Bue P. Peitersen skriver energiske, vilde digte, der suger næring til sig fra de mest uventede steder – i reklamernes glitrende glansbilledprodukter, i kantede kronikker fra dagspressen og i popkulturens hyperaktivitet. Baggrunden som idémand i reklamebranchen sætter tydelige spor i forfatterskabet i form af dets fantasifulde, konceptuelle særtræk og forkærligheden for produktet som et ’helligt’ objekt, som ses både i brugen af produktnavne i selve digtene og i den sirlige udarbejdelse af digtudgivelserne, som ofte er håndlavede selvudgivelser.
47258553
Blå bog
Født: 13. januar 1976 i Lyngby.
Uddannelse: Cand.mag. i dansk, Københavns Universitet.
Debut: Jeg er så lyserød men jeg er også gud. Jorinde & Joringel, 2011.
Litteraturpriser: Bukdahls Bet – Den Smalle Litteraturpris, 2013.
Seneste udgivelse: I skyggen af is. Kronstork, 2020. Digtsuite.
Inspiration: Dan Turèll, Per Højholt, Peter Laugesen, Klaus Høeck.
Videoklip
Slagtryk præsenterer Bue P. Peitersen. 2013.