Lotte Kaa Andersen

Lotte Kaa Andersen blev født i 1968 og voksede op i en lille by tæt på Aalborg. Lottes far arbejdede for Fødevarestyrelsen, mens hendes mor var hjemmehjælper og videreuddannede sig siden til socialrådgiver. Kaa Andersen beskriver det selv som en tryg barndom i et hjem med bøger i bogreolen, og hendes glæde ved at skrive opstod allerede i de unge år: ”Jeg har altid vidst, at det mest fantastiske, der kunne ske for mig, var at få lov til at skrive bøger”, forklarer hun, men tilføjer: ”Dét at kalde sig forfatter lyder lidt skabagtigt, dér hvor jeg kommer fra.” (Jeppe Krogsgaard Christensen: ”Der er et kælderdyb i alle”. Berlingske Tidende 2016-03-22). I den lille nordjyske by var det ikke oplagt at stræbe efter en forfatterkarriere, og i den unge Lottes hjem var der også andre gode bud på fremtidsmuligheder: ”Min mor synes, jeg skulle blive fysioterapeut, for jeg havde sådan nogle stærke hænder, og min far synes, jeg skulle blive dyrlæge, fordi jeg var så glad for dyr.” (Marie-Louise Truelsen: Forfatter Lotte Kaa Andersen flyttede til Hellerup: Det var svært at leve op til alle idealerne. Alt for damerne 2016-11-25).

I slutningen af 1980’erne drømte Lotte Kaa Andersen om at søge ind på Forfatterskolen, men valgte dog efter et par år med udlandsrejser at indskrive sig på Aarhus Universitet i 1989. Efter at have færdiggjort sin universitetsuddannelse i Litteraturhistorie og medievidenskab seks år senere fik Lotte Kaa Andersen job på et reklamebureau, og det var også her, hun mødte sin kommende mand. Parret flyttede sammen på Frederiksberg og fik deres første søn, men som så mange andre børnefamilier begyndte de at længes mod grønne områder og egen have og flyttede derfor til Hellerup. Kaa Andersen har i flere interviews forklaret, at det var svært at falde til i det nye miljø og leve op til alle idealerne.

Lotte Kaa Andersen har gennem en årrække arbejdet som skribent og tekstforfatter. Ved siden af sit arbejde som selvstændig freelancer skrev hun i en længere periode på en roman, som hun forgæves forsøgte at få udgivet på Gyldendals forlag. Til sidst droppede hun bogprojektet, og i 2012 begyndte hun i stedet at skrive tekster til en nystartet blog. Inspirationen til bloggen var bl.a. brudstykker af samtaler, hun hørte i nærmiljøet, og en nysgerrighed i forhold til alt det skæve og svære, der også findes blandt de mest privilegerede: ”Der er skeletter i alle skabe – også i de store walk-in-closets i villaerne med udsigt til Øresund. Man kan sagtens have alt og alligevel mangle en hel masse i sit liv.” (Lotte Kaa Andersen: Man kan også være på røven i Hellerup. Alt for damerne 2015-08-15). Kaa Andersen fik megen positiv respons på sin blog, og forlaget Turbine mente, blogteksterne dannede et godt grundlag for en roman. I 2014 udkom ”Hambros Allé 7-9-13” , to år senere den selvstændige fortsættelse ”100 dage” og i 2017 tredje bind i trilogien, ”Syv sind”.

I 2021 udkom Lotte Kaa Andersens fjerde roman – en biografisk baseret fortælling om den danske seismolog Inge Lehmann.

Lotte Kaa Andersens samtidsroman ”Hambros Allé 7-9-13” (2014) tegner et underholdende og skarpt billede af tre nabofamilier på en af Danmarks dyreste villaveje, Hambros Allé i Hellerup. Romanen kaster et både kritisk og humoristisk blik på de problemer, der også findes her, og skildrer den betydning, finanskrisen fik for nogle af de mest velstillede.

I nummer 13 – i vejens nok dyreste patriciervilla – forsøger Lise at redde sit ægteskab med Kristian, som desperat prøver at sikre familieformuen og sin arvede emballagefabrik. Romanen skildrer bl.a. de sociale koder, som uvægerligt adskiller de nyrige fra dem, der, som Kristian, er vokset op med rigdom og dannelse. Det at arve sin formue har dog også sin pris, især i krisetider: ”Arvede penge er de værste. Arvede penge er de sværeste at administrere, de tungeste at miste. Det bliver aldrig helt dine egne. Arvede penge bærer et usynligt mærke, de vil altid være bundtet sammen med gæld og skyld (…) Han må væk fra skammen og sin fars forstenede ansigt, Oles bebrejdelser, hans blege hovedrysten.” (s. 286).

51842286

Naboerne i nummer 9 har også svært ved at nå hinanden og få familielivet til at fungerer. Ejendomsmægleren Kaare, som har skabt sig en formue på hurtige og lidt for smarte handler, rammes også af den økonomiske nedtur, mens hans kone Caroline, holder familien kørende som succesfuld skilsmisseadvokat. McKinsey-konsulenten Ask, hans kone Cille og deres to små børn er flyttet ind i nummer 7 – i et gammelt hus, der viser sig at være et håndværkertilbud – og samtidig bliver Cille fyret fra sit job.    

”Hambros Allé 7-9-13” er skrevet med en tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel, som lader læseren komme tæt på de forskellige karakterers indre verden. Synsvinklen skifter for hvert kapitel, ligesom sprogtonen i hvert afsnit følger den aktuelle synsvinkel. Et eksempel er den lettere brovtende og snobbede Kaare: ”Jo, Kaare slap væk fra Vestegnen, han er ikke længere den store lømmel, som ingen troede ville blive til noget. Kaare Kristiansen bor på Hambros Allé med sin kone, der er advokat, og deres søn på 12, der går på en fin katolsk privatskole. Tag den, verden. Æd den, alle sammen!” (s. 85).    

Romanen giver et kig ind bag de smukke facader og skildrer de problemer, løgne og svigt, som også findes blandt nogle af landets rigeste og mest magtfulde. Figurerne repræsenterer forskellige genkendelige typer, men romanen er samtidig skrevet med en psykologisk realisme, der enkelte steder kombineres med symbolik – som da der breder sig en rådden lugt i Kristian og Lises ellers så strømlinede hjem.