jørgen leth
Foto: Tomas Joshua Leth

Jørgen Leth

journalist cand.mag. Morten Jørsum, iBureauet/Dagbladet Information. Senest opdateret af cand.mag. Stine Hamann Pedersen, Bureauet, juni 2019.
Top image group
jørgen leth
Foto: Tomas Joshua Leth
Main image
Leth, Jørgen
Foto: Jacob Langvad

Indledning

Digteren, skribenten, filminstruktøren og cykelkommentatoren Jørgen Leth er en af dansk kulturlivs store personligheder. Hans popularitet spænder vidt på grund af hans virke som smal digter og filmskaber til folkelig cykelsportskommenterende hyggeonkel. 

Leth er en sanselighedens digter, der forsøger at indføre kunsten i dagligdagen. Han har gennem sin lange produktion formidlet i et klart, enkelt og cool sprog, hvordan verden ser ud gennem hans æstetiske briller.

 

46470338

Blå bog

Født: 14. juni 1937 i Århus.

Uddannelse: Ufærdige studier i litteratur og etnografi.

Debut: Gult Lys. Gyldendal, 1962.

Litteraturpriser: Kjeld Abell-prisen (1983). Holger Drachmann-legatet (1995).

Seneste udgivelse: Det bliver ikke væk. Gyldendal, 2019. Digte.

Inspiration: Jazzpianisten Bud Powell.

Genre: Autofiktion

 

Et stort udvalg af Jørgen Leths film kan ses på Filmstriben

Og bl.a. Det perfekte menneskeFilmcentralen

og Jeg er levendeFilmcentralen

Men også Nye scener fra AmerikaFilmstriben

 

Hør lydklip fra 'Det uperfekte menneske'

 

leth 

 

Artikel type
voksne

Om forfatterskabet

Brostrøm, Torben & Winge, Mette (Red.): Danske digtere i det 20. århundrede – Bind 5. 1982.
Skyum-Nielsen, Erik: En mand og hans stil : Jørgen Leths kortfilm. Bogens verden. – Årg. 71, nr. 6 (1989).
Dalgaard, Martin: Trivialiteternes magi. 1992. Interview med Jørgen Leth i: Press. 1992, – Nr. 80/81. – S. 66-73.
Birkvad, Søren: Verden er Leth – en bog om Jørgen Leths film og forfatterskab. 1992.
Tejlgaard Olesen, Inger: Zen og kunsten at opløse sig selv: om Jørgen Leths "Sportsdigte."1997. I: Synsvinkler 17, 1997, s. 102-18.
Leifer, Anders: Også i dag oplevede jeg noget: samtaler med Jørgen Leth. 1999.
Mai, Anne-Marie (Red.): Danske digtere i det 20. århundrede – Bind II. 2001.
Dahl, Christian: Undersøgelse af en fascination. Interview i Information 2002-06-27.
Pilgaard Johansen, Poul: Det fordømte menneske – Jørgen Leth og den nye sædelighedsfejde. 2005.
Kenan Seeberg: “Holdt 17-årig som sex-slave”. Artikel i Ekstra Bladet, 2005-09-29.
Politiken: “Liderbasse”. Leder i Politiken, 2005-10-06.
Hebsgaard, Thomas: 70 år i hælene på sin egen nysgerrighed. Fødselsdagsinterview i Information 2007-06-14.
Wichmann, Jonathan: Leth og kedsomheden. 2007.
Skyum-Nielsen, Erik: “Den geniale ener”. Anmeldelse i Information 2007-10-14.
Sørensen, Rasmus Bo: Det iscenesatte liv. Opsummering af dagbladenes anmeldelser af “Guldet på havets bund.” Information, 2007-11-17.
Poulsen, Inge: Jørgen Leth og bekendelsens problem. Om nutidens selvfremstillinger med særlig fokus på ”Det uperfekte” menneske. 2009. (99.4 Leth, Jørgen) bibliotek.dk
Fugl Thøgersen, Andreas: Jeg har lyst til at vende tilbage til alting : 80 scener fra Jørgen Leths liv. Gyldendal, 2017. (99.4). bibliotek.dk
En oversigt over de vigtigste priser og legater Jørgen Leth har fået. Søg efter Jørgen Leth.
“Jørgen Leth er nu malet blå!” Anmeldelse af Jørgen Leth: Samlede digte, 2002 fra kulturtidsskriftet Sentura.
Samlet oversigt over Jørgen Leths værker.
Portræt af forfatteren.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Jørgen Leth

Baggrund

“Det jeg holder mest af i en film, det er når man kan mærke tiden strømme gennem en enkelt scene. Der skal være plads til tiden. En film skal have et naturligt åndedræt.”
“Det uperfekte menneske”, s. 44.

Jørgen Leth blev født i 1937 et par år før Anden Verdenskrig og voksede op i en toværelses lejlighed på Regensburgsgade nr. 5 i Århus. Her boede han de første tyve år af sit liv, og her oplevede han den store krig med sine barneøjne: “Når der var luftalarm om natten, tog min far og min mor nogle dyner under armen og så gik vi ned i en dertil indrettet kælder. Det syntes min søster og jeg var alle tiders. Der mødte vi de andre børn fra flere opgange, og så kunne vi sidde der og være vågne eller ligge os i skødet på vores forældre og vente på, at alarmen blev blæst af igen. Det var en spændende tid.” Dette barndomsglimt fandt Leth frem mange år efter til sin erindringsbog “Det uperfekte menneske” fra 2005, der på mange måder er en slags status over et langt levet liv i kunstens og æstetikkens tegn. 

Helt fra sin ungdom havde Leth to store passioner, som kom til at forme hans professionelle virke helt frem til i dag: sport og kunst. Og meget gerne en blanding af disse. Gennem sin barndom besøgte han ofte Århus Cykelbane, som hans onkel bestyrede, og som lidt ældre svingede han battet i Marselisgaard Bordtennisklub. Sporten blev hos Leth forenet med en kunstnerisk søgen, og Leth kastede sig i sin gymnasietid ud i en ivrig fascination af den moderne jazzmusik. Denne fascination blev samtidig hans indgang til arbejdslivet, idet han begyndte at skrive om den, først i gymnasiebladet og lokale aviser, og siden i Politiken og det hedengangne Aktuelt. Her udvidede han emneområdet betydeligt og skrev også om ballet, teater, film og senere endnu om sport. 

Leth fortsatte med journalistikken sideløbende med, at han skabte en egentlig kunstnerisk produktion. Først og fremmest med digte, men siden med film. Leth debuterede i 1962 med digtsamlingen “Gult Lys”. Hans første film, dokumentaren “Stopforbud” fra 1964, er en surrealistisk portrættering af jazzpianisten Bud Powell, lavet i samarbejde med Leths faste fotograf Ole John. Leth deltog i denne tid i aktiviteterne omkring den tværkunstneriske gruppe, der mødtes omkring tidsskriftet ta’. En gruppe der var inspireret af popkunst, fluxus, populærkultur og som forsøgte at give den døende modernisme et velplaceret spark i røven.

I årene efter, at Leth havde etableret sig som kunstner, fulgte en lind strøm af digtsamlinger, filmbøger og især film. I dag står Leth som en markant og original fornyer af dokumentarfilmgenren med en lang række internationalt anerkendte og prisbelønnede film, blandt andet “Det perfekte menneske” (1967), “Stjernerne og vandbærerne” (1974), “En forårsdag i Helvede” (1977), “66 scener fra Amerika” (1982), “Michael Laudrup – en fodboldspiller” (1993) og “De fem benspænd” (2003). 

Leths job som journalist har bragt ham mange steder omkring i verden, og han har gennem sit liv boet flere forskellige steder. Især har han et tæt forhold til den caribiske ø Haiti, hvor han i en periode var dansk æreskonsul. Det var også som journalist, at Leth blev kendt og elsket i den danske offentlighed for sin rolige og indlevende stemme som Tour de France-kommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader. 

Leth har skrevet en lang række digtsamlinger, en bunke artikler samt film- og essaybøger. Han har skrevet et par opslag i ”Brøndums kunstneriske Encyklopædi” (1994). De fleste opslag handler om film, men han har også skrevet tekst til opslagsordet Kusse. Et ord som Leth fornemmes at være specielt glad for, idet det er et af de mere gennemgående i hans forfatterskab.