Rakel Haslund-Gjerrild
Foto: Ulrik Hassemann / Lindhardt og Ringhof

Rakel Haslund-Gjerrild

cand.mag. Anna Møller, Bureauet, maj 2020.
Top image group
Rakel Haslund-Gjerrild
Foto: Ulrik Hassemann / Lindhardt og Ringhof

Indledning

Samme dag, som Danmark lukkede ned på grund af coronapandemien, udgav Rakel Haslund-Gjerrild sin anden bog. I den poetiske og postapokalyptiske ”Alle himlens fugle” (2020) er en pige det sidste levende menneske tilbage i en oversvømmet verden, og mens hendes sprog langsomt forsvinder, lever naturen uforfærdet videre. Netop naturens mytiske kraft er et gennemgående tema i Rakel Haslund-Gjerrilds forfatterskab, og hendes bornholmske opvækst ses bl.a. i havets store betydning i hendes bøger.

47854237

Blå bog

Født: 1. september 1988 i Roskilde. Opvokset på Bornholm.

Uddannelse: Bachelor i Litteraturvidenskab, 2015. Bachelor i Kinastudier, 2016. Kandidatgrad i Kinastudier fra Københavns Universitet, 2019.

Debut: Øer. Kronstork, 2016.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Alle himlens fugle. Lindhardt og Ringhof, 2020. Roman.

Inspiration: Karen Blixen, Gao Xingjian, Can Xue, Virginia Woolf, Per Petterson, Pär Lagerkvist, Tomas Tranströmer og Ursula K. Le Guin samt det kinesiske skriftsprog, klassisk kinesisk æstetik og Kinas tradition for naturlyrik.

 

 

 

 

Stemningsvideo med oplæsning fra ”Alle himlens fugle”. Lindhardt og Ringhof, 2020.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Da hun åbner øjnene, ser hun at det blå er fyldt med sorte knive som slår streger, strøg og diagonaler mellem husene, det hviner i ørerne, de piber, knive slibes, så skarpe er tungerne og vingerne i den sorte sky der nu slår cirkler og store ottetaller over hende. Under hende dunker havet roligt.”

”Alle himlens fugle”, s. 29.

Rakel Haslund-Gjerrild blev født 1. september 1988 i Roskilde som ældste barn af Henriette og Bjørn Haslund-Gjerrild, og hun fik siden tre yngre søskende. Gennem syv generationer har hendes familie været baptister, og hendes farmor og farfar var missionærer i Rwanda og Burundi, hvor Rakel Haslund-Gjerrilds far blev født. ”Den familiebaggrund har formodentlig givet mig en følsomhed og sympati for eksistenser, der lever på kant med det normale,” siger hun selv (Anna Møller: Interview med forfatteren, 2020-04-30). Familien flyttede til Nexø på Bornholm, da hun var syv år, og her voksede Rakel Haslund-Gjerrild op ved havet, et par huse fra Martin Andersen Nexøs (1869-1954) barndomshjem.

Gennem sin opvækst tog hun ofte på gåture alene, allerhelst til Paradis- og Helvedesbakkerne, hvor steder som Ravnedal, Gamleborg, Troldstuerne og Heksens Dør emmede af bornholmske myter med trolde og magi. Efter studentereksamen fra Rønne Gymnasium flyttede hun som 20-årig to år til byen Kunming i den sydvestlige kinesiske provins Yunnan, hvor hun blev optaget af muligheden for at lære et sprog, hvis grammatiske grundstruktur var anderledes end de germanske og latinske sprog. Da hun vendte hjem til Danmark, var det også med en krise i bagagen, og for at holde sin mentale balance i vater, begyndte hun at skrive. Samtidig begyndte hun på Københavns Universitet.

Selvom hun havde haft et stærkt ønske om at blive forfatter, siden hun var 11-12 gammel, blev de første noveller, ’Hjemvendelse’, ’Vinterligger’ og ’Da jeg begyndte at vinterbade’, først til, da hun var i starten af tyverne. ”Da jeg kom hjem fra Kina, var jeg i tvivl om stort set alt. Det var gået op for mig, at alle de store ord som 'frihed', 'valg' og 'tro' i høj grad var sproglige fænomener, der skabte den virkelighed, de beskrev.” (Anna Møller: Interview med forfatteren, 2020-04-30). I 2015 debuterede hun med novellen ’Vinterligger’ i onlinemagasinet Slagtryk og var i samme år elev på skriveskolen Gladiatorskolen, og i 2016 blev de tre første noveller udgivet i samlingen ”Øer”, der blev indstillet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. I 2020 udgav hun den anmelderroste roman ”Alle himlens fugle”.

Sideløbende med forfatterskabet har Rakel Haslund-Gjerrild taget to bachelorgrader i henholdsvis Kinastudier og Litteraturvidenskab, samt en kandidatgrad i Kinastudier, fra Københavns Universitet og desuden været medforfatter på opdateringen af rejseguiden ”Turen går til Kina”. Hun har også oversat kortromanen ”Aldrende skyer i drift” af den kinesiske forfatter Can Xue sammen med oversætter Sidse Laugesen.

Øer

”Geværet knalder. En sværm af måger flakser op og flyver skrigende ud over havet. Nick kan se at far stadig står i stævnen, og at geværet peger mod sælerne på Græsholm.”

”Øer”, novellen ’Den sidste fisker’, s. 16.

Rakel Haslund-Gjerrild debuterede i bogform med novellesamlingen Øer” i 2016. Samlingen består af 21 fortællinger, og tematisk er novellerne nært beslægtede. Udkantssteder som sommerhusområder og små øsamfund optræder gennem alle noveller, der foregår på øer som Bornholm og Grønland, og hvor der er en overvægt af især fiskere, præster, eneboere og religiøse vakte.

I novellen ’Den sidste fisker’ er en far sejlet ud i sin kutter med sønnen Nick. Familien har tidligere boet på Christiansø, men er flyttet til Nexø for at få mere arbejde, og i begyndelsen er novellens stemning rolig. Det ændrer sig dog undervejs, da faren i frustration over de dårlige betingelser for fiskeriet begynder at skyde på nogle sæler, der ligger og soler sig, og scenen udvikler sig til et rent blodbad. I ’Ud i det grønne’ flakker en pige rundt i et forladt sommerhusområde og småstjæler fra skurene for at overleve. Da hun slår sig ned i et tomt sommerhus, forstyrres hun imidlertid af en flok unge, der invaderer og smadrer stedet i ren kedsomhed, og stemningen er gruopvækkende og foruroligende.

52371503

I novellen ’Ikke engang en ordentlig begravelse’ har kvinden Malene mistet overblikket over, men ikke kærligheden til, sine 78 hunde, og da kommunen kommer forbi, vælger de at dræbe alle hundene, bortset fra den gamle Dorte, der er 98 år i menneskeår. Her er stemningen sørgelig, lakonisk og patetisk, og der er en stærk socialrealistisk linje i den monologbårne historie. Andre af novellerne bindes sammen i en fortælle-ring om drengen Benjamin, der befinder sig i et dansk frikirkemiljø.

”Øer” er en undersøgelse af, hvad vi er som mennesker i pressede livssituationer. Når vi er desillusionerede, mangler empati eller har valgt isolationen frem for andres selskab. Undertonen i novellerne er dyster og rummer en underspillet voldsomhed, der afspejles i havets gennemgående rolle i novellerne. Selv har Rakel Haslund-Gjerrild kaldt ”Øer” for et forsvarsskrift for øboere, og hun har ønsket, at samlingen skulle belyse de stadigt sværere livsbetingelser for øboerne.

 

Alle himlens fugle

”Hun prøver at tænke blanke tanker, at være et hav uden vind, men så begynder maven at storme, og hun gylper den salte fisk og alle bærrene op.”

”Alle himlens fugle”, s. 128.

Rakel Haslund-Gjerrilds dystopiske roman Alle himlens fugle” (2020) blev udgivet på netop den dag, hvor Danmark lukkede ned pga. coronapandemien. Dermed talte romanen ind i en tid plaget af angst og håbløshed, men på trods af sit undergangstema er den navnløse hovedperson i ”Alle himlens fugle” stort set blottet for angst.

Den navnløse pige er ellers tilsyneladende det sidste menneske tilbage i en verden, hvor alt er oversvømmet, og landets broer er blevet sønderskudt af flyvemaskiner, fordi nogen mente, ’vi smittede’. Overalt i det oversvømmede skrækscenarie er der ophobet stinkende skrald, og massegrave med hvide ligposer er stadig åbne. Den navnløse pige har begivet sig væk fra sit trygge helle i skuret Rosenhaven for at søge efter noget. Hendes eneste ven, Or, er død for nylig, og selvom hans formaninger om, at hun skal huske ordene, stadig runger i hendes hoved, så forsvinder begreberne lidt efter lidt.

47854237

F.eks. ved hun ikke, hvad ordet ’farvel’ betyder, for ingen har nogensinde sagt det til hende. Først da Or forlod hende en nat for at dø, sagde han det med en blødhed i stemmen, men hun ved stadig ikke, hvad ordets betydning er, for hun har aldrig kendt andre end Or.

På sin rejse ud i en hjemmelavet båd ser hun, at vandet stadig stiger, og hvordan naturen har taget over, og på samme måde har naturen også overtaget pigens sprog og metaforik, hvor en strøtanke f.eks. beskrives som et skud på et æbletræ.

Fornemmelsen af at have mistet sit sprog har Rakel Haslund-Gjerrild oplevet på egen krop, da hun efter sin gymnasietid boede to år i Kina: ”Oplevelsen af pludselig at stå som analfabet, hvor hvert et gadeskilt syntes at være et smukt og uigennemtrængeligt mønster, var en ret transformativ oplevelse. Gennem det kinesiske sprog kunne jeg måske opnå at se igennem mit eget sprog og derved blive opmærksom på sprogets evne til at skabe den virkelighed, der omgiver os.” (Anna Møller: Interview med forfatteren, 2020-04-30).

”Alle himlens fugle” er ikke en traditionel undergangsfortælling, men en poetisk historie om, hvad der gør os til mennesker, og en eventyrlig version af den klassiske ’coming-of-age’-roman. Den er blevet kaldt en slags omvendt skabelsesberetning om, hvordan verden afvikles, og de sidste mennesker går til.

Genrer og tematikker

Alene-mennesket er sammen med naturen den altoverskyggende hovedperson i Rakel Haslund-Gjerrilds forfatterskab. Hendes skønlitterære bøger vrimler med de mennesker, der står uden for – eller lige på kanten af – samfundet, men i stedet for at skildre de skæbner på en socialrealistisk og nøgtern facon, så vælger hun ofte gruen og det poetiske. ”Jeg interesserer mig for de mennesker, der ikke lever op til et eller andet normalitetsbegreb (…). Der er nogle særlige excentriske og sælsomme typer, der nok især lever på øerne og i civilisationens udkant,” har hun udtalt i et interview (Anna Raaby Ravn: ’At skrive er at gøre angsten håndgribelig’. Information, 2016-06-25).

Ofte er det ensomhedens væsen, der er genstand for en næsten litterær undersøgelse, men de ensomme skæbner udstiller eller ynkes ikke. I ”Øer” finder en ensom mand eksempelvis en besynderlig ro og mening i at hænge en tørresnor op, mens den navnløse fortæller i ”Alle himlens fugle” opbygger en skrøbelig forbindelse til en kragefugl, hun følger efter. Forbindelsen til dyret og naturen giver fortælleren mening og retning, selvom hendes rejse ud i den postapokalyptiske verden er retningsløs. Hun er det sidste menneske tilbage, men længes så meget efter en flok, at da hun på et tidspunkt hører en flok gæs skræppe, så tænker hun, at de nok siger ’vi, vi, vi’. ”At være eneboer og vælge at leve på kanten af det, samfundet definerer som ’normalt’ er på ingen måde ensbetydende med, at man ikke har mening eller værdi i sit liv. Ligesom tro og religion ikke er en antitese til det uddannede og kritisk tænkende”, har hun udtalt. (Anna Raaby Ravn: At skrive er at gøre angsten håndgribelig. Information, 2016-06-25).

Rakel Haslund-Gjerrilds bøger er samtidig båret af en stærk sproglig sans. Sproget, dets tone og stemning, der er med til at definere hvert menneske som sit eget, veksler alt efter, hvilken fortæller, Rakel Haslund-Gjerrild opererer med, og sprogets evne til at benævne og definere den verden, vi omgiver os med, er en klar gennemgående tråd i forfatterskabet. På den måde ligner især ”Alle himlens fugle” et langdigt, der undersøger og dykker ned i sprogets afgrænsninger. Samtidig har romanen en poetisk tone med ord som sølvsten og regnhinde, og fortællerens optagethed af naturen, fuglene og havet bærer mange metaforer og billeder med sig.

Det poetiske islæt ses også i romanens allegoriske memento mori-tema. Memento mori betyder ’husk, du skal dø’ og er bl.a. brugt i billedkunstens og i kirkelige sammenhænge med f.eks. knogler og kranier i udsmykningen. Ordene skal fungere som en påmindelse om at sætte pris på livet – også selvom det er under pres. Det pressede liv, de svære betingelser for fiskerne og menneskets overlevelse placerer en stor del af Rakel Haslund-Gjerrilds bøger i genren klimafiktion. Det er imidlertid ikke en politiseret, vred klimafiktion, men en poetisk og kærlighedsfyldt klimafiktion, og forfatteren bruger eventyrelementer som fabler og myter til at skabe en næsten magisk stemning i ”Alle himlens fugle”. Her opløses pigen som menneske og indgår i et fællesskab af fugle.

Beslægtede forfatterskaber

Tilstedeværelsen af en lyrisk fintfølethed midt i en ellers kaotisk verden placerer Rakel Haslund-Gjerrilds klimafiktion i samme boldgade som f.eks. C.Y. Frostholms (f. 1963) ”Træmuseet” (2018). Også i C.Y. Frostholms genreblandende essaysamling, foto- og rejsedagbog er kærligheden til naturen en hovedårsag til at ændre klimasituationen. Selv har Rakel Haslund-Gjerrild udtalt, at ”Alle himlens fugle” er skrevet som en reaktion på en række negative udviklinger i samfundet, såsom klimakrisen og den sjette masseudryddelse af dyrearter.

Undergangsstemningen, der også løber som en tråd gennem Rakel Haslund-Gjerrilds noveller i ”Øer”, finder man også hos en forfatter som Carsten Müller Nielsen (f. 1977). I 2019 udkom hans fragmentariske roman ”De døde fylder dagene med en smag af mønter”, der handler om Tjernobyl-ulykkens indvirkning på både mennesker og naturen. I et af bogens spor følger man bl.a. et forladt hus, hvor en kattefamilie gemmer sig og langsomt bukker under for både en bjørn og for strålepåvirkningen.

I sine temaer, hvor eksistens, identitet og dystopien står centralt, og i sin tyste poetiske stil minder ”Alle himlens fugle” også om Peter-Clement Woetmanns (f. 1985) ”Bag bakkerne, kysten” (2017). Langdigtet ”Bag bakkerne, kysten”, der også har undertitlen ”En klagesang”, handler om virkelighedens flygtningekrise, hvor mennesker er på desperat flugt fra deres hjemland og drukner på vej over middelhavet. Lige så meget handler langdigtet om os, der ikke er på flugt: ”Min krop er blå øjne hvid hud/ Min krop er korngule marker og den milde vind i en lysning i skoven/ Min krop er bakkerne og bag bakkerne, kysten.” Havet, kysten og landskabet spiller en stor rolle i digtet, der var en af de første danske bearbejdninger af migrantkrisen.

Bibliografi

Noveller

Haslund-Gjerrild, Rakel: Øer. Kronstork, 2016.

Romaner

Haslund-Gjerrild, Rakel: Alle himlens fugle. Lindhardt & Ringhof, 2020.

Faglitteratur

Haslund-Gjerrild, Rakel og Preben Hansen: Turen går til Kina. Politikens Forlag, 2017.

Kilder citeret i portrættet

Møller, Anna: Interview med forfatteren, 2020-04-30.