Katrine Buchhave Andersen

Katrine Buchhave Andersen blev født 1981 i Lejre og voksede op i den lille by Fjellerad syd for Aalborg, hvor hun gik i folkeskole. Efter Buchhave Andersen havde fået sin studenterhue på Aalborg Katedralskole, rejste hun syv måneder til Schweiz for at arbejde på en restaurant og samle penge sammen til en tre måneders rejse til Sydøstasien. Rejsen forsatte til Testrup Højskole, hvor den unge forfatterspire gennem sit arbejde på skolens skrivelinje fandt ud af, at Forfatterskolen eksisterede og efterfølgende søgte ind på skolens populære toårige kunstneriske uddannelse. Det lykkedes Buchhave Andersen at komme gennem Forfatterskolens nåleøje i 2003, og i 2005 dimitterede en skrivelysten forfatterspire, som efter kort tid påbegyndte skriveriet på sin debutroman, mens hun arbejdede som handicaphjælper.

21. juni 2007 udkom Buchhave Andersens debutroman “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx”, der modtog stor opmærksomhed fra anmelderne, som gav blandet, men overvejende positiv kritik.

Buchhave Andersens arbejde med bogen var et langstrakt og gennemtænkt projekt med mange genlæsninger og redigeringer: “Inden jeg sætter mig ned for at skrive, har jeg essensen af indholdet i hovedet. Så skriver jeg og læser det højt for mig selv mange gange. Jeg arbejder til en vis grad rytmisk”, siger hun. (Jørgen Aagaard Jørgen: “Et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden”. Fyens Stiftstidende, 2007-06-21).

Buchhave Andersen har desuden lavet redaktionsarbejde for Banana Split – tidsskriftet for multinational litteratur – hvortil hun også har lavet en queerlæsning af Lars Frosts roman “Smukke biler efter krigen”, samt bidraget med et uddrag fra “Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx”.

Endvidere har den unge forfatter lavet redaktionsarbejde for “Følgesvend til Verdens Tilstand 2005”, som er en række digtere og forfatteres overskrivelser eller genskrivelser af den årligt udgivne rapport “State of the World”, der ’diagnosticerer’ verden med en lang række samfunds- og naturvidenskabeligt funderede analyser af centrale aspekter af verdens tilstand, økologisk, økonomisk, militært med mere.

I august 2007 rejste Buchhave Andersen til Mellem- og Sydamerika for at arbejde med undervisning og lære spansk, mens hun ser kontinentet: “Jeg synes, det er vildt sjovt at skrive, og det ville være et super lækkert job at leve af. Men nu trænger jeg til at komme ud og se noget andet.” (Randi Rehmeier: “Kvaps i knolden er helt i orden”. Nordjyske Stiftstidende, 2007-06-22).

“Eva – et styk hjerne med kvaps i knolden fx” er en roman, der både i form og indhold skildrer nutidens såkaldte ’zappergeneration’. Måden, Eva konstant skifter mellem fjernsynet og sine egne tanker, samt måden hun ’zapper’ rundt mellem sine tanker såvel som tv-kanalerne, illustrerer fænomenet at zappe: at skifte fra den ene fjernsynskanal til den anden, som en slags bladren, til man finder noget, der fanger ens interesse. Zappergenerationens arketype er det rastløse ego, der altid er i bevægelse og er i stand til at gøre flere ting på én gang. Eva får tænkt en masse ting igennem, selvom hun ser fjernsyn, hun er så at sige flere steder på samme tid – ligesom stereotypen på den moderne teenager, der sms’er, spiller computerspil, ser fjernsyn, hører musik og laver lektier samtidig. På samme måde er Eva sjældent rigtig til stede i nuet, og går kun sjældent i dybden med sine tanker. Hun tænker dem til en vis grænse, så leder hun sin opmærksomhed tilbage til tv’et, og kommer på den måde sjældent frem til nogle konklusioner eller beslutninger, fordi hun ikke får tænkt sine tanker til ende: “Jo mere man ved om verden, des sværere er det at finde ud af, hvordan man skal opføre sig i den. Så er det bedre at bestemme sig for én ting. At se fjernsyn fx. Bevidst observation af et styk fjernsyn er hermed accepteret ved enstemmig afstemning. Zappe zap.” (side 101).

26793610

Flugten ind i fjernsynet er lettere end erkendelsen og handlingen, hvilket blandt andet ses i slutningen, hvor Eva, trods alt det, hun så frygtelig gerne vil udrette, ender med endnu engang at tænde for fjernsynet og blive i apatiens onde cirkel. Det, Eva bogen igennem stræber efter, er evnen til at tænke mindre og handle mere, men i praksis gør hun det modsatte.

Bogen beskæftiger sig med vor tids mange valg og (valg)muligheder, og dagens samfunds konstante påpegning af, at det er din egen skyld, hvis du vælger forkert – da du jo er din egen lykkes smed. Evas forvirrede tanker om uddannelse, kærester med videre bliver så dominerende og handlingslammende, at hun ikke formår at træffe selv små valg som for eksempel, om hun skal gå ned til underboens fest, og om hun skal lede efter sin oplader. På den måde bliver de valgmuligheder paralyserende frem for at skabe en frihedsfølelse og lyst til livet.