Foto: Ukendt / Ritzau Scanpix

Tove Meyer

cand.mag. Felix Rothstein, Bureauet, oktober 2020.
Top image group
Foto: Ukendt / Ritzau Scanpix

Indledning

Tove Meyer er en markant, men ofte overset, skikkelse i moderne dansk lyrik. Hendes smalle forfatterskab – kun seks digtsamlinger på mere end 30 år – rummer kosmiske følelser og store erkendelser i et inderligt og personligt udtryk, der både spænder over symbolistisk inspiration og modernistisk formsprog. Gennem hele forfatterskabet løber en stærk naturlyrisk strøm, ligesom både erotiske og religiøse motiver er vigtige. Men Tove Meyers liv var også plaget af psykisk sygdom, og i længere perioder var hun ofte indlagt. Kort efter sin sidste indlæggelse i 1972 begik hun selvmord.

53148751

 

Blå bog

Født: 1. juli 1913 i Birkerød.
Død: 14. januar 1972 i Virum.

Uddannelse: Mellemskoleeksamen, 1928. Herefter var hun på husholdningsskole og i gartnerlære.

Debut: Guds Palet, 1935.

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1969.

Seneste udgivelse: Skygger paa Jorden + ekstra digte. Gladiator, 2017.

Inspiration: Gustaf Munch-Petersen, J.P. Jacobsen, Edith Södergran, Bodil Bech, Hulda Lütken, Paul la Cour, Helge Rode, Johannes Jørgensen.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Yderst på klinten: / stilhedens havgus-fortætning / rede til fald / om en grøn finger / pegende mod rummet, og dér / de spredte hæse råb / fra usynlige vagtposter. // Dybt nede / skred i rall. I havets bug / en murrende optakt / og nu / dråbernes trommehvirvler / på dens spilede skind. // Fisken springer / med opkrænget gab. En / voksende hvirvel, sort / om offerstenen – / Og rummet klippes op / af lysets saks. // Blodsols smelten – / Og nu / de stigende huggende skrigs / rasende crescendo / ud af blæstgrønt lys, af / blåhvidt ler – / Ud af sammenhæng vi / aner / ikke ser – ”
”Havoffer”, s. 45-46.

Tove Margaret Meyer blev født i Birkerød i Nordsjælland i 1913 som datter af en grosserer i medicinalvarer og voksede op i en herskabsvilla i Søllerød. Hun tog sin mellemskoleeksamen i 1928 og var også både på husholdningsskole og i gartnerlære. Som ung begyndte hun at male og skrive digte og debuterede allerede i en alder af 22 år med samlingen ”Guds Palet”, som hun dedikerede til sit ungdomsforbillede, den symbolistiske digter Helge Rode.

Tove Meyers forfatterskab er forholdsvist beskedent i omfang og tæller i alt seks digtsamlinger, der udkom med flere års mellemrum fordelt over fire årtier. Men for Tove Meyer var det digteriske arbejde konstant, og hun så digteren som én, der ”udvider Livsfornemmelsen” med sine tekster og hun skrev om digterens rolle, at ”Det er Digtersjælens Privilegium at se Støvet forvandle sig til Guld, at se Blomsten, den ubestandige, bøje sit Hoved i Graad og vandre paa Maanestraalens spinkle Sølvbro mod Himlen saa undrende som et Barn og saa frejdig som en Gud.” (Paul Nakskov: Mit mørke Dit lys. Requiem for Tiden og Havet. En bog om Tove Meyers digtning. Odense Universitetsforlag, 2000. s. 129).

I sommeren 1950 mødte Tove Meyer litteraten Paul Nakskov på deres fælles arbejdsplads i redaktionen af ”Vor Tids Leksikon.” Det blev en stor forelskelse, og parret blev i 1952 gift. Paul Nakskov redigerede i 1969 et tematisk orienteret udvalg af Tove Meyers digte, der udkom under titlen ”Tiden og havet. Digte 1935-1967”, og samme år modtog hun Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. I 2000 udgav Paul Nakskov desuden monografien ”Mit mørke Dit lys. Requiem for tiden og havet. En bog om Tove Meyers digtning”, der rummer grundige og omsorgsfulde læsninger i forfatterskabet.

Fra sin ungdom og senere i sit voksenliv kæmpede Tove Meyer med psykisk sygdom, bl.a. angstanfald og anoreksi, og var i længere perioder indlagt. I 1972 begik hun selvmord, da hun druknede sig i Brededammen nær sit hjem ved Lyngby i Nordsjælland.

Skygger paa Jorden

”Jeg sidder heroppe bag Ruden / og ser en Nat falde paa. / Der skimrer bag sortnede Gavle / en Stribe af Sendagens Blaa. // Med Skyggehænder staar Natten / og famler langs Gavlenes Sten. / Mod Himlen peger tungsindig / en sort og bladribbet Gren. // En Ufredshaand sled i Hjærtet / et Saar som aldrig blev lægt / Og Natten hviler paa Jorden / tung som en Blycentnervægt.”
”Skygger paa Jorden”, s. 53.

Tove Meyers tredje digtsamling ”Skygger paa Jorden” udkom i 1943 midt under Anden Verdenskrig, og titlens skygger kan læses som krigens ”ufredsskygger”. Men, som forfatteren Asger Schnack skriver i sit efterskrift til genudgivelsen af digtsamlingen i 2017, ”når der tales om aktuelle forhold som landflygtighed og krig, er det også indre sjælsfænomener, det handler om.” (Asger Schnack: Efterord til 'Skygger paa Jorden'. Gladiator, 2017. s. 100). Skyggerne i Tove Meyers digte er først og fremmest et udtryk for en opfattelse af tilværelsen som en skyggeverden, der (med inspiration fra Platons ”Hulelignelse”) dækker for den egentlige – eller måske snarere åndelige – verden, som mennesket skal lære at se.

I ”Skygger paa Jorden” afløser et surrealistisk præget billedsprog den symbolistiske (og ofte lidt arkaiske) tone, der kendetegner Tove Meyers to første bøger ”Guds Palet” og ”Efter Regn”, og flere af digtene er karakteriseret af sarte farver (snehvidt, nymånesølv) og fine, musikalske klange i både rene rim og bogstavrim.

53886620

Teksternes jeg søger ofte naturen (særligt havet er et tilbagevendende symbol) og søger i netop naturen svar, men en splittelse mellem det ideelle og det sansede gennemtrænger flere af digtene. Skyggerne er, som Asger Schnack påpeger, ”digterjegets personlige skygge, som et billede på en indre, udspaltet 'mørk' side af sindet, der forfølger det lyse jeg.” (Asger Schnack: Efterord til 'Skygger paa Jorden'. Gladiator, 2017. s. 100-101).

Bogen har da også to hovedafdelinger, der bærer titlerne ”Riget indeni” og ”Skygger paa Jorden”: På den ene side det indre liv og på den anden side den ydre verden. Og forestillingen om, at der findes noget bag ved er ligeså gennemtrængende som fornemmelsen af, at der også findes noget i verden.

Asger Schnack skriver at ”Skygger paa Jorden” ikke ”står i midten, men før midten” af forfatterskabet. Og man fornemmer da også, hvordan Tove Meyer her – f.eks. i et digt som ”Strengen, den rene – er ved at indkredse den særlige stil og det ”brudte metrum,” som kendetegner de modernistisk orienterede digtsamlinger ”Havoffer” og ”Brudlinier”, som afslutter forfatterskabet (Asger Schnack: Efterord til 'Skygger paa Jorden'. Gladiator, 2017. s. 103).