Michel Houellebecq

Michel Houellebecq blev født på den franske ø La Reunion i det Indiske Ocean den 26. februar 1958, søn af en far, der var guide i bjergene og en mor, der var fysiolog. Ligesom det er tilfældet for mange af Houellebecqs litterære figurer, var hans forældre hippier, som hverken knyttede sig til hinanden eller til deres nyfødte barn. Derfor blev Houellebecq som seksårig sendt til Frankrig for at bo hos sin bedstemoder i Paris. Han gik seks år på kostskole i Meaux, hvorefter han uddannede sig til landbrugsingeniør, en uddannelse der afsluttedes i 1980. Samme år giftede han sig med en søster til en klassekammerat, og året efter fik de sønnen Etienne.

Men Houellebecq måtte igennem en periode med arbejdsløshed, skilsmisse, druk, depression og adskillige ophold på psykiatriske afdelinger. Som en af hans venner har udtrykt det, så er det utroligt, han overhovedet er i live: "Han har lidt meget. De ting, han har været igennem, tror jeg, ville have fået enhver normal person til at begå selvmord, men han har formået at finde tilbage til livet." (Emily Eakin: Publish and be damned. The Observer, 2000-11-19. Egen oversættelse).

Heldigvis kom Houellebecq i kontakt med det litterære miljø, for det betød, at han øjnede muligheden for en anden livsbane. I 1985 blev Houellebecqs forfatterkarriere kickstartet ved, at han fik et par digte offentliggjort i magasinet Nouvelle Revenue de Paris, og i 1991 udgav han essayet – eller det han selv kalder sin første roman – "HP Lovecraft, contre le monde, contre la vie". Samme år blev han ansat som edb-medarbejder i den franske nationalforsamling, og mødet med den daglige rutine som lønslave gav ham inspiration til hovedkarakteren i romanen "Extension du domaine de la lutte", som udkom på fransk i 1994 og på dansk i 2002 med titlen "Udvidelse af kampzonen".

I 1998 blev Houellebecq gift med Marie-Pierre Gauthier, men de blev skilt i 2010. I 2018 blev han gift med Qianyu Lysis. Den dag i dag ved Houellebecq ikke, hvor hans forældre er, og om de overhovedet lever.

Michel Houellebecqs forfatterkarriere blev skudt i gang med værket "H. P. Lovecraft: contre le monde, contre la vie" fra 1991 (”H.P. Lovecraft – Imod verden, imod livet”, 2025). Selv kalder Houellebecq bogen for sin første roman, men værket er nu udpræget essayistisk og er drevet af Houellebecqs fascination af den amerikanske horrorforfatter H.P. Lovecraft (1890–1937).

Essayet er inddelt i tre dele og har desuden et forord af Stephen King.

141742744

Første del, ”Et andet univers”, skildrer Lovecrafts indflydelse på horrorlitteraturen og viser samtidig, hvordan hans liv og værk er uløseligt forbundne. Med afsæt i et mentalt sammenbrud, Lovecraft oplevede i overgangen fra ungdom til voksenlivet (i perioden 18-28 år), skildrer Houellebecq Lovecrafts erkendelse af, at han ikke havde noget som helst til fælles med den verden, han levede i, og at verden fyldte ham med afsky. Ifølge Houellebecq kom Lovecrafts forhold til verden i den grad til at præge hans værker, hvor hverken livet eller døden har nogen mening, og det er netop denne uendelige meningsløshed, der definerer hans forfatterskab.

I anden del, ”Angrebsteknikker”, undersøger Houellebecq forskellige spor i forfatterskabet: mytologierne, videnskaben, poesien og det, Lovecraft undlod at beskæftige sig med: penge og erotik. Ifølge Houellebecq evnede Lovecraft som ingen anden at skrive i spændingsfeltet mellem det konkrete og det vanvittige, hvormed han får det vanvittige til at vokse til ufattelige dimensioner, samtidig med at hans brug af vederstyggelige sanseindtryk kryber under huden som ”en uudtømmelig kilde til mareridt” (s. 92).

Tredje del bærer titlen ”Holocaust” og giver et indblik i Lovecrafts racisme. Både racismen og Lovecrafts distancerede forhold til det ’almindelige’ liv – at han ikke fik succes som forfatter, aldrig fik et job og i perioder levede meget isoleret – er ifølge Houellebecq definerende for hans radikale og kompromisløse litteratur gennemsyret af frygt og had. Ifølge Houellebecq er hemmeligheden bag Lovecrafts geni således, at: ”Det lykkedes ham at forvandle sin afsky for livet til en agerende fjendtlighed.” (s. 159).

Houellebecq læste Lovecraft første gang, da han var 16 år og mødte straks en sjælemage. Værket kan da også oplagt læses som et manifest for den unge, vilde og ambitiøse Houellebecq – ud over at være en skildring af Lovecrafts liv, levned og litteratur.