hverdagen

Kjell Askildsens skildringer af, hvordan kvinder og mænd støder sammen, er et højdepunkt i den realistiske novelletradition. Nordmanden demonstrerede i sine historier, at pausen i en samtale og et konfronterende blik kan sige det hele.

Med fine registreringer, velplacerede indskudte sætninger og stille antydninger skriver Lotte Kirkeby om det at miste i alle livets aldre. Hverdagen folder sig ud på siderne, men livets ventede og uventede tab indtager hovedrollen. Der råbes sjældent højt i Kirkebys tekster.

Der ruskes i remmene i Henriette Rostrups fortællinger, og man væmmes, forarges og forskrækkes ikke sjældent af hendes karakterers påfund.

Peter H. Olesen er en oprejst mørkemand. Igennem et stort sangkatalog og et efterhånden betydeligt forfatterskab fordelt på lyrik, kortprosa og romaner har han stædigt fastholdt sit tag i en særlig dansk sørgmodighed.

Tove Jansson er verdensberømt for sine Mumitrolde, men fra 1970 skrev hun kun voksenlitteratur. Der er dog mange sammenfald mellem Mumiuniverset og Tove Janssons voksenprosa.

Birgitte Krogsbøll er en digter, der i sine underfundige tekster iagttager, overvejer og organiserer verden på ny. Med sit forundrede blik på omgivelserne, tingene og ordene skaber hun sproglige forbindelser og lader verden og dens skabninger træde frem i hidtil usete former.

Den vendsysselske tegner og forfatter Knud Holst blev som ung opkomling spået en glorværdig karriere i dansk litteratur, men det store gennembrud udeblev, og hans forfatterskab er lige så langsomt gledet ud af historiebøgerne – måske til dels fordi han aldrig lod sig absorber

I foråret 2015 udkom tredje del af den svenske forfatter Jonas Gardells romansuite ”Tør aldrig tårer bort uden handsker”.

Hos beatpoeten Claus Høxbroe smelter liv og litteratur sammen i en brusende flod af ord.