Cecil Bødker er en af Danmarks mest læste børnebogsforfattere, og flere generationer af børn vil kunne huske deres første møde med Silas eller Jerutte fra Ræverød på et af landets skolebiblioteker. Forfatterskabet spænder dog vidt og har også afstikkere til poesi, noveller og romaner rettet mod et voksent publikum. Bødker er oversat til adskillige sprog, og flere af hendes bøger er blevet filmatiseret. Et centralt tema hos Cecil Bødker er barnets plads og stræben efter frihed til at være sig selv i en ofte brutal og undertrykkende voksen verden.
55107637
Blå bog
Født: 27. marts 1927 i Fredericia.
Død: 19. april 2020.
Uddannelse: Sølvsmed.
Debut: Luseblomster. Arena, 1955. Digte.
Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1968. Egholtprisen, 1983. Boghandlernes Gyldne Laurbær, 1984. Søren Gyldendal-Prisen, 1987. Ragna Sidens litteraturpris for kvinder, 1988. Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1992. Dansk Forfatterforenings Jubilæumspris, 1996. Det Danske Akademis Store Pris, 1998. Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 2001. LOs Kulturpris, 2002. Henrik Pontoppidans Mindefond, 2004.
Seneste udgivelse: Inheritance : selected poems. Spuyten Duyvil, 2018. Digte.
Inspiration: Frederick Marryat, Jules Verne.
Videoklip
Torben Weinreich fortæller om 50-året for moderne dansk børnelitteratur