John le Carré er født James David Cornwell i Poole, England i 1931. Hans mor forlod familien, da han var fem, mens faren Ronnie tog sig af le Carré og en ældre bror. Opvæksten var omskiftelig; præget af flytninger, fordi faren ikke var god til penge og nogle gange opererede på den forkerte side af loven. Han fik en fængselsdom for forsikringsfusk, men forfatteren forsonede sig siden med ham. I hvert fald tilstrækkeligt til at lade Ronnie være forlæg for sin hovedpersons forbryderfar i romanen ”A Perfect Spy” (1986). Le Carré har reflekteret over, hvordan faren havde svært ved at betale regninger, men samtidig indskrev sine drenge på fine skoler: ”Denne usædvanlige kontrast mellem min fars verden og den verden, han ville have os ind i, fik os hele tiden til at krydse grænser.” (Simon Edge: Dark Past of The Thinking Man’s James Bond. The Express, 2011-09-06. Egen oversættelse.) Om morens svigt har han bemærket, at det måske har plantet en grad af nådesløshed i hans karakter (Dwight Garner: John le Carré, the spy master. The Times, 2013-05-21).
Sin sprogfornemmelse udviklede han gennem studier ved universiteterne i Bern og Oxford. I 1950 skiftede han det akademiske miljø ud med en stilling i den britiske efterretningstjeneste, MI5. Han underviste fra 1956 til 1958 på drengeskolen Eton, men blev ved udgangen af 1950’erne udstationeret på den britiske ambassade i Bonn og var efterfølgende konsul i Hamborg. I Tyskland udførte han efterretningsarbejde, der omfattede aflytning af telefoner og afhøringer af folk, som var rejst fra Østblokken til Vest. Le Carré har underspillet dramatikken ved disse erfaringer og beskrevet tiden som et ophold i ”beskyttede vinmarker” (John le Carré: The Spy Who Liked Me. The New Yorker, 2013-04-15).
Da han i 1961 romandebuterede med ”Call for the Dead”, var pseudonymet et krav fra hans statslige arbejdsgiver. Le Carré betyder ”firkanten” på fransk. En teori om navnets oprindelse er, at han tog det fra sin MI5-mentor John Bingham, der havde dette øgenavn.
Gennembruddet kom med ”The Spy Who Came in from the Cold” (1963), som forfatteren Graham Greene kaldte ”den bedste spionhistorie, jeg nogensinde har læst”. Siden da har John le Carré fokuseret på skrivevirksomheden. Offentligt er han kendt for sin indimellem skarpe tunge. Han var kritiker af alliancen mellem USA’s tidligere præsident George W. Bush og Englands premierminister Tony Blair. Og i den litterære debat vakte han i 1990’erne furore, da han protesterede mod paperbackversionen af Salman Rushdies kontroversielle ”De sataniske vers”, fordi han mente, at bogens forhandlere kunne blive skydeskiver for fundamentalister. Men le Carré langede også ud efter sig selv: ”Det er min erfaring, at kunstnere har en svag kerne. De er falske. De er ikke den ægte vare. De er spioner. Jeg er ingen undtagelse.” (Geoffrey Wansell. Tinker, Tailor, Soldier, Misfit. Daily Mail, 2008-09-27. Egen oversættelse).
Hans rutine var at skrive tidligt på dagen, altid i hånden, i et værelse i hans ejendom ved Englands sydlige kyst. Han levede her sammen med sin kone Jane, som renskrev hans manuskripter. John le Carré døde i sit hjem den 12. december 2020. Han efterlod sig sin hustru og fire voksne sønner. Efter hans død udkom hans sidste roman, ”Silverview” (”Sølvblik”).
