Krimiplot og opklaringsarbejde kædes sammen med moderne kvindeliv og samfundsrelaterede emner i Sara Blædels kriminalromaner. De to gennemgående personer er kriminalassistent Louise Rick og journalist Camilla Lind. De to unge kvinder kommer foruroligende tæt på gerningsmændene i de kriminalsager, de konfronteres med. Helt i tidens ånd handler det bl.a. om overgreb mod kvinder, der møder deres voldtægtsmand via netdating, æresdrab, kvindehandel og assisteret selvmord. Ligeså vigtigt som plottet er imidlertid skildringen af de to kvinders eget liv – deres venindeforhold, parforholdsproblemer og vanskeligheder med at kombinere karriereambitioner og privatliv.
138836363
Blå bog
Født: 6. august 1964 i København.
Uddannelse: Uafsluttet uddannelse som reprokopist.
Debut: Anne-Marie : Dronning uden rige. Haase, 2000.
Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom, 2004. Bog & Idé-prisen, 2008, 2009, 2010 og 2014 . Årets forfatter hos Søndagsavisens læsere , 2009. De Gyldne Laurbær, 2015. Krimimessens Publikumspris, 2016. Martha Prisen, 2020.
Seneste udgivelse: Ilka vender hjem. Politiken, 2024. Spændingsroman.
Inspiration: Hverdagens helte.
Videoklip