Anna Margrethe Kjærgaard

Anna Margrethe Kjærgaard blev født i Aarhus i 1972. I et interview til Forfatterweb fortæller hun, at hun altid har tegnet, og at hun meget tidligt besluttede sig for, at det var dét, hun skulle bruge sit liv på. "Som helt lille havde jeg selvfølgelig som andre små piger en drøm om at blive damefrisør, men jeg kan huske, at jeg som 12-årig tænkte, at jeg skulle tegne. Det holdt jeg fast ved, også på gymnasiet, hvor man fik at vide, at man skulle vælge en uddannelse, man kunne bruge til noget." (Maria Høher-Larsen: Interview med Anna Margrethe Kjærgaard. Forfatterweb, 2016-05-13).

Efter gymnasiet tilbragte Anna Margrethe Kjærgaard en længere periode på Ranum Kunstskole og forsøgte uden held at få optagelse på Kunstakademiet. Senere flyttede hun til København og mødte sin kæreste, som gik på Danmarks Designskole. Lidt hovedkulds søgte hun ind på skolen og blev optaget ved første forsøg. "Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg skulle illustrere, jeg tænkte altid bare at jeg skulle ind på Kunstakademiet, men jeg fandt ud af, at det var dejligt at skulle forholde mig til noget tekst. Det passede bare meget bedre til mit nervesystem, at der var nogle rammer og begrænsninger at gå ud fra," siger hun om sin lidt tilfældige opdagelse af illustratorfaget.

I 2002 blev hun færdig på Designskolen, men allerede inden endt uddannelse debuterede hun som billedbogsillustrator i 2001 med "Børges bedste bryster". Siden har hun illustreret en lang række børnebøger, og debuterede selv i 2008 som forfatter med "Bror", som hun både skrev og illustrerede.

I 2008 flyttede Kjærgaard til Bornholm og bor i dag sammen med sin familie i Rønne. Hendes bedsteforældre og mor oplevede Sovjetunionens bombning og efterfølgende besættelse af Bornholm i maj 1945, hvor resten af Danmark var blevet befriet. Denne familiehistorie oprulles i Anna Margrethe Kjærgaards bog "Mit Hus" fra 2015, der er et samarbejde med hendes mor, Kirsten Kjærgaard, der som lille pige oplevede russernes bombardement af Rønne. Dette illustrationsarbejde modtog Anna Margrethe Kjærgaard Kulturministeriets Illustratorpris for i 2016.

Desuden er bogen "Skifting", som hun i 2014 udgav sammen med forfatter Dennis Gade Kofod, også inspireret af Bornholm, hvor gammel folketro fortæller om børn, der forbyttes med troldebørn.

Kunstfonden tildelte i foråret 2016 Anna Margrethe Kjærgaard et treårigt arbejdslegat. I begrundelsen lød det blandt andet om hendes arbejde: "Skønhed og poesi går hånd i hånd med et mere dystert og råt udtryk i hendes billeder."

I 2012 udgav Anna Margrethe Kjærgaard "Bror", som hun både har skrevet og illustreret. I kortfattet tekst fortælles historien om Clara og hendes autistiske bror, som igennem hele bogen blot omtales Bror. Bogen er blandt andet tænkt som et samtaleredskab for forældre med børn, der har en bror eller søster med autisme. I et efterord har en psykolog fra Børne- og Ungdomspsykiatrien skrevet om autisme, og om, hvordan børn med autistiske søskende ofte oplever at føle sig ensomme og oversete i familien. Og dét er netop kernen i fortællingen om Clara, der stikker af i en robåd på oprørt hav.

Mens bogens tekst blot gengiver handlingen i korte aktive sætninger, som f.eks. "Clara står op. Hun skal tisse", er det på billedsiden, at situationen og følelserne virkelig uddybes. Clara vågner utryg i sin seng i et mørkt værelse, hvor uvejr har blæst vinduet op, kommoden er lige ved at vælte, og billederne på væggene hænger skævt. Det regner ind ad vinduet, og gardinerne flagrer, hvide og forrevne som hugtænder, der truer med at tage hende. Det fremhæver Claras angst og intuitive fornemmelse af, at noget er helt galt. Hun går ned i stuen, og dér alene foran fjernsynet finder hun Bror. Han har det dårligt, og han skriger og slår hende. Claras far kommer og tager Bror væk, Claras mor græder, og Clara flygter ind på sit værelse og senere i robåden for at være alene ­– måske fordi hun føler, at episoden er hendes skyld.

29735557

Med "Bror" mærker man tydeligt, at illustratoren også er forfatteren. For det er i illustrationerne, at den egentlige historie fortælles: Claras følelser af ensomhed og skyld, men også håb og glæde, når Fugl ankommer til hendes vindueskarm og lægger et frø af håb. Billedsiden tillægger gentagne gange historien en ekstra dimension, som når Bror går amok, og Kjærgaard illustrerer det med et billede tømt for personer: En sko og en bamse ligger for sig selv neden for en trappe, potteplanten på kommoden hænger vissent, og gelænderet er gået i stykker og fungerer som et slags billede på, at hjemmet som en tryg ramme om Claras barndom er gået itu.

Blandingen af blyantstegninger, akvarel og papirklip er med til at skabe en tredimensionel effekt i billederne, som giver én lyst til at række frem og røre. Man fornemmer skabelsesprocessen – illustratorens arbejde med at klippe og klistre – og bliver samtidig som læser draget ind i fortællingen, når figurer og former nærmest springer ud af billedet – f.eks. når gardinerne flagrer som hugtænder.