sofie jama
Foto: Politikens forlag

Sofie Jama

cand.mag. Astrid Sandvad Kudahl, Bureauet. Marts, 2019.
Top image group
sofie jama
Foto: Politikens forlag

Indledning

Djinner, drømme, lyster og traumer. Dansk-somaliske Sofie Jama skriver ærligt og levende om den somaliske kultur og erfaring. Både den, der har udspillet sig i årtier på sletterne i det østlige Somalia, hvor hun som barn levede en nomadetilværelse, og den, man finder i det somaliske miljø i Danmark, som hun blev en del af som krigsflygtning og teenager i 1990’erne. I debutromanen ”Et andet menneske, et andet liv” fletter hun egne og andres erfaringer med krig og flugt sammen til en skæbnesvanger fortælling om at høre til og skabe sin egen identitet.

48196004

Blå bog

Født: 16. april 1982, Buro, Somalia.

Uddannelse: Kulturformidling og arabisk sprog, Aarhus Universitet, 2012.

Debut: Et andet menneske, et andet liv. Politikens Forlag, 2019.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Den nordiske mands hævn. Politikens Forlag, 2020.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det er så mange år siden og alligevel ikke særlig langt væk. Det var i et andet land i en anden tid. En lille pige blev stor på alt for kort tid. Jeg ligner en voksen kvinde og opfører mig sådan. Jeg smiler og forsøger at passe ind, fordi jeg ikke kan gøre andet. Også til livet i Danmark er jeg blevet omskåret af nødvendighed. Men fortiden klæber til nutiden som honning eller tjære, umulig at fjerne.”


”Et andet menneske, et andet liv”, s. 12.

Sofie Jama (f. 1982) er født i Somalia, hvor hun boede de første 14 år af sit liv. Hendes mor arbejdede som pædagog og lærer, faren som dommer og siden borgmester. Opvæksten var præget af usikkerhed, og da borgerkrigen i Somalia brød ud i 1990, førte den derfor ikke kun dårlige men også gode ting med sig for Sofie Jama: ”Min barndom var ret dysfunktionel. Med vold og elendighed, ikke omkring os, men derhjemme. Min mor og far kunne ikke enes. Men så startede krigen, og så var det nogle andre ting, de fokuserede på: nærvær og kærlighed. De blev gode venner, og det gik rigtig godt for dem. De begyndte at have et kærlighedsforhold til hinanden – de begyndte endda at grine, kan jeg huske.” (Bo Søndergaard: Sofie Jama tog sin krop og sit liv tilbage. Politiken, 2019-01-12). Men krigen gjorde også familien hjemløs, faren forsvandt og sammen med sin mor og søskende flygtede Sofie Jama ud til det østlige Somalias sletter, hvor hun levede en nomadetilværelse og blandt andet arbejdede som gedehyrde. Efterfølgende flygtede familien til Etiopien og siden Danmark, hvor de ankom til Aalborg, da Sofie Jama var 14 år. Her kom hun i skole for første gang, først i en klasse for tosprogede børn, siden på efterskolen Brøruphus ved Skanderborg. Efterskoleopholdet fik stor betydning for hende. Her kendte kun ganske få til hendes baggrund, fortæller hun: ”Jeg undlod i en periode at fortælle om min fortid, da jeg ikke ville pakkes ind i vat længere. Jeg ville have, at mine omgivelser skulle stille krav til mig, og jeg var så træt af at være en stakkels krigsflygtning, som ingen forventede noget særligt af.” (Anna Raaby Ravn: Nomadefortælleren. Weekendavisen, 2019-01-11).

Under efterskoleopholdet tilbragte Sofie Jama ofte eftermiddagene på det lokale bibliotek, hvor hun søgte viden om dansk historie og kultur. Her fik hun øjnene op for, hvad litteratur kan: ”Jeg ville lære det hele, og det var bibliotekaren i Skanderborg, der sørgede for min integration. Det var også her, jeg fik en slags litterær dannelse og opdagede, at romanen som form kunne rumme også de voldsomt komplekse og usammenhængende fortællinger.” (Anna Raaby Ravn: Nomadefortælleren. Weekendavisen, 2019-01-11).

I mange år skrev Sofie Jama tekster for sig selv, som et slags personligt helle sideløbende med sin integration i Danmark, fortæller hun: ”Der var hele tiden noget, der nagede, jeg hvilede aldrig rigtigt i mig selv. Og det var selvfølgelig spøgelserne, minderne og traumerne, der lå – jeg fik aldrig nogensinde sjælero. Og dér fandt jeg litteraturen, fortællingen, som et hjørne, jeg kunne trække mig tilbage i.” (Michelle From Hoxer: Sofie vil gøre op med tabu: 'Omskårede kvinder kan også have lyst til sex'. DR, 2019-01-18).

Sofie Jama har en uddannelse i kulturformidling og arabisk sprog fra Aarhus Universitet og arbejder ved siden af sit forfatterskab som tolk for de danske myndigheder. Hun har desuden skrevet kronikker for Dagbladet Information.

I 2019 debuterede Sofie Jama som romanforfatter med ”Et andet menneske, et andet liv”.

Et andet menneske, et andet liv

”Vores rødder er ikke et underjordisk netværk ligesom træernes. Vi er ikke bundet fast til et fysisk sted. Vi har fødder og kan flytte os, hvor de har rødder og må blive. Men selvfølgelig har vi også vores rødder, usynlige forgreninger af mennesker, sprog, relationer, steder, minder, tanker, følelser og drømme, der lever i vores indre, og som vi skal kigge ind i og ud fra, så længe vi er til. De rødder kan man ikke løbe fra uden at blive gal, Baraka. De vil altid følge med dig.”

”Et andet menneske, et andet liv”, s. 129.

I Sofie Jamas debutroman ”Et andet menneske, et andet liv” (2019) ser hovedkarakteren og romanens jeg-fortæller Baraka tilbage på sit liv. Hun er født og opvokset i Somalia i begyndelsen af 1990’erne, men bor nu som ung voksen på Nørrebro i København. Herfra beretter hun om sin opvækst med en fraværende, krigstraumatiseret og khat-påvirket far, og en mor, der sideløbende med krigens hærgen opbygger et had til Baraka og dennes spirende seksualitet og religiøsitet.

Borgerkrigen i Somalia gør livet farligt for familien, og Baraka flygter med sin mor og søskende først ud til landets østlige sletter, hvor de lever en nomadetilværelse, og siden til Danmark.

I Danmark møder teenageren Baraka den ældre og jødiske Esther, der selv kom til Danmark som ung efter et ophold i en KZ-lejr. De to kvinder udvikler et venskab, hvor de deler deres erfaringer med at skabe sig en ny identitet blandt fremmede.

Igennem sit arbejde i Røde Kors møder den voksne Baraka drengen Umar. Han er en uledsaget og statsløs palæstinensisk flygtning flygtet fra borgerkrigen i Syrien. Da Umar forsvinder, søger Baraka råd hos Esther. Efter flere måneders søgen dukker Umar op igen, og det viser sig, at Umars farfar er Esthers søn, som hun måtte efterlade i Palæstina under den første arabisk-israelske krig. Esther dør og når aldrig at møde Umar. I stedet har hun testamenteret sin arv til Baraka, der beslutter at blive Umars officielle værge.

Ind i mellem Barakas, Umars og Esthers fortællinger fletter romanen historiske detaljer om borgerkrigen i 1990’ernes Somalia, 2010’ernes krig i Syrien, Anden Verdenskrigs holocaust samt den første arabisk-israelske krig i 1948. Sproget er sansemættet og stilen nærmest poetisk, selv når det er emner som krig og de traumer, de efterlader karaktererne med, der beskrives. Tematisk kredser romanen om krig og flugt, og den måde, det kan mærke mennesker for livet. Spørgsmål om identitet og tilhørsforhold er centrale, herunder også religionens rolle som identitetsmarkør. Sideløbende er den kvindelige seksualitet et centralt tema, der foldes ud gennem både Barakas og Esthers oplevelser af seksuelt begær og lyst men også den skam, de oplever eller føler, de burde opleve.

Genrer og tematikker

Identitet og tilhørsforhold er et gennemgående tema i Sofie Jamas forfatterskab. I ”Et andet menneske, et andet liv” er Baraka så ivrig efter at slippe fri af sine somaliske rødder, at hun flygter fra sin familie og skifter navn til Maria. På samme måde har den jødiske Esther et halvt århundrede tidligere skiftet identitet til danske Rosa. Frigjort fra de fordomme, der følger med at være flygtning, jøde, somalier, muslim, oplever de begge en ny form for frihed. Men fortiden haler ind på dem, og de begynder at søge tilbage til deres rødder.

Religion spiller her en rolle som identitetsmarkør, og det kommer blandt andet til udtryk i Baraka og hendes mors omskiftelige forhold til de islamiske leveregler. Efter ankomsten til Danmark begynder Baraka, til sin mors fortrydelse, at bære niqab og besøge den lokale moske. Siden smider hun niqaben, nu også til morens fortrydelse. Religionen går således fra at være noget, Baraka søger tilflugt i og gemmer sig bag, til noget, hun flygter fra.

”Et andet menneske, et andet liv” er ikke selvbiografisk men trækker alligevel på Sofie Jamas egne erfaringer. I et interview med Politiken reflekterer hun over, hvad det betyder at flygte fra sin fortid: ”Det har sine omkostninger at fjerne sin fortid. Man bliver fremmed over for hinanden, og man bliver fremmedgjort. Jeg var blevet til noget andet, men du kan ikke fjerne fortiden. Jo mere du prøver at vaske den af, jo mere bliver du klistret til – ligesom med tjære eller honning. Jeg kæmpede imod i mange år, indtil jeg indså det. Så blev jeg et helt menneske.” (Bo Søndergaard: Sofie Jama tog sin krop og sit liv tilbage. Politiken, 2019-01-12).

Jamas debut behandler også den aktuelle situation med flygtninge i Danmark og Europa, men her fortalt fra flygtningens synsvinkel. Om dette fortællermæssige valg har Sofie Jama sagt: ”For mig har det været vigtigt at fange og fortælle historier fra flygtningeperspektivet, dem vi ikke taler om og ikke ved, hvem er. De bliver måske omtalt som tal, en trussel, en byrde, men vi ved egentlig ikke, hvem de er. Men hvis vi nu tager det her menneske op til overfladen, hvor det kan fortælle sin historie, så skaber det også empati hos læseren.” (Michelle From Hoxer: Sofie vil gøre op med tabu: 'Omskårede kvinder kan også have lyst til sex'. DR, 2019-01-18).

Den kvindelige seksualitet er ligeledes central i ”Et andet menneske, et andet liv”. Især den muslimske kvindes seksualitet beskrives gennem Baraka. Hun er omskåret, sådan som det er skik i Somalia, men omskæringen, der skulle dæmpe hendes seksuelle lyster, har ikke den tilsigtede effekt, og romanen igennem oplever hun en stor seksuel lyst. Om den omskårne og muslimske kvindes seksualitet siger Sofie Jama: ”Jeg har researchet rigtig, rigtig meget, og der findes kun litteratur om omskæring, der fortæller, hvor forfærdeligt det er, og alt er lukket og slukket. Men det andet findes også, så det er bare for at skabe nuancer, jeg skriver om det.” (Michelle From Hoxer: Sofie vil gøre op med tabu: 'Omskårede kvinder kan også have lyst til sex'. DR, 2019-01-18).

Beslægtede forfatterskaber

Med sine beskrivelser af det somaliske miljø i Danmark skriver Sofie Jama sig ind i en række af danske forfattere med ikke-vestlig baggrund, som behandler forældregenerationens møde med det danske samfund. Men hvor forfattere som Yahya Hassan, Sara Omar og Geeti Amiri ofte også optræder som samfundsdebattører, ønsker Sofie Jama ikke at deltage i den offentlige debat: ”Jeg vil ikke være nogens mangfoldige indspark eller den islamkritiske stemme, der skal bekræfte stereotype fordomme. Og den her roman er ikke et debatindlæg, men et forsøg på at skabe et rum til forståelse og fordomsfri nysgerrighed på tværs af typiske kasser og forudindtagede perspektiver,” har hun sagt i et interview. (Anna Raaby Ravn: Nomadefortælleren. Weekendavisen, 2019-01-11).

Litterært og tematisk findes der da også flere ligheder mellem Sofie Jamas forfatterskab og en række internationale forfattere, heriblandt britisk-indiske Salman Rushdie, som i sin roman ”Skam” (1983) skriver om migrationen som en nomadetilværelse og belyser den rodløshed og skam, det kan have til følge. Det samme gør fransk-marokkanske Tahar Ben Jelloun i sin roman ”Hjem” (2010). Her er det især problemerne med at tilpasse sig det nye land, der belyses. Også fransk-iranske Marjane Satrapi skriver om at falde til og skille sig ud i et nyt land i tegneserien ”Persepolis” (2000), her set i et teenageperspektiv som det, man også finder hos Sofie Jamas karakter Baraka. Endeligt er den libyske forfatter Ibrahim al-Konis beskrivelser af nomadelivet i ørkenen, sådan som det kommer til udtryk i hans roman ”Blod af sten” (2005) stilmæssigt og tematisk ganske lig Sofie Jamas beskrivelser af tilværelsen på de somaliske sletter. Hos begge forfattere står naturens kræfter, mytiske figurer og troen på en allestedsnærværende gud centralt i deres beskrivelser af livet som nomade.

Bibliografi

Jama, Sofie: Et andet menneske, et andet liv. Politikens Forlag, 2018.
Jama, Sofie: Den nordiske mands hævn. Politikens Forlag, 2020.

Om forfatteren

Information, 2018-02-19.
Sofie Jama har til Dagbladet Information skrevet flere kronikker om sin egen integration og det somaliske miljø i Danmark.
Information, 2018-04-13.
Sofie Jama har til Dagbladet Information skrevet flere kronikker om sin egen integration og det somaliske miljø i Danmark.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Sofie Jama

Kilder citeret i portrættet

Ravn, Anna Raaby: Nomadefortælleren. Weekendavisen, 2019-01-11.