Søren R. Fauth

Søren R. Fauth blev født i Holbæk d. 13. september 1971 som søn af en tyskfødt far, Jürgen, der som ung kom til Danmark som bankmand, og en mor, der arbejdede som frisør. Et års tid efter blev lillesøsteren Mette Christina Fauth født, og hendes tidlige død af lungekræft d. 1. oktober 2009 fylder meget i Søren R. Fauths forfatterskab. Søren R. Fauth voksede efter eget udsagn op i et hjem uden bøger, men alligevel læste hans mor meget, mest krimier, og de to gik på biblioteket og lånte bøger mindst en gang om ugen. Især tegneserier som Lucky Luke, Tintin, Smølferne, Splint og Co., Vakse Viggo, Garfield og Blueberry kom med hjem fra biblioteket – samt humoristiske romaner af Finn Søeborg, som Søren R. Fauth læste alt af som ung. Han holdt også af Enid Blyton, ”De Fem”, Alfred Hitchcock og De tre detektiver – og Leif Panduro og Hans Scherfig. Han siger selv, at han allerede som helt ung læser især var fascineret af: ”Det morbide, det morsomme, det som rev masken af mennesket fascinerede mig, det komiske og absurde ved tilværelsen.” (Anna Møller: Interview med forfatteren, 2021-04-07).

Efter skolegang på først Tuse Skole og dernæst Stenhus kostskole som dagelev blev Søren R. Fauth i 1990 student fra Stenhus Gymnasium og startede to år efter på Københavns Universitet som tyskstuderende. Senere læste han også teatervidenskab og fik løbende forskellige stipendiater ved tyske universiteter. I slutningen af halvfemserne mødte han den kvinde, han senere fik fire børn og blev gift med – og siden skilt fra. I 2006 blev han dr.phil. ved Syddansk Universitet på en afhandling om filosoffen Arthur Schopenhauer og forfatteren Wilhelm Raabe, og i 2013 debuterede han med digtværket ”Universet er slidt”. Fem år efter udkom ”Digt om døden” og i 2019 ”På Jupiter findes fortiden ikke”. Med skilsmisselangdigtet ”Moloch” fra 2020 nåede han for første gang et større publikum, da bogen blev nomineret til Læsernes Bogpris – en pris, hvor Berlingske Tidendes læsere og folkebibliotekernes brugere stemmer på udvalgte bøger.

Søren R. Fauth debuterede som digter i 2013 med bogen ”Universet er slidt”, der er skabt i et horisontalt format, hvor alle siderne er sat sammen som én lang sammenhængende frise – et ornamentbånd, man kender fra arkitekturen. Det sammenkoblede element ses også direkte i digtets interne struktur, hvor enderim flere steder fortsætter fra den ene papirside og over på den næste. Det sker eksempelvis på side 8: ”spalter dit røde hår/ mærke og/ mærke skår”, hvor rimet fortsætter over på side 9: ”gnider angst i mit sår/ hør så og se så”. Digtene er sat op på den måde, at de danner geometriske former som firkanter, trekanter og cirkler, og dermed peger de på deres egen stoflighed og visuelle udtryk. Det er et element, som man især ser i lyrikudgivelser præget af modernistiske tendenser, såsom konkret poesi og figurdigte, hvor et digt om døden eksempelvis kunne være udformet som en urne.

50956008

”Universet er slidt” er en af Søren R. Fauths mere eksperimenterende og abstrakte digtsamlinger, hvor relativt få stedmarkører optræder, og hvor der er knap så megen reel handling som i de følgende samlinger. Overordnet set løber der to spor i samlingen; et realistisk erindringsspor eller hverdagsspor og et mytologisk spor med guder, dommedag og brændende skrift. Vi hører om en barndom, hvor man fører krig mod nabobørnene fra Møllestensparken, og en ungdom med længsel efter kvindehænder på drengeværelsets skibsbriks. Der vendes tilbage til de samme minder igen og igen, og især erindringer om bordtenniskampe med faren, regnvåd asfalt og nyslået græs nævnes flere gange. Senere møder det mandlige digterjeg en kvinde, der sidst i samlingen løber gennem en eventyragtig skov, og langdigtet slutter med, at der optræder et ’du’: ”vi vidste/ du var/ syg/ (…) nu er du død (…) tavse svinder vi ind/ kryber sammen i/ bristefærdig/ foreløbighed/ universet er slidt” (s. 44-45).

”Universet er slidt” er stærkt sanselig og benytter mange gentagelser, især bydende repetitioner af, hvad jeget siger til sig selv: Lugt og lugt, smag og smag, høre og se, mærke og mærke.