Elif Shafak

Den tyrkisk-britiske forfatter og menneskeretsaktivist Elif Shafak blev født i den franske by Strasbourg i 1971, hvor hendes far, Nuri Bilgin, var ansat som professor i psykologi ved Louis Pasteur Universitetet, mens moren, Şafak Atayman, var diplomat. Kort efter fødslen blev forældrene skilt, og Elif Shafak rejste med sin mor tilbage til Tyrkiet, hvor hun voksede op i hovedstaden Ankara.

Her blev hun opdraget af sin mor og bedstemor i, hvad hun selv har beskrevet som en dysfunktionel familie. I et interview til Louisiana Channel i 2019 fortalte hun, hvordan det at vokse op uden en far i en atypisk familie tidligt gav hende følelsen af at være anderledes: ”Gennem hele mit liv har jeg følt mig som en insider-outsider, altid i periferien, et eller andet sted på tærsklen.” (Simi Jan: Art is About Resistance. Louisiana Channel, august 2019). Men selvom hendes opvækst var svær og ofte meget ensom, gav det hende også en stærk tro på søsterskab og solidaritet mellem kvinder – temaer, der har præget hendes forfatterskab fra debuten.

Elif Shafak debuterede med novellesamlingen ”Kem Gözlere Anadolu” i 1994 og udgav sin første roman, Pinhan,” i 1997 – i alt tæller forfatterskabet 17 bøger, hvoraf 11 er romaner. Hun vandt tidligt en stor læserskare i sit hjemland og er i dag en af Tyrkiets betydeligste internationale forfattere. Elif Shafak skriver flydende på både tyrkisk og engelsk, og siden 2005, hvor udgav hun romanen ”The Saint of Incipient Insanities,” har hun skrevet størstedelen af sine bøger på engelsk.

Elif Shafak er en flittig og markant offentlig debattør, der jævnligt bidrager med analyser og kommentarer i en række internationale aviser som britiske The Guardian, amerikanske The New York Times og tyske Der Spiegel. Særligt i Tyrkiet er hun en kontroversiel skikkelse, hvor hun flere gange er kommet i myndighedernes søgelys for sin kritik af regeringens politik og landets indskrænkede ytringsfrihed. I 2006 var hun endda anklaget for at ”fornærme tyrkiskheden”, da hun omtalte den tyrkiske massakre på armenere under 1. Verdenskrig som et folkedrab i sin roman ”Bastarden fra Istanbul.” Shafak blev dog frikendt.

Elif Shafak har siden 2013 været bosat i London, England med sin mand, journalisten Eyüp Can og deres to børn.

Elif Shafaks syvende roman ”The Bastard of Istanbul” fra 2006 (”Bastarden fra Istanbul”, 2009) er også en af hendes mest kontroversielle. Da den udkom, blev den hurtigt årets mest solgte bog i Tyrkiet, men romanen blev også genstand for en retssag mod forfatteren, da nationalistiske advokater anklagede Elif Shafak for utyrkisk sindelag og for at fornærme ”tyrkiskheden”. Retssagens omdrejningspunkt var det armenske folkemord i 1915, som den tyrkiske stat ikke anerkender, og som er slettet fra den officielle tyrkiske historie. Og selvom Elif Shafak blev frikendt, vidner retssagen om, hvor stor en rolle folkemordet fortsat spiller som kollektivt traume i den tyrkiske selvforståelse. 

28023340

Det er lige netop den selvforståelse, som Elif Shafak konfronterer. Folkemordet spiller nemlig også en afgørende rolle i romanens handling, der udfolder sig som en slags fabulerende familiegåde, hvor to slægters forhistorier væver sig ind og ud af hinanden. Den unge amerikaner Armanoush, kaldet Amy, rejser til Istanbul for at opspore sine armenske rødder og havner hos den tyrkiske familie Kacanzi, der tager imod hende med åbne arme. Kulturmødet skildres af Elif Shafak med både varme og humor, når hun f.eks. bruger middagsbordets hverdagsritualer, ordsprog, overtro og endeløse tv-serier til at markere kulturforskelle og -ligheder.

Sammen med datteren i Kacanzi-familien, Asya (der ellers først ikke kan udstå hende), trævler Amy familiernes fortid op og finder ud af, at de to familier har mere til fælles end de tror. Og de tråde, der før holdt dem fast, forsøger de to unge kvinder nu at følge til en ny forståelse af, hvem de hver især er.

”Bastarden fra Istanbul” er en kærlighedserklæring til den vrimlende storby Istanbul. Men romanen er også en fortælling om fortrængte familiehemmeligheder og en skarp og skrap analyse af de hemmeligheder, som den tyrkiske politiske mentalitet og nationale selvforståelse fortsat forsøger at fortrænge.