Kazuo Ishiguro

Kazuo Ishiguro er født i 1954 i Nagasaki i Japan, men som femårig flyttede han med sin familie til Surrey i England. I dag er han engelsk statsborger. Hans første to romaner foregår i Japan, men det er et imaginært Japan, som Ishiguro selv beskriver det, for han vendte først tilbage til fødelandet i 1989.

I England havde han igennem sin barndom og ungdom skabt sig et stærkt billede af dette andet land, hjemlandet, som han følte et følelsesmæssigt bånd til. Debutromanen ”De fjerne blå bjerge” (”A Pale View of the Hills”, 1982) blev skrevet som en specialeafhandling i creative writing fra East Anglia University og handler om den midaldrende kvinde Etsuko, der lever i England og tænker tilbage på sin ungdom i Japan.

Ishiguros far var en berømt dybhavsforsker, som den engelske regering hentede til England for at foretage research. Det foregik dybt inde i skovene i Surrey, og Ishiguro er stadig ikke helt klar over, hvad farens arbejde bestod i. Ishiguro mener, at hans forhold til England er meget påvirket af at have været et japansk barn, der er opdraget i en japansk familie. For ham er England stadig et meget mytologisk sted. Hans familie var ikke optaget af at assimilere sig, for det var altid meningen, at de ville rejse tilbage til Japan næste år – det skete bare aldrig.

I virkeligheden ville Ishiguro være rockstjerne, og som femtenårig begyndte han at skrive sangtekster. Hvilket han stadig gør, nu dog mere i den jazzede afdeling. Han har blandt andet skrevet tekster til jazzsangerinden Stacey Kent og deres fælles album, ”Breakfast on the Morning Tram”. ”Jeg så egentlig mig selv som en eller anden musikertype, men så kom der et tidspunkt i mit liv, hvor det gik op for mig: det her er jo faktisk slet ikke mig. Jeg er slet ikke så glamourøs. Jeg er et af de der mennesker med fløjlsjakker med lapper på albuerne. Det var lidt af et nederlag,” siger Ishiguro selv. (Kate Kellaway: I used to see myself as a musician. But really, I’m one of those people with corduroy jackets and elbow patches. The Guardian, 2015-03-15. Egen oversættelse).

Ishiguro skriver ud over bøger og sangtekster også filmmanuskripter. Han bor i London med sin skotske kone, og sammen har de en voksen datter.

”The Remains of the Day” fra 1989 (”Resten af dagen”, 1994) er skrevet i løbet af fire ugers ’crash’, som Kazuo Ishiguro selv betegner det – en periode, hvor han isolerede sig fuldstændig på sit kontor, arbejdede fra klokken 9 til klokken 22.30 hver dag, mandag til lørdag, uden at tage telefonen eller besvare post. Det strikse regime skulle effektivisere hans skrivning, men endte også med at gøre den fiktive verden, han skrev sig ind i, mere levende end den virkelige.

I løbet af blot fire uger havde Ishiguro hele skelettet til romanen om butleren Stevens, dog oven på flere måneders research i gamle, engelske herskabshuse, i udenrigspolitik i mellemkrigsårene og gamle rejsebøger fra forskellige engelske egne.

53628354

I ”Resten af dagen” ser Butleren Stevens tilbage på et langt liv som ansat hos et af de fornemme godser i Storbritannien, Darlington Hall. Da vi møder ham i 1956, er han oppe i årene og skal, vel nok første gang nogensinde, på ferie – en lille biltur rundt i Vestengland i sin arbejdsgivers smukke gamle Ford. Turen falder sammen med modtagelsen af et brev fra en gammel kollega, miss Kenton, som Stevens ikke har hørt fra, siden hun for en del år siden forlod Darlington Hall.

Mens Stevens kører gennem idylliske, små landsbyer, forstyrres han konstant af minderne om gamle dage på Darlington Hall, hvor han lagde hele sin sjæl i professionen som butler for den gamle Lord Darlington. Det at være butler var ikke blot et arbejde, men noget langt mere ophøjet, der handlede om værdighed og professionalisme, og Stevens forsøgte altid at leve op til idealet om at være en fortræffelig butler, der optrådte i kulisserne og adlød herskabets mindste vink. Men på denne biltur melder tvivlen sig pludselig. For havde Lord Darlington altid ret, selv i tiden inden Anden Verdenskrig, hvor han i kraft af sine mange kontakter forsøgte at blande sig i relationerne mellem England og Tyskland, eller var han i virkeligheden nazi-sympatisør? Og forholdet til miss Kenton, der dengang arbejdede på godset som husbestyrerinde, hvorfor har han svært ved at slippe det?

Bogen blev i 1994 filmatiseret med Anthony Hopkins og Emma Thompson i rollerne som Stevens og miss Kenton.