Yu Hua
Foto: Forlaget Klim

Yu Hua

cand.mag. Troels Hughes Hansen, iBureauet/Dagbladet Information. 2017. Opdateret af Troels Hughes Hansen, Bureauet, marts 2020.
Top image group
Yu Hua
Foto: Forlaget Klim

Indledning

Kinesiske Yu Hua startede sin litterære løbebane som smal avantgardist, men fra omkring 1990’erne begyndte han at skrive en række stort anlagte krøniker, der med effektive greb og prunkløs realisme udlægger Kinas voldsomt tumultariske historie et par generationer tilbage i tiden. De voldsomme begivenheder under Kulturrevolutionen indtager en fremtrædende plads i flere af hans bøger, men det store historiske vingesus er altid meget konkret forankret i det enkelte menneskes lykke og lidelser. Hans forhold til den kinesiske statscensur har ikke altid været det mest hjertelige, men hans romaner er blandt de mest læste og udbredte i Kina.

47155312

Blå bog

Født: 3. april 1960 i Hangzhou.

Uddannelse: Tandlæge.

Debut: Shibasui Chumen Yuanxing. 1984.

Seneste udgivelse: En virkelighed. Korridor, 2019. (Xiànshí yī zhǒng). Oversat af Sidse Laugesen.

Inspiration: William Faulkner, Toni Morrison, Charles Dickens.

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det er tæt tåge, da jeg træder ud fra mit hummer og vrikker mig frem gennem den forladte, formløse by. Jeg er på vej til krematoriet. Krematoriet kalder de det nu, i gamle dage hed det bare ligbrændingshuset. Jeg har fået at vide, at jeg skal møde før klokken 9, og at jeg skal brændes klokken 9.30.”

”Den syvende dag”, s. 7.

Yu Hua blev født i 1960 i Hangzhou, som ligger i den østlige kinesiske provins Zhejiang. Hans første barndomsminder må have været kraftigt farvet af Kulturrevolutionen, der brød ud i fuldt flor i 1966 og nedsænkede store dele af Kina i politisk betinget vold og destruktiv afstandtagen til alt, hvad der havde noget med tradition og gammel skik at gøre.

Hua er med andre ord barn af en brydningstid, og i den forstand er hans egen biografi og skæbne uløseligt forbundet med Kinas historie. I et interview fra 2003 forklarer Yu Hua, at han opgav sit arbejde som tandlæge, fordi forfatterne under det kommunistiske regime virkede til at skulle arbejde meget mindre for den samme løn, som han kunne tjene ved at kigge ned i folks ækle munde dagen lang:

”Jeg havde set, at folk, som arbejdede ved kulturcentret, bare gik omkring i gaderne hele dagen. Så en dag spurgte jeg dem ’Hvorfor arbejder I ikke?’ De fortalte mig, at deres arbejde var at gå omkring i gaderne. Jeg tænkte ved mig selv ’Se, det er et job for mig.’ Jeg spurgte dem, hvordan jeg kunne starte ved kulturcentret. De sagde, at jeg skulle skrive romaner.” (Michael Standaert: Interview with Yu Hua. MCLC Ressource Center, 2003-08-30. Egen oversættelse).

Om denne beretning er sand eller ej, er selvfølgelig svært at sige, men sikkert er det i hvert fald, at Yu Hua midt i 1980’erne opgav sin stilling som tandlæge og begyndte at skrive. I starten knyttede han sig til en gruppe af avantgardister, der var inspirerede af lige dele europæisk modernisme og traditionel kinesisk fortællekunst.

Det store skift i Yu Huas forfatterskab fandt sted i midten af 1990’erne, hvor de formmæssige eksperimenter overlod pladsen til en ligefrem krønikeskrivning, der med mådeholden akkuratesse formåede at indfange store stræk af kinesisk historie i især de korte romaner ”Huozhe” (1993) (”At leve”, 2015) og ”Xu Sanguan mai xue ji” (1995) (”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”, 2016). I de senere år er Yu Hua som så mange andre kinesiske forfattere også kommet i klammeri med myndighedernes indskrænkende censur. Visse af hans skrifter er således forbudte i hans hjemland, mens mange andre læses i vid udstrækning og sælges i svimlende oplag.

At leve

”Fra barnsben var jeg uforbederlig, sådan sagde min far. Læreren sagde, jeg var et stykke råddent træ, umuligt at skære til. Når jeg nu tænker efter, havde de jo ret, men sådan tænkte jeg ikke dengang. Jeg har jo penge, tænkte jeg, jeg er familien Xus eneste røgelsespind, hvis jeg slukkes, er det slut med efterkommere.”

”At leve”, s. 18.

Yu Huas ”Huezhe” fra 1993 (”At leve”, 2015) er egentlig ikke en lang roman, men den strækker sig alligevel ubesværet over fire årtiers tumultarisk historie. Rammen om fortællingen udgøres af en unavngiven mand, der har reddet sig et godt sommerferiejob, hvor han skal drage rundt på landet for at indsamle folkeviser.

Undervejs møder han bonden Fugui, der driver på en okse af samme navn. Fugui fortæller om sin ungdoms eskapader, hvor han i en sanseløs rus formøbler familiens formue væk på terningespil og prostituerede. Dette skal dog vise sig at være held i uheld, da kommunisterne kommer til magten. Nye vinde blæser, og jordbesiddere er nu hovedfjenden, hvorfor den nye ejer af familiens jord bliver skaffet af vejen, og landet delt ud til bønderne.

52052246

Nu følger de katastrofale planøkonomiske eksperimenter, som i ideologiens navn kaster egnens bønder ud i den dybeste armod og hungersnød. Derefter bryder Kulturrevolutionen ud, og konstant udsættes Fuguis familie for historiens brutalitet. Familiemedlemmer dør omkring ham, ulykke følger på ulykke, og til sidst sidder den gamle mand altså tilbage som den eneste. Han ejer nu kun en okse, som han meget symbolsk har opkaldt efter sig selv, og sammen traver de frem og tilbage i markernes plovfurer.

I ”At leve” kæder Yu Hua et meget langt stræk af kinesisk historie sammen og lader alle knudepunkterne mødes i den ukuelige bonde Fugui. På den måde er romanen et svimlende historisk dokument, men samtidig gør valget af Fugui som hovedperson denne historie meget konkret. Historiens omskifteligheder opleves stærkere, når effekten føles gennem den indvirkning det får på en almindelig familie. ”At leve” tilbyder et eksempel på, hvordan store politiske omvæltninger har haft indvirkning på det levede liv, og Fuguis jævnhed gør ham let at identificere sig med. Perspektivet bliver på den led overvældende, når man tænker på de millioner af bønder, byboere, intellektuelle osv., der har måttet udholde skiftende regimers luner igennem det meste af et århundrede.

Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod

”Han lagde pengene i Xu Yulans hånd, og fortalte hende, at han havde solgt blod, og at han havde givet blodformand Li fem yuan som tak for hjælpen. Han sagde også, at nu havde de levet af majsvælling i syvoghalvtreds dage, og det kunne ikke blive ved sådan. Fra nu af skulle de have noget andet at spise en gang imellem. Han havde fået penge for at sælge blod.”

”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”, s. 135.

Som hos mange andre kinesiske forfattere, og især hos langt størstedelen af de kinesiske forfattere, der bliver oversat til det vestlige bogmarked, fylder tiden under formand Mao meget hos Yu Hua. Især Kulturrevolutionen i midten af 1960’erne, som var en af de mest tumultariske perioder i nyere kinesisk historie. I den forbindelse er ”Xu Sanguan mai xue ji”, 1995 (”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”, 2016) ingen undtagelse, men som i ”At leve” er det ikke så meget den store historie som det enkelte individ, der er det primære fokus i romanen.

Xu Sanguan arbejder på en silkefabrik, og som en art bijob sælger han undertiden sit blod på det lokale hospital. Modsat de ’svedpenge’, han tjener på fabrikken, skal ’blodpengene’ bruges på noget særligt, og sin første løn for blodet bruger han på at invitere den smukke Xu Yulan ud at spise for derefter at fri til hende. Hun tror egentlig, at hun skal giftes med den mere ansete He Xiaoyong, men da denne nægter, siger hun ja til Xu Sanguan.

52523451

Xu Sanguan og Xu Yulan får tre børn, men som tiden går, kan alle se, at den ældste søn Yile ikke ligner sin far, men derimod Xu Yulans tidligere flamme. Det viser sig, at He Xiaoyong rent faktisk havde fået sin vilje med Xu Yulan, før hun blev gift med Xu Sanguan, og Yile er altså hans barn.

Det er blot den første af en lang række sorger for Xu Sanguan, og i takt med at uoverskuelige problemer byder sig til, er han nødt til at sælge sit blod oftere og oftere for at skaffe penge.

Som i ”At leve” er det intime rum i familien skueplads for de politiske spændinger i samfundet udenfor. Under Kulturrevolutionen kommer dette bl.a. til udtryk i en art skueproces, som Xu Sanguan sammen med sine sønner fører mod sin egen kone, hvor hun under et væld af ydmygelser skal udøve ’selvkritik’. Igennem sådanne scener fremmaler Yu Hua kraftfulde billeder af absurditeten ved en politisk ideologi, når den føres konsekvent ud i livet og endda griber inden for hjemmets fire vægge. Det private rum er altid politisk og historisk, men samtidig er historien også altid personlig, intim, familiær.

 

Den syvende dag

”Så mødtes Muselille med en veninde, der havde en ægte iPhone 4S, og da hun sammenlignede sin nye iPhone med venindens, opdagede hun, at æblet var større på hendes egen telefon, og at den var betydeligt lettere. Det var faktisk kun skærmbilledet, der var okay klart. Hun forstod nu, at kæresten havde løjet for hende. Den nye iPhone 4S var en kopi, der ikke kunne have kostet mere end tusind yuan.”

”Den syvende dag”, s. 125.

Selvom store dele af Yu Huas forfatterskab orienterer sig mod tiden under formand Mao, er han også i høj grad en aktuel forfatter, der interesserer sig for nutidens Kina. I ”Diqi tian” fra 2013 (”Den syvende dag”, 2017) samler Hua således en række forskellige skæbner, der hver især har deres særegne historie at fortælle om det samfund, de har været en del af.

Handlingen udspiller sig i et mærkeligt efterliv, hvor hvileløse sjæle vandrer omkring som skeletter. De har endnu ikke fundet ro, for af forskellige grunde har de ikke fået en grav i den jordiske verden. Hovedpersonen Yang Fei er omkommet i en eksplosionsbrand på en restaurant. På sin vandring rundt i det mærkelige efterliv møder Yang Fei en lang række mennesker, som fortæller ham deres historie, og som på den måde bidrager til en mosaik over moderne kinesisk historie.

53294456

Det slidsomme arbejde i rismarken eller på fabrikken, hungersnøden og Kulturrevolutionen, der var vigtige dele af møblementet i Yu Huas romaner fra midten af 1990’erne, er i ”Den syvende dag” erstattet af iPhones og MacBooks. Den kapitalistiske markedsøkonomi står i fuldt flor, og i stedet for at dø af sult eller ideologisk afstraffelse, kaster folk sig nu ud fra shoppingcentre, fordi kæresten har købt dem en falsk iPhone 4S i stedet for en ægte.

Meget symbolsk er Yang Fei født på et tog, da hans mor fik veer og gik i fødsel på toilettet. Yang Fei faldt ned gennem hullet i gulvet og ud på skinnerne, hvor en sporarbejder fandt ham og opdrog ham som sin egen. Det buldrende tog bliver udnyttet som et kraftfuldt billede af Yu Hua på den moderne økonomi, og mange af de døde, som ikke har kunnet finde hvile i efterlivet, virker da også til at være blevet kastet af det kinesiske lyntog, som det banker blindt af sted ind i det nye årtusinde. De har ikke kunnet finde sig til rette i udviklingen, eller har troet, at de kunne tøjle og betvinge den, men er alligevel til sidst blevet kastet af.

En virkelighed

”Hun så noget glitre, noget, hun ikke vidste, hvad var, og gik hen mod døråbningen. Solskinnet faldt på hendes krop og gjorde hendes hænder skrækkeligt gule. Derpå så hun en gul klump ligge foran sig. Hun vidste stadig ikke, hvad det var, og gik ud ad døren, nærmede sig tøvende, og før hun havde forstået, at det var hendes eget barnebarn, havde hun set søen af blod. Hun fór sammen og styrtede tilbage til sit kammer.”

”En virkelighed”, s. 18-19.

I Yu Huas dystre fortælling ”Xiànshí yī zhǒng” fra 1988 (”En virkelighed”, 2019) bor de to brødre Shangang og Shanfeng sammen med deres gamle mor, deres koner og deres to børn. En dag, hvor de voksne er på arbejde, dræber Shangangs fireårige søn Shanfengs dreng, der ligger hjælpeløs i vuggen. Shanfeng dræber da Shangangs søn i et sadistisk strafferitual, og herfra hvirvles de to brødre ind i en drabelig voldsspiral. Shangang dræber Shanfeng, og staten henretter Shangang for brodermordet.

I lighed med flere af Yu Huas andre tekster balancerer ”En virkelighed” også ofte på kanten af det overnaturlige. Shangang besøger sin kone som spøgelse efter sin henrettelse, og måden, hvorpå han dræber sin bror, er mildt sagt aparte. Samtidig er der noget underligt søvngængeragtigt over både personernes handlinger og deres reaktioner på den gru, der omgiver dem. Tilsammen giver det fornemmelsen af et menneskeligt fællesskab, der er slået fuldstændig af led. Familierelationerne falder fra hinanden, hvilket i novellaen bliver symboliseret af den gamle bedstemor, der som familiens matriark konstant beklager sig over sine værkende knogler og rådnende indvolde. Hun går bogstavelig talt i opløsning i takt med familien.

47155312

Kulturrevolutionen fungerer ofte som voldeligt bagtæppe hos Yu Hua, men i ”En virkelighed” virker forfatteren samtidig interesseret i at prøve at indkredse noget alment menneskeligt.

I det afsluttende kapitel dissekeres Shangangs lig. Organer, øjne, muskler fjernes af forskellige specialister. Til sidst står kun skelettet tilbage. Dissektionen bliver til et billede på selve fortællingen, der har vist, hvordan det afpillede skelet fungerede som levende menneske, da det stadig havde sine muskler og sin hud. Forfatteren stiller sig på den måde an som en videnskabsmand, der undersøger den menneskelige natur og konkluderer, at vold og brutalitet må være et grundelement i enhver samfundsdannelse og et iboende træk i mennesket i en sådan grad, at selv fireårige springer ud som lystmordere i det øjeblik, de overlades til deres egne drifter.

Genrer og tematikker

I lighed med flere andre kinesiske forfattere, som oversættes til de europæiske sprog, læses Yu Hua i hovedsagen som en forfatter, der beskæftiger sig indgående og kritisk med kinesisk historie og nutidige samfundsforhold. Med andre ord er den nutidige kinesiske forfatter oftest interessant i en vestlig sammenhæng, hvis han eller hun er systemkritiker, dissident og i klammeri med myndighederne.

Yu Hua er som sagt ingen undtagelse, og hans bøgers afsøgning af det enkelte individ, der bliver knust under forskellige regimer og ideologier, har heller ikke været den kinesiske statscensurs yndlingslæsning.

Dog er Yu Hua meget mere end en hudfletter af samfundsforhold, og hans bøger åbner op mod mange andre horisonter end den rent politiske. Grundlæggende er fortællingen og fortællekunsten altid i højsædet. Hua har bevæget sig fra eksperimenterende prosa til en ligefrem fortællestil, der især kommer til udtryk i ”At leve” og ”Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod”. Disse romaner er fast forankrede i historiens omskiftelighed, men fælles for dem er, at det enkelte menneskes lidelser og indre konflikter er i fokus. Historien kommer altså til udtryk gennem den jævne mands sorger og glæder. Politisk er denne form dog også i det enkle forhold, at den store, officielle historie forlades til fordel for en mere nær og sanselig udlægning af de store begivenheder i kinesisk historie.

Det måske vigtigste og mest gennemgående tema hos Yu Hua er samspillet og sammenstødet mellem modernitet og tradition, mellem det nye og det gamle. Det kinesiske samfund har gennemgået ufattelige omvæltninger på kort tid og er gået fra bondesamfund til specialiseret og urban markedsøkonomi på blot et par årtier. Sådanne spring foregår aldrig uden konflikter mellem det nye og det gamle, og Yu Huas romanpersoner bærer alle denne konflikt i sig på den ene eller den anden måde. Hans bøger er i særlig grad optaget af det, der varer ved, når forandringens vinde blæser. De nærmenneskelige relationer, familien, kærligheden, sorgen; de eksistentielle og evige kategorier.

Beslægtede forfatterskaber

Kinas tumultariske og ofte voldsomme historie igennem det sidste århundrede synes naturligt nok at have præget flere generationer af forfattere. Yu Hua er da også oplagt at læse sammen med sine to ældre kolleger Mo Yan (f. 1955) og Gao Xingjian (f. 1940), der begge har modtaget den prestigefyldte Nobelpris i litteratur i henholdsvis 2012 og 2000. Både Yan og Xingjian beskæftiger sig indgående med tiden under Mao i deres bøger. Også her flettes det politiske og historiske sammen med personlige skæbner og fortællespor, men på det stilistiske plan befinder Yan og Xingjian sig begge et godt stykke fra Yu Huas ligefremme og til tider nærmest minimalistiske prosa.

Yu Huas interesse for de lange strøg og krønikefortællingen giver ham et naturligt slægtskab med et af hans store idoler, amerikaneren William Faulkner (1897-1962). Hua nævner selv Faulkner som inspiration i flere interviews, og hans romaner i det fiktive univers Yoknapatawpha kan sagtens ses som en model for Yu Huas egne livtag med krønikeskrivning. Faulkner skaber i disse romaner et litterært rum med rod i de amerikanske sydstater, og inden for det rum lader han mange generationers skæbne udfolde sig over lange stræk. På den måde får den langstrakte historie også udtryk hos Faulkner gennem skarpt optegnede og komplekse romanfigurer.

Yu Huas korte og præcise sætninger leder også tankerne hen mod den stærke amerikanske tradition for minimalisme, som den kommer til udtryk hos især forfattere som Ernest Hemingway (1899-1961) og Raymond Carver (1938-1988). Der er slet ikke den samme rolige sentimentalitet på spil hos Carver og Hemingway, men det er svært ikke at fornemme indflydelsen fra de to forfatteres omfattende arbejde med at skabe korte sætninger, der lader meget mere ane, end der umiddelbart står på linjerne.

Bibliografi

Romaner

Hua, Yu: At leve. Klim, 2015. (Huezhe, 1993). Oversat af Anne Wedell-Wedellsborg.
Hua, Yu: Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod. Klim, 2016. (Xu Sanguan mai xue ji, 1995). Oversat af Sidse Laugesen.
Hua, Yu: Zaixiyuzhong Huhan. 2003.
Hua, Yu: Xiongdi. 2005.
Hua, Yu: Den syvende dag. Klim, 2017. (Diqi tian, 2013). Oversat af Sidse Laugesen.
Hua, Yu: Brødre. Klim, 2019. (Xiongdì). Oversat af Sidse Laugesen.
Hua, Yu: En virkelighed. Korridor, 2019. (Xiànshí yī zhǒng). Oversat af Sidse Laugesen.

Andet

Hua, Yu: Shibasui Chumen Yuanxing. 1984.
Hua, Yu: Xianshi yizhong. 1988.
Hua, Yu: Wangshi yu xingfa. 1989.
Hua, Yu: Shi shi ru yan. 2003.
Hua, Yu: China in Ten Words. Pantheon, 2011. (Shi ge cihui li de Zhongguo, oversat til engelsk af Allan Barr).
Hua, Yu: Boy in the Twilight. Pantheon, 2014. (Huanghun li de nanhai, samling af noveller oversat til engelsk af Allan Barr).
Hua, Yu: Wo men sheng huo zai ju da de cha ju. 2015.
Hua, Yu: Kina i ti ord. Klim, 2019. (Shige cihui li de Zhongguo). Oversat af Anne Wedell-Wedellsborg. Essays.

Om forfatterskabet

Links

Kinesisk hjemmeside på engelsk. Oversigt over Yu Huas værker i engelsk oversættelse samt links til forskellige artikler fra aviser og dagblade.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

MCLC Ressource Center, 2003-08-30.