Hernan Diaz

Hernan Diaz er født i Argentina i 1973, men flyttede med sin familie til Sverige, da han var to år gammel. Da Argentina igen fik indført demokrati i 1983, flyttede han som niårig tilbage til sit fødeland. Han tog den første halvdel af sin uddannelse i Argentina, hvorefter han flyttede til London og gjorde sin MA i litteratur færdig på King’s College. Han har sidenhen blandt andet undervist på Columbia University, hvor han stadig underviser på det latinamerikanske institut.

Han har fortalt i et interview til The Paris Review, at han ikke følte sig rigtigt hjemme i Buenos Aires, og derfor flyttede han til London i begyndelsen af 20’erne. Få år senere slog han sig ned i New York, hvor han nu har boet i bydelen Brooklyn i næsten 20 år. I dag sammen med sin hustru og datter. Om sin egen baggrund har han udtalt: ”Oplevelsen af at være fremmed har været et vilkår for hele mit liv.” (Joel Pinckney: Feeling Foreign: An interview med Hernan Diaz. The Paris Review, 2017-10-10. Egen oversættelse).

Hernan Diaz udgav sin første roman ”I det fjerne” i 2017 og sin anden – og prisbelønnede roman – ”Tillid” i 2022. Selvom romanerne ikke rummer selvbiografiske elementer, er hovedkaraktererne på rejse i både fysisk og klassemæssig forstand og reflekterer over den fremmedhed og rodløshed, det medfører. Som i ”I det fjerne”, hvor hovedpersonen Håkon på sin rejse tværs over USA konstaterer: ”Hvem som helst han mødte, også børnene, havde for ham at se mere ret til at befinde sig i landet end han selv. Intet var hans, intet gjorde krav på ham.” (”I det fjerne”, s. 282).

Hernan Diaz’ debutroman ”In the Distance”, 2017 (”I det fjerne”, 2021) var finalist til både PEN/Faulkner- og Pulitzer-prisen i 2018. Bogen handler om to brødre, der sammen rejser med et skib fra Sverige til New York. Undervejs rammer de England, og de to brødre bliver væk fra hinanden. Håkon ender i Californien i stedet for New York, og i sit forsøg på at finde sin bror Linus må han rejse tværs over Amerika – uden penge på lommen.

Undervejs møder Håkon en broget skare af bosættere, kriminelle og religiøse fanatikere på vej mod vest. Alle er sig selv nærmest i de fleste af de barske småsamfund, og romanen er en slags antiwestern blottet for den romantik, som ”det vilde vesten” normalt forbindes med.

Håkon møder livet i alle dets yderpunkter. Han slutter sig undervejs midlertidigt til forskellige grupper af mennesker, hvor han finder arbejde, mad, hjælp og venskab. Deriblandt med drengen Asa, der redder hans liv og rejser videre med ham, ”fordi jeg bare så det og vidste det med det samme” (s. 235).

39510294

Selvom han både overværer begravelser af døde børn og ekstrem sult, fattigdom og fanatisme, er der én grufuld oplevelse, som bliver definerende for hans videre liv: Han dræber en flok fulde ”falske indianere”, der umotiveret angriber den gruppe af mennesker, han har sluttet sig til. Handlingen ændrer ham for altid, og han veksler i sit sind mellem at se på det som heltegerning og forbrydelse.

Selv udtaler han om romanens rå western-ramme: ”Der er mange genkendelser fra de klassiske Westerns, der dukker op i romanen, men jeg har forsøgt at skuffe og arbejde imod dem. Jeg ønskede at skrive en bog, der bygger på genren, men i sidste ende forsøger at undergrave den.” (Joel Pinckney: Feeling Foreign: An Interview with Hernan Diaz. The Paris Review, 2017-10-10. Egen oversættelse).

Fortællermæssigt er Hernan Diaz tro mod sin hovedkarakter i den forstand, at vi som læser ser og forstår det, Håkon ser og forstår af sine omgivelser: ”Et par vogne til højre begyndte en mand mumlende at skændes med sin kone, der, så vidt Håkon kunne forstå, havde overtalt ham til at forlade det sikre hjulspor.” (s. 161).