baldursdóttir beskriver både sagligt, nøgternt og historisk korrekt, samtidig med, at der under sætningernes overflade ulmer en vulkansk kraft af poesi og skønhed – et litterært billede på det landskab, fortælleren er rundet af.

 

38590219

Blå bog

Født: 21. januar 1949 i Hafnarfjörður.

Uddannelse: Uddannet folkeskolelærer i 1970 og senere bachelor i tysk og islandsk fra Islands Universitet i 1991. Fra 1995 til 1988 arbejdede hun som folkeskolelærer og frem til 1995 som journalist ved Morgunblaðið.

Debut: Mávahlátur. 1995.

Litteraturpriser: Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, 2006. Islands Radios Litteraturpris, 2010.

Seneste udgivelse: Mødrenes gade. Gyldendal, 2021. (Gata mæðranna, 2020). Oversat af Rolf Stavnem. Roman.

Inspiration: Litterære forbilleder og kunstnere.

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Hun satte trumf på: du er den eneste mand i bygden, som ikke har høstet hø til dine dyr. Så sendte han hende et fast blik, slyngede køjesækken over skulderen og gik resolut hen imod hende. Smed sækken ned foran fødderne af hende, de var stakåndede begge to, hun rokkede sig ikke, han sagde: flyt dig. Hun flyttede sig ikke en tomme.”
“Karitas uden titel”, s. 273.

Forældrene blev skilt, da Kristín Marja Baldursdóttir kun var to år gammel. Hun blev opdraget af sin farmor og farfar, men også af sin far, for inden han giftede sig igen, boede han hos sine forældre, forklarer Kristín Marja Baldursdóttir: “Far var mekaniker eller maskinmester fra Navigationsskolen og havde også lidt uddannelse i kunst, og det var ham, der vækkede min interesse for billedkunst. Mens han malede fortalte han mig alt om kunst og kunstnere. Da jeg var omkring fem år gammel, læste han højt for mig fra H.C. Andersens eventyr. Det var måske min første undervisning i litteratur.” (Katrine Sekjær: Mailinterview med Kristín Marja Baldursdóttir, 2011-01-13).

Ifølge Kristín Marja Baldursdóttir var både hendes far og farfar betagede af litteratur og samlede på bøger, mens der kun var tre ting, der var vigtige for farmoderen: diskretion, ærlighed og at være præcis. Begge af Baldursdóttirs forældre giftede sig senere igen og fik børn med deres nye ægtefæller, men Kristín Marja Baldursdóttir blev boende hos sine bedsteforældre. Selvom hun på den måde var stærkest knyttet til faderens slægt, havde hun gennem sin opvækst en god kontakt med sin mor, og det var ifølge Baldursdóttir moderen, som fortalte hende om livet på vestkysten, hvor hun selv var født. Derudover havde Baldursdóttir en barnepige, senere en kendt idrætsudøver, som lærte hende al slags idræt, og grundstenen til den fysiske udfoldelse, som beskrives i Baldursdóttirs bøger kan måske findes i denne indpodning fra barnepigens side.

Selvom Baldursdóttir ikke er vokset op med sine forældre, lyder beskrivelsen af barndomslandet og opvæksten som en harmonisk tid, der har gjort stærkt indtryk på forfatteren: “Jeg oplevede stor frihed i min lille, maleriske by, da jeg var barn. Man fiskede på kajen, skøjtede på dammen, legede i lavaen og i klippevæggene, og i byen var også et godt bibliotek, hvor jeg tilbragte stor tid. Jeg læste meget som barn, jeg var jo opdraget som enebarn, var ofte alene, og så forsvandt jeg ind i en fantasiverden. Elleve år gammel havde jeg læst alle bøger i børneafdelingen og læste den første fra voksenafdelingen. Det var Anna Karenina af Tolstoj.” (Katrine Sekjær: Mailinterview med Kristín Marja Baldursdóttir, 2011-01-13).

Som 19-årig rejste Kristín Marja Baldursdóttir til Freiburg i Tyskland. Her boede hun i en længere periode hos et tysk musikerægtepar, der sang i Bach-kor og besøgte Wagnerkonzerte. Hos dem blev interessen for klassisk musik større, og Baldursdóttir lærte tysk litteratur at kende, blandt andet Thomas Mann, som var en af de forfattere, der gjorde stort indtryk på hende, forklarer hun: “Der var mange gode forfattere som havde indflydelse på mig, inden jeg selv begyndte at skrive, for eksempel Federico García Lorca, Doris Lessing, Thomas Mann, Tarjei Vesaas, Svava Jakobsdóttir, Stephan Zweig, Karen Blixen og Toni Morrison.”

(Katrine Sekjær: Mailinterview med Kristín Marja Baldursdóttir, 2011-01-13).

Mågelatter

“Da så Agga, hvordan Freyjas ansigt undergik en forvandling. Øjenbrynene, der havde svunget sig i en værdig bue, gled tungt ned mod øjnene, der åbnedes på vid gab og blev hvasse og hvide, næsefløjene spiledes ud, og munden blev grusom at se til. Med et djævelsk udtryk i ansigtet rejste fruen sig, greb sølvflagstangen, der stod på et lille bord bag ved hende, hævede den til slag og knaldede den med en kolossal kraft ned i hovedet på Björn Theodór.”
“Mågelatter”, s. 339.

Med debutromanen “Mávahlátur” (“Mågelatter”, 2003) fra 1995 placerede Kristín Marja Baldursdóttir sig selv på det litterære landkort. Historien handler om et lille samfund i 1950’ernes Island, som overraskes af den unge enke Freyja, der vender hjem fra USA.

Freyja er tante til 12-årige Agga, og mens alle andre lader sig dupere af unge, smukke Freyja, er Agga anderledes kritisk indstillet. Agga er, som Baldursdóttir selv, vokset op hos sine bedsteforældre. Hjemmet er præget af kvinder, handlekraftige og snarrådige, men det er primært gennem den helt unge Agga, at læseren får det lille samfunds univers formidlet. Agga gennemgår ligesom den lille by en mindre revolution i løbet af bogen – hun går fra at være barn til at blive ung kvinde, med spædt bryst og bankende hjerte.

24818039

Derfor påvirkes også Agga af den særlige Freyja, der er eksotisk dragende i sin fremmedartethed, sin femme fatale-udstråling og sine vaner. Freyja bliver nærmest billedet på en moderne, nordisk gudinde, hun rummer en dobbelthed; på den ene side hård som en klippevæg og samtidig varm som lava. Agga kan se, hvordan andre voksne, mænd som kvinder, påvirkes af Freyja, men da hun selv betragter Freyja fra sikker grund i barndommens land, kan hun observere furien med et mere distanceret blik.

Handlingen balancerer mellem at være et tidsportræt, en kriminalroman, en samfundsbeskrivelse og en familiesaga. Der flettes ind og ud mellem de forskellige episoder med en livlig fortælleglæde, der giver en nærmest filmisk fremstilling af Island og den evige historie om mænd og kvinder, der lever med og mod hinanden i elementernes vold, periodisk adskilt mellem land og vand, mellem flammende begær og isnende kulde.

Allerede i dette første værk mærker man Baldursdóttirs stærke fortællerstemme og hendes evne til at skabe billedmættede og grundige fortællinger, der på den ene side forholder sig til en historisk virkelighed og på den anden rummer en dybereliggende, nærmest magisk realisme, der med barnets fortællerstemme næsten bliver en Astrid Lindgrenfortælling for voksne.