Hallgrímur Helgason

Hallgrímur Helgason er ikke bare en markant forfatter, han er en kulturparabol af et ekstraordinært omfang, en kunstner med et vidtfavnende udtryk, en provokatør med profetisk anslag og en kilde til tåreblændet fortvivlelse for hans hårdtprøvede landsmænd. Han bliver ofte interviewet, og det er ikke tilfældigt, at han ind imellem er genstand for spørgsmål som: “Kan – og bør – man kunne gøre grin med alt?” (Tine Marie Winter: Jeg er som en tyv, der ikke kan lade være med at begå indbrud. Politiken, 2007-02-24) og “Hvor fredløs er du på Island?” (Tom Stalsberg: Hamsun goes Wilde. Dagbladet, 2008-10-28). Født i 1959 i Reykjavik er han kaldt en faderfigur for Islands Generation X og hans gennembrud til et internationalt publikum udtryk for den paradoksale, ærkepostmoderne forskydning af centrum ud i periferien, som gør det helt forventeligt, at udkantsområder kaster verdensstjerner af sig og at byer som Bristol, Sheffield, Glasgow, Seattle og Reykjavik skaber en scene med international gennemslagskraft.

Efter at have uddannet sig på Reykjaviks Kunsthåndværkerskole og Kunstakademiet i München fra 1979 til 1982 arbejdede han fra 1983 til 1990 primært som billedkunstner. Herefter udvidede han udtrykket og har fungeret som radiovært, stand up-komiker, digter, debattør og forfatter til og oversætter af skuespil. Han udviklede sig til en offentlig figur, nemt genkendelig som den lange skaldede med hatten – altid hatten – han køber en om året.

Som forfatter gjorde han første gang opmærksom på sig selv i 1990 med romanen “Hella”. På dansk foreligger hovedværkerne “101 Reykjavik”, “Islands forfatter”, “Stormland” og ”Kvinden ved 1000°”.

Hallgrímur Helgasons debutroman “Hella” fra 1990 er fortællingen om den fjortenårige Helga Dröfns, der er på vej mod voksendom. Hun går igennem en række teenageoplevelser med druk, arbejde og tab af sin bedstemor. Fortælleren er neutralt registrerende og spejler hendes forvandling i omgivelserne, den sovende lillesøsters uskyld og Heklas udbrud, samtidig med at hun mister sin mødom. Helgason afholder sig fra at gå ind i Helgas tanker og følelser – ganske atypisk for den retning, forfatterskabet siden tager. Allerede i den anden roman “Things Are Going Great” fra 1994 om den opportunistiske sanger og skuespiller Ragnheidur Birna er kritikken ekspliciteret og stilen blødt op med biografiske og sladderjournalistiske pasticher. Helgason skildrer Birna med udtalelser fra venner, bekendte, familie og elskere. Hun oplever karrierens højdepunkt, da hun optræder topløs for Arnold Schwarzenegger ved et show i Las Vegas. Hun bliver berømt i Island, da hun falder af en hest og brækker ryggen under optagelserne af en b-film. Det er en skildring af middelmådighedens triumf og introduktionen af et af forfatterskabets dominerende temaer: den moderne materialisme og mediekulturs gennemslag på Island.

For mere om “Hella” og “Things Are Going Great” læs artiklen “Made in Iceland” på https://bokmenntaborgin.is, som ovenstående gengivelse bygger på.