Emeli Bergman

Den svenske forfatter Emeli Bergman er født i 1988 og opvokset på Øland i Østersøen. Lige som kvinden Anna i Bergmans roman ”På undersiden af dagen” blev hendes forældre skilt, da hun var teenager, og hendes bror døde ligeledes af en overdosis.

Da Emeli Bergman var 22, flyttede hun til Italien for at arbejde som au pair. Hun boede i Rom med sin kæreste og passede børn til kl. 16 hver dag, hvorefter hun skrev, læste og gik rundt i den store gamle by. Emeli Bergman fortæller i en podcast på forlaget Gutkind, at hun på det tidspunkt lige havde opdaget Inger Christensen og at det rykkede noget for hende. I Rom havde hun meget tid alene, læste gamle bøger, og drømmen om at skrive blev født. Hun sendte ansøgninger afsted til flere forfatterskoler og kom ind på Forfatterskolen i København, hvilket var en drøm, der gik i opfyldelse: ”Jeg havde ikke drømt om, at man kunne tage det så alvorligt at skrive. Det gav mig en udsigt til et nyt liv som skrivende. Jeg skulle ikke længere tvinge mig selv til at tage en kedelig uddannelse.” (Gutkind Podcast # 17: På undersiden af dagen. Gutkind.dk, 2021-10-15). De tre tekster, hun havde med i Forfatterskolens afgangsantologi i 2014, ”Tennis”, ”Axel” og ”Sommaren”, er skrevet på svensk og en af dem, ”Tennis” optræder i en dansk version i Bergmans debut, novellesamlingen ”Salt” fra 2017. I 2021 udgav Emeli Bergman romanen ”På undersiden af dagen”, som hun skrev på svensk, og da den blev antaget på forlaget, skrev hun den igen på dansk. Romanen er nomineret til Montanas Litteraturpris og Politikens Litteraturpris.

Bergman har haft tekster i Hvedekorn, Trappe Tusind og Kulturo og det svenske litteraturtidsskrift Addenda og har været med til at oversætte Birgitta Trotzigs ”Anima” og Stig Larssons ”Autisterne”. Sammen med forfatterkollegerne Luka Holmegaard og Andreas Eckhardt Læssøe står Emeli Bergman bag litteraturpodcasten Bølgerne.

I dag er Emeli Bergman bosat i København, hvor hun bor med sin søn.

I 2017 udgav Emeli Bergman novellesamlingen ”Salt” (”Salt”, 2017), hvis ni noveller kredser om en række af de tab, fortællingernes unge kvinder oplever. I åbningsnovellen ”Artefakt” er en ung kvinde på arkæologisk udgravning på Sicilien, og hendes kæreste har netop slået op med hende. I pauserne fra det varme udgravningsarbejde tager hun den ene graviditetstest efter den anden, som for at holde på ham eller det, der var.

Novellerne skifter mellem at være fortalt i første- og tredjeperson, men fælles for dem er en ekstremt fintfølende sanselighed over for krop og omverden. Karaktererne registrerer, hvordan blodårer farver brysthuden i en graviditets første måneder, hvordan temperaturen på marmor opleves, hvordan lyset falder ind ad et vindue, og hvordan det føles at presse sin nøgne overkrop mod en varm stenmur.

53053416

Kroppene er så tæt vævede sammen med verden, at skellet mellem dem af og til synes at udviskes, som når blodet bliver ved med at løbe i ”Tennis” eller hjemmeabortens lillebitte foster bløder ud i ”Salt”. I novellen ”Flyve” er fortælleren så langt inde i en erindring om sin døde søster, at lufthavnen omkring hende næsten forsvinder. I ”Ude af Rom” er veninden Sara optaget af de historiske slag, mens Inger mest tænker på, om soldaterne var tørre i munden og på hestenes hjerterytme. Hendes indgang til verden går altid gennem kroppen og sansningerne.

Geografisk foregår teksterne på Öland i Sverige, i Rom, i København og på Sicilien, lige som flere karakterer og episoder går igen. Ofte er det et overklassemiljø med tennis, store Audier og generelt overskud, karaktererne færdes i, og det gør novellernes lidt urovækkende stemning endnu mere uhyggelig.  

Teksterne er skrevet uden anførselstegn og uden tydelige markører af de mange tidslige skift, der sker i form af erindringer og associationer. I et lyrisk sprog optræder stemningsfulde fragmenter af verden, løsrevne som de potteskår, fortælleren finder på Sicilien (eller: hun graver ikke noget frem selv, men hugger et af de andres fund), og der er en optagethed af biler og af planter og blomster.

Saltbalancen i Østersøen gør, at man kan have øjnene åbne under vandet, som der står i bogen. Emeli Bergman lader os se alt det, der ligger under overfladen, ikke mindst lysets brydninger.