Jonathan Stroud

Jonathan Stroud blev født i 1970 i Bedford og voksede op i St. Albans, England. Allerede som ung dreng var han en læsehest. Især store, tunge fantasybøger slæbte han hjem fra bibliotekerne og slugte råt. Selv begyndte han at skrive, da han var omkring syv år, og i sine unge år blev han flittigt opmuntret af sin engelsklærer, Mr. Bowie, til at skrive løs. Strouds store mål var at skrive ungdomsromaner som dem, han selv elskede at læse. Men Stroud kanaliserede hovedsageligt sin ungdoms kreativitet ud på anden vis. Han lavede nemlig masser af spil: brætspil, kortspil og rollespil, og han konkurrerede med en af sine kammerater om at komme på de bedste ideer. Stroud fortæller “Jeg havde en ven, som lavede mange spil, og vi konkurrerede på livet løs om, hvem af os der kom på de bedste ideer. Det var et andet produkt (end bøgerne, red), men jeg tænker, at de kom af den samme impuls.” (Nikki Gamble: “Jonathan Stroud in conversation with Nikki Gamble”. Interviewartikel i Write Away! 2006-05-08).

Efter college læste Stroud på York-universitet, hvor han fik en bacheloreksamen i engelsk litteratur. I årene efter arbejdede han i Walker Books afdeling for ikke-fiktion. Her blev han opmuntret til selv at forfatte, og hurtigt fik han til opgave at skrive en række børnebøger og at redigere andre forfatteres værker. Stroud siger: “redaktørarbejdet var meget givende, fordi det betød, at jeg dermed blev meget bedre til at skrive og redigere mine egne ting.” (Nikki Gamble: “Jonathan Stroud in conversation with Nikki Gamble”. Interviewartikel i Write Away! 2006-05-08). Derfor arbejdede Stroud sådan i en periode på cirka ti år i 1990’erne. I 1996 udkom børnebogen “Kaptajn Blods forsvundne skat”, som blev efterfulgt af tre lignende udgivelser i årene efter. I 1999 udgav Stroud sin første ungdomsroman, “Buried Fire”, som ikke er oversat til dansk. Det er dog “Springet” fra 2002 og – vigtigere endnu – fantasyværket “Bartimæus-trilogien” fra 2003-2005, som har gjort Stroud populær blandt unge sciencefiction- og fantasyelskere i store dele af verden.

I dag lever Jonathan Stroud i St. Albans, Hertfordshire, med sin datter Isabella og sin kone Gina, som er børnebogsillustrator.

I “Springet” fra 2002 (“The Leap”, 2001) mister hovedpersonen Charlie sin bedste ven, Max, en dag, de er ude at lege ved mølledammen. Hun ser det hele: hvordan han først sidder oppe i et blommetræ og mæsker sig i blommer, at han forsvinder ind i en anden verden, mens han bøjer sig længere og længere frem, at han kaster sig i vandet og forsvinder, og selvom hun springer efter ham ned i dybet, kan hun ikke nå ham og redde ham. Han er fanget af en anden – en smaragdgrøn kvinde med øjne som grønne alger – og sammen forsvinder de ned i mølledammens dyb.

24092216

Den dag mister Charlie sig selv. Hun kan ikke forstå, at Max er død, og hun drømmer hver nat om at finde ham på den anden side af dammens dyb. Ingen i hendes omgivelser forstår hende, og hun føler sig ensom som aldrig før. Hun forsvinder efterhånden mere og mere ind i drømmenes univers, og det er som om, at det er mere virkeligt end dagenes hændelser. I drømmene kommer hun nærmere og nærmere Max, men kan hun genfinde ham der og dog bevare livet i behold?

Charlies mor og storebror er bekymrede og prøver at aktivere hende, så hun igen kan få appetit på livet, men det er som om, Charlie er uopnåelig, og at hun også for omgivelserne forsvinder mere og mere ind i sin drømmeagtige tilstand. Men heldigvis giver Charlies bror ikke op så let. Han nægter at lade Charlie alene i sit sorgarbejde, og da han en dag får fingre i hendes dagbog, kan han for alvor sætte ind med hjælp.