Jo Nesbø var børsmægler og rockstjerne, inden han skrev sin prisbelønnede debutroman “Flagermusmanden” og blev hårdkogt krimiforfatter. Siden fulgte nyklassikeren “Rødhals” og flere internationale bestsellere, som også har den velkonstruerede antihelt Harry Hole i hovedrollen. Også novelleformatet mestrer den norske forfatter. I dag er han en af Skandinaviens førende krimiforfattere og roses af kritikere for at have udvidet den moderne kriminalromans ramme. Men måske kun fordi han som nittenårig sprang korsbåndene i begge knæ. Ellers havde fodbolden formodentlig ført ham videre fra det norske ungdomslandshold til en stor klub i udlandet.
138754782
Blå bog
Født: 29. marts 1960 i Oslo, Norge.
Uddannelse: Civiløkonom fra Handelshøyskolen i Bergen.
Debut: Flaggermusmannen, 1997.
Priser: Rivertonprisen, 1998. Glasnøglen, 1998. Bokhandlerprisen, 2004. Palle Rosenkrantz-prisen, 2010.
Seneste udgivelse: Kongen af Os. Modtryk, 2024. (Kongen av Os, 2024). Oversætter: Allan Hilton Andersen.
Interview med Jo Nesbø, Author Magazine, 2012.