Sternberg

Jesper Sternberg Nielsen, som udelukkende bruger Sternberg som kunstnernavn, er født i 1973. Han er ikke glad for opmærksomhed omkring sin person, men som digter har han en åbenhjertig, ligefrem og ærlig stil.

Fra 2006 og indtil de lukkede i 2015, var Sternberg en bærende del af kollektivet Øverste Kirurgiske (ØK), som man måske i dag ville kalde en litterær platform. ØK blev startet i 1997 af blandt andre Morten Søndergaard og Jens Blendstrup, og de udgav tidsskrifter og bøger. Men først og fremmest arrangerede de månedlige oplæsningsarrangementer, og de kan tilskrives en stor del af æren for, at oplæsninger, i hvert fald i en periode, blev noget festligt, som folk gerne ville komme til. Det var også en scene, hvor man kunne øve sig, og hvor det improvisatoriske var i højsædet. Sternberg brugte i høj grad det rum til at teste nye tekster, som sidenhen blev til bøger. Han optrådte ofte udklædt eller på anden vis i form af forskellige personaer taget fra hans digte.

Det at optræde er en central del af Sternbergs praksis. Hans digte iscenesætter et jeg, som skal performe det at være et jeg, f.eks. et jeg fra guldalderen eller stenalderen, i hans konceptuelle serie bøger, her kaldet ”Tidspentalogien”, som udkom mellem 2011-2018. Den serie blev i høj grad hans gennembrud og er de bøger, han er mest kendt for. I mange år optrådte han også jævnligt med bandet TS Sterndolph, som udover ham bestod af digteren og musikeren T.S. Høeg og forfatteren Peter Adolphsen.

Fra 2001 og frem til udgivelsen af ”Stenalderdigte” i 2011 udgav Sternberg en række mindre udgivelser. Både i forbindelse med Øverste Kirurgiske og uafhængigt. Deriblandt ”Buddha med hund” (2007), som han skrev sammen med digteren Peter Laugesen, ”Blidahlund – en tragedie” som han skrev med digteren Vagn Remme, og i 2013 udgav han ”Saks Kniv Æske Malertape Hængelås” skrevet sammen med Claus Ejner. Samarbejdet med andre forfattere og kunstnere er en integreret del i Sternbergs praksis.

”Fremmeddigte” (2023) vender, om ikke andet så i hvert fald delvist, tilbage til den form, Sternberg forfinede i ”Tidspentalogien”, ligesom i øvrigt forgængeren ”Helbredende digte” (2021), gjorde det. I ”Fremmeddigte” er jeget en sproglig figur, som er afledt eller udledt af ordet fremmed, og duet i teksterne er den eller dem, der har sprogliggjort jeget som fremmed: ”Det var dig der pegede på os/ sagde at vi var en gruppe// du er ikke en del af den” (s. 11).

136458159

Men jeget, som også nogle gange kan være et vi, men for det meste er et jeg, er heller ikke en konsistent karakter med en psykologi, eller sågar altid med en krop. Jeget præsenterer sig på første side: ”jeg er ikke som dig// det er mit mest/ grundlæggende træk// så vidt du ved// kunne det være/ mit eneste træk” (s. 7). Og senere i bogen hvor der står: ”vi// kender/ forstår/ ikke hinanden/ jeg er/ ikke dig/ ikke mig/ jeg er min position/ jeg ville kunne/ se både veje og græs// på klare dage/ hele vejen til havet// men der er bygninger overfor/ og jeg er altid tåget indeni” (s. 40).

Jeget i teksterne kan siges at være en ren position, som det hævder ovenfor, men kan alligevel ikke holde sig fra at blive konkret, bundet til et sted med en specifik udsigt og en specifik indre tilstand: tåget indeni. Men hvem er det også meningen, den fremmede kan være? En sproglig, eller politisk kategori, en syndebuk, en bibelsk næste. Sternbergs digte vender hele tiden spørgsmålet rundt, snurrer det rundt i sine digte. Ofte skifter udsigelsespositionen inden for det samme digt, så det bliver helt tydeligt, at den fremmede er et jeg for sig selv, og at man måske selv er en fremmed for den fremmede.
”du kan ikke læse/ hvad jeg skriver// af bare had/ og lyst til at svare igen// jeg kan ikke forstå/ at du har det sådan// selv om jeg har det/ på samme måde// når du skriver/ kan jeg ikke// læse/ hvad du skriver// af bare had// og lyst til at svare igen” (s. 55).

Sternberg vedbliver at forfine sin ord- og billedknappe stil, og der er tale om skarpe, præcise og letlæselige digte, også i denne bog.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Fremmeddigte"