mette eike neerlin
Foto: Lea Meilandt

Mette Eike Neerlin

cand.mag. Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Top image group
mette eike neerlin
Foto: Lea Meilandt

Indledning

Mette Eike Neerlins børne- og ungdomsbøger er fantastisk socialrealisme, der gransker komplekse følelser og svære familiesituationer. Alle Neerlins karakterer mangler venner, og deres forældre er enten døde, har aldrig været der eller er så mentalt fraværende, at de nærmest lige så godt kunne være døde. Alligevel er der masser af gåpåmod i Neerlins karakterer. Det gælder ikke mindst for Honey i ungdomsbogen ”Hest, hest, tiger, tiger”, der på trods af hareskår, en hjerneskadet storesøster, en fraværende far, en fuldtidsarbejdende mor og et kæmpe ansvar for at få tingene til at hænge sammen, alligevel er fuld af livsappetit.

 

46227336

Blå bog

Født: 19. marts 1979 på Frederiksberg.

Uddannelse: Børnebogsforfatter fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2006.

Debut: I anden række. Rosinante, 2011.

Litteraturpriser: Skriverprisen, 2015. Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2016. Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris, 2019.

Seneste udgivelse: Bello. Høst, 2019. Kunstner: Otto Dickmeiss. Billedbog.

Inspiration: Ole Lund Kirkegaard, Kim Fupz Aakeson, Bjarne Reuter, Tina Sakura Bestle, Rebecca Bach-Lauritsen og Helle Helle. 

Artikel type
boern

Baggrund

”Mor sad og ventede, men spurgte ikke mere. […] Jeg havde allermest lyst til, at hun skulle holde om mig, men hun så slet ikke på mig, før hun til sidst gik ind i soveværelset uden et ord.”
”Ham”, s. 33.

Mette Eike Neerlin er født og opvokset i en lejlighed på Frederiksberg, men næsten hver weekend i sommerhalvåret blev tilbragt i mormoderens og morfaderens kolonihave. Som barn var hun lidt en nørd, der samlede på alverdens ting, og hun var bestemt heller ikke den første i klassen, der gav slip på barndommens univers. Som hun skriver i et mailinterview: ”Mine veninder og jeg legede længere end de ”sejeste” i klassen, kom senere i gang med fester, drenge og den slags.” (Karina Søby Madsen: Mailinterview, maj 2016).

Hun fortæller endvidere om sig selv: ”Jeg har altid været meget tænkende, drømmende, fantaserende – og med et vist behov for at lukke mig inde og være mig selv. Mit idol har altid været Pippi Langstrømpe. Jeg syntes, det var sejt, at hun boede helt alene og turde skille sig ud fra mængden på den måde. Måske fordi jeg også selv på sin vis følte mig lidt ved siden af.” (Karina Søby Madsen: Mailinterview, maj 2016).

Når Mette Eike Neerlin lukkede sig inde, lavede hun blandt andet historier, og et af de allerførste svar, hun gav på det obligatoriske spørgsmål: ’Nå, hvad vil du så være, når du bliver stor?’ var ’forfatter’. Ifølge moderen har Neerlin da også lavet historier lige siden dagplejen. Den gang kunne hun selvsagt ikke skrive, men forældrene stillede velvilligt op med pen og papir og skrev historierne ned.

I 1998 afsluttede Neerlin gymnasiet, og året efter startede hun på kinesisk på Københavns Universitet. Hun stoppede dog, inden det første år var omme, da hun var kørt sur i den megen udenadslære.

I 2002 kom hun ind på danskstudiet, hvilket hun sådan set var rigtig glad for, lige indtil hun i 2004 opdagede, at der fandtes en Forfatterskole for Børnelitteratur. Hun søgte ind og blev optaget samme år, og som hun selv beskriver det ”var det, som om, der var noget, der faldt på plads inden i mig. Jeg var omsider kommet på den helt rette hylde. Og siden da kunne jeg ikke vende tilbage til danskstudiet, selvom jeg forsøgte. Det andet fyldte for meget. Jeg valgte i stedet at prøve at skrive og arbejde deltid ved siden af. Og fik jo så også sideløbende et par børn.” (Karina Søby Madsen: Mailinterview. Maj 2016).

I 2011 debuterede hun med ungdomsromanen ”I anden række”, og to år senere udkom billedbogen ”Historien om Ib Madsen”, som fik anmelderne til at juble af begejstring, mens hendes egen datter græd af skuffelse, da hun læste den, fordi hun syntes, den var så dårlig.

Mette Eike Neerlin bor i dag på Frederiksberg med sin kæreste og to børn – i samme lejlighed, som hun er opvokset i. Hun har netop sagt det deltidsjob op, hun siden 2006 har haft i et jobcenter, og vil nu forsøge sig med at skrive på fuld tid. 

I anden række

”»Min mor er halv,« siger jeg. »Hun er totalt ligeglad med mig, hvis du absolut vil vide det. Det er ikke alle, der har sådan en kyssemor som dig.« Jeg ånder tungt ud og fortsætter ned ad gaden med kapslen. »Og mormor og morfar er ikke en skid bedre,« tilføjer jeg.”
”I anden række”, s. 69.

I 2011 udkom Mette Eike Neerlins debut, ungdomsromanen ”I anden række”. Romanens fortæller og hovedperson er den 13-årige Malou, som bor på Nørrebro i bedsteforældrenes Bed & Breakfast. Malous mor er død af kræft lige inden Malous 9-års fødselsdag, og faderen ved hun ikke, hvem er. Det eneste, hun ved, er, at han vistnok er franskmand og en meget dygtig fodboldspiller.

Romanen foregår over en sommer, hvor den jævnaldrende Vår og hendes mor flytter ind i Bed & Breakfast’et, alt imens de går og sætter deres nye lejlighed i stand. Malou tager ikke ligefrem kærligt imod Vår, som ellers gør en ihærdig indsats for at blive venner med Malou. I det hele taget er Malou ikke god til at have folk tæt på sig. Hun har ingen venner – ud over måske den ældre mand Poul, som er fast beboer i Bed & Breakfast’et. Efterhånden går det op for læseren, at grunden til, at Malou er så afvisende, er, at hun er hårdt ramt af sorg og vrede.

28779097

”I anden række” handler om sorg. Om en mor der midt i døden tænker mere på sig selv end sin datter (deraf titlen – det er således Malou, der kommer i anden række), og om omgivelser, der svigter det sørgende barn ved at forsøge at skjule sandheden. For hvad stiller man op som barn, når de voksne fortier og fordrejer sandheden?

Selvom Malou er temmelig afvisende overfor Vår, bliver Vår hendes redning. Vår er således en stor kontrast til de voksne, der omgiver Malou. Hun er åben og direkte, og indirekte hjælper hun Malou med at få åbnet op for sin vrede og sine sårede følelser. Sammen går de to nemlig på jagt efter sandheden. Først og fremmest forsøger de at finde ud af, hvem Malous far er, og efterhånden udvikler bogen sig til en slags detektivhistorie.

Historien om Ib Madsen

”Når der skulle vælges hold til fodbold, og de var et ulige antal til at spille, var Ib altid en guttermand. ”Jeg starter på bænken,” sagde han. ”Så kan vi bytte, når I andre bliver trætte. Men de andre blev sjældent trætte, og Ib nød bare at heppe på dem alle sammen og se, hvor dygtige de var. I hvert fald holdt han helt op med at tage sine fodboldstøvler med i skole.”
”Historien om Ib Madsen”, s. 7.

I 2013 udkom ”Historien om Ib Madsen”, der er en billedbog for de 5-8-årige illustreret af Rasmus Bregnhøi. Historien handler om den helt almindelige dreng Ib, som er dygtig i skolen og venlig. Man kunne mene, at han er alt for venlig, for han lader for eksempel sine klassekammerater skrive af efter sig, selvom de ikke er særlig søde ved ham.

Hver enkel side i bogen handler om, hvor godt Ib Madsen har det, men ender med en form for negation. Eksempelvis hedder det: ”Han var da også en glad dreng. Der var i hvert fald ingen, som kunne huske nogensinde at have set ham andet.”

Tegningerne understreger budskabet, for ser man på Ib Madsen, ser han ærlig talt ikke ud til at have det godt. Men da han aldrig brokker sig højlydt, men altid tilpasser sig og tilsyneladende frivilligt vælger ikke at være en del af fællesskabet i klassen, er der ingen, der rigtig lægger mærke til, hvordan han har det. Men en dag er det måske blevet for meget for Ib? I hvert fald forsvinder han fra en lejrtur og bliver aldrig fundet.

50618560

I billedbogen kommer to af Mette Eike Neerlins centrale temaer i spil, nemlig et barns isolation og fraværet af ansvarlige voksne. Ib er faktisk så isoleret, at ingen lægger mærke til, at han ikke har det godt. Hverken i skolen eller i familien. Den eneste gang, læseren hører om forældrene, er, da Ib fortæller dem, at han skal på lejrskole. Men forældrene hører ikke efter – de gemmer sig henholdsvis bag en avis og en lampeskærm.

En anden voksen, der svigter sit ansvar, er Ibs lærer, som ikke lægger mærke til, at Ib ikke er en del af fællesskabet i klassen – eller som i hvert fald ikke reagerer på det. Og da Ib forsvinder på lejrskolen, går læreren på café og drikker øl i stedet for at lede efter Ib.

Bogens slutning er lidt svær og kræver en opmærksom læser – og måske endda en medfortolkende voksen. Ordene fortæller nemlig en historie – om forsvinden og død –, mens tegningerne fortæller en ganske anden – om en dreng, der tager sagen i egen hånd og stikker af til et bedre liv. 

Ham

”Det var mest, fordi jeg ikke rigtig snakkede med nogen i min klasse. Det havde jeg næsten glemt hen over sommerferien, men nu blev jeg mindet om det, så snart jeg trådte ind i klasseværelset. Med Fossiler i farver i tasken og flettet nakkehår, som mor havde ordnet til lejligheden.”
”Ham”, s. 27.

I ungdomsromanen ”Ham” fra 2014 begynder 12-årige Kikki pludselig at opføre sig mærkeligt. Hun gemmer sig under skrivebordet på sit værelse, og hun begynder at mishandle dyr.

Uffe, der er Kikkis lillebror og bogens fortæller, er den eneste, hun indvier i sit nye univers. Ifølge Kikki er årsagen til hendes mærkelige opførsel, at der er en mand, som giver hende ordre til at mishandle dyrene. Hvis ikke hun gør, som han siger, straffer Han hende – blandt andet ved at sende strøm efter hende igennem stikkontakterne.

51051246

Uffe prøver at hjælpe Kikki ved at holde Ham hemmelig. Da forældrene helst vil overse alle faresignalerne, Kikki udviser, er det i første omgang let at holde på Kikkis historie. Men da et sødt pindsvin flytter ind i haven, og Uffe bliver bange for, at Kikki og Ham vil slå pindsvinet ihjel, fortæller Uffe sin mor om Ham.

Som om Uffe ikke har problemer nok derhjemme, bliver han også holdt udenfor af sine klassekammerater. Uffe er en nørdet type, der er lidenskabeligt interesseret i sten, og som insisterer på at have en lang hårtot i nakken. Den eneste, som er interesseret i at være sammen med Uffe, er klassens mest kiksede pige, og så vil Uffe hellere være fri for selskab.

Romanen tager tunge temaer op såsom psykisk sygdom, hvordan det er at være pårørende til en psykisk sårbar søskende, samt mobning. Da Uffes søster bliver ramt af en psykisk lidelse og bliver indlagt, mister han ikke bare sin søster, men på mange måder også sine forældre. Da forældrene ikke har det store følelsesmæssige overskud, er de ude af stand til at tage vare på hverken egne eller Uffes følelser. Imens spørgsmålene vokser sig større og større i Uffes hoved, er han stadig mere alene med dem, og det får fatale konsekvenser for den lille dreng.

Ønsket

”Ønskestenen stikker gennem bukselommen, og Milo retter på den. Og så sker det. Lige i det sekund. Babyen åbner øjnene og ser på ham. […] Det er kulsorte øjne. Så gode. Det blik. Milo glemmer at trække vejret. »Moxy«, hvisker han, »er det dig?«”
”Ønsket”, s. 17.

I 2015 udkom Mette Eike Neerlins billedbog ”Ønsket”, der er en fortælling for de 5-8-årige illustreret af Tine Modeweg-Hansen.

Hovedpersonen Milo har mistet sin bedste ven, kaninen Moxy, og nu har han selv helt mistet lysten til at leve. Men heldigvis skal der ikke så meget til, førend livet begynder at se lysere ud. Først kommer Tante Andersine på besøg og forsøger at muntre Milo op med sine lækre mandelsmåkager og en fin ønskesten. Milo mener, at ønskestenen er en fis i en hornlygte, men han har alligevel brug for at tro på noget godt. Og er det ikke, som om det hele alligevel begynder at se lysere ud, efter at ønskestenen er landet i hans lomme?

51648064

Umiddelbart er Milos forældre ikke så gode til at snakke med Milo om hans sorg, men alle omkring ham gør, hvad de kan for at muntre ham op, og lidt efter lidt løsner de tunge følelser deres tag om Milos hjerte.

”Ønsket” er en fin lille bog om sorgen, der kan være så stor og voldsom, at den kan være svær at bære. Og en dejlig fortælling om, hvordan man på trods af et stort tab kan finde livsgnisten igen. I hvert fald når omgivelserne er insisterende nok, og en lille kraft inde i en selv egentlig heller ikke kan lade være med at ville lege og leve. 

Hest, hest, tiger, tiger

”Det gælder om at holde sig inden for grænserne. Ikke gøre noget for meget, ikke gøre noget for lidt, men lige akkurat tilpas. På den måde slipper man for folks blikke. […] Det hedder at passe ind, og det er jeg blevet god til.”
”Hest, hest, tiger, tiger”, s. 8.

Mette Eike Neerlins ungdomsroman ”Hest, hest, tiger, tiger” fra 2015 bliver fortalt af teenagepigen Honey, som er vant til at klare det meste. Forældrene er ikke sammen, faderen har et misbrugsproblem, og moderen arbejder fuld tid hos en skomager. Derfor må Honey ofte tage sig af sin hjerneskadede storesøster, Mikala, ligesom det ofte er Honey, der handler ind og laver aftensmad.

Som de fleste teenagere går Honey meget op i at passe ind. Måske går hun ekstra meget op i det, fordi hun har hareskår og dermed skiller sig ud udseendemæssigt, og fordi hendes familie har det med at være ’for meget’, som Honey siger. I hvert fald er hun ekstremt god til at tilpasse sig – nogen gange endda så god, at hun kommer til at sige ting, der ikke passer. Hendes tilpasningsløgne får hende blandt andet til at deltage på et kinesiskkursus og til at besøge den kræftramte mand Marcel på et hospice.

51701763

Bekendtskabet med Marcel bliver skelsættende for Honey. Dels fordi det er hendes første møde med døden, og dels fordi Marcel i modsætning til Honeys familie har tid og overskud til at være noget for Honey. Honey og Marcel hjælper hinanden med at komme videre – Honey hjælper Marcel til en form for forsoning med sin datter, mens Marcel opfordrer Honey til at lytte lidt mere til sig selv og ikke bare være den, der altid tager ansvar for andre.

Romanens titel refererer til et ordsprog, Honey lærer på kinesiskkurset. ’Mama huhu’ – eller ’hest, hest, tiger, tiger’, som betyder, at det ikke er helt godt, men kunne være værre. Det må siges at være præcist rammende for Honeys situation. Selvom ”Hest, hest, tiger, tiger” på mange måder er en barsk historie, og Honeys situation ikke ligefrem er misundelsesværdig, så er romanen også fuld af sjove, skæve episoder og ikke mindst kærlighed. På deres egen ikke altid helt almindelige måde viser Honeys forældre nemlig, at de elsker hende højt og gerne vil være der for hende, og et lille kærlighedseventyr spirer ligefrem for Honey mod romanens slutning.

Genrer og tematikker

Mette Eike Neerlins bøger er for henholdsvis de store børn på 5-8 år og de unge teenagere. Men uanset målgruppen, så er temaerne de samme: ensomhed, savn, sorg, vrede og fravær af ansvarlige voksne, men også kærlighed.

Alle Neerlins karakterer mangler venner, og ensomhed er et generelt tema i værkerne. Men flere af bøgerne kredser også mere eller mindre eksplicit om mobning. Det gælder ikke mindst billedbogen ”Historien om Ib Madsen”, hvor Ib er så socialt udgrænset i skolen, at det – om end det ikke skrives eksplicit frem – kan tendere til direkte mobning. I hvert fald er mobning et meget relevant emne at tage op i forbindelse med historien om Ib Madsen, og det samme gør sig gældende for ungdomsromanen ”Ham”, hvor fortælleren Uffe er ensom i skolen. Uffes sociale isolation overgås kun af en pige i klassen, som gerne vil være venner med Uffe, men som Uffe for alt i verden vil undgå, da han godt er klar over, at samvær med hende er ensbetydende med, at alt håb er ude for at få andre venner. På den måde giver Neerlin et indblik i de barske hierarkier, der findes i sociale (børne)fællesskaber.

Et andet meget vigtigt og gennemgående tema er fraværet af ansvarlige voksne. Billedbogen om Ib Madsen er et skoleeksempel på, hvordan voksne kan svigte deres ansvar. Det gælder både forældrene, der stort set ikke er til stede i bogen, og da de endelig er, hører de slet ikke efter, hvad Ib siger til dem. Ligeledes gælder det lærerne, der ikke forholder sig til, at Ib er isoleret i klassen. Kulminationen på svigtene er, da Ib forsvinder på lejrturen, og læreren drikker øl i stedet for at lede efter Ib, ligesom vi aldrig hører forældrenes reaktion på Ibs forsvinden.

I ungdomsromanerne er de voksne fraværende både helt eksplicit, som når Malous mor er død og faderen ukendt i ”I anden række”, og implicit som i ”Ham”, hvor Uffes forældre er ude af stand til at hjælpe Uffe igennem det følelsesmæssige morads, han havner i, da storesøsteren bliver ramt af psykisk sygdom. Faktisk er forældrene hverken i stand til at tage vare på egne følelser eller Uffes, og moderen bliver ligefrem afvisende overfor Uffe og skubber ham væk, når han har allermest brug for hende. Dette følelsesmæssige svigt får selvsagt katastrofale konsekvenser for Uffe, der i forvejen lider under manglen på venner i skolen.

Savn og sorg går også på tværs af værkerne. Fra Milo, der mister sin kanin og bedste ven Moxy i ”Ønsket” og til ungdomsromanerne, hvor både venner og familie savnes og sørges over. Stærkest er beretningen om sorg i ungdomsromanen ”I anden række”, hvor Malous sorg og savn er blandet op med en stor portion vrede, som først bliver forløst, da Malou – med Vårs hjælp – går på jagt efter sandheden om sin far, og alle fortielserne endelig kommer frem i lyset.

Kærligheden får mest eksplicit plads i ”Hest, hest, tiger, tiger”. Honey er både kærlig og ansvarlig, og selvom der er meget dril imellem hende og søsteren, er det stærke bånd mellem dem skrevet fint frem. Man er heller ikke i tvivl om kærligheden mellem forældrene og Honey, om end forældrene ikke ligefrem kan siges at være stærke omsorgspersoner.

Beslægtede forfatterskaber

Mette Eike Neerlins forfatterskab følger en tendens i aktuel børne- og ungdomslitteratur, hvor det at miste og sørge er gennemgående temaer.

Det er oplagt at sammenligne med to andre børne- og ungdomsforfattere, som ligeledes er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, nemlig Mette Hegnhøj og Rebecca Bach-Lauritsen. Mette Hegnhøjs ungdomsbog ”Ella er mit navn – vil du købe det” (2014) om den 12-årige Ella, der er socialt isoleret og hvis far er fraværende, trækker på mange af de samme temaer som Neerlins ”I anden række” og ”Hest, hest, tiger, tiger”. I alle værkerne er fortællerpersonen en ung pige, som mangler venner, og hvor de voksne ikke rigtig formår at være der for dem. Det er altså temaer som ensomhed, savn, sorg, vrede og fravær af voksne, de tre værker har tilfælles.

Rebecca Bach-Lauritsen skriver ligeledes om tunge emner som sorg og tab og lader eksempelvis en lillebrors død være afsæt for handlingen i ”Ellens ark” (2014).

Der kan også trækkes en parallel til norske Håkon Øvreås’ debut ”Brune” (2013), som vandt Nordisk Råds pris for Børne- og Ungdomslitteratur i 2014. Rune har mistet sin bedstefar og er alene både med sin sorg og rent socialt. Om end ”Brune” er skrevet til en yngre målgruppe – de 6-9-årige – har Rune og Malou fra ”I anden række” meget tilfælles, og ligesom Malou finder Rune sin egen særlige vej til at håndtere sine følelser.

En sidste forfatter, der skal trækkes frem her, er Bjarne Reuter. Evnen til at skildre lidt barske børne- og ungdomsmiljøer, uden at læseren bliver helt deprimeret, har de to forfattere tilfælles. Ikke mindst er Honey fra ”Hest, hest, tiger, tiger” en stærk overlever ligesom en lang række af Bjarne Reuters figurer – blandt andet Buster fra ”Busters verden”.

Bibliografi

Børne- og ungdomsbøger

Neerlin, Mette Eike:
I anden række. Høst & Søn, 2011.
Neerlin, Mette Eike:
Historien om Ib Madsen. Illustreret af Rasmus Bregnhøi. Høst & Søn, 2013.
Neerlin, Mette Eike:
Ham. Høst & Søn, 2014.
Neerlin, Mette Eike:
Ønsket. Illustreret af Tine Modeweg-Hansen. Høst & Søn, 2015.
Neerlin, Mette Eike:
Hest, hest, tiger, tiger. Høst & Søn, 2015.
Neerlin, Mette Eike: Historien om Hardy. Høst, 2017. Kunstner: Peter Bay Alexandersen. Billedbog.
Neerlin, Mette Eike: Tomat. Høst, 2018. Kunstner: Kamila Slocinska. Billedbog.
Neerlin, Mette Eike: Bello. Høst, 2019. Billedbog. Kunstner: Otto Dickmeiss.

Om forfatteren

Center for Børnelitteratur, februar 2016.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling: Rørende roman om pigen Honey vinder Skriverprisen
Uvm.dk, 2015-11-06.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Mette Eike Neerlin

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Madsen, Karina Søby:
Mailinterview. Maj 2016.