Halfdan Pisket

Halfdan Pisket voksede op på Amager i de lavere sociale klasser. Hans jyske mor var tidligere aktiv i Ungdomshuset på Nørrebro, hvor hun mødte Piskets far, en tyrkisk-armensk gæstearbejder. Moren blev siden permanent bistandsklient, mens faren fik en kriminel løbebane som hashhandler på Christiania. Den unge Pisket havde også selv sine strejf med loven, taget for bl.a. graffiti, butikstyveri og i forbindelse med forskellige autonome auktioner. Ligesom sin mor var han aktiv i Ungdomshuset. Som 15-årig flyttede han hjemmefra og ind i bygningen på Jagtvej og var med i optøjerne, da Ungdomshuset skulle lukkes. ”Jeg fandt et ståsted i det politiske og kreative miljø omkring Ungdomshuset, mens det endnu eksisterede, hvor etnicitet, seksualitet og så videre ikke spillede nogen rolle,” fortæller han i et interview til Politiken (Lærke Malmbak: ”Min fars liv blev mere værdigt som pusher end som taxachauffør”. Politiken, 2016-03-13).

Som ung røg han ind og ud af uddannelsestilbud. Der var ikke mange, der troede på, han ville blive til noget: ”Jeg havde fået at vide hele min barndom, at jeg ville blive gadefejer,” siger han (Ralf Christensen: ”Jeg har altid fået at vide, at jeg ville blive gadefejer”. Information, 2016-03-18). Som 17-årig fik han dog sin store chance, da hans livslange interesse for at tegne sikrede ham adgang til Kunstakademiet, der dog ikke umiddelbart var, hvad han forestillede sig: ”Jeg blev hurtigt skuffet. Den første uge havde vi besøg af en fra Novo Nordisk, som skulle lære os om ’self-branding’, og det hele var meget akademisk.” (Johanne Mygind: Kakerlakkens søn. Weekendavisen, 2015-03-06). Mens han læste på akademiet, mødte han forfatteren Hans Otto Jørgensen, og det blev en øjenåbner for Pisket. Hans Otto Jørgensen viste ham kunstens potentiale og blev siden en slags mentor for Pisket.

Da han gav sig i kast med at fortælle sin fars historie, gav han sig selv tre år til at færdiggøre den. Trilogien, prydet med farens ansigt der både ældes og indsamler ar, blev udgivet i 2014-16 og blev en enorm succes blandt anmelderne. Halfdan Pisket blev i 2015 sammen med Rikke Villadsen den første tegneserieskaber, der blev tildelt statens treårige arbejdslegat.

Tegneserien ”Desertør” (2014) er første bind i Halfdan Piskets biografiske trilogi over hans fars liv. Faren bliver født i 1953 i grænselandet mellem Tyrkiet og Armenien og vokser op i en lille landsby, hvor kristne og muslimer lever i tilsyneladende harmoni, mens de ’ansigtsløse’ tyrkiske soldater bevogter grænsen mod Armenien i en skov uden for byen. Soldaterne er tegnet iført lærredsposer over hovederne, der både udsletter deres individualitet og gør dem til repræsentanter for den ansigtsløse krigs væsen (foruden, at de ser utrolig uhyggelige ud). Spøgelset fra det armenske folkedrab i starten af det 20. århundrede hjemsøger stadig egnen, hvor skeletterne ligger i bunker i gamle skyttegrave.

Faren har en normalt opvækst, indtil hans bedste ven slås ihjel af en soldat. Det skævvrider hans livsbane, som slås endnu mere ud af kurs, da hans bror bliver dræbt under optøjer i Istanbul. De tos død bliver en lænke igennem livet, og kuglehullet gennem vennens øjne bliver et konstant opdukkende motiv i fortællingen.

50986551

Kronologisk er værket struktureret med en nutidig rammefortælling, hvor faren befinder sig i et militærfængsel, indsat for at desertere for at nå frem til sin syge fars dødsleje og dagligt udsat for tortur. Det er herfra, faren fortæller sin historie, og vi føres tilbage til de determinerende begivenheder i hans liv hidtil. Ikke med dialog og direkte tale, men gennem en voiceover, der poetisk prægnant udruller fortiden og de begivenheder, der førte ham i fængsel.

Stilen i værket er sort-hvide meget ekspressionistiske tegninger. Der er ikke tilstræbt en realistisk gengivelse af verden, men et udtryksfuldt og subjektivt udtryk, hvor der ofte tegnes allegoriske tegninger. Da farens ven dør, arver faren en bog om Minotauros fra Kreta, fanget i labyrinten. Faren ser sig selv som Minotauros, fanget i livets labyrint, og det billede bliver et af de mange motiver, der går igen i de tre bøger.