agnete friis
Foto: Les Kaner / Scanpix

Agnete Friis

cand.mag. Julie Lystbæk-Hansen, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
agnete friis
Foto: Les Kaner / Scanpix

Indledning

Med romanen ”Blitz” debuterede Agnete Friis på egen hånd efter succesen med krimiserien om Nina Borg, som hun har skrevet sammen med Lene Kaaberbøl. Som soloforfatter benytter Agnete Friis sig også af krimigenrens narrativ til at drive sin fortælling fremad. Gradvist afslører hendes romaner en forbrydelses sande karakter og omstændigheder, og undervejs blotlægger de samtidig forsmåede eller socialt udsatte menneskers følelsesmæssige kaos. Med detaljerige beskrivelser spejler Agnete Friis sine karakterers indre liv i på én gang triste og smukke omgivelser i dagens Danmark, både i by og særligt provins.

 

53188923

Blå bog

Født: 1975.

Uddannelse: Journalist.

Debut: Blitz. People’sPress, 2015.

Litteraturpriser: Nomineret til DR Romanprisen 2018.

Seneste udgivelse: Sommeren med Ellen. People’sPress, 2017.

Inspiration: Gretelise Holm.

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Slagtesvinene var begyndt at hyle eksalteret, og stemningen var tyk af undertrykt ophidselse. De kunne lugte ham, den fremmede, og måske også det, der skulle ske. Og så kom bæstet endelig til syne i døråbningen. Enorm og krumrygget og med en krop, der var hård og mager under de stride børster. Han var allerede ivrig. Vidste, hvad det gik ud på, og snublede blindt frem ad midtergangen med hvidt skum dryppende fra munden.”

”Sommeren med Ellen”, s. 67.

Agnete Friis er født i 1975, opvokset i Skanderborg og bor i dag i København. Hun er mor til fire børn.

Friis er uddannet journalist, og fra 2002-2009 arbejdede hun med økologi som speciale i en stilling som redaktør og informationsmedarbejder i Økologisk Landsforening. Hun har tidligere skrevet fantasyfortællinger for børn og unge, og efter et skriveforløb slog hun sig sammen med forfatter Lene Kaaberbøl. Sammen har de skrevet krimiserien om sygeplejersken Nina Borg, der er udkommet på flere udenlandske forlag. ”Blitz” fra 2015 blev hendes første egne roman for voksne. Romanen er også udgivet på det amerikanske forlag Soho Press under titlen ”What my body remembers”.

Hendes seneste roman, ”Sommeren med Ellen” fra 2017, er nomineret til DR Romanprisen 2018.

Blitz

”Jeg så ud over klitterne med sammenknebne øjne og tænkte på, om jeg ville kunne mærke noget, hvis jeg stod på stedet. En kold vind, et jag af rædsel, der stadig hang i luften. Jeg var hverken religiøs eller overtroisk, men indtil nu var jeg gået i en stor bue uden om det, der engang havde været mit barndomshjem. Som den kujon jeg var.”

”Blitz”, s. 75.

Tilværelsen er hård for Ella i Agnete Friis’ debutroman ”Blitz”, 2015. Hun er en af de ”tunge sager” i det danske kontanthjælpssystem. Som lille pige blev hun revet bort fra hjemmet efter en familietragedie, og efterfølgende har hun været godt omkring i det offentlige system. Læseren møder Ella som 28-årig enlig mor til Alex. De lever med nød og næppe af Ellas kontanthjælp og pantindsamling. Ellas forsøg på at opretholde en stabil tilværelse udfordres af, at hun med jævne mellemrum rammes af angstanfald, som afstedkommer voldsomme kramper.

”Blitz” deler sig overordnet i to narrative spor. Ella er hovedsporets jeg-fortæller, og hendes fortælling starter i Hvidovre og kulminerer i Klitmøller i Nordjylland, hvor historien om barndommens tragedie ligger og lurer. Hun flygter fra Hvidovre, da hun frygter, at de sociale myndigheder vil tage Alex fra hende. Hendes flugt fører hende dog ikke væk fra problemerne, men tilbage til hendes livs traumatiske udgangspunkt på den jyske vestkyst. Her møder hun og Alex blandt andre den fordrukne Barbara, som gradvist begynder at fylde mere og mere, og for meget, i deres liv.

51620038

Klitmøller er også scene for romanens andet spor, hvor Ellas forældre, Anna og Helgi, er tredjepersonsfortællere. Ved skiftevis at følge Anna og Helgi får læseren uddybet omstændighederne omkring familietragedien, og man får også en fortælling om religiøs fanatisme, som den udspiller sig i det lille samfund.

Som jeg-fortæller er Ella distanceret i mere end en forstand. Hendes erindring om fortiden er blakket. Gennem romanen dukker der glimtvis minder op, som vækker Ellas interesse efter at finde frem til, hvad der egentlig skete dengang, hendes familie faldt fra hinanden. Samtidig kommer distancen til udtryk i sproget. Tonen er hård og kontant og beskriver på den måde Ellas kyniske syn på tilværelsen. Agnete Friis benytter sig i høj grad også af humor, som kan ses som en afværgemanøvre for Ella, der holder alt det svære og følelsestunge på afstand.

Erindringer som dukker frem i glimt er også et greb fra krimigenren, og ”Blitz” kan i den forstand betegnes som en spændingsroman. Lidt efter lidt afsløres flere detaljer om den tragedie, som måske ikke er helt så ligetil som Ella forestiller sig ved romanens begyndelse. Samtidig er romanen en socialrealistisk fortælling fra et sted i samfundet, som man sjældent støder på i dansk litteratur, og hvor kontanthjælpsmodtageren er antiheltinden.

Sommeren med Ellen

”Jeg følte mig på én gang febersyg og lynende skarp. Til min egen overraskelse begyndte jeg at lede vanvittigt og feberhedt efter mørke kønshår i afløbet. Stod foran spejlet med hovedet på skrå i et sindssygt og umuligt forsøg på at genskabe hendes nøgne refleksion, som den måtte have set ud en halv time tidligere”.


”Sommeren med Ellen”, s. 65.

Ligesom Agnete Friis’ debut ”Blitz” er ”Sommeren med Ellen”, 2017, drevet af kriminalgådens spændingsmotor. Jeg-fortælleren Jakob har lagt en vanskelig opvækst i provinsen bag sig og er flyttet til hovedstaden, blevet arkitekt, gift og separeret igen. Han kontaktes ved romanens begyndelse af Anton, sin fars farbror, som har brug for hjælp til at finde en kvinde fra deres fælles fortid.

Ellen, som kvinden hedder, er omdrejningspunktet for den fortælling, der fletter sig ind i romanens nutid. I særskilte kapitler vender Jakobs fortællerstemme tilbage til den sommer i 1978, hvor han mødte Ellen og hvor der skete ting, som har holdt ham fra den unavngivne jyske provinsby lige siden. Minderne om Ellen er dog først og fremmest en fortælling om ulykkelig teenageforelskelse. Jakob er femten år i 1978 og Ellen næsten dobbelt så gammel, da hun kommer for at bo på Anton og broren Anders’ gård, hvor også Jakob tilbringer sommeren.

53188923

Ellen er som et filter, Jakob oplever og bedømmer alt igennem. Selvom de konkrete hændelser, der skaber romanens krimiplot kun delvist involverer hende, er hun alligevel den, som Jakob lader næsten alle sine tanker, sine valg og sine handlinger kredse omkring.

Begær og vold er tæt forbundne størrelse i ”Sommeren med Ellen”. Flere af romanens mænd er draget af Ellen, og deres begær synes at bevæge sig på en fin skillelinje mellem omsorg og fysisk voldsomhed og raseri. Det gælder også Jakob, da hans omsorg og begær for Ellen ikke bliver gengældt: ”Halsen glat og lydefri, en hånd hvilende på de bøjede knæ og let spredte ben, selv om hun var i kjole og vidste, at jeg var der. Jeg følte den brændende ømhed og raseriet lige ved siden af, fordi hun gjorde det med vilje.” (s. 77).

Volden og bitterheden afspejler sig også i de detaljerede beskrivelser af miljøet i den jyske provins; i dyremishandlende hønseopdræt, tvangsmæssig svineparring og forsmåede eksistenser. I Jakobs perspektiv svæver Ellen på sin vis over alt dette, uberørt og ubesmittet, og det er ironisk nok i hans forsøg på at skærme hende fra alt det grimme, at han konfronteres med sin egen dæmoni.

Genrer og tematikker

Der er en tydelig sociokulturel tematik til stede i Agnetes Friis’ romaner. Miljøbeskrivelserne bevæger sig på tværs af forskellige samfundssegmenter: Fra det århusianske velhaverkvarter Risskovs patriciervillaer til Hvidovres socialt belastede boligblokke. De detaljemættede og rå beskrivelser smitter også af på romanernes karakterer, som i høj grad er produkter af det miljø, de er vokset op i. Jakob i ”Sommeren med Ellen” har formået at løsrive sig fra den trøstesløse provins han kommer fra, men efter sin separation glider han alligevel ind i alkoholens tåger ligesom sin far.

Både ”Blitz” og ”Sommeren med Ellen” er spændingsromaner, hvor plottet er drevet frem af en forbrydelse, som ligger gemt i fortidens tåger, men som langsomt afsløres i takt med, at hovedpersonerne nærmer sig det fortrængte. Heri benytter Agnete Friis sig af et klassisk krimigreb, hvor who dunnit (hvem gjorde det?) er drivkraften for fortællingen. Selv siger hun om sit valg af genre: ”Den smalle litteratur går måske mere ind i indre konflikter i mennesker, mens krimien har en nysgerrighed og et engagement i samfundet.” (Kristen Bjørnkjær: Dickens og Melville var ikke højpandede. Dagbladet Information, 2008-11-06).

Samtidig danner den sociokulturelle tematik afsæt for, også, at beskrive nogle indre konflikter. Karaktererne bliver tvunget til, både i fysisk og psykologisk forstand, at vende tilbage til nogle af de tidlige erfaringer, som har været med til at forme dem. I det kan man spore en klassisk dannelsestematik, men med omvendt fortegn: Personerne må nemlig gå tilbage frem for fremad, for at forstå og slutte fred med de mennesker de er blevet. Det er dog ikke nogen gylden opskrift på selverkendelse og forløsning, Agnete Friis serverer. Der er masser af tvivl og selvhad på spil, som karaktererne ikke uden videre slipper.

Beslægtede forfatterskaber

Agnete Friis’ romaner er drevet af nogle af de samme elementer som krimien eller spændingsromanen. I både ”Blitz” og ”Sommeren med Ellen” er der sket en forbrydelse, hvis omstændigheder flig efter flig afsløres for hovedpersonen og læseren. Alligevel er de mere end det. Beskrivelserne af socialt marginaliserede personer og steder fylder ligeså meget hos Agnete Friis som spændingselementet. I den forstand er hendes forfatterskab beslægtet med svenske Kerstin Ekman, som også skriver socialt bevidste romaner om isolerede eksistenser og gør brug af krimiens narrative metode.

Agnete Friis er selv læser af den danske forfatter Gretelise Holms krimier, og hos hende er der også et samfundsengagement på spil, som hos Agnete Friis særligt kan ses i ”Blitz”, hvor livet og dets udfordringer opleves gennem den enlige mor og kontanthjælpsmodtager Ella. Samtidig kan Ella, ligesom Gretelise Holms karakterer, ses som en feministisk (anti)heltinde, som pirker til den herskende forestilling om, hvordan man skal agere som kvinde og som mor.

I et interview nævner forfattermakkerne Lene Kaaberbøl og Agnete Friis de to forfattere Charles Dickens og Herman Melville som nogle af deres inspirationskilder og som forfattere, der forstod at beskrive deres samtid. Agnete Friis’ egne romaner kommer da også omkring både kontanthjælpssystemet, flygtningestrøm og forvaltningen af dansk landbrug, og de er på den måde meget aktuelle og konkrete kommentarer til de emner, der rører sig i samfundsdebatten.

Bibliografi

Romaner

Friis, Agnete: Blitz. People’sPress, 2015.
Friis, Agnete: Sommeren med Ellen. People’sPress, 2017.

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Agnete Friis

Kilder citeret i portrættet

Bjørnkjær, Kristen: Dickens og Melville var ikke højpandede. Dagbladet Information, 2008-11-06.