gunnar staalesen
Foto: Helge Hansen

Gunnar Staalesen

cand. mag., bibliotekar Peter Tværmose Nielsen. cand.mag. Christian Baun, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
gunnar staalesen
Foto: Helge Hansen
Main image
Staalesen, Gunnar
Foto: POLFOTO

Indledning

Gunnar Staalesens betydning for norsk moderne litteratur i almindelighed og Bergen i særdeleshed kan ikke overvurderes. Flere hovedopgaver ved Universitetet i Bergen er skrevet om ham, og utallige artikler om ham i norske og danske aviser og magasiner er det også blevet til. Hans hårdkogte detektiv Varg Veum er snushane i hele 19 kriminalromaner.

 

46336569

Blå bog

Født: 1947 i Bergen.

Uddannelse: Cand. philol., Universitetet i Bergen.

Debut: Uskyldstider, Pax Forlag, 1969. Roman.

Priser: Rivertonprisen, 1975. Boghandlernes ”takk for boken” pris, 1989. Gyldendal-prisen, 1989. Palle Rosenkrantzprisen, 1990. Riksmålsprisen for barne- og ungdomsbøker, 1994. Rivertonprisen, 2003. Den gylne revolver, Rivertonklubbens ærespris, 2012.

Seneste udgivelse: Udenfor er hundene. Gyldendal, 2019. (Utenfor er hundene (norsk), 2018). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (19). Krimi.

Inspiration: Margaret Millar, Raymond Chandler, John Dickson Carr, Val McDermid og Andrew Taylor.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Selv følte jeg, at min egen død var kommet endnu et skridt nærmere, på samme måde som efteråret melder sin ankomst en pludselig frostnat i september. En efter en forlod de os, de gamle klassekammerater. Vi ville snart ikke være mere end en håndfuld tilbage. Til sidst slet ingen.”
”Der hvor roser aldrig dør”, s. 14.

Gunnar Staalesen blev født i 1947 i det Bergen, der også er omdrejningspunktet for hans litterære produktion. Hans far var lektor og kom fra Haugesund, og hans mor var sygeplejerske fra Fredrikstad. Så som han selv siger, er han førstegenerations bergenser, og han betragter Bergen som en by ingen forlader, før den har sat ”sine kobberstikk på din sjel: mer landskab enn by”.

Til han var seksten boede han på Nordnes – en bydel der var hårdt ramt af bombardementerne under 2. Verdenskrig og som først blev bygget op igen i tresserne – et bylandskab der prægede opvæksten hos dem der voksede op i området i de år. At lege i ruinerne betød, at krigen var stærkt til stede i bevidstheden hos Nordnesborgerne.

I tretten år arbejdede Gunnar Staalesen som informationssekretær ved Den Nationale Scene i Bergen, men i 1987 blev han forfatter på fuld tid. Gunnar Staalesen er gift og har to sønner. Han bor på Skansen, på en højderyg over bykernen i Bergen.

Gunnar Staalesen begyndte at skrive i tretten-fjorten års alderen. Selv siger han, at han var en læsehest, der pløjede hylderne på Bergens offentlige bibliotek igennem, til der knap var en ulæst bog tilbage. At skrive kom som en naturlig følge af denne interesse – først som hobby og siden som fuldtidsbeskæftigelse.

Han debuterede i 1969 med romanen ”Uskyldstider” om en digterspire, der i slutningen af teenageårene ser tilbage på sin tabte uskyld. Romanen ”Fortellingen om Barbara” (1971) har samme tema, men først i 1975 slog han for alvor igennem med kriminalromanen ”Rygg i rand, to i spann”, der vandt andenpræmie i Gyldendals kriminalroman-konkurrence. Romanen fulgtes op af yderligere to om politimakkerparret Dumbo og Maskefjes.

I 1977 gjorde Varg Veum sin entré i kriminalromanen ”Bukken til havresekken”, der i 1985 udkom på dansk under titlen ”Manden med de to ansigter”. Den første oversættelse til dansk var imidlertid en anden Varg Veum-roman, nemlig ”I mørke er alle ulve grå”, 1984. Siden er udkommet en stribe Varg Veum-krimier, herunder noveller. Sidst er udkommet hovedværket, Bergen-trilogien ”1900 morgenrøde” (1998), ”1950 High Noon” (1999) og ”1999 aftensang” (2001).

Derudover har Gunnar Staalesen skrevet børnebøger, dramatik og essays.

 

Varg Veum

Varg Veum er hovedpersonen i Gunnar Staalesens kriminalromaner. Han er den klassiske privatdetektiv – lettere fordrukken (i god, norsk akvavit), ensom, fraskilt og med en stabel ubetalte regninger og et snusket kontor. De mange tilfældige damebekendtskaber med diverse mystiske kvinder deler han med sine amerikanske ”slægtninge”, detektiverne Sam Spade og Philip Marlowe.

29883092

Varg Veum er drevet af lige portioner social indignation og nysgerrighed. Han er uddannet socialrådgiver og arbejdede tidligere i børneværnet – her blev han fyret fordi han overfaldt en narkopusher. Han er solidarisk med de svage; børnene, drukkenboltene og folk der er nede i skidtet. Af natur er han 68er, venstreorienteret og samfundskritisk i sin grundholdning.

Henrik List fra Berlingske Tidende interviewede Gunnar Staalesen i 1996: Et tilbagevendende tema i Veum-bøgerne er konflikterne mellem moralisme og perversion, mellem borgerlig snerpethed og ungdommeligt oprør – dette måske bedst udtrykt i mesterværket ”Faldne engle” (1990) om kristen fundamentalisme og dystre ritualer og et personligt generationsportræt af en gruppe 68ere med tro og kærlighed - og incest - som fællestræk. En anden betydning af Varg Veum er ”forstyrrer helligdomme” og det er netop, hvad detektiven gør; han afslører løgne, indforståethed og dobbeltmoral.

Gunnar Staalesen har skrevet ”Varg Veums Bergen – en annerledes Bergensguide” (1992) for dem, der ønsker at følge i Varg Veums fodspor rundt i Bergen.

 

Bergen-trilogien

Gunnar Staalesen er Bergenser med stort B. Han er opvokset i arbejderkvarteret Nordnes i efterkrigstiden og tidligt engageret i lokalhistorie og litteratur, hvilket gør, at der ligger oceaner af viden om Bergen og byens historie, indbyggere og sociale og politiske forhold gemt i Gunnar Staalesens hukommelse. Udviklingen i forfatterskabet og de stadigt mere udførlige miljøbeskrivelser i Varg Veum-krimierne fører alle frem mod Gunnar Staalesens hovedværk – Bergen-trilogien.

24295400

”1900 morgenrøde”, ”1950 High Noon” og ”1999 aftensang” udkom på dansk i 1998, 1999 og 2001. De omhandler livet i Bergen i sidste århundrede beskrevet ud fra en kriminalintrige, der tager sin begyndelse nytårsdag år 1900. Vi kommer rundt i hele Bergen, i de højeste og laveste sociale lag, og oplever hverdagen og de store verdenshistoriske begivenheder set med Bergen-borgernes øjne. Et enestående portræt af en by og dens mennesker gennem hundrede år.

Også i denne trilogi har kriminalmysterierne en strukturerende funktion og binder de mange menneskeskæbner sammen. Vægten ligger imidlertid på de historiske, sociale og eksistentielle forhold, og kriminalintrigen er på ingen måde det bærende i værket. Varg Veum dukker imidlertid også op i trilogien og skaber konsensus i forfatterskabet – et forfatterskab, hvor den egentlige ”hovedperson” er byen Bergen.

 

Der hvor roser aldrig dør

”Jeg tog imod glasset, satte mig i en af stolene og drak en slurk, som jeg skyllede rundt i mundhulen, inden jeg sank den. Jeg var mere tør i munden end en muslim ved et menighedsrådsmøde.”
”Der hvor roser aldrig dør”, s. 46.

Alkohol og tomhed er, hvad Gunnar Staalesens privatdetektiv Varg Veum lever af, men i ”Der hvor roser aldri dør” fra 2012 (”Der hvor roser aldrig dør”, 2013) bliver han nødt til at vågne op for at løse mysteriet, om hvorfor den treårige Mette forsvandt for knap 25 år siden.

Krimien kredser om andelsboligforeningen Solstølen i Sverige. Et idealistisk 70’er-projekt med fem boliger om en central gård og tilhørende festsal. Her kender man hinanden. Da en af de gamle naboer bliver skudt ned under et røveri i en smykkeforretning, og der oven i købet er kort tid til forældelsesfristen på 25 år for Mette-sagen, vælger moderen Maja at engagere Veum til at gøre et sidste opklaringsforsøg, inden alle spor forsvinder. Veum rusker på sin sikre facon andelsboligforeningen og alle implicerede fra hinanden og opdager blandt andet ”nytårslegene”, som var partnerbytte, der fandt sted nytårsaften før Mettes forsvinden i september 1977. Han får råd af den pensionerede kriminalinspektør Dankert Muus og modarbejdes af Jens Lyn og Thor, som er unådige forbrydere, der er hyret af smykkeforretningens lyssky ejer Schmidt.

29882606

Mette blev desperat taget af en bekendt til andelsboligforeningen, Jesper Janevik, så hans søster kunne få erstattet sit afdøde barn. Mysteriet holdes intakt og sprødt hele romanen igennem.

Genremæssigt holder ”Der hvor roser aldrig dør” sig tæt op af den socialrealistiske hårdkogte krimi med vægt på en nærgående gengivelse af samfund, mennesker, miljø, moral og den enkeltes begær. Romanen bruger Veum og Mette-sagen som en indgangsbillet ind i det private. Dermed blotlægges magt og lyst i andelsboligforeningen, i familierne, mellem venner og ægtefæller, hos børnene, hos forbryderne og på arbejdspladsen. Tematisk står ”valget”, som faktor for skyldfølelse, fortrydelse og manglende lykke, stærkt i romanen og giver den psykologiske dybde.

Romanens 46 små kapitler er mestendels skrevet i førsteperson med Veum som fortæller. Stedvis lader Staalesen teksten flyde over i en alvidende tredjeperson-fortæller, så faktuelle omstændigheder kan blive hurtigt og præcist serveret for læseren. Der er mange karakterer tilstede og alle interviewes af Veum, hvilket giver megen dialog og mange navne.

 

Genrer og tematikker

Gunnar Staalesen begyndte at skrive, fordi han ikke kunne lade være. Lige fra de tidlige teenageår vidste han, at han havde talent for at skrive. Selv opgaver som ”Fortæl om en dag i sommerferien” eller ”Fortæl om den tur på Fløien” kunne bringe Gunnar Staalesens fantasi i sving.

Selv mener han, at det er godt, at en forfatter har en ”almindelig” baggrund. Det var først som fyrreårig, han tog springet og blev fuldtidsforfatter – indtil da skrev han kun i weekender og på ferier og passede ellers sit job som informationssekretær. Denne ”pligt” – at gå på arbejde hver dag – mener han, det er godt for en forfatter at have oplevet – det kræver livsvisdom at lave bøger der ikke er ”blodfattige” eller indholdsløse.

Idéerne til bøgerne kommer ofte ”flydende” til ham, når han ser TV eller læser aviser eller bøger. Når han skal begynde på bogen, sætter han sig ned og lægger en plan for det hele – så Gunnar Staalesen ved ofte, hvem der er den skyldige helt fra begyndelsen. Den læseglæde, han selv følte som barn og som har inspireret ham hele livet igennem, har han søgt at genskabe med de tre børnebøger om Vikingeskatten – simpelthen for at betale lidt tilbage til den litteratur han skylder så meget. Vigtigst af alt er læseglæden, mener han: ”Det skal være gøy – ikke bare å skrive en bok, men også å lese den”.

Gunnar Staalesens første roman ”Uskyldstider” blev anmeldt 2. februar 1970 i Aftenposten. Anmelderen skriver, at som roman som kunstværk halter bogen stygt – der er tale om en rodet komposition og en irriterende ”lyrisk” linjedeling, som både virker overflødig og opløsende i hans prosa. Anmelderen slutter af med at skrive, at virkelig farlig er Gunnar Staalesen ikke i sin debut, men at der er tegn der tyder på, at han kan blive det.

Senere må man nok sige Gunnar Staalesen fik oprejsning: I Aftenposten beskrives han i 1988 som ”replikkens mester” og Bo Tao Michaelis skriver om ”Faldne engle” i Berlingske Tidende i 1990, at ”den er dirrende i sin intense, kakofoniske spænding”. I The Times sammenlignes ”I mørke er alle ulve grå” med Ross Macdonalds ”California” og anmelderen skriver, at ”Varg Veum is in the best traditions of sleuthery”.

Bergen-trilogien anmeldes som det storværk, den er: Henrik List skriver i Berlingske Tidende, at bogen ”1900 morgenrøde” er velskrevet og letlæst – en slags hardcore-version af Matador. I Bergens Tidende fremhæves det episke ”drive” og det sociale engagement. I Dagbladet skriver Øystein Rottem om trilogien som en slags ”fiktionaliseret historieskrivning” og lægger vægt på Gunnar Staalesens præcision og – ja, kompositionsteknik. Man må sige, at ringen er sluttet, og Gunnar Staalesen er sprunget ud som en fuldgod forfatter af de allerbedste.

 

Beslægtede forfatterskaber

Gunnar Staalesen kastede sig over kriminalgenren ud fra et krav om troværdighed. Et nærliggende forbillede er Sjöwall og Wahlöös ti bind ”Roman om en forbrydelse”. Fælles er den sociale indignation, som han også deler med Dan Turèll og hans romaner om den navnløse journalist på ”Bladet”. Slægtskabet med Dan Turèll rakte længere end som så, og de to har mere end én gang diskuteret om snaps skal drikkes varm eller kold.

Først og sidst er Gunnar Staalesens detektiv Varg Veum imidlertid rundet af den hårdkogte amerikanske genre, som vi ser den hos Raymond Chandlers Philip Marlowe, Dashiell Hammetts Sam Spade og Ross Macdonalds Lew Archer. ”Varg Veum” betyder ”fredløs ulv” på islandsk, og det er lykkedes Gunnar Staalesen at omplante den amerikanske genre og den ensomme ulv til Bergens særprægede topografi. På dansk kan man læse Simon Pasternak og Christian Dorph og opleve de samme aner af den amerikanske rå krimi.

Gunnar Staalesen er en mester i miljøbeskrivelser. Det er en troværdighed, man kender fra krimigenrens gamle mestre som Agatha Christie og Dorothy Sayers. Hans beskrivelser af stemninger ud fra simple dagligdags ting vækker minder om Ernest Hemingways krav til kun at vise toppen af isbjerget – kun at antyde stemninger og forståelser. Gunnar Staalesen henter det bedste fra disse ”forbilleder” og skaber sin helt egen ”Bergen-stil”.

 

Bibliografi

Danske udgivelser

Staalesen, Gunnar:
I mørke er alle ulve grå. 1984.
Staalesen, Gunnar:
Manden med de to ansigter. 1985.
Staalesen, Gunnar:
Kvinden i køleskabet. 1986.
Staalesen, Gunnar:
Din, til døden. 1988.
Staalesen, Gunnar:
Sorte får. 1988.
Staalesen, Gunnar:
Faldne engle. 1990.
Staalesen, Gunnar:
Bitre blomster. 1992.
Staalesen, Gunnar:
Død mand sladrer ikke. 1994.
Staalesen, Gunnar:
Skriften på væggen. 1996.
Staalesen, Gunnar:
1900 morgenrøde. 1998. Bergen-trilogien. 1.del.
Staalesen, Gunnar:
1950 High Noon. 1999. Bergen-trilogien. 2.del.
Staalesen, Gunnar:
1999 aftensang. 2001. Bergen-trilogien. 3.del.
Staalesen, Gunnar:
Som i et spejl. 2003.
Staalesen, Gunnar:
Ansigt til ansigt. 2004. Kriminalroman.
Staalesen, Gunnar:
Din til døden. 2006. Roman.
Staalesen, Gunnar:
Tornerose sov i hundrede år. 2008 (Varg Veum-krimi). (Tornerose sov i hundre år, 1980)
Staalesen, Gunnar:
Kolde hjerter. 2009. (Kalde hjerter, 2008). Varg Veum-krimi.
Staalesen, Gunnar:
Vi skal høste vinden. Vindrose,2010. (Vi skal arve vinden (norsk). Varg Veum-krimi.
Staalesen, Gunnar:
Der hvor roser aldri dør (norsk). Gyldendal, 2012. Kriminalroman.

En Varg Veum-krimi

Staalesen, Gunnar:
Ingen er så tryg i fare. Gyldendal, 2015. (Ingen er så trygg i fare, 2014). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (17).
Staalesen, Gunnar: Storesøster. Gyldendal, 2017. (Storesøster (norsk), 2016). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (18).
Staalesen, Gunnar: Udenfor er hundene. Gyldendal, 2019. (Utenfor er hundene (norsk), 2018). Oversætter: Ilse M. Haugaard.

For børn

Staalesen, Gunnar:
Vikingeskattens hemmelighed. 1992.
Staalesen, Gunnar:
Vikingeskattens forbandelse. 1993.
Staalesen, Gunnar:
Vikingeskattens vogtere. 1996.

På norsk

Staalesen, Gunnar:
Varg Veums Bergen – en annerledes Bergensguide. 1992.
Staalesen, Gunnar:
Hundreårsboken – en håndbok til 1900-1950-1999. 2000.

Mere om Gunnar Staalesen

Et opslag på ”Gunnar Staalesen” i en internetsøgemaskine giver mange hits – primært artikler fra norske dagblade. Her blot et lille udvalg af artikler på dansk:
List, Henrik:
Hårdkogt i Bergen. 1996. I: Berlingske Tidende, 1996-11-16.
Bramming, Pernille:
På bunden af Bergen 1999. I: Dagbladet Aktuelt, 1999-01-26.
Knippel, Lars Ole:
En nordmand puster ud. 2001. I: Jyllands Posten, 2001-11-02.
Bjørnvig, Bo:
Bedre tider? 2001. I: Weekendavisen, 2001-11-02. Bøger. s. 8.
Hygum Sørensen, Dorte:
Århundredets aftensang. 2001. Interview i: Politiken, Sek. 3, 2001-11-22.
Lavrsen, Lasse:
Krimien som samfundsrevser. 2003. I: Information, 2003-05-31.
Bjørnvig, Bo:
Den røde tråd. 2003. Interview i: Weekendavisen, 2003-06-06. Bøger.
Krasnik, Benjamin:
Krimien er et spejl af vore værdier. Kristeligt dagblad. - 2012-04-13. Interview med Gunnar Staalesen.

Film

Se filmen på Filmstriben - Lån film fra biblioteket

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Gunnar Staalesen

Links

Links

Bogrummet, et site med anmeldelser.
Staalesen om at være forfatter.
Bergen folkebiblioteks side om Vestlandsforfattere.
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Gunnar Staalesen'
Forfatterens officielle side.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Gunnar Staalesen