magt

Anika Eibes forfatterskab består af mange genrer, og hun har skrevet alt lige fra eventyr og socialrealistiske ungdomsromaner til historisk fiktion og gendigtning af græsk mytologi.

Karl Kofi Ahlqvists debutroman ”Ingen ro om natten” er et lavmælt og barskt mesterværk om undersiden af velfærdsstaten. Den unavngivne hovedperson har en sort far fra Ghana og en hvid mor fra Sverige. Han hører ikke hjemme nogen steder og bliver frosset ude, hvor end han går hen.

Jenny Rossanders debutroman om teaterverdenen, ”Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen” (2024), er iscenesat som en tragedie. Lige så fuld af musik, perlebesatte dragter og monumentale teaterlejligheder fortællingen er, lige så klart står det, at alt vil gå i stykker.

Inger Smærup Sørensens debutroman ”Dødsbo” fra 2024 spænder sin lavmælt poetiske fortælling ud mellem stille observation af dugvåde edderkoppespind og kras kritik af de statslige institutioner, der ikke formår at handle på klimakrisen, fordi hensynet til magt og ego vejer højere end vores fælles

Hernan Diaz er en argentinsk-amerikansk forfatter og litterær kritiker, der er kendt for sine skarpe og eksperimenterende prosatekster – og for at udforske komplekse temaer som immigration, eksil og identitet.

Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek har en særlig sans for sprogets lydlighed. I 2004 modtog hun Nobelprisen i litteratur for sin evne til at fremskrive musikalske stemmer og modstemmer, der blotlægger magtmisbrug og sociale klicheers absurditet.

Den skånske forfatter Lina Wolff skriver med satirisk bid og fortælleteknisk kreativitet om sin samtid – om skjulte internetshows, kryptovaluta, datingsider, storbysnobberi og provinsiel underlegenhed.

For 4300 år siden skrev verdenshistoriens første identificerede forfatter sine hymner til de sumeriske guder og gudinder. Enheduana var ypperstepræstinde i oldtidsbyen Ur i Mesopotamien, hvor hun fra sit tempel både herskede over det åndelige og det politiske liv.

I Iben Mondrups forfatterskab springer to markante spor i øjnene. Tabita-trilogien, der består af ”Tabita” (2020), ”Vittu” (2022) og ”Bjørn” (2023), og centrerer sig om de to grønlandske børn Tabita og Vitus, som bliver adopteret af et dansk ægtepar og flyttes til Danmark.

Herta Müller voksede op under et benhårdt kommunistisk diktatur i Rumænien og blev forfulgt som anderledestænkende, indtil hun endelig slap ud et par år før Berlin-murens fald.