annette herzog
Foto: Rosinante & Co.

Annette Herzog

cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2014. Opdateret 2015.
Top image group
annette herzog
Foto: Rosinante & Co.
Main image
Herzog, Annette
Foto: Rosinante & Co.

Indledning

Den første kærlighed, en violinspillende barnemorder og en skoleinspektør-datende mor. Annette Herzog er kommet vidt omkring siden debuten i 2000. Hun har skrevet mere end 30 børne- og ungdomsbøger, der spænder over så forskellige genrer som isnende gys, graphic novels og en Orla-prisnomineret pigebogsserie.

Et af de gennemgående temaer i Annette Herzogs forfatterskab er det udsatte barn. Ikke nødvendigvis socialt udsat, men et barn som mangler en voksen at støtte sig til og derfor må skabe sig orden eller identitet på egen hånd.

 

54118376

Blå bog

Født: 1960 i Grossbeeren i det tidligere Østtyskland.

Uddannelse: Tolk og oversætter fra universitetet i Greifswald. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2002.

Debut: Man ved aldrig med Emilie. Forum, 2000.

Litteraturpriser: Ping-prisen 2015 for Pssst! (sammen med Katrine Clante). Nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, 2017.

Seneste udgivelse:  Piratbarn har ikke længere brug for sin sut. Høst & Søn, 2020. Illustrator: Pernille Lykkegård.

Inspiration: Ole Lund Kirkegaard, Hanne Kvist og Kim Fupz Aakeson.

Artikel type
boern

Baggrund

”Sikke noget forfærdeligt møg! Far er flyttet med alle sine ting i vores bil, og mor står i køkkenet og græder. Det gør min storesøster også, og så kan jeg heller ikke lade være. Det gør man vist, når ens far er flyttet.”
”Mor græder”, s. 2.

Annette Herzog blev født i 1960 og voksede op i en lille tysk landsby, Grossbeeren, der ligger i det tidligere Østtyskland.

Allerede som barn spillede litteratur en stor rolle i Annette Herzogs liv, og hun havde tidligt en drøm om selv at blive forfatter. Om dette siger hun: ”Jeg har altid læst mange bøger, allerede som barn. Inden jeg kunne læse, brugte jeg mange timer på at se på billedbøger, og inden da har min far altid læst eventyr for mig. Så jeg er vokset op med historier og bøger. Jeg skrev også digte og bøger, mens jeg var mellem 9 og 13 år gammel. Ud over et digt, der udkom i en avis, blev de selvfølgelig aldrig udgivet, men ønsket har altid været der.” (Palles gavebod).

I første omgang blev det dog kun ved drømmen, og Annette Herzog læste i stedet dansk og engelsk ved universitetet i Greifswald, hvor hun uddannede sig til tolk.

Efter Berlinmurens fald flyttede Annette Herzog i 1991 til Danmark med sin familie. Her arbejdede hun som oversætter for WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og Det Europæiske Miljøagentur. Oprindeligt skulle opholdet i Danmark kun have været midlertidigt, men familien endte med at bosætte sig permanent i København.

I 2000 debuterede Annette Herzog med bogen ”Man ved aldrig med Emilie”, der oprindeligt var et bidrag til en børnebogskonkurrence udskrevet af forlaget Forum. Samme år blev hun optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur, hvorfra hun dimitterede i 2002.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed, der udover børne- og ungdomsbøger tæller radiohørespil og teatermanuskripter, afholder Annette Herzog skriveworkshops og foredrag på skoler og biblioteker.

Annette Herzog er bosiddende på Østerbro i København og har fire børn.

I brøndens mørke

”Jeg kunne været løbet. Jeg havde lyst til at løbe. Ansigtet fra mine mareridt stod to skridt fra mig. Jeg ville været løbet, men mine ben nægtede.”
”I brøndens mørke”, s. 157.

I 2005 udkom Annette Herzogs ”I brøndens mørke”, der handler om tvillingerne Viktor og Jakob. Hele deres liv har de hørt historien om dengang Viktor som 1-årig blev væk på en sommerferie i Jylland. Kun ved et tilfælde blev han senere fundet på bunden af en dyb brønd, hvor brønddækslet på mystisk vis var lagt hen over hullet.

Ingen ved, hvordan Viktor endte på bunden af brønden, og selv husker Viktor intet. Eller det vil sige næsten intet. Viktor synes nemlig, at han kan huske et kvindeansigt med tætsiddende øjne, der kiggede ned på ham i mørket.

12 år senere bliver Viktor og Jakob inviteret med på ferie af deres ven Sammy. De skal bo hos Sammys farfar i den lille flække Hulsmose - den samme by hvor Viktor i sin tid forsvandt.

25627288

Da de ankommer til Hulsmose, indleder de sammen med nabopigen Pia jagten på den mystiske kvinde. Langsomt, og med hjælp fra Sammys farfar i matematiske gåder, kommer børnene på sporet af sandheden om, hvad der skete den sommer for længe siden. Men det er farligt at rippe op i fortiden, og under overfladen begynder gammel, glemt ondskab at stikke hovedet frem. Måske var Viktor ikke det eneste forsvundne barn? Måske var han bare det eneste, der blev fundet?

Genremæssigt er ”I brøndens mørke”  en gyser. Forfatteren benytter sig af forskellige virkemidler, der er kendetegnende for genren f.eks. cliff hangere, der efterlader læseren på toppen af handlingens spændingskurve ved et kapitels afslutning.

Endvidere skifter fortællevinklen gennem hele bogen mellem Viktor, Jakob og den mystiske kvinde. Særligt brugen af kvinden som fortæller medvirker til at intensivere spændingsniveauet i fortællingen. Læseren får indblik i hendes tanker, følelser og historie, hvilket giver en øget forståelse af, hvorfor hun handler, som hun gør. Men man får som læser også viden hvad der venter børnene af uhyggelige oplevelser, endnu inden de selv ved det. Gyset opleves derfor så meget desto stærkere.

Mor græder

””Det hele er helt forkert,” siger jeg til Signe. ”En mor skal ikke græde. En mor skal trøste sine børn, når de græder.” Jeg prøver at græde lidt, men jeg holder op igen. Det er ikke sjovt at blive trøstet af en, der selv græder endnu mere.”
”Mor græder”, s. 5.

Annette Herzogs billedbog ”Mor græder” udkom i 2008 og er illustreret i farver af Kamilla Wichmann.

Rune og Signes far er flyttet. Han har pakket alle sine ting og kører på første side ud af historien i en stor bil. Men savnet efter far bliver, og Rune, Signe og mor græder og græder og græder.

Det er værst med mor, for hun kan slet ikke holde op igen, og Rune og Signe prøver forgæves at muntre hende op. De synger for hende, de trøster, de laver gaver til hende – smukke øreringe, solbriller og armbånd, men intet kan få tårestrømmen til at stoppe. Ikke førend Signe strikker en ny og meget kort nederdel til mor.

27549586

Da mor lidt tøvende hopper i nederdelen, sker forvandlingen. Langt om længe holder hun holder op med at græde. Mor smiler endda. Også selvom hendes cykel er punkteret og køen i supermarkedet er lang. Hun smiler faktisk så meget, at andre, særligt mænd, også bemærker det. Eller er det måske snarere den korte nederdel, de lægger mærke til?

Rammen for fortællingen om Rune, Signe og deres grædende mor er forældrenes skilsmisse. Fortællingen er spændt ud mellem to punkter: fars flytning som en afslutning og mors genfundne gode humør som en ny begyndelse. Ind i mellem skildres selve sorgprocessen som en overgang fra én tilstand til en anden. I dette tilfælde fra en familie der bor sammen til en familie, der bor to forskellige steder.

Set gennem jeg-fortælleren Runes øjne får læseren indblik i, hvordan de tre tilbageblevne, mor, Signe og Rune prøver at håndtere savnet, sorgen og afmagten. Og ikke mindst hvordan de kommer ud på den anden side.

Emma-serien

”Jeg havde aldrig gået hånd i hånd med en dreng før, og nu gik jeg her hånd i hånd med Fardin! Jeg følte mig ligeså vægtløs som snefnuggene, der dalede sagte ned. Det var mærkeligt at se mine ben tage ganske almindelige skridt. Dansede jeg ikke? Det føltes ellers sådan.”
”Drenge, kys og kolde fødder”, s. 134.

Serien om pigen Emma består indtil nu af seks bind: ”Drenge, lus og løse tænder” (2009), ”Drenge, rod og røde ører” (2010), ”Drenge, kys og kolde fødder” (2012), ”Drenge, hulk og hemmeligheder” (2013), ”Drenge, knas og konfirmander”  (2014) og og ”Drenge, suk og spanske gloser” (2014). Bøgerne kan læses separat, selvom de indgår i en serie.

Seriens hovedperson er pigen Emma. Da læseren møder hende første gang, er hun 12 år gammel. Emmas verden er netop blevet vendt på hovedet, og hendes liv er noget rod. Hendes mor og far skal skilles, for Emmas far har forelsket sig i en af sine studerende. Det betyder også, at familiens hus skal sælges, og at Emma måske skal flytte væk fra sine bedste veninder Ida og Jessica.

Emma er vred og ked af det og har egentlig kun lyst til at dele det med Fardin, som hun er hemmeligt forelsket i. Men Fardin har kysset med klassens populære pige, Cecilia og lader til at have glemt alt om Emma. Jalousien får overhånd, og før Emma ved af det, har hun i vrede og afmagt både skubbet Fardin fra sig og rodet sig ud i kidnapningen af en hund.

50618366

I de følgende bind bliver Emma forelsket i en anden dreng end Fardin, hun hacker sin mors netdatingprofil, bliver uvenner med Ida og Jessica, holder en fest uden hendes forældre ved det og så møder hun sin fars nye kæreste.

Fortællestemmen er en jegfortæller, hvilket betyder, at læseren bliver en slags fortrolig for Emma. Man får et særligt indblik i hendes tanker, følelser og motiver; et indblik som selv hendes bedste veninder Ida og Jessica ikke har. For eksempel ved læseren, at Emma har mødtes hemmeligt med Fardin, længe inden han bliver kærester med Cecilia og man forstår derfor også, hvorfor Emma bliver såret.

Tematisk kredser serien om venskaber, kærlighed, mobning, gruppepres og klassedynamik. Med andre ord hvor svært det er at finde ud af hvem man er, og hvor man hører til når man er teenager.

Pssst!

”Da jeg gik i nulte, syntes jeg, at dem fra femte nærmest var voksne. Nu går jeg selv i femte, men jeg er jo slet ikke voksen. Dengang glædede jeg mig altid, til det var mig, der var noget. Men nu er jeg bare forvirret.”
”Pssst!”, s. 21.

”Pssst!” udkom i 2013 og er en tegnet roman, en såkaldt graphic novel. Den er et samarbejde mellem Annette Herzog, der har stået for tekstdelen og Katrine Clante, der har stået for billedsiden. Bogen vandt i 2015 Ping-prisen for bedste børne/ungdomstegneserie.

Viola er 12 år og står med et ben i både barndommens og i voksenlivets land. Det er et forvirrende sted, hvor man skal finde ud af, hvem man er, og hvad livet er for en størrelse. Viola flakser mellem de to tilstande. Det ene øjeblik er hun et lille barn, der har brug for de voksnes støtte og hjælp og det næste en ung kvinde, der kan klare sig selv.

Det gennemgående billede på Violas tilstand er sommerfuglelarvens forvandling. Sommerfuglelarven spinder en puppe om sig selv, og indeni nedbrydes den fuldstændig til en flydende masse. Ud af denne masse dannes en smuk sommerfugl, der forlader puppen og flyver ud i verden.  

I 12 afsnit skildres livet i ’puppen’, som Viola oplever det. Samlet set fremstår ”Pssst!” som en dagbogsoptegnelse, hvor hun filosoferer og grubler over livet, kærligheden, døden og venskaber. Skal man f.eks. følge de populære piger i klassen på bekostning af andre venskaber? Læseren får indblik i Violas mange overvejelser gennem hendes samtaler med andre og gennem hendes indre dialog.

29891877

Katrine Clantes illustrationer er enkle og holdt i afdæmpede farver. De veksler mellem det klassiske tegneserieformat, hvor handlingen udspiller sig over flere ruder og collager, hvor forskellige elementer kombineres: glansbilleder, afrevne kladdehæftesider og klistermærker.

Illustrationerne anvendes på flere forskellige måder i forhold til teksten. Dels understøtter de teksten og skildrer det beskrevne, dels tjener særligt collagedelen som et billede på Violas mylder af tanker, følelser og indtryk. Endelig udbygger illustrationerne betydningen af teksten, f.eks. når en illustration viser Viola med store, blødende sår på knæene og en væltet cykel i baggrunden, og teksten lyder: ”Nogle gange hader jeg rød.”

”Pssst!” er en klassisk fortælling om det at blive voksen, en såkaldt ’coming of age’-fortælling, hvor Viola udforsker det at være sig selv. Ikke sin mors datter eller sin fars pige, men et selvstændigt individ med egne meninger og erfaringer.

Hjertestorm/Stormhjerte

”Hjælp! Jeg tror jeg er blevet forelsket! Eller hvorfor kan jeg ikke længere tænke normalt? Jeg har altid syntes, Viola var sød, men på idrætsdagen i går skete der noget helt nyt.”

”Hjertestorm/Stormhjerte”, s. 8.

I 2016 udkom ”Hjertestorm/Stormhjerte”, der er en selvstændig fortsættelse af ”Pssst!” fra 2013. Bogen er ligesom sin forgænger en graphic novel, der er blevet til i tæt samarbejde mellem forfatter Annette Herzog og de to illustratorer Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi.

Viola er blevet 14 år og teenager. Hun er forelsket i drengen Storm fra klassen, men ved ikke hvad hun skal stille op med alle de nye følelser, tanker og fysiske forandringer, der vælter ind over hende. Afstanden mellem jublende lykkelig og sønderknust er forsvindende lille, og Viola bevæger sig gennem fortællingen ind og ud af de to tilstande.

For hvad skal man stille op, når Storm virker sød og interesseret, men bagefter opfører sig afvisende og kysser med en anden pige til klassefesten? Viola ved det ikke, og de råd hun får af sin veninde Flora og af sin livskloge mormor lader heller ikke til at give hende noget svar.

52503213

Storm har det også svært. Han er forelsket i Viola, men kommer hele tiden til at gøre noget forkert. Som for eksempel at kysse en anden pige til klassefesten. Over for sine venner spiller Storm den seje, der har styr på alt det med piger og sex, men i virkeligheden er han ligeså usikker som alle andre. Han ved slet ikke, hvordan han skal få fortalt Viola, hvad han føler.

Storm og Violas forelskelse er som en indviklet knude, men efter en strandtur med klassen følges de hjem og pludselig er det, som om knuden løsnes. De aftaler at mødes, samme sted, næste dag, med et brev til den anden.

”Hjertestorm/Stormhjerte” har to fortællespor. Hvis man læser bogen fra den ene side, får man fortællingen set gennem Violas øjne, og læser man bogen fra den anden side, følger man fortællingen set fra Storms perspektiv. De forskellige synsvinkler understøttes af illustrationerne, der er lavet af hver deres illustrator. Rasmus Bregnhøi har givet Storms fortælling et visuelt udtryk, mens Katrine Clante har gjort det samme for Violas fortælling. Således markeres fortællestemmens skifte for læseren, ikke kun i ord, men også i billeder.

 

Genrer og tematikker

Annette Herzog har siden sin debut i 2000 skrevet over 30 bøger for børn og unge. Hendes forfatterskab dækker over en bred vifte af genrer fra pigebogs-serien om Emma, over gysere som ”I brøndens mørke” og ”Edderkoppemanden”, til ”Pssst!”, der er en graphic novel.

Selv forklarer hun sit forfatterskabs bredde således: “Jeg skriver mange slags bøger: Billedbøger til de mindste, letlæsningsbøger til dem, der er begyndt at læse selv. Jeg elsker at skrive højtlæsningsbøger og tror, at mange dygtige læsere også selv kan læse dem. Og så skriver jeg romaner til de større børn, nogle af dem serier. Desuden er jeg en meget nysgerrig person og vil hele tiden prøve noget nyt. Derfor har jeg ikke specialiseret mig på noget, for eksempel realisme eller phantasy, men skriver mange forskellige slags bøger. Nogle af mine historier handler om alvorlige emner som krig eller at være flygtning. Jeg har skrevet uhyggelige bøger, pigeromaner, drengeromaner, bøger, der handler om at miste eller savne nogen, poetiske og spændende bøger ...” (Annette Herzog: Hvad jeg skriver og hvorfor. annetteherzog.com).

Tematisk skildrer Annette Herzog ofte børn, der står alene i en form for krisesituation. I billedbogen ”Mor græder” drejer det sig for eksempel om, hvordan børn ikke kun håndterer deres egen sorg, men også deres forældres, oven på en skilsmisse. I bogen ”Noras drøm” er krisen mere ekstrem, da den skildrer en piges ensomme kamp for overlevelse i et efterkrigslandskab. Og endelig skildrer Annette Herzog i serien om pigen Emma og i den grafiske novelle ”Pssst!” den mest almindelige form for krise, nemlig overgangen fra barn til voksen.

Et andet gennemgående træk er, at de voksne ikke er entydigt stabile pejlemærker for børnene. De kan enten være helt fraværende som i ”Noras drøm”, de kan være handlingslammede af sorg som i ”Mor græder”, de kan være tvetydige og psykotiske som i ”I brøndens mørke” og endelig kan de have affærer og komme til at stikke en lussing i afmagt, som det er tilfældet i serien om Emma.

 

Beslægtede forfatterskaber

Annette Herzogs forfatterskab er omfangsrigt, både hvad angår titler og genrer. Derfor man også drage paralleller til forskellige forfatterskaber, der deler nogle af de tematikker, Annette Herzog i sit forfatterskab beskæftiger sig med.

Henrik Nilaus har skrevet ”Pinligt!-serien” om pigen Ditte og hendes pinlige familie. Serien minder på mange måder om Annette Herzogs Emma-serie. Ditte er teenager og står midt imellem barndom og voksenliv. Læseren følger hendes tanker, oplevelser og overvejelser om det at forlade familien og de trygge rammer for et friere, men også mere skræmmende liv på efterskole.

Men selvom de to serier har mange fællestræk, er der en væsentlig forskel. Henrik Nilaus benytter sig af humor, når han skildrer problematikkerne forbundet med det at være teenager, mens Annette Herzog i høj grad afholder sig fra dette og i stedet sætter følelsernes alvor i centrum.

Gyseren ”I brøndens mørke” udmærker sig ved at være blottet for overnaturlige elementer. Der er ingen zombier, varulve eller vampyrer, blot et sygt menneske, som båret af tvangstanker tager livet af børn. Den slags gysere til børn findes der ikke mange af, men en af de få, der kommer tæt på er Oscar K. og Rasmus Bregnhøis graphic novel-serie om Lilith i underverdenen.

Seriens hovedpersoner er den blinde pige Lilith, der har synske evner og drengen Schniff, der er stukket af fra et drengehjem. I første bind ”Lille miss Nobody” bliver Schniff Liliths øjne, da en mystisk ambulance kører hendes førerhund ihjel. Da de vil begrave hunden, støder de på et kvindelig. Sammen forsøger det umage par at stykke sammen, hvem kvinden var og hvem der slog hende ihjel.

I seriens andet bind ”M” er en gal barnemorder på fri fod, og Lilith og Schniff må igen forsøge at få retfærdigheden til at ske fyldest i en verden, hvor de rige og respekterede borgere er mere lige for loven end de fattige og socialt udsatte.

 

Bibliografi

Billedbøger

Herzog, Annette:
Monsterbørnehaven. Forum, 2003.
Herzog, Annette:
En sandwich med 10 lag. Høst & Søn, 2006.
Herzog, Annette:
Mor græder. Forlaget Klematis, 2008.
Herzog, Annette:
Flyvere på himlen. Høst & Søn, 2008.
Herzog, Annette:
Næste gang du rejser. Turbine, 2011.
Herzog, Annette:
Boltreleg. Turbine, 2011.
Herzog, Annette:
En sprække i tapetet. Turbine, 2013.
Herzog, Annette: Når et monsterbarn savner sin bamse. Kunstner: Maja Bohn. Turbine, 2017.
Herzog, Annette: Mimis drømmejul. Lamberth, 2018. (Mimi Schaf träumt von Weinachten, 2018). Kunstner: Marina Krämer ; oversætter: Lena Lamberth.
Herzog, Annette: Piratbarn har ikke længere brug for sin sut. Høst & Søn, 2020. Illustrator: Pernille Lykkegård.

Børnebøger

Herzog, Annette:
Man ved aldrig med Emilie. Forum, 2000.
Herzog, Annette:
Tre af samme slags. Forum, 2001.
Herzog, Annette:
Noras drøm. Modtryk, 2005.
Herzog, Annette:
En elefant på vej til Tutu Killa. Forum, 2005.
Herzog, Annette:
Dødsvagten. Forum, 2005.
Herzog, Annette:
Det sorte bjerg. Høst & Søn, 2007.
Herzog, Annette:
Hjertehuset. ABC Forlag, 2009.
Herzog, Annette:
Hårde tider for Mr. Vam. ABC Forlag, 2009.
Herzog, Annette:
Edderkoppemanden. Gyldendal, 2009.
Herzog, Annette:
Diamanthulen. Gyldendal, 2009.
Herzog, Annette:
Dragen med jerntungen. Høst & Søn, 2010.
Herzog, Annette:
Kaptajn i morfars have. Gyldendal, 2010.
Herzog, Annette:
En forhekset vinter. Klematis, 2011.
Herzog, Annette:
Koks i computeren. Turbine, 2011.
Herzog, Annette:
Skygger i tågen. Gyldendal, 2011.
Herzog, Annette:
Spøgelseshotellet. Turbine, 2013.
Herzog, Annette:
Hekseri forbudt. Klematis, 2014. 2. del af: En forhekset vinter.
Herzog, Annette:
Kattens familie. Turbine, 2014.

Ungdomsbøger

Herzog, Annette:
Ludomir Morgenhår. Forum, 2003.
Herzog, Annette:
I brøndens mørke. Høst & Søn, 2005.
Herzog, Annette:
Mysli, myg og ondt i hjertet. Høst & Søn, 2006.
Herzog, Annette:
Drenge, lus og løse tænder. Høst & Søn, 2009.
Herzog, Annette:
Drenge, rod og røde ører. Høst & Søn, 2010.
Herzog, Annette:
Drenge, kys og kolde fødder. Høst & Søn, 2012.
Herzog, Annette:
Drenge, hulk og hemmeligheder. Høst & Søn, 2013.
Herzog, Annette:
Drenge, knas & konfirmander. Høst, 2014.
Herzog, Annette:
Drenge, suk og spanske gloser. Høst & Søn, 2014.

Graphic novel

Herzog, Annette:
Pssst! Høst & Søn, 2013.
Herzog, Annette: Hjertestorm. Høst, 2016. Illustrationer: Rasmus Bregnhøi. 2. del af Psst!.
Indeholder også: Stormhjerte.

Om forfatterskabet

Web

Her kan du læse mere om forfatteren, kommende projekter og seneste udgivelser.
Nummer 9, 2013-04-04.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Annette Herzog

Kilder citeret i portrættet

Interview

Annette Herzog: Lidt om mig selv.