Thomas Pynchon

cand.mag. Helene Apelt, iBureauet/Dagbladet Information. 2012.
Main image
Pynchon, Thomas
Foto: Ukendt fotograf

Indledning

Kultforfatteren Thomas Pynchon er noget af en sær snegl. Han er en af efterkrigstidens vigtigste amerikanske forfattere, men har ikke vist sig offentligt siden 1963. Han har indskrevet sig i litteraturhistorien med ”Mason & Dixon”, der retter blikket mod 1700-tallet, hvor to briter opmåler linjen mellem USA’s Nord- og Sydstater, og med ”Gravity’s Rainbow”, der skildrer den kaotiske tid op til 2. Verdenskrigs afslutning i et surrealistisk univers. Med sin skarpe og vittige pen tager han livtag med den moderne virkeligheds absurditeter og fører os ud på vanvittige odysséer i et syret landskab præget af teknologiske landvindinger, politisk paranoia og labyrintiske vildspor.

 

51646002

Blå bog

Født: 8. maj 1937 i Long Island, New York.

Uddannelse: Har studeret fysik og litteratur på Cornell University, hvorfra han blev bachelor i 1959.

Debut: V. 1963.

Litteraturpriser: National Book Award for Fiction, 1974. Howell-medaljen, 1975.

Seneste udgivelse: Det dybe net. Tiderne Skifter, 2015. (The bleeding edge). Oversat af Claus Bech. Roman.

Inspiration: George Orwell.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

””Det var ikke mange Aar førend Krigen,– og hvad vi sammen udrettede derude i det vældige Land … sluttelig viste sig at være meeningsløs,– vi drog en Linie tværs giennem Ødemarkens Hierte … for at udstikke en Grændse imellem to Provindser … som begge blev opsagt kun otte Aar derefter ved samme Tid som Uafhængighedskrigen.””
”Mason & Dixon”, s. 12.

Thomas Pynchon er en gådefuld amerikansk prosaist med en loyal fanskare, der diskuterer mesterens kryptiske ord. Med sit sparsomme, men vægtige forfatterskab regnes han for en af globaliseringens store forfattere, der med et lumsk glimt i øjet tager fat på emner som sex, paranoia, overvågning, politik og teknologi.

Han er født i New York i 1937 ud af en søskendeflok på tre. Efter to år i den amerikanske flåde valgte han at læse engelsk på Cornell University, hvor han tidligere havde læst fysik. Han har desuden arbejdet for flyfabrikken Boeing. I 1990 blev han gift med sin litterære agent Melanie Jackson, som han har en søn med.

Ifølge kollegaen Salman Rushdie har Pynchon en ”forkærlighed for mystifikationer”. Thomas Pynchon foragter snagende blikke, har i fem årtier skjult sig for offentlighedens søgelys og lader sig hverken interviewe eller fotografere. I forbindelse med udgivelsen af debutromanen ”V” i 1963, sprang han ud af vinduet, da en fotograf opsøgte ham på et mexicansk hotel. Og da han i 2004 og 2006 lagde stemme til sig selv i den amerikanske tv-serie The Simpsons, optrådte han med sit tegneseriehoved ærbødigt dækket af en sæk.

Thomas Pynchon har modtaget adskillige litteraturpriser og nævnes ofte som kandidat til Nobelprisen i litteratur. Men det er uvist, om han kunne finde på at modtage prisen. Da han i 1974 blev tildelt National Book Award for ”Gravity’s Rainbow”, sendte han en stand up-komiker til at modtage prisen. Året efter blev han tildelt Howells-medaljen, men skrev i et afslag til priskomiteen: ”Howells-medaljen er en stor ære, og da den er af guld, er den sikkert også et godt værn mod inflation. Men jeg vil ikke have den.” (Tore Rye Andersen: Ny roman af den gådefulde og mesterlige Pynchon. Information, 2006-11-16).

Med eksperimenterende værker som ”Gravity’s Rainbow” og ”Mason & Dixon”, der skildrer historiske overgangsperioder, har han indskrevet sig i det 20. århundredes litterære kanon. Det er karakteristisk for forfatterskabet, at han hudfletter den groteske amerikanske virkelighed og ofte sætter det ind i en historisk ramme.

 

Gravity’s Rainbow

”A screaming comes across the sky. It has happend before, but there is nothing to compare it to now.
It is too late. The Evacuation still proceeds, but it’s all theatre. … He’s afraid of the way the glass will fall – soon – it will be a spectacle: the fall of a crystal palace.”
”Gravity’s Rainbow”, s. 3.

Med sin samfundskritiske roman ”Gravity’s Rainbow” fra 1973 (ikke oversat til dansk) satte Thomas Pynchon sit præg på det litterære landkort. Det er et tidligt hovedværk fra forfatterens snørklede pen, der indtager en central rolle i amerikansk litteratur. Her skildres 2. Verdenskrig som en blodig korsvej, hvor verden rives fra modernitetens til postmodernitetens globaliserede informationssamfund.

Romanen er henlagt til et kaotisk Europa i tiden omkring 2. Verdenskrigs afslutning med en skildring af Nazi-Tysklands fremstilling af V2-raketten (V står for Vergeltung, ’gengældelse’). Frygten for raketten spiller en central rolle i bogen, der både starter og slutter med dens nedslag i et krigsramt England. Vi følger den amerikanske løjtnant Tyrone Slothrop i en kompleks romankonstruktion, hvor hovedpersonen i sin søgen efter mening og identitet gradvist opløses, og hvor frygten for raketten hænger over alles hoveder.

Paranoia og konspirationsteorier er væsentlige temaer i dette surrealistisk labyrintiske univers, der ikke er opbygget kronologisk, for værkets forskellige episoder forbindes ikke tidsligt. Den tidslige udvikling ophæves til fordel for en fragmenteret fortælleform, hvor sort humor, spøjse sangindslag og populærkulturelt gods strøs ud over fortællingen. I lighed med denne turbulente tid fremstår også værket fragmenteret og kaotisk i sin opbygning. De tidsligt uforbundne episoder kan læses som en kritik af traditionel, lineær historiefortælling, fra før verden gik af lave.

Værket er i høj grad fortalt ud fra den historiske tid, som den udspiller sig i. Det skaber dramatisk ironi, fordi læseren har en større viden om, hvad der skete under og efter krigen end værkets enorme persongalleri. Dette omhyggeligt researchede værk kan læses som en fordømmelse af samfundets undertrykkende magtstrukturer iblandet absurde scenarier fra et krigshærget Europa, for værket er præget af en dyster undergangsvision.

 

Vinland

”Vi er cifre i Guds computer, nynnede snarere end tænkte hun for sig selv til en art standardiseret gospelmelodi, og det eneste, vi kan bruges til, nemlig at være levende eller døde, er det eneste han ser.”
”Vinland”, s. 94.

”Vineland” fra 1990 (”Vinland”, 1993), der er Thomas Pynchons første roman siden ”Gravity’s Rainbow”, er et mere tilgængeligt værk. I denne politiske roman ironiserer forfatteren over sin egen samtid.

Vi befinder os i Vineland County i det nordlige Californien i hælene på eks-hippien Zoyd Wheeler. Han får mentalinvalidepension af staten, fordi han på årlig basis springer gennem en glasrude. Romanen begynder med et af disse spring, der får glasset til at splintre i en myriade af stumper, der afspejler selve fortællingen og på forunderlig vis hen mod slutningen atter samler sig – som en film, der afspilles baglæns. Hans ekskone Frenesi Gates stak af med elskeren Brock Vond, som både er statsadvokat og psykopat. Wheelers smukke teenagedatter er besat af tanken om at genfinde sin bortløbne mor. Denne besættelse deler hun både med sin far Zoyd Wheeler og den onde skurk Brock Vond. Men Frenesi, der af sin elsker blev forvandlet fra aktivistisk venstreorientet filmskaber til FBI-agent i den onde stats tjeneste, er pist væk.

Det amerikanske samfund anno 1984 – det år, hvor republikanske Ronald Reagan blev genvalgt til præsidentposten – udleveres på kærlig-kritisk vis, og vi navigerer rundt i et grotesk univers befolket af sindssyge politiagenter, flirtende kvindelige ninjaer, hashrygende hippier, der er levn fra 1960’ernes ungdomsoprør, hjelmklædte soldater og thanatoider, der bedst kan beskrives som folk, der befinder sig i en dødlignende tilstand. Det gælder om at hænge godt fast, for det går over stok og sten i dette udflippede, hashomtågede univers.

Dette postmoderne værk parodierer den masse- og markedskultur, der præger det amerikanske samfund, og slynger om sig med sangindslag som ”Fuck you … Hey! I’m a cop!” og film som ”Jedi-ridderne vender tilbage” og ”Godzilla”. I denne samtidsroman om landets politiske tilstand behandler Thomas Pynchon mere direkte end hidtil det moderne overvågningssamfunds negative udvikling. Og man aner en slet skjult reference til George Orwells fremtidsdystopi ”1984”.

 

Mason & Dixon

”Her i det nordøstlige Hiørne af Maryland kan den geometriske Pilgrim meget vel ønske sig at staae i Selskab med sine Tanker og reflectere over dette det reeneste Skiæringspunct, der endnu er afmærket i Amerika.”
”Mason & Dixon”, s. 506.

Siden 1970’erne har der verseret rygter om, at Thomas Pynchon skrev på en roman om Mason-Dixon-linjen. Spændingen blev udløst, da mastodonten ”Mason & Dixon” kom på gaden i 1997 (”Mason & Dixon”, 2002). ”Mason & Dixon” er en tidsbundet fortælling med rød tråd, som kontrasterer den sprængte struktur i ”Gravity’s Rainbow”.

”Mason & Dixon” tager udgangspunkt i en sand fortælling om astronomen Charles Mason og landmåleren Jeremiah Dixon, der sendes til Amerika for at løse en gammel grænsestrid mellem rivaliserende familier i Pennsylvania og Maryland. Vi følger disse britiske gentlemen fra deres første møde i 1760 og frem til deres død i 1779 og 1786, fortalt af præsten Wicks Cherrycoke. Ved hjælp af astronomiske observationer og fem års slid opmåler de grænsen. Deres møje og besvær indskrev sig i amerikansk historie, og Mason-Dixon-linjen førte til en grænsedragning mellem Nord- og Sydstaterne, der også markerede grænsen mellem slaveri og frihed.

24071847

Værket skildrer en historisk overgangsperiode, hvor den vestlige verden bevæger sig ind i Oplysningstiden. Thomas Pynchon ser det lineære som udtryk for denne tids rationelle verdenssyn, for tidens lineære fremadskriden er et centralt motiv i værket. Den lineære plotstruktur afspejler selve fortællingen, idet Mason og Dixon opmåler en snorlige grænsedragning. Denne linje dikterer også deres bevægelser. Dette overføres til værkets traditionelle opbygning, hvor vi følger hovedpersonerne frem til deres død i værkets slutning. Samtidig stritter værket imod denne lineære fortælleform. F.eks. udtrykker en kinesisk romanfigur sin mistillid til den snorlige Mason-Dixon-linje, der kan ses som et fysisk tegn på tidens rationelle verdenssyn.

For at ramme tidsånden blev bogen skrevet på et snirklet 1700-tals-engelsk med indviklet syntaks og gammeldags ordforråd. Selvom forfatteren har efterstræbt et arkaisk tonefald, har han tilføjet anakronismer, der markerer, at værket er skrevet i det 20. århundrede. Dermed har han opblødt den lineære plotstruktur, for der findes ikke kun én endegyldig historisk sandhed. Også Mason og Dixon bliver hen mod slutningen i tvivl om, hvorvidt deres projekt – opmålingen af ødemarken – var så klogt.

 

Naturlige mangler

””privatdetektiver bør holde sig langt væk fra stoffer, alle de alternative universer gør bare deres arbejde endnu mere indviklet.”
”Men hvad med Sherlock Holmes, han tog kokain hele tiden, det hjalp ham ligefrem til at opklare sagerne.” …
”Han er en opdigtet person i en bunke historier, Doc.””
”Naturlige mangler”, s. 103.

Thomas Pynchons ”Inherent Vice” fra 2009 (”Naturlige mangler”, 2010) er en pastiche over detektivromanen. Her vender han genren på hovedet og benytter en potrygende antihelt som hovedperson. I fortællingen parodieres det politiske, kulturelle og religiøse klima i 1960’ernes og 1970’ernes USA. Disse temaer ligger i forlængelse af den samfundskritiske ”Vinland”.

Bogen fortoner sig i hashtåger, for den langhårede hippie Doc Sportello, der lider af hukommelsestab, er en parodi på den skarpsindige, snarrådige privatdetektiv. Doc har sin base i et lurvet kontor i den fiktive Los Angeles-bydel Gordita Beach, der er befolket af surfere og hippier. Da han opsøges af ekskæresten Shasta, der vil redde sin elsker, byggematadoren Wolfmann, fra konens grumme komplot, har han ingen idé om, hvilken uoverskuelig mission han begiver sig ud på. Hans rejse involverer besøg på sindssygehospitaler og massageklubber samt et smut til Las Vegas.

28443188

Det kulørte persongalleri byder på den jødiske Wolfmann, der omgiver sig med en bande rockere kaldet Aryan Brotherhood, piger i miniskørter med tilknytning til lyssky klubber, korrupte, medieliderlige strømere og hippier, der har solgt sig selv til den herskende politiske klasse. I et virvar af hippiernes forældede modkultur lader Sportello sig villigt styre af sine drifter og sin rygetrang som kontrast til krimimesteren Raymond Chandlers mere hårdkogte privatdetektiv Philip Marlowe. Doc kan ses som en fjern slægtning til den potrygende Dude fra Coen-brødrenes film ”The Big Lebowski” (1998). The Dude vikles her ind i en affære, der har en tåget reference til Raymond Chandlers ”Sternwood Mysteriet”.

Vanen tro slynger Thomas Pynchon om sig med henvisninger til popkulturen (Beach Boys, Beatles, Frank Sinatra), samt tidens politiske klima, hvor hippier og surfere er i opposition til den korrupte ordensmagt. Denne syrede detektivroman udstiller korruption, overvågning, paranoia og magtbegær og åbner for eksistensen af alternative universer og rumvæsner, der ligger på lur for at nedbryde den genkendelige virkelighed. Det er ikke let at skelne, hvornår virkeligheden stopper, og Docs syretrip begynder.

 

Genrer og tematikker

Thomas Pynchon er en forfatter, der går sine egne snørklede veje. Han vender vrangen ud på mainstreamsamfundet, lader sine karakterer bryde ud i sang, nedbryder genrer og introducerer alternative virkeligheder, der befolkes med thanatoider og rumvæsner. Selv har den lyssky mand formået at skjule sig i en menneskealder og morer sig sikkert lystigt over pressens opfindsomme bud på, hvem han er, og hvor han befinder sig.

Det er let at fare vild i dette pynchonske univers, der er eksperimenterende, labyrintisk og legesygt, for forfatteren gør lystigt brug af et sammenfiltret virvar af handlingstråde. Med sine sindrigt konstruerede og fantasifulde værker træder han på nationens ømme tæer og beskriver magthavernes korruption i kontrast til frisindede hippier på syretrip. Hans kendetegn er ironiske, selvrefleksive penselstrøg i rablende skildringer, hvor frygt for sindssygehospitaler, moderne teknologi, paranoia og konspirationsteorier hænger lige så tykt i luften som lugten af tjald. Men i modstanden mod statens kontrol over individet og det konforme, ensrettende samfund gør patossen af og til sit indtog.

Er der noget, der binder hans forfatterskab sammen, er det en grotesk, til tider plat og seksuelt fikseret, humor, bratte skift mellem høj og lav stil iblandet sangindslag og referencer til populærkulturen. Litteraten Tore Rye Andersen opsummerer her den pynchonske stil: ”Pynchons fortællinger forbinder det esoteriske og abstrakte med det populærkulturelle, og hans fleksible fortællerstemme kan i løbet af en enkelt sætning bevæge sig fra det højstemt lyriske, over det elegiske og til det direkte platte.” (Tore Rye Andersen: Ny roman af den gådefulde og mesterlige Pynchon. Information, 2006-11-16).

Thomas Pynchon er en af foregangsmændene i postmodernismen med sine splintrede, ikke-kronologiske universer. ”The Crying of Lot 49” fra 1966 (”Katalognummer 49 udbydes”, 1968) er et af hans tidlige postmodernistiske værker, der trods sin lineære fremadskriden er svær at afkode, for der opstår tvivl om, hvorvidt hovedpersonen Oedipa lider af vrangforestillinger. Og selv i ”Mason & Dixon”, der delvist er et opgør med ”Gravity’s Rainbow”, hengiver han sig ikke uforbeholdent til lineær historiefortælling.

Forfatteren bevæger sig lige så frygtløst i detektivromanen som i historiske og politiske romaner. I ”Vinland” og ”Naturlige mangler” konfronteres læseren med det skræmmende informationssamfund og dets muligheder for at overvåge borgerne, mens han i historiske fiktioner som ”Gravity’s Rainbow og ”Mason & Dixon” bedriver historisk og videnskabelig research, der giver encyklopædisk indblik i historiske knudepunkter. I lighed med romanpersonernes manglende forståelse for den tid, de lever i, kan heller ikke læseren få overblik over værkerne, der stritter i mange retninger og åbner for flere fortolkningsmuligheder. Med værkernes gigantiske persongallerier og abrupte tids- og synsvinkelskift forvirres den læser, der har hang til systematik, stringens og logik.

 

Beslægtede forfatterskaber

Thomas Pynchon betragtes som en af efterkrigstidens store forfattere, der med litteraten Tore Rye Andersens ord står i gæld til forfattere som Joseph Conrad, Jorge Luis Borges, Gabriel García Márquez og James Joyce. Og mange sammenligner den kunstneriske betydning af ”Gravity’s Rainbow” med James Joyces modernistiske hovedværk ”Ulysses” fra 1922.

Man aner også et tematisk slægtskab til George Orwell, der med sin fremtidsdystopi ”1984” skildrer et skræmmende og gennemgribende diktatur, der via tankekontrol frarøver individet dets frihed. Med politiske og samfundskritiske romaner som ”Gravity’s Rainbow” og ”Vinland”, hvor overvågning og paranoia er væsentlige tematikker, kan man finde referencer til Orwells overvågningssamfund.

Thomas Pynchon har da også skrevet et essay om denne dystopiens foregangsmand kaldet ”Vejen til 1984”. Her skriver han, hvordan magthaverne forsimpler historien for på den måde at manipulere med os: ”Det er en kendt sag i vore dage, at regeringsembedsmænd … som led i deres daglige arbejde forsimpler historien, banaliserer sandheden og udsletter fortiden. Den, der ikke lærte af historien, var før i tiden dømt til at gentage den, men det var kun sandt, indtil magthaverne fandt ud af at overbevise alle, også sig selv, om, at historien … ikke har større betydning end en underlødig tv-dokumentar, der mere eller mindre tilfældigt klippes sammen for at at give en times underholdning.” (Thomas Pynchon: Vejen til 1984. Passage – tidsskrift for litteratur og kritik nr. 55, 2006).

Af samtidige amerikanske forfattere drages der ofte paralleller mellem Thomas Pynchon og den jævnaldrende Don DeLillo. Begge udviser skepsis over for det amerikanske mediecirkus og lever en tilbagetrukket tilværelse, begge er centrale skikkelser i postmodernismen, og begge er i opposition til senkapitalismens kontrolmekanismer og kredser om temaer som teknologi, kontrol og paranoia. Man skal heller ikke glemme Kurt Vonnegut (forfatter til bl.a. ”Slaughterhouse-Five” fra 1969), der sammen med Thomas Pynchon var foregangsmænd inden for tresserlitteraturens fokus på en rumlig æstetik på bekostning af en tidslig.

Thomas Pynchons litteratur har også ligheder med Joseph Hellers samfundskritiske, for begge bruger et sprængt formsprog og sort humor i jagten på frihed og som opgør med samfundets kontrol.

Thomas Pynchons plads i moderne amerikansk litteratur tvinger yngre forfattere til at træde ud af mesterens skygge. Forfatteren Steve Ericson siger følgende om hans betydning: ”Selvfølgelig er Pynchon, mere end nogen anden, den forfatter, som fandt en måde at udtrykke en post-Einsteinsk litterær syntese og vitalisere den, og hans indflydelse er i dag næsten lige så gennemtrængende som Joyces var for 70 år siden. Det betyder, at man som seriøs forfatter er tvunget til at forholde sig til ham på den ene eller den anden måde – om man kan lide det eller ej.”

(Tore Rye Andersen: ”Et umage par – om tid og rum i Thomas Pynchons to hovedværker” i American Auto. Egen oversættelse).

 

Bibliografi

Romaner

Pynchon, Thomas:
V. 1963.
Pynchon, Thomas:
Katalognummer 49 udbydes. Gyldendal, 1968. (The Crying of Lot 49. 1966).
Pynchon, Thomas:
Gravity’s Rainbow. 1973.
Pynchon, Thomas:
Vinland. Tiderne Skifter, 1993. (Vineland. 1990).
Pynchon, Thomas:
Mason & Dixon. Tiderne Skifter, 2002. (Mason & Dixon. 1997).
Pynchon, Thomas:
Against the Day. 2006.
Pynchon, Thomas:
Naturlige mangler. Tiderne skifter, 2010. (Inherent vice, 2009). Oversat af Claus Bech.
Pynchon, Thomas:
Det dybe net. Tiderne Skifter, 2015. (The bleeding edge). Oversat af Claus Bech.

Noveller

Pynchon, Thomas:
Slow Learner. 1984.

Om forfatterskabet

Baggrund

Rushdie, Salman:
Fantasiens hjemlande. Essays og kritik 1981-1991. Samleren, 1992. (Imaginary Homelands. 1981).
Skotte, Kim:
Om at få en mursten – ind – i hovedet. Politiken, 2007-08-18.
Skotte, Kim:
Kultforfatter har skrevet kærlig flipperskrøne. Politiken, 2009-08-19.
Levinsen, Jakob:
Thomas Pynchon: Naturlige Mangler. Jyllands-Posten, 2010-10-02.
Rye Andersen, Tore:
Sandsigere. Litteraturmagasinet StandArt, 2010-12-17.
Rye Andersen, Tore:
Den nye amerikanske roman. Aarhus Universitetsforlag, 2011.

Netkilder

Fanhjemmeside med tekster, analyser, forklaringer og anden viden om Thomas Pynchons forfatterskab.
Fanhjemmeside med tekster, analyser, forklaringer og anden viden om Thomas Pynchons forfatterskab.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Thomas Pynchon

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Rye Andersen, Tore:
”Et umage par – om tid og rum i Thomas Pynchons to hovedværker” i American Auto. Artikler om amerikansk litteratur. Litteraturhistorisk Forlag, 1998.
Rye Andersen, Tore:
Ny roman af den gådefulde og mesterlige Pynchon. Information, 2006-11-16.
Thomas Pynchon:
Vejen til 1984. Passage – tidsskrift for litteratur og kritik nr. 55, 2006.