Lotte Kaa Andersen
Foto: Ditte Capion

Lotte Kaa Andersen

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information, februar 2017.
Top image group
Lotte Kaa Andersen
Foto: Ditte Capion

Indledning

Lotte Kaa Andersens debutroman ”Hambros Alle 7-9-13” og efterfølgeren ”100 dage” indeholder en skarp og morsom, men også empatisk samtidsfortælling om tre familier bosat i det rige Hellerup, som rammes hårdt af finanskrisen. Det er dog også en universel historie om menneskets stræben efter kærlighed og anerkendelse, ligesom romanerne skildrer det moderne menneskes ensomhed og vanskeligheder med at nå dem, som skulle stå allernærmest.

 

54945124

Blå bog

Født: 1968 i Nordjylland.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet, 1995.

Debut: Hambros Allé 7-9-13. Turbine, 2014.

Litteraturpriser: Nomineret til BogForums debutantpris 2015, nomineret til Læsernes Bogpris 2016.

Seneste udgivelse: Syv sind. Rosinante, 2018. Roman.

Inspiration: Løsrevne udsagn og tilkendegivelser fra tilfældige mennesker i det nordsjællandske.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Den sociale uformåen afslører sig i de mindste ting, læderet i Kaares ridestøvler er lidt for skinnende, lidt for nyt. Han er som et barn, der har taget de voksnes støvler på og lever sig ind i rollen som noget, han ikke er. De andre herrer har fokus på jagten, Kaare har fokus på sig selv ved jagten. Han kommer aldrig til at gå pænt i de langskaftede støvler der, aldrig, og han kommer aldrig til at forstå det.”


"100 dage", s. 53.

Lotte Kaa Andersen blev født i 1968 og voksede op i en lille by tæt på Aalborg. Lottes far arbejdede for Fødevarestyrelsen, mens hendes mor var hjemmehjælper og siden videreuddannede sig til socialrådgiver. Kaa Andersen beskriver det selv som en tryg barndom i et hjem med bøger i bogreolen, og hendes glæde ved at skrive opstod allerede i de unge år: ”Jeg har altid vidst, at det mest fantastiske, der kunne ske for mig, var at få lov til at skrive bøger”, forklarer hun, men tilføjer: ”Dét at kalde sig forfatter lyder lidt skabagtigt, dér hvor jeg kommer fra.” (Jeppe Krogsgaard Christensen: ”Der er et kælderdyb i alle”. Berlingske Tidende 2016-03-22). I den lille nordjyske by var det ikke oplagt at stræbe efter en forfatterkarriere, og i den unge Lottes hjem var der også andre gode bud på fremtidsmuligheder: ”Min mor synes, jeg skulle blive fysioterapeut, for jeg havde sådan nogle stærke hænder, og min far synes, jeg skulle blive dyrlæge, fordi jeg var så glad for dyr.” (Marie-Louise Truelsen: Forfatter Lotte Kaa Andersen flyttede til Hellerup: Det var svært at leve op til alle idealerne. Alt for damerne 2016-11-25).

I slutningen af 1980’erne drømte Lotte Kaa Andersen om at søge ind på Forfatterskolen men valgte dog efter et par år med udlandsrejser at indskrive sig på Aarhus Universitet i 1989. Efter at have færdiggjort sin universitetsuddannelse i litteraturhistorie og medievidenskab seks år senere fik Lotte Kaa Andersen job på et reklamebureau, og det var også her, hun mødte sin kommende mand. Parret flyttede sammen på Frederiksberg og fik deres første søn, men som så mange andre børnefamilier begyndte de at længes mod grønne områder og egen have og flyttede derfor til Hellerup. Kaa Andersen har i flere interviews forklaret, at det var svært at falde til i det nye miljø og leve op til alle idealerne.  

Lotte Kaa Andersen har gennem en årrække arbejdet som skribent og tekstforfatter. Ved siden af sit arbejde som selvstændig freelancer skrev hun i en længere periode på en roman, som hun forgæves forsøgte at få udgivet på Gyldendals forlag. Til sidst droppede hun bogprojektet, og i 2012 begyndte hun i stedet at skrive tekster til en nystartet blog. Inspirationen til bloggen var bl.a. brudstykker af samtaler, hun hørte i nærmiljøet, og en nysgerrighed i forhold til alt det skæve og svære, der også findes blandt de mest privilegerede: ”Der er skeletter i alle skabe – også i de store walk-in-closets i villaerne med udsigt til Øresund. Man kan sagtens have alt og alligevel mangle en hel masse i sit liv.” (Lotte Kaa Andersen: Man kan også være på røven i Hellerup. Alt for damerne 2015-08-15). Kaa Andersen fik megen positiv respons på sin blog, og forlaget Turbine mente blogteksterne dannede et godt grundlag for en roman. I 2014 udkom ”Hambros Allé 7-9-13” og to år senere den selvstændige fortsættelse ”100 dage”.  

Lotte Kaa Andersen bor i Charlottenlund med sin mand og deres tre sønner.

Hambros Allé 7-9-13

”Nu kan revisorerne komme til, advokaterne må gøre, hvad der skal gøres, kreditorerne må slås om smulerne, journalisten fra Jyllands-Posten kan skrive sin historie. Der er ikke mere at sige. Line. Det er hendes ansigt, han ser, det der lys omkring hende, da han trykker på aftrækkeren.”

"Hambros Allé 7-9-13", s. 290.

Lotte Kaa Andersens samtidsroman ”Hambros Allé 7-9-13” (2014) tegner et underholdende og skarpt billede af tre nabofamilier på en af Danmarks dyreste villaveje, Hambros Allé i Hellerup. Romanen kaster et både kritisk og humoristisk blik på de problemer, der også findes her, og skildrer den betydning, finanskrisen fik for nogle af de mest velstillede.

I nummer 13 – i vejens nok dyreste patriciervilla – forsøger Lise at redde sit ægteskab med Kristian, som desperat prøver at sikre familieformuen og sin arvede emballagefabrik. Romanen skildrer bl.a. de sociale koder, som uvægerligt adskiller de nyrige fra dem, der, som Kristian, er vokset op med rigdom og dannelse. Det at arve sin formue har dog også sin pris, især i krisetider: ”Arvede penge er de værste. Arvede penge er de sværeste at administrere, de tungeste at miste. Det bliver aldrig helt dine egne. Arvede penge bærer et usynligt mærke, de vil altid være bundtet sammen med gæld og skyld (…) Han må væk fra skammen og sin fars forstenede ansigt, Oles bebrejdelser, hans blege hovedrysten.” (s. 286).

51842286

Naboerne i nummer 9 har også svært ved at nå hinanden og få familielivet til at fungerer. Ejendomsmægleren Kaare, som har skabt sig en formue på hurtige og lidt for smarte handler, rammes også af den økonomiske nedtur, mens hans kone Caroline, holder familien kørende som succesfuld skilsmisseadvokat. McKinsey-konsulenten Ask, hans kone Cille og deres to små børn er flyttet ind i nummer 7 – i et gammelt hus, der viser sig at være et håndværkertilbud – og samtidig bliver Cille fyret fra sit job.    

”Hambros Allé 7-9-13” er skrevet med en tredjepersonsfortæller med indre synsvinkel, som lader læseren erfare de forskellige karakterers indre verden. Synsvinklen skifter for hvert kapitel, ligesom sprogtonen i hvert afsnit følger den aktuelle synsvinkel. Et eksempel er den lettere brovtende og snobbede Kaare: ”Jo, Kaare slap væk fra Vestegnen, han er ikke længere den store lømmel, som ingen troede ville blive til noget. Kaare Kristiansen bor på Hambros Allé med sin kone, der er advokat, og deres søn på 12, der går på en fin katolsk privatskole. Tag den, verden. Æd den, alle sammen!” (s. 85).    

Romanen giver et kig ind bag de smukke facader og skildrer de problemer, løgne og svigt, som også findes blandt nogle af landets rigeste og mest magtfulde. Figurerne repræsenterer forskellige genkendelige typer, men romanen er samtidig skrevet med en psykologisk realisme, der enkelte steder kombineres med symbolik – som da der breder sig en rådden lugt i Kristian og Lises ellers så strømlinede hjem.

100 dage

”Hvordan gør de det, de andre mødre, hvor får de energien fra? (…)De koger klejner og bager luciaboller, de klæder deres børn ens på til julefesten, de passer deres deltidsjob, de træner og løber inden solopgang, deres negle skinner i flotte farver, der matcher deres læber (…)Halvt inde i december køber hun et kalenderlys, som hun sætter ned i en klump ler, for børnenes skyld”.

”100 dage”, s. 196-197.

I 2016 udkom Lotte Kaa Andersens selvstændige fortsættelse til ”Hambros Allé 7-9-13”. Romanen har titlen ”100 dage” og følger de samme tre familier fem år efter, vi forlod dem midt i finanskrisen. De er nu ved at rejse sig efter krisen, men der er fortsat meget at slås med bag de velpudsede villafacader. En vigtig tematik i romanen er familien som omdrejningspunkt for den enkelte, men også problemerne med at nå hinanden og være til stede i familielivet. Man har det med at vokse sammen med den rolle, familien giver en: ”Det farlige ved familier er, at de ender med at få ret. Når man tidligt og til stadighed siger om et barn, at hun er den boglige, reserverede type, bliver det selvopfyldende. Familien holder dig fast. Det er svært at omstøde familiens dom, svært at opnå familiens tilladelse til at blive en anden.” (s. 199).

52680050

Romanen viser stor solidaritet med sine figurer, men skildrer også, hvordan personerne hver især oplever stor ensomhed og manglende fælleskab, selv om de lever under samme tag. De går fejl af hinanden efter mange år med parallelle liv: ”De farer vild og taler forbi hinanden i det store hus, hvornår skete det, har det altid været sådan?” (s. 277). En ny hovedperson i Kaa Andersens romanfortsættelse er teenagedrengen Lukas, som ryger for meget hash og i mange år har haft en tættere kontakt til familiens au-pair-piger end til sine forældre, som har haft travlt med hver deres karriere. Mens debutromanen især havde de voksnes vaklende samliv som billeder på opløsning og på de magtkampe, den økonomiske krise forstærkede, handler ”100 dage” også om forældrekærlighed og det svigt i forhold til børnene, som bliver en konsekvens af de voksnes konstante stræben efter at lykkes i arbejdslivet, i parforholdet og udadtil. En tematik, som videreføres fra Kaa Andersens debut, er beskrivelsen af figurernes problemer med at leve op til alle de perfekte idealer: ”Hun forestiller sig Magnus’ mor gå med sin børneflok og samle mos og kogler i skovbunden. Billedet svider i øjnene. Hun ser ned på silkebåndene og det kraftige hånddyppede lys i guld og føler sig som en farisæer. Hun er den sorte plet på linsen, hende, der forstyrrer idyllen, hende, du ikke kan gnubbe af.” (s. 196). Kaa Andersen fortæller en historie om tre familier i et særligt og privilegeret miljø, men det er i lige så høj grad en almenmenneskelig og genkendelig fortælling om bestræbelsen på at passe ind og blive elsket og en skildring af det moderne menneskes ensomhed.

Genrer og tematikker

De seneste år har budt på en række nutidsfortællinger om livet i det såkaldte Udkantsdanmark. Men Lotte Kaa Andersen præsenterer med sine romaner en samtidsskildring af livet i et privilegeret miljø i Nordsjælland og viser bl.a. bagsiden af det liv, som udefra måske ser ud til at være let og nærmest perfekt. Romanerne tager læseren med ind bag facaden og fremstiller bl.a. de livsløgne, som præger romanernes figurer og deres tilværelse. Et vigtigt udgangspunkt for Lotte Kaa Andersens første roman er finanskrisen, som kom bag på mange. En alvorlig økonomisk nedtur, som ifølge forfatteren måske i særlig grad rammer de ellers ressourcestærke og privilegerede på deres identitet: ”Der er et kælderdyb i alle mennesker og alle huse, men på et sted som Hambros Alle virker faldene større og mere dramatiske, fordi alt tager sig så dyrt og imponerede ud. Og når jeg går rundt på de dyre villaveje, ser jeg altså mange kvinder i pels med triste øjne. Jeg tror, det handler om, at hvis du har det hele – pengene, huset, bilerne – og alligevel ikke er lykkelig, så har du måske ikke andet end dig selv at bebrejde din ulykke, og så rammer den ekstra hårdt.” (Jeppe Krogsgaard Christensen: ”Der er et kælderdyb i alle”. Berlingske Tidende 2016-03-22). 

Lotte Kaa Andersen lader i sine romaner fortællingens figurer tale på skift, ligesom bøgerne gengiver figurernes tankerækker med hver deres sprogtone uden indblanding fra en alvidende fortællerstemme, som kunne forklare tingenes rette sammenhæng. Denne fortælletekniske skildring af de enkelte personers tanker og refleksioner, som blandes med mange dialoger imellem figurerne, giver en forståelse for og medfølelse med de enkelte figurer samtidig med, at gengivelse af deres indre liv bliver en ironisk afsløring af alt det, figurerne forsøger at skjule for sig selv og hinanden bag den pæne facade. Det er en almenmenneskelig fortælling om, hvordan alle mennesker stræber efter kærlighed og accept, men samtidig et forsøg på at tegne et realistisk billede af et ganske særligt miljø med en luksuriøs livsstil. Lotte Kaa Andersen har selv i flere interviews forklaret, at hun ofte er blevet overrasket over, i hvor høj grad virkeligheden overgår fantasien, hvilket har været et vigtigt udgangspunkt for hendes romaner: ”Jeg har haft tre mantraer hængende ved siden af computeren, mens jeg skrev; jeg måtte ikke karikere, handlingen skulle være ”sand”, altså kunne være sket, og læserne skulle underholdes. Det, håber jeg meget, er lykkedes”, som Lotte Kaa Andersen udtalte til lokalavisen Villabyerne forud for udgivelsen af sin debutroman. (Anette Houman: Ny bog om Hellerups overklasse. Villabyerne 2015-08-18).

Beslægtede forfatterskaber

Lotte Kaa Andersen forsøger i sine romaner at gå bagom den sociale facade ved at skildre nogle af de tanker og følelser, de fleste forsøger at skjule for andre mennesker. I sine bøger kaster Kaa Andersen også et kritisk og satirisk blik på samtiden, det moderne parforhold og forældreskabet. På dette punkt minder Lotte Kaa Andersens romaner om Kirsten Hamanns bøger på trods af ellers store forskelle mellem de forfatteres udgivelser. I romaner som ”Se på mig” (2011) og ”Alene hjemme” (2015) spidder Hammann også tidsånden og det moderne parforhold med stor humor og indre dialoger. Desuden er der også hos Kirsten Hammann fokus på alt det, vi forsøger at skjule for hinanden og civiliserer os væk fra hver morgen, som det blandt andet beskrives i Hammanns digt ”Jeg civiliserer mig om morgenen” fra 1992. Et andet beslægtet forfatterskab er den danske forfatter Christian Kampmann. Kampmann udgav i midten af 1970’erne fire romaner, der følger overklassefamilien Gregersen fra 1950’ernes velfærdssamfund til 1970’ernes økonomiske krise. Den første roman har titlen ”Visse hensyn” og udkom i 1973. Christian Kampmanns samtidsromaner skildrer med en psykologisk realisme de nære relationer, bl.a. med fokus på den indflydelse, som den samfundsmæssige krise får på figurernes liv og deres forhold til hinanden. På dette punkt kan Lotte Kaa Andersens samtidsskildringer siges at ligne Christian Kampmanns Gregersen-saga.

En anden forfatter, der har beskæftiget sig med familien og skildringen af dansk samtidshistorie, er Katrine Marie Guldager, som med sin fortælling i seks bind, den såkaldte Køge-krønike, bl.a. undersøger familiemedlemmers relationer til hinanden. Hanne-Vibeke Holst er en anden dansk forfatter, som i sine tilgængelige og underholdende samtidsskildringer med fokus på især det moderne kvindeliv kan siges at have visse ting til fælles med Lotte Kaa Andersen. Endelig finder man i den danske forfatter Maria Gerhardts debutroman og kærlighedshistorie ”Der bor Hollywoodstjerner på vejen” fra 2014 en miljøbeskrivelse af den samme del af Nordsjælland, nemlig den rigeste del af Hellerup, som også er omdrejningspunktet i Lotte Kaa Andersens romaner.    

Bibliografi

Romaner

Kaa Andersen, Lotte: Hambros Allé 7-9-13. Turbine, 2015.
Kaa Andersen, Lotte: 100 dage. Rosinante, 2016.
Kaa Andersen, Lotte: Syv sind. Rosinante, 2018.

Om Lotte Kaa Andersen

Her kan du høre hende læse bidder af sin debutroman.
Rahbek, Birgitte: ”Livet er bare anderledes nord for København”. Berlingske Tidende, 2016-11-03.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lotte Kaa Andersen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Kaa Andersen, Lotte: Man kan også gå på røven i Hellerup. Alt for damerne, 2015-08-15.
Houman, Anette: Ny bog om Hellerups overklasse. Villabyerne 2015-08-18. Christensen, Jeppe Krogsgaard: ”Der er et kælderdyb i alle”. Berlingske Tidende, 2016-03-22.
Truelsen, Marie-Louise: Forfatter Lotte Kaa Andersen flyttede til Hellerup: Det var svært at leve op til alle idealerne. Alt for damerne, 2016-11-25.