gunnar staalesen
Foto: Helge Hansen

Gunnar Staalesen

cand. mag., bibliotekar Peter Tværmose Nielsen. cand.mag. Christian Baun, iBureauet/Dagbladet Information. 2013.
Top image group
gunnar staalesen
Foto: Helge Hansen
Main image
Staalesen, Gunnar
Foto: POLFOTO

Indledning

Gunnar Staalesens betydning for norsk moderne litteratur i almindelighed og Bergen i særdeleshed kan ikke overvurderes. Flere hovedopgaver ved Universitetet i Bergen er skrevet om ham, og utallige artikler om ham i norske og danske aviser og magasiner er det også blevet til. Hans hårdkogte detektiv Varg Veum er snushane i hele 19 kriminalromaner.

 

 

46336569

Blå bog

Født: 1947 i Bergen.

Uddannelse: Cand. philol., Universitetet i Bergen.

Debut: Uskyldstider, Pax Forlag, 1969. Roman.

Priser: Rivertonprisen, 1975. Boghandlernes ”takk for boken” pris, 1989. Gyldendal-prisen, 1989. Palle Rosenkrantzprisen, 1990. Riksmålsprisen for barne- og ungdomsbøker, 1994. Rivertonprisen, 2003. Den gylne revolver, Rivertonklubbens ærespris, 2012.

Seneste udgivelse: Udenfor er hundene. Gyldendal, 2019. (Utenfor er hundene (norsk), 2018). Oversætter: Ilse M. Haugaard. (19). Krimi.

Inspiration: Margaret Millar, Raymond Chandler, John Dickson Carr, Val McDermid og Andrew Taylor.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Selv følte jeg, at min egen død var kommet endnu et skridt nærmere, på samme måde som efteråret melder sin ankomst en pludselig frostnat i september. En efter en forlod de os, de gamle klassekammerater. Vi ville snart ikke være mere end en håndfuld tilbage. Til sidst slet ingen.”
”Der hvor roser aldrig dør”, s. 14.

Gunnar Staalesen blev født i 1947 i det Bergen, der også er omdrejningspunktet for hans litterære produktion. Hans far var lektor og kom fra Haugesund, og hans mor var sygeplejerske fra Fredrikstad. Så som han selv siger, er han førstegenerations bergenser, og han betragter Bergen som en by ingen forlader, før den har sat ”sine kobberstikk på din sjel: mer landskab enn by”.

Til han var seksten boede han på Nordnes – en bydel der var hårdt ramt af bombardementerne under 2. Verdenskrig og som først blev bygget op igen i tresserne – et bylandskab der prægede opvæksten hos dem der voksede op i området i de år. At lege i ruinerne betød, at krigen var stærkt til stede i bevidstheden hos Nordnesborgerne.

I tretten år arbejdede Gunnar Staalesen som informationssekretær ved Den Nationale Scene i Bergen, men i 1987 blev han forfatter på fuld tid. Gunnar Staalesen er gift og har to sønner. Han bor på Skansen, på en højderyg over bykernen i Bergen.

Gunnar Staalesen begyndte at skrive i tretten-fjorten års alderen. Selv siger han, at han var en læsehest, der pløjede hylderne på Bergens offentlige bibliotek igennem, til der knap var en ulæst bog tilbage. At skrive kom som en naturlig følge af denne interesse – først som hobby og siden som fuldtidsbeskæftigelse.

Han debuterede i 1969 med romanen ”Uskyldstider” om en digterspire, der i slutningen af teenageårene ser tilbage på sin tabte uskyld. Romanen ”Fortellingen om Barbara” (1971) har samme tema, men først i 1975 slog han for alvor igennem med kriminalromanen ”Rygg i rand, to i spann”, der vandt andenpræmie i Gyldendals kriminalroman-konkurrence. Romanen fulgtes op af yderligere to om politimakkerparret Dumbo og Maskefjes.

I 1977 gjorde Varg Veum sin entré i kriminalromanen ”Bukken til havresekken”, der i 1985 udkom på dansk under titlen ”Manden med de to ansigter”. Den første oversættelse til dansk var imidlertid en anden Varg Veum-roman, nemlig ”I mørke er alle ulve grå”, 1984. Siden er udkommet en stribe Varg Veum-krimier, herunder noveller. Sidst er udkommet hovedværket, Bergen-trilogien ”1900 morgenrøde” (1998), ”1950 High Noon” (1999) og ”1999 aftensang” (2001).

Derudover har Gunnar Staalesen skrevet børnebøger, dramatik og essays.

Varg Veum

Varg Veum er hovedpersonen i Gunnar Staalesens kriminalromaner. Han er den klassiske privatdetektiv – lettere fordrukken (i god, norsk akvavit), ensom, fraskilt og med en stabel ubetalte regninger og et snusket kontor. De mange tilfældige damebekendtskaber med diverse mystiske kvinder deler han med sine amerikanske ”slægtninge”, detektiverne Sam Spade og Philip Marlowe.

29883092

Varg Veum er drevet af lige portioner social indignation og nysgerrighed. Han er uddannet socialrådgiver og arbejdede tidligere i børneværnet – her blev han fyret fordi han overfaldt en narkopusher. Han er solidarisk med de svage; børnene, drukkenboltene og folk der er nede i skidtet. Af natur er han 68er, venstreorienteret og samfundskritisk i sin grundholdning.

Henrik List fra Berlingske Tidende interviewede Gunnar Staalesen i 1996: Et tilbagevendende tema i Veum-bøgerne er konflikterne mellem moralisme og perversion, mellem borgerlig snerpethed og ungdommeligt oprør – dette måske bedst udtrykt i mesterværket ”Faldne engle” (1990) om kristen fundamentalisme og dystre ritualer og et personligt generationsportræt af en gruppe 68ere med tro og kærlighed - og incest - som fællestræk. En anden betydning af Varg Veum er ”forstyrrer helligdomme” og det er netop, hvad detektiven gør; han afslører løgne, indforståethed og dobbeltmoral.

Gunnar Staalesen har skrevet ”Varg Veums Bergen – en annerledes Bergensguide” (1992) for dem, der ønsker at følge i Varg Veums fodspor rundt i Bergen.