I Nanna Storr-Hansens digte undersøges kroppens måder at gå i forbindelse med sine omgivelser på. Omverdenen beskrives som på én gang direkte forbundet med kroppen og iboende et liv, der er uafhængigt af menneskets sanseevne og sprog.
I C.Y. Frostholms forfatterskab er grænserne mellem genrerne udvisket. Han forener lyrik, prosa, erindringer, opslagsord og fotos og skaber eksperimenterende og poetiske bøger, der er nogle af de mest originale og smukke i Danmark.
Glenn Christian har udgivet fjorten bøger, og har i den bevægelse, man må læse forfatterskabet som, bevæget sig længere og længere ud på et sprogligt overdrev.
I Liv Sejrbo Lidegaards poesi udforskes menneskets forhold til dets omgivelser og særligt naturen. Både debuten ”Fælleden” fra 2015 og ”Vi er her” fra 2018 er sanselige undersøgelser af hvordan menneskekroppe indgår i relationer til hinanden og tingene omkring dem.
Stærkt inspireret af den svenske digter Edith Södergran er det tematiske omdrejningspunkt i Tove Pilgaards litteratur den kulturelt bestemte magtbalance mellem kvinder og mænd.
Med sine indtil videre ni romaner har Kim Leine markeret sig som en vægtig og populær voksenbogsforfatter.
Den finlandssvenske forfatter Hannah Lutz har skrevet en sindrig roman om det at være alene, at føle længsel og om vildsvin. Hannah Lutz bevæger sig i et drømmende univers og veksler mellem det virkelige og det fantastiske.
Den prisvindende norske forfatter og dramatiker Jon Fosse har et helt særegent sprog; han skriver lange, mundrette og rytmiske sætninger og gentager ord, fraser og tanker, så hans enkle prosatekster får et stærkt musikalsk præg.
Tove Jansson er verdensberømt for sine Mumitrolde, men fra 1970 skrev hun kun voksenlitteratur. Der er dog mange sammenfald mellem Mumiuniverset og Tove Janssons voksenprosa.
Andrea Hejlskov skriver sig ind i bølgen af forfattere, som tager direkte af hovedstolen. Det liv, hun fikserer i sine bøger, må fanges i flugten, for det er under konstant forandring.
Er du biblioteksbruger eller elev?
