Ida Holmegaard
Foto: Sarah Michelle Riisager / Gyldendal

Ida Holmegaard

cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Opdateret i 2017 og april 2020.
Top image group
Ida Holmegaard
Foto: Sarah Michelle Riisager / Gyldendal
Main image
Ida Holmegaard
Foto: Viktoria Wendel Skousen

Indledning

Ida Holmegaard skriver poetisk og præcist, og uanset genre har hun en særlig evne til at formidle et eksplosivt menneskeligt indre. Debutromanen ”Emma Emma” fra 2015 er fuld af lys, farver, natur og realistiske steder, mens ”Graceland” fra 2017 er fuld af fravær, savn og noget førkatastrofisk. ”Look” fra 2020 er genremæssigt frigjort og fremstår som et essayistisk patchwork af refleksioner, erindringer, analyser og læsninger, der især omhandler tøj og kønsidentitet. Holmegaard har sans for komposition og sprog og kan forvandle såvel små bevægelser fra hverdagen som filosofiske tankerækker til kunst.

47717264

 

 

Blå bog

Født: 25. februar i 1990 på Frederiksberg.

Uddannelse: Uddannet fra Forfatterskolen i 2013.

Debut: Emma Emma. Gladiator, 2015.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Look. Rosinante, 2020. Læsninger.

Inspiration:Sylvia Plath, Judith Hermann, Thomas Mann og Lorrie Moore har alle skrevet bøger, som har inspireret mig meget, og som jeg bliver ved med at vende tilbage til.”

 

 

 

 

Ida Holmegaard - Forfatterskolens Afgangsoplæsning 2013

Artikel type
voksne

Baggrund

”Der er noget desorienterende, næsten uhyggeligt ved at blive tilbage, når halvdelen af byens beboere, og mange af dem, jeg kender, tager på ferie, og børnene i lejligheden nedenunder ikke længere står tidligt op og slår med deres legoklodser på radiatoren og rørene. Tiden er holdt op med at gå og er blevet til ét stort blødt og uformeligt nu, der hæver og hæver som en gærdej i varmen.”
”Emma Emma”, s. 13.

Ida Holmegaard er født den 25. februar i 1990 på Frederiksberg, og hun er vokset op i Brønshøj. Hun har gået på Forfatterskolen fra 2011 til 2013 og debuterede med romanen ”Emma Emma” som 25-årig i 2015. At gå på Forfatterskolen har for Holmegaard først og fremmest været en mulighed for at lade sig opsluge af ord og sætninger. I to år har hun kunnet hellige sig at skrive og læse tekster – noget hun ser som ”et stort privilegie”. Tiden på Forfatterskolen har samtidig lært hende, at man aldrig kan stille alle tilfreds. Mens hun gik på skolen, skrev hun mest helt korte tekster med korte og præcise sætninger, men efter sin afgang var det, som om hun fik mere luft. Hun fortæller: ”da jeg blev færdig med skolen var det, som om jeg fik en tredje lunge, jeg kunne trække vejret med, så der pludselig var mere plads til at holde teksten åben. Jeg begyndte simpelthen at skrive lange sætninger.” (Lisa Garsdal: Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09). De lange sætninger blev til debutromanen ”Emma Emma”.

Ida Holmegaard henter inspiration mange steder: ”Selvfølgelig i høj grad fra de bøger jeg læser, og fra scener i film, som har særlige detaljer eller en særlig stemning, fra rejser eller indkøbsture i netto eller fra et besøg hos en ven, som så har en eller anden underlig lampe, der så, flere år efter besøget, ender i en tekst (lampen altså).” (Maria Roslev: Interview til Forfatterweb, september 2015).

Film er ikke kun inspiration for hendes litterære tekster. Hun anmelder også film i magasinet ATLAS. Hun har desuden været underviser på Herlev Ungdomsskole, og hos Fiktionsklubben på Københavns Hovedbibliotek og på litteraturlinjen på Krabbesholm Højskole.

I dag bor forfatteren i et bofællesskab i København. 

Emma Emma

”Roserne i rosenbedet neden for terrassen blomstrer. Det må være anden blomstring, eller tredje, de gentager sig selv. Bonderoserne er sprunget ud. Emma Emma, jeg gentager navnet med skiftende betoninger, ”Emma,” spørger jeg i stuen, ”er du ude i redskabsskuret?” Det er tilfredsstillende, at vi hele tiden bliver lidt væk for hinanden og finde hinanden igen på den lille tæt, bevoksede sommerhusgrund.”
”Emma Emma”, s. 75-76.

Det er sommer. Den tid på året, hvor de fleste slapper af og falder til ro, men det gælder ikke Ida Holmegaards hovedperson Agnes i debutromanen ”Emma Emma” fra 2015. Hun kan ikke sove og bliver stadig mere urolig i varmen, hvor alt blomstrer og lyser og flyder mere og mere over. Både tiden og venindeforholdet til Emma gærer.

Emma er lige kommet hjem fra et studieophold i London og bor midlertidigt i Agnes’ lejlighed. Sammen er de til stede i sommerens uendelige nu. De bader, drikker vin, spiser kage med glasur og hænger ud med Anton, som Agnes har noget kørende med. De tager i sommerhus, og hele tiden bare vokser Agnes’ kærlighed til Emma. Venindernes erotiske tiltrækning beskrives uden lesbiske erkendelser, men alligevel er det tydeligt, at noget forandrer sig imellem dem.

Mod slutningen af både romanen og sommeren flytter Emma ud igen. Hun skal videre med studierne og livet, mens Agnes ikke umiddelbart er på vej noget sted hen. Agnes er en drømmer, og hun er optaget af frodige og farverige blomster. Hun dvæler ved havet, tilfældige mønstre og Emmas hud. Det giver en sanselig og poetisk roman, hvor farver, former, natur og krop står centralt.

51878337

Den korte roman har ikke et egentlig plot. Det er sproget og de tematiske undersøgelser, der er fortællingens drivkraft. Derfor slutter bogen heller ikke med en forløsning, så det står ikke klart for læseren, hvad der egentlig er sket mellem de to piger. Det udramatiske går igen i alle romanens episoder, og det virker som en bevidst strategi fra forfatterens side at holde sig til realistiske betragtninger og beskrivelser, der ikke fortolker karakterernes handlinger og følelser. Man kan sige, at dramaet sker i relationernes og handlingernes små forskydninger. Det er de små skift i stemninger mellem mennesker, der er i centrum.

Igennem Agnes sætter Holmegaard også fokus på ferietiden som et altopslugende nu over for den ”normale” tid – den, hvor pligter og faste tidspunkter fylder. Erindringer, venskaber, unge kvinders spejlen sig i hinanden og det erotiske er ligeledes væsentlige temaer i ”Emma Emma”. Romanen er en realistisk jeg-fortælling, men til trods for en tydelig hovedperson er romanen ikke et psykologisk portræt af en ung kvinde. Det er snarere en undersøgelse af pigeflokken eller venskabets natur.

Graceland

”Love me tender, det bløde, det flødeagtige, er det det, der er beroligende ved Elvis, tænker hun. Eller er det bare det, at så mange mennesker elsker ham i forvejen. Aldrig bliver det muligt at adskille det vamle og det hellige, tænker Sylvia. Aldrig helt. Hun ved det, hun har jo spillet med i den forfærdelige julekalender.”
”Graceland”, s. 53.

I Ida Holmegaards anden roman ”Graceland” fra 2017 drives handlingen ikke af spændende begivenheder. Det er i karakterernes indre, at dramaet udspiller sig. Tidsligt udfolder fortællingen sig over en eftermiddag to dage før juleaften. Det giver mindelser til Virginia Woolfs ”Mrs. Dalloway”, der også kun strækker sig over en dag, og som i den springes der i ”Graceland” også fra person til person. Læseren bevæger sig således fra Daisy på 12, der er alene hjemme og venter på sin familie, over Sylvia, hendes mor, der er på vej hjem til København fra Randers efter sin optræden i en opsætning af ”Hvem er bange for Virginia Woolf” og til Daisys 12 år ældre bror Theo, der er på vej hjem fra New York efter et halvt års studier og et par romancer med to fyre.

53073379

Karaktererne har hver et kapitel. De to første er fortalt i tredje person, mens romanens sidste og længste har Theo som jeg-fortæller. Trods tre forskellige bevidstheder kredser romanen om de samme temaer: fravær, afsked, livets flygtighed, længsel, forelskelse og angst.

Holmegaard adskiller de tre stemmer i sproget: Daisys ængstelige ventetanker suppleres af billeder, der passer til barndommen. Det hedder f.eks., at den tidlige eftermiddag ”sidder midt i dagen som et par løse fortænder” (s. 10), og sommerlyset er ”lækkert som det lys, der står om en slushice” (s. 27). Sylvias tone er mere bitter, og man får fornemmelsen af en ulmende livskrise. Theos stemme er på en gang søgende, melankolsk og morsom. Han er både i færd med at opdage sig selv og den anden, elskeren.

Katastrofen lurer i hele romanen, men den indtræffer aldrig. Det får ”Graceland” til at fremstå som en uendelig optakt, mens Holmegaards nøgterne og formfuldendte sprog gør romanen til en veldrejet skildring af tankestrømme i forskellige aldre.

Look

”Jeg har altid vidst: Det er noget rod med køn. Rodet er mit, og jeg må selv passe det. For andre vil det måske bare ligne skrald. Jeg har altid vidst: Jeg er tiltrukket af mænd, og jeg er det samme som dem, den samme slags, det er svært at komme det nærmere. Kjolerne, de høje hæle, det er det, der føles mest som drag. Der er ikke noget galt med drag, drag er dejligt ... ”
”Look”, s. 147.

Ida Holmegaards tredje udgivelse ”Look” fra 2020 handler om tøj, om at klæde sig på og ud, om mode, tekstiler og tøjproduktion, og især om hvordan det tøj, vi tager på, bliver læst af omverdenen. Den handler om et jeg, der udforsker kønnet og gennem teksten mere og mere ophæver gængse opfattelser af det binære køn, om et jeg, der leder efter det rigtige udtryk, det rigtige billede, der kan beskrive kønsidentiteten. Den handler om at blive stresssyg, om et arbejde, der kræver alt for meget, om et kærlighedsforhold og om et skriveophold i London. Og så handler den om at læse litteratur, om tøj i litteraturen og dets betydning for kønsopfattelsen.

47717264

Ida Holmegaards sprog er præcist og billedrigt, reflekterende og flygtigt, og det passer godt til den tankestrøm, som bogen fremstår som. Stilen er essayistisk. Det vil sige undersøgende og funderende, og teksten består af både oplevelser, erindringer, refleksioner, læsninger, filosofiske tanker, poetiske betragtninger og analyser. Indholdet er også delvist selvbiografisk, men at kalde bogen en autofiktion ville være at tvinge den ned i en alt for snæver kategori. Og netop snævre kategorier synes forfatteren at ville udfordre og ophæve, både når det gælder genre og køn.

Udover teksten indeholder Ida Holmegaards bog også en række fotografier af stof og tekstiler. Det er nærbilleder af stoffer, der synliggør håndværket gemt i tøjet. Vævninger, syninger, broderier osv. bliver tydelige og er med til at minde os om, at tøjet er blevet lavet af nogen. Den påmindelse passer godt til det spor i teksten, der handler om de etiske og politiske problematikker, der også knytter sig til tøjproduktion. Samtidig bliver fotografierne et smukt og konkret billede på bogens tekst, der som tøjet, er et patchwork af forskelligt stof.

Forfatteren er en både skarp og indsigtsfuld tøj- og litteraturlæser, der ikke er bange for at ophæve grænser, hverken i indhold eller form.

På forsiden af bogen står der ”læsninger”, og det skal forstås i bred forstand. ”Look” er læsninger af tøj, køn og litteratur, set med en forfatters nysgerrige og ikke fordømmende blik.

Genrer og tematikker

”Emma Emma” er en realistisk roman om en ung pige, der er ved at gå i opløsning i en hed sommer, mens hun forelsker sig i sin veninde. Trods det homoerotiske tema byder romanen ikke på hverken lesbiske erkendelser eller andre formulerede bekendelser af seksualitet. Det erotiske og kærligheden beskrives mere som noget flydende, der gør, at Agnes sagtens både kan elske Anton og Emma, uden at hun behøver at bekende sig til en bestemt seksualitet.

Forfatterens ærinde har da også været noget andet. Det er gruppedynamikken, flokken, hun vil undersøge, så selvom hun selvfølgelig er optaget af Emma og Agnes’ relation, er romanens andre piger lige så væsentlige. Selv siger forfatteren om dette motiv: ”Men der er flere unge kvinder med i bogen end de to - Sophy, Juliane og den fraværende Linea, ligesom Anton jo også går ud og ind af billedet - for jeg har været endnu mere optaget af et andet motiv: Unge kvinder i flok og flokke i det hele taget.” (Lisa Garsdal: Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09).

Således giver romanen en skildring af flere piger og en enkelt dreng og deres indbyrdes relationer og forhold. Det er ikke individet, og hvordan det kan træde ud af flokken for at realisere sig selv, der er i fokus. Det er en undersøgelse af pigernes indbyrdes relation, hvor de spejler og påvirker hinanden, deler tøj og læbestift og udveksler minder og erfaringer. Det er det grænseløse og anonyme ved at være en del af en flok, forfatteren belyser. Selv siger hun, at hun undersøger kvindeflokken: ”Fra et sted hvor man kan være udskiftelig med hinanden og måske ikke kan skelne sig selv fra de andre. Hvilket kan være helt vildt fascinerende, fordi man er befriet fra en jegtyngde og i stedet har en fællesskabsfølelse. Men samtidig skræmmende fordi det bærer en vis anonymitet i sig - man kunne jo forsvinde i mængden.” (Lisa Garsdal: Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09).

Tematisk kredser ”Emma Emma” også om tiden – sommerferiens tid, som er løsrevet hverdagens faste rammer. Hverken sommerferietid eller tid, der styres af pligter, beskrives som ideelle tider. De undersøges, uden at der gives klare svar. Tiden er i det hele taget en vanskelig størrelse, som Agnes også siger i romanen: ”Hvad angår min fremtid, synes den mest af alt at bestå af tid, og den har jeg meget svært ved at finde ud af, hvordan fungerer.” (s. 104).

Et andet fremtrædende træk ved Ida Holmegaards debutroman er sproget. Der er noget næsten lystfyldt over det – både i de realistiske beskrivelser af blomster og kager og i de overraskende sprogbilleder. Realismen, den visuelle prosa og de overraskende sprogbilleder kendetegner også Holmegaards tekstbidrag til Forfatterskolens afgangsantologi 2013. I den korte tekst ”Citroner, Appelsiner, Kop og Rose” skriver Holmegaard om et jeg, der cykler i byen, køber ind i et supermarked og mødes med en ung mand ved navn Yan. Teksten er ikke en sammenhængende fortælling, men punktnedslag i et forår, hvor jeg’et forelsker sig. I korte, præcise sætninger indfanger Holmegaard også her varmen, lyset, blomster og tingenes mønstre.  

Beslægtede forfatterskaber

Ida Holmegaard fremhæver selv lighederne med David Foster Wallace og Lorrie Moores forfatterskaber. Hun siger: ”Deres karakterer forvilder sig tit ind i et lokkende ferieunivers, der så bliver til en slags forlystelsesørken, de ikke rigtig kan slippe ud af igen.” (Anna Raaby Ravn: ”Ferien er en skrøbelig tilstand”. Information, 2015-08-22). Holmegaards sommerunivers er ligeledes fuld af lyst og melankoli, som kan sidestilles med forlystelsesørkenen. Agnes oplever en sommer, der dels er en evighed af nutid, hvor vin og lethed styrer, dels ender med tab af kærlighed.

Holmegaards undersøgelse af flokken, særligt det typisk kvindelige i en flokdynamik, kan minde om Hanne Højgaard Viemoses undersøgelse i debuten ”Hannah” (2011) af, hvad der afgør en kvindes kvindelighed. Begge forfattere skriver om kvinder, der forelsker sig i hinanden, uden at det gør romanerne til formulerede bekendelser af seksualitet. De fortæller begge historier fra et kvindeligt jeg, hvor en fortælling udfoldes uden tydelig begyndelse og slutning. En kronologisk forankring i tid og rum er ikke bærende. Det er sproget, sansninger og realistiske observationer. Sprogligt adskiller de to forfatteres debutromaner sig dog fra hinanden. Højgaard Viemoses tone er rå. Hendes fortæller er både sjov og barsk, og hun bruger en del aussie-slang. Holmegaards sprog er poetisk og stiliseret iblandet en del overraskende sproglige billeder. Perspektivet i de to romaner er også forskelligt. Selvom Hanne Højgaard Viemoses kvindelige jeg indgår i flere grupper, undersøger forfatteren det kvindelige på et individuelt plan, mens Holmegaard netop skriver om det kvindelige i flokken.

Den helt store ekspert i underspillet drama er den danske forfatter Helle Helle, og da ”Emma Emma” netop er en roman, hvor der på handlingsplanet ikke umiddelbart sker meget, tænker man uvilkårligt på det Helle Helleske univers. Hun skriver også korte romaner om kvindelige hovedpersoner, der ofte er passive og lidt vage. Hendes hovedpersoner har generelt svært ved at handle, ligesom Agnes også virker handlingslammet. Helle Helles fiktive miljø er dog helt anderledes end det miljø, der skildres i ”Emma Emma”.

Bibliografi

Antologibidrag

Holmegaard, Ida:
”Citroner, Appelsiner, Kop og Rose” & ”9 X 10 Minutter”, Bidrag til ”Forfatterskolens Afgangsantologi 2013”. Forlaget Basilisk, 2013.

Romaner

Holmegaard, Ida:
Emma Emma. Gladiator, 2015.
Holmegaard, Ida: Graceland. Rosinante, 2017.
Holmegaard, Ida: Look. Rosinante, 2020. Læsninger.

Om forfatterskabet

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Ida holmegaard

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Garsdal, Lisa:
Med flokdyrets blik. Politiken, 2015-08-09.
Ravn, Anna Raaby:
”Ferien er en skrøbelig tilstand”. Information, 2015-08-22.
Roslev, Maria:
Interview Forfatterweb, september 2015.