Privatfoto

Anna Margrethe Kjærgaard

cand.mag. Maria Høher-Larsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
Privatfoto

Indledning

Anna Margrethe Kjærgaard fremmaler som illustrator de store, dystre og svære følelser – hvad enten det er historien om en lille hvid kanin, der mangler en sort hat at bo i, eller om en ung pige, der tror hun er et forbyttet troldebarn. I en blanding af akvarel, tegning og papirklip nøjes hun ikke med at illustrere fortællingen, men tillægger den et ekstra lag. For det arbejde har hun modtaget et treårigt arbejdslegat fra Kunstfonden samt Kulturministeriets Illustratorpris 2016.

 

52154251

Blå bog

Født: 1972 i Aarhus.

Uddannelse: Uddannet illustrator ved Danmarks Designskole i 2002 og ved Akademia Sztuk Pieknich i Kraków, Polen.

Debut: Børges bedste bryster. Tekst af Anders Rostrup, illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard. Høst & Søn, 2001.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Illustratorpris, 2016.

Seneste udgivelse: Wung-Sung, Jesper: Den hvide kanin og den sorte hat. Høst & Søn, 2016. Kunstner: Anna Margrethe Kjærgaard .

Inspiration: Amerikanske illustratorer og kunstnere som Kiki Smith og Joanna Concejo.

 

 

 

Artikel type
illustratorer

Baggrund

Anna Margrethe Kjærgaard blev født i Aarhus i 1972. I et interview til Forfatterweb fortæller hun, at hun altid har tegnet, og at hun meget tidligt besluttede sig for, at det var dét, hun skulle bruge sit liv på. "Som helt lille havde jeg selvfølgelig som andre små piger en drøm om at blive damefrisør, men jeg kan huske, at jeg som 12-årig tænkte, at jeg skulle tegne. Det holdt jeg fast ved, også på gymnasiet, hvor man fik at vide, at man skulle vælge en uddannelse, man kunne bruge til noget." (Maria Høher-Larsen: Interview med Anna Margrethe Kjærgaard. Forfatterweb, 2016-05-13).

Efter gymnasiet tilbragte Anna Margrethe Kjærgaard en længere periode på Ranum Kunstskole og forsøgte uden held at få optagelse på Kunstakademiet. Senere flyttede hun til København og mødte sin kæreste, som gik på Danmarks Designskole. Lidt hovedkulds søgte hun ind på skolen og blev optaget ved første forsøg. "Jeg havde aldrig tænkt over, at jeg skulle illustrere, jeg tænkte altid bare at jeg skulle ind på Kunstakademiet, men jeg fandt ud af, at det var dejligt at skulle forholde mig til noget tekst. Det passede bare meget bedre til mit nervesystem, at der var nogle rammer og begrænsninger at gå ud fra," siger hun om sin lidt tilfældige opdagelse af illustratorfaget.

I 2002 blev hun færdig på Designskolen, men allerede inden endt uddannelse debuterede hun som billedbogsillustrator i 2001 med "Børges bedste bryster". Siden har hun illustreret en lang række børnebøger, og debuterede selv i 2008 som forfatter med "Bror", som hun både skrev og illustrerede.

I 2008 flyttede Kjærgaard til Bornholm og bor i dag sammen med sin familie i Rønne. Hendes bedsteforældre og mor oplevede Sovjetunionens bombning og efterfølgende besættelse af Bornholm i maj 1945, hvor resten af Danmark var blevet befriet. Denne familiehistorie oprulles i Anna Margrethe Kjærgaards bog "Mit Hus" fra 2015, der er et samarbejde med hendes mor, Kirsten Kjærgaard, der som lille pige oplevede russernes bombardement af Rønne. Dette illustrationsarbejde modtog Anna Margrethe Kjærgaard Kulturministeriets Illustratorpris for i 2016.

Desuden er bogen "Skifting", som hun i 2014 udgav sammen med forfatter Dennis Gade Kofod, også inspireret af Bornholm, hvor gammel folketro fortæller om børn, der forbyttes med troldebørn.

Kunstfonden tildelte i foråret 2016 Anna Margrethe Kjærgaard et treårigt arbejdslegat. I begrundelsen lød det blandt andet om hendes arbejde: "Skønhed og poesi går hånd i hånd med et mere dystert og råt udtryk i hendes billeder."

Bror

"Clara springer ud af huset. Hun kan stadig høre Bror råbe. Clara mærker i lommen."
"Bror", uden sidetal.

I 2012 udgav Anna Margrethe Kjærgaard "Bror", som hun både har skrevet og illustreret. I kortfattet tekst fortælles historien om Clara og hendes autistiske bror, som igennem hele bogen blot omtales Bror. Bogen er blandt andet tænkt som et samtaleredskab for forældre med børn, der har en bror eller søster med autisme. I et efterord har en psykolog fra Børne- og Ungdomspsykiatrien skrevet om autisme, og om, hvordan børn med autistiske søskende ofte oplever at føle sig ensomme og oversete i familien. Og dét er netop kernen i fortællingen om Clara, der stikker af i en robåd på oprørt hav.

Mens bogens tekst blot gengiver handlingen i korte aktive sætninger, som f.eks. "Clara står op. Hun skal tisse", er det på billedsiden, at situationen og følelserne virkelig uddybes. Clara vågner utryg i sin seng i et mørkt værelse, hvor uvejr har blæst vinduet op, kommoden er lige ved at vælte, og billederne på væggene hænger skævt. Det regner ind ad vinduet, og gardinerne flagrer, hvide og forrevne som hugtænder, der truer med at tage hende. Det fremhæver Claras angst og intuitive fornemmelse af, at noget er helt galt. Hun går ned i stuen, og dér alene foran fjernsynet finder hun Bror. Han har det dårligt, og han skriger og slår hende. Claras far kommer og tager Bror væk, Claras mor græder, og Clara flygter ind på sit værelse og senere i robåden for at være alene ­– måske fordi hun føler, at episoden er hendes skyld.

29735557

Med "Bror" mærker man tydeligt, at illustratoren også er forfatteren. For det er i illustrationerne, at den egentlige historie fortælles: Claras følelser af ensomhed og skyld, men også håb og glæde, når Fugl ankommer til hendes vindueskarm og lægger et frø af håb. Billedsiden tillægger gentagne gange historien en ekstra dimension, som når Bror går amok, og Kjærgaard illustrerer det med et billede tømt for personer: En sko og en bamse ligger for sig selv neden for en trappe, potteplanten på kommoden hænger vissent, og gelænderet er gået i stykker og fungerer som et slags billede på, at hjemmet som en tryg ramme om Claras barndom er gået itu.

Blandingen af blyantstegninger, akvarel og papirklip er med til at skabe en tredimensionel effekt i billederne, som giver én lyst til at række frem og røre. Man fornemmer skabelsesprocessen – illustratorens arbejde med at klippe og klistre – og bliver samtidig som læser draget ind i fortællingen, når figurer og former nærmest springer ud af billedet – f.eks. når gardinerne flagrer som hugtænder.

Skifting

”Ellen ligger på højen. Pigen kommer ud for at lege med hende. Jeg er din søster. De to piger leger tagfat. Bagefter hviler de sig under et træ.”
”Skifting”, uden sidetal.

Bogen "Skifting" fra 2014 er lavet i samarbejde med forfatteren Dennis Gade Kofod. Egentlig blev bogen til på baggrund af konkurrencen "Den illustrerede bog" udskrevet af Kunststyrelsen i 2010. De vandt andenpladsen i konkurrencen, men først fire år senere blev bogen udgivet.

Udtrykket "skifting" er en oldnordisk betegnelse brugt i dansk folketro om et barn, der er blevet forbyttet med et troldebarn. Sådan et barn er 11-årige Ellen, hovedpersonen i "Skifting", eller det tror hun i hvert fald. Ellen har det ikke godt. Hun isolerer sig i skolen, bliver mobbet af de andre og vil ikke spise noget. Jo mere hun synker ind i sin egen verden, jo tyndere bliver hun. Det er kun i skoven ved den store høj, at Ellen har det godt. Her bliver hun venner med en pige, der bor i højen. Pigen fortæller Ellen, at de er søskende.

51222849

Anne Margrethe Kjærgaards illustrationer er enkle ligesom Dennis Gade Kofods minimalistiske tekst med korte og præcise sætningskonstruktioner. Og i nogle opslag er alt udenom skrællet af for at sætte fokus på en enkelt genstand: en væltet kaffekop, en vægt eller en ambulance med udrykning. De sparsomme illustrationer er holdt i gulliggrønne farver, der i høj grad er med til at tillægge historien en stemning af urovækkende uhygge og en sygelighed, som afspejler Ellens tilstand. "Jeg prøvede at give et indtryk af Ellens sindstilstand uden nødvendigvis at gå konkret ud fra det skrevne. Jeg forestillede mig, at jeg var hende, og tegnede, hvad jeg mærkede eller så med hendes øjne," siger Anna Margrethe Kjærgaard om sin tilgang til bogen i en artikel på Fine Spind.dk (Mathilde Hoeg Boisen: Pubertet og overtro. Fine Spind.dk, 2014-12-10).

Forholdet mellem tekst og billede efterlader en masse, der er uudsagt – tomme pladser, der af læseren skal udfyldes med mening. På et opslag fortæller teksten f.eks., at Ellen bliver vejet ved sundhedsplejersken, at sundhedsplejersken siger noget om puberteten, og at hun ringer til Ellens mor. I sig selv siger sætningerne ikke meget, betydningen må man fortolke, ligesom man også må fortolke billedsiden, som i dette tilfælde blot består af en tegning af en vægt. Det betyder også, at "Skifting" kan læses på mange måder og af mange forskellige læsere: Det er både historien om en pige, der bliver mobbet og føler sig anderledes, om en pige, der er ved at miste fodfæste i virkeligheden, en fabel om overnaturlige væsener og fortællingen om en pige, der er ved at sygne hen og måske endda ved at dø. 

Mit Hus

"Folk gik chokerede omkring og ledte i resterne af de totalt udbrændte huse. Vi ledte også, men der var intet tilbage. Pludselig fik jeg øje på noget, jeg genkendte. Det var et lille skrin, jeg havde fået i fødselsdagsgave. Det var helt sodet, men havde ikke taget skade, og da jeg åbnede det, lå min lille porcelænshund helt uskadt indeni. Jeg blev meget glad. De voksne fandt ingenting. Alt var væk."
"Mit Hus", uden sidetal.

Anna Margrethe Kjærgaard udgav i 2015 ”Mit Hus – Den dag freden forsvandt” sammen med sin mor Kirsten Kjærgaard, der som barn oplevede, at sovjetiske styrker bombede og besatte Bornholm efter Danmarks befrielse i 1945.

Under krigen bor Kirsten med sin bror Ole og sin mor og far oven over deres butik i Nexø. Som alle andre i Danmark fester de, river mørklægningsgardinerne ned og sætter lys i vindueskarmene, da den tyske besættelsesmagt overgiver sig den 5. maj. Men freden varer ikke længe, for den 7. maj lyder luftalarmen, og russerne flyver hen over Nexø med de første bomber. Byen evakueres, og Kirsten flytter med sin familie ud på sin farbrors gård på landet.

Angrebet har efterladt familiens hus og resten af byen som uigenkendelige murbrokker. ”Mit hus var helt væk!” fortæller Kirsten med bogens eneste udråbstegn, og signalerer dermed, at huset var mere end blot mursten for Kirsten; det var de trygge rammer om en hel barndom, summen af alle mennesker omkring hende. Måske derfor har Anna Margrethe Kjærgaard på forsiden valgt at bruge det store ”H” i titlen, som for at understrege husets sjæl.

51716051

Mens Kirsten Kjærgaard har skrevet teksten, har Anna Margrethe Kjærgaard illustreret med grå og sorte blyantstreger, ind imellem med blågrå akvarel på de store flader. Det beskriver en tid af stål, våben, beskyttelsesrum og mørklægningsgardiner, og den stærke kontrast mellem mørkt og lyst understreger krigstidens forestilling om 'os og dem', 'godt og ondt'.

Rød er den eneste farve i illustrationerne. Kirsten i sin lille røde kjole er den gennemgående figur på alle siderne – hvad enten det er et nærbillede af hende, eller når hun i et andet billede står som en lille figur oppe i vinduet og kigger på al virakken ude på gaden. Den røde farve kommer i historien til at signalere vitalitet og fremtid som en modsætning til krigens død og ødelæggelse, og på bogens næstsidste side sniger farven sig ind i utydelige tegninger af dannebrogsflag, der vajer i horisonten. Og på bogens sidste sider sidder Kirsten som ældre dame i sin røde kjole og fortæller historien videre til sin datter og barnebarn; den røde farve er smittet af på deres tøj.

Den hvide kanin og den sorte hat

"K havde aldrig følt sig ensom, men nu følte den sig som den mest ensomme hvide prik i universet. "Måske er jeg ikke engang en rigtig kanin," tænkte den."
"Den hvide kanin og den sorte hat", uden sidetal.

I 2016 udkom "Den hvide kanin og den sorte hat", som er skrevet af Jesper Wung-Sung og illustreret af Anna Margrethe Kjærgaard. Bogen handler om den lille hvide kanin K, som bliver hjemløs, da tryllekunstneren falder død om. K har været vant til et liv i tryllekunstnerens sorte hat, at høre trylleremsen, at blive løftet op i ørerne og vist frem i scenens rampelys – åh, det var livet! Men nu ved K ikke, hvor den skal bo. Den hopper ud i verden for at finde et nyt hjem i en ny sort hat, men på sin vej møder den kun væmmelige mennesker, der jager den væk og slår den på poterne. Da en flok hvide kaniner pludselig kommer hoppende, forsøger K at humpe med, men den kan slet ikke falde i takt, og i løbet af ingen tid er de ude af syne.

K finder et sted at bo til sidst – i et fugleskræmsels hullede sorte hat med strå i. Men K lærer også den sørgelige strategi, at et liv alene nok er den bedste måde at undgå følelsen af utilstrækkelighed på. Ensomhed og følelsen af ikke at høre hjemme nogen steder er det dominerende tema. Så stor føles ensomheden og fremmedgørelsen for K, at den til sidst kommer til at tænke på, om den overhovedet er en kanin. Særligt er illustrationerne med til at male denne følelse frem, f.eks. da K en nat kryber sammen på en eng, helt slået ud over ikke at passe ind i den hoppende hvide kaninflok: På det efterfølgende opslag uden tekst er K nærmest kun en lille hvid prik midt i en hvirvelvind af sort akvarel og blyantstreger. Mørke truer med at opsluge dens eksistens.

52154251

Akvarel og tegnestreger er de gennemgående teknikker i bogen, men papirklippet dukker også op i illustrationerne enkelte steder – dog ikke så massivt som i mange af Anna Margrethe Kjærgaards tidligere børnebøger, som f.eks. "Bror". Et genkommende motiv er den lille røde sløjfe om K's hals, der træder frem i forhold til de gennemgående mørke sorte, grå og blå farver. Den røde sløjfe understreger K som helten, der som i ethvert andet eventyr må på en strabadserende rejse for at komme hjem. "Den hvide kanin og den sorte hat" er et eventyr med gardehusarer, slotte og et fugleskræmsel, der umiskendeligt ligner H.C. Andersen med høj sort hat. Men det er også genskrivningen af den lykkelige slutning, for findes den lykkelige slutning overhovedet, eller er det ikke bare noget, vi må digte selv?

Genrer og tematikker

I lederen til Informations børnebogstillæg i 2016 fremhævede kulturjournalist Anita Brask Rasmussen Anna Margrethe Kjærgaard som én af de danske børnebogsillustratorer, der udmærkede sig ved ikke at lade sig diktere af teksten i sit arbejde (Anita Brask Rasmussen: Frihed og magt. Børnelitteratur, Information, 2016-04-21), men derimod gav fortællingen et ekstra lag. I Anna Margrethe Kjærgaards illustrationsarbejde er det særligt tydeligt i bogen "Bror", hvor der heller ikke har været nogen tekstforfatter at samarbejde med. Her sætter teksten rammen om fortællingen, mens det i høj grad er i billederne, at følelserne ikke blot afbildes, men udforskes – ofte de store og svære følelser som vrede, afmagt og ensomhed. F.eks. beskrives familiens kaos i billederne med et voldsomt uvejr, der ryster huset, får gardinerne til at flagre og regnen til at plaske ind ad de åbne vinduer.

Men også i en bog som "Skifting" har Anna Margrethe Kjærgaards illustrationsarbejde haft stor indflydelse på bogens urovækkende tone. I en artikel på Fine Spind.dk har forfatter Dennis Gade Kofod udtalt, at de dystre illustrationer faktisk fik ham til at skrive endnu mere dystert (Mathilde Hoeg Boisen: Pubertet og overtro. Fine Spind.dk, 2014-12-10).

Anna Margrethe Kjærgaard arbejder typisk med illustrationer i blyantstegning, akvarel og papirklip, som både bringer syns- og følesansen i spil. Papirklippet er med til at skabe en nærmest tredimensionel effekt, og man får lyst til at røre ved billederne. I "Mit Hus" og "Den hvide kanin og den sorte hat" benytter hun desuden den teknik at lade farven rød betone protagonisten – helten, der som i et eventyr skal gå så grueligt meget igennem for at komme hjem og finde lykke. Det bringer tankerne hen på eventyret. Det samme gør sig gældende i "Bror", hvor Anna Margrethe Kjærgaard lader en fugl være budbringer og et træ i gyldne farver vokse op af havet.

Ensomhed og følelsen af at føle sig fremmed er genkommende temaer i de bøger, hun i de seneste år har illustreret. "Bror", "Skifting" og "Den hvide kanin og den sorte hat" er vidt forskellige bøger, men behandler alle den smertefulde erfaring at vokse op og føle sig fremmed og forkert i verden – om man så er en lille kanin, der ikke kan finde en hat at bo i, en ung pige, der kun føler sig hjemme ude ved troldene, eller en pige, som føler sig overset af sin familie, der har travlt med at passe på en autistisk bror.

Beslægtede forfatterskaber

Collagestilens tredimensionelle effekt, som især benyttes i bogen "Bror", har Anna Margrethe Kjærgaard til fælles med den norske illustrator Øyvind Torseter. Men hvor Kjærgaard kun benytter papirklip og tegninger, bruger Torseter også fotografier i sine collager – bl.a. i serien om Hasse og Ine, skrevet af Tore Renberg ("Giv den gas, Ine" og "He he, Hasse" fra 2011 samt "Vaffelmok" fra 2013). Begge udnytter de papirklippets rumlige effekt til at understrege følelser og drage læseren ind i værket. I den endnu ikke oversatte bog "Hullet" (2012) inddrager Torseter f.eks. på forskellig vis i fortællingen et hul i bogen på størrelse med en blyant, mens Kjærgaard bruger den taktile effekt til at beskrive den dysfunktionelle familie i "Bror" – f.eks. med trekanter i blåt og hvidt papirudklip, der regner ned over pigen Clara eller ligger på gulvet foran vinduet som knust glas. Trekanterne som spidse syle er desuden et element, som går igen i "Den hvide kanin og den sorte hat", hvor det betoner kaninen K's udvendige såvel som indvendige smerte.

I sin anmeldelse af "Den hvide kanin og den sorte hat" peger Anita Brask Rasmussen på, hvordan Anna Margrethe Kjærgaard i sine illustrationer også inkorporerer litteraturhistoriske referencer til både Franz Kafka og H.C. Andersen (Anita Brask Rasmussen: Velkommen til den antropocæne tidsalder for børn. Information, 2016-02-27). Fugleskræmslet ligner virkelig H.C. Andersen, og en af de hatte, som kaninen K afprøver som fremtidigt hjem – dronningens ædelstensbesatte takkede krone – ligner et slot. Et slot, der både peger på eventyrgenren, men som også kan tolkes som en henvisning til Franz Kafkas kortroman "Slottet", hvor fremmedgørelse og hjemløshed er centrale temaer.

Bibliografi

Som illustrator

Kjærgaard, Anna Margrethe:
Børges bedste bryster. Tekst af Anders Rostrup. Høst & Søn, 2001.
Kjærgaard, Anna Margrethe:
Børge bokser. Tekst af Anders Rostrup. Høst & Søn, 2002.
Kjærgaard, Anna Margrethe:
Randi og Bjarne. Tekst af Thomas Lagermand Lundme. Carlsen, 2003.
Kjærgaard, Anna Margrethe:
Monicas oprør i køkkenhaveklubben. Tekst af Thomas Lagermand Lundme. Carlsen, 2005.
Kjærgaard, Anna Margrethe:
Fuglekonger. Tekst af Thomas Lagermand Lundme. Høst & Søn, 2006.
Kjærgaard, Anna Margrethe:
Monsterhæren. Tekst af Ann Mari Urwald. Borgen, 2009.
Kjærgaard, Anna Margrethe:
Skifting. Tekst af Dennis Gade Kofod. Jensen & Dalgaard, 2014.
Kjærgaard, Anna Margrethe:
Den hvide kanin og den sorte hat. Tekst af Jesper Wung-Sung. Høst & Søn, 2016.

Som forfatter og illustrator

Kjærgaard, Anna Margrethe:
Bror. Turbine, 2013.
Kjærgaard, Kirsten og Anna Margrethe Kjærgaard:
Mit Hus. Jensen & Dalgaard, 2015.

Om forfatterskabet

Web

Anna Margrethe Kjærgaards officielle hjemmeside. Her kan du se eksempler på hendes illustrationer, læse om de bøger, som hun har illustreret til samt købe illustrationer på print.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anna Margrethe Kjærgaard

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Finespind.dk, 2014-12-10.
Informations Børnebogstillæg, 2016-04-21.
Høher-Larsen, Maria:
Interview med Anna Margrethe Kjærgaard. Forfatterweb, 2016-05-13.