vandermeer
Foto: Kyle Cassidy / Rosinante & Co.

Jeff VanderMeer

cand.mag. Ida Dybdahl, Bureauet, august 2019.
Top image group
vandermeer
Foto: Kyle Cassidy / Rosinante & Co.

Indledning

Siden 2000’erne har begrebet ”the New Weird” floreret i det engelsksprogede litteraturmiljø, og en af den mærkelige strømnings hovedeksponenter er amerikanske Jeff VanderMeer. Han har skrevet en række prisvindende noveller og romaner, og det er kendetegnende for hans litterære univers, at der altid er en rest af noget uforklarligt, der sår tvivl om virkelighedens beskaffenhed hos både karakterer, fortæller og læser. Han fik sit internationale gennembrud med den sumpede sci-fi-trilogi ”Southern Reach”, hvoraf første bind danner forlæg for Hollywoodfilmen ”Annihilation” fra 2018.

54532768

Blå bog

Født: 17. juli 1968 i Bellefonte i Pennsylvania, USA.

Uddannelse: Studier på University of California. Clarion Writer’s Workshop.

Debut: The Book of Frog. The Ministry of Whimsy Press, 1989.

Litteraturpriser: World Fantasy Award, 2000, 2003, 2012. Prix du Cafard Cosmique, 2007. Tähtifantasia, 2007. BSFA Award, 2013. Locus Award, 2013. Nebula Award, 2014. Shirley Jackson Award, 2014.

Seneste udgivelse: Accept. Rosinante, 2018. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen.

Inspiration: Angela Carter, Franz Kafka, Hayao Miyazaki, Moebius, Michel Bernanos.

 

 

 

 

Jeff VanderMeer fortæller om de steder og landskaber, der inspirerer hans arbejde

Artikel type
voksne

Baggrund

”Ville det ikke være den endegyldige ydmygelse af menneskeheden? At træerne og fuglene, ræven og kaninen, ulven og hjorten … når til et punkt, hvor de ikke engang bemærker os, fordi vi er forvandlede.”

”Accept”, s. 85.

Den amerikanske forfatter, litteraturkritiker og redaktør Jeff VanderMeer blev født i den lille by Bellefonte i Pennsylvania i 1968 og voksede siden op på Fijiøerne i forbindelse med sine forældres arbejde for organisationen Peace Corps. Han studerede i tre år på universitetet i Florida, inden han i 1992 begyndte på Clarion Workshop, der er et skrivekursus for science fiction- og fantasyforfattere.

Siden slutningen af 1980’erne har Jeff VanderMeer været en meget aktiv skikkelse i det, der senere er blevet betegnet som ”the New Weird”-miljøet, og han har bidraget med horror- og fantasynoveller til en række undergrundstidsskrifter og publikationer. I 1989 udgav han 11 af sine egne noveller under titlen ”The Book of Frog”, og i 1996 fulgte ”The Book of Lost Places”. Han fik stor anerkendelse for novellesamlingen ”City of Saints and Madmen”, der udkom i 2001, og siden 2007 har han skrevet på fuldtid og kunnet leve af arbejdet som skønlitterær forfatter i kombination med skribentarbejde for aviser som New York Times, The Guardian og The Washington Post. I 2014 kom det massive internationale gennembrud med Southern Reach-trilogien, hvoraf første bind, ”Annihilation”, kom som film i 2018, skrevet og instrueret af Alex Garland (der også har skrevet og instrueret AI-thrilleren ”Ex Machina”) og med Natalie Portman i hovedrollen.

I et interview i Dagbladet Information beskriver Jeff VanderMeer fascinationen af naturen som drivkraften for sit forfatterskab: ”Jeg begyndte oprindeligt at skrive, fordi jeg var interesseret i den fantastiske natur omkring mig. Min familie flyttede meget rundt, så naturen blev mit anker i tilværelsen. Som barn førte jeg en liste over alle de fugle, jeg observerede. Da det kedede mig, begyndte jeg at skrive små fortællinger om fuglene. Det var sådan, det startede.” (Louise Drivsholm Schou: ”Som forfatter vil jeg normalisere den frie natur og det vilde dyreliv”. Information, 2019-06-14).

I 2003 blev Jeff VanderMeer gift med den anerkendte redaktør Ann VanderMeer, og sammen har parret redigeret flere vigtige antologier om og med spekulativ fiktion. Her i blandt ”The Weird: A Compendium of Strange and Dark Stories” (2012) og ”Sisters of the Revolution: A Feminist Speculative Fiction Anthology” (2015). Parret bor i Tallahassee i Florida med deres to katte.

Udslettelse

”Tårnet åndede, og da jeg rørte ved væggene, vibrerede de af et hjerte, der slog … og de var ikke lavet af sten, men af levende væv. Disse vægge var stadig tomme, men de udsendte en slags sølvhvid fosforescens. (…) Jeg ved ikke, om jeg kan udtrykke den abnorme uhyrlighed ved dette øjeblik i ord. Tårnet var et levende væsen af en art. Vi var på vej ned i en organisme.”

”Udslettelse”, s. 49.

”Annihilation” fra 2014 (”Udslettelse”, 2018) er første bind i Jeff VanderMeers Southern Reach-trilogi. Det primære persongalleri består af fire kvinder, der er sendt på ekspedition i det gådefulde habitat ”Område X”. Jeg-fortælleren er biolog med speciale i overgangszoner, hvor forskellige økosystemer og miljøer mødes. Derudover består gruppen af en antropolog, en topograf og en psykolog. Læseren får ikke meget at vide om deltagerne, der er blevet rådet til at efterlade deres personlige forhold og alle kommunikationsmidler derhjemme. Biologens egen fortid åbenbares i glimtvise flashbacks til et forskningsophold i en øde klippeegn og scener fra hendes parforhold.

30 år forud for ekspedition har en uklar ”Hændelse” fundet sted på den tidligere vildmark, hvorefter området er blevet afspærret og dets få beboere er forsvundet. Ekspeditionsdeltagerne er blevet hvervet af den hemmelige regeringsorganisation Southern Reach, og offentligheden kender kun den officielle dækhistorie om en lokal miljøkatastrofe. De forrige ekspeditioner er alle endt tragisk; på den anden begik deltagerne selvmord, på den tredje skød de hinanden, og på den ellevte døde de overlevende af cancer.

53886361

I takt med at ekspeditionen bevæger sig dybere ind i det sumpede Område X, støder de på sære dyr og organismer, der opererer efter andre naturlove end verden udenfor. Opdagelserne forplanter sig i sproget, der hvirvler begreber som saprotrofiske organismer, bioluminescens, kataklystisk omkalfatring og defensiv mimicry op, og hvor der observeres fænomener som ”en kæmpestor biologisk entitet, der måske eller måske ikke var jordisk” (s. 104).

Truslerne i Jeff VanderMeers univers består af konkrete farer som sortbjørne, prærieulve og giftslanger og af diffuse, ubestemmelige kræfter som ”en dyb, intens, klagende lyd, der kommer når mørket faldt på”. Et andet foruroligende fund er et tårn, der bevæger sig som en spiral ned i jorden og hvis mærkelige kraft sætter sig som en feber i kroppen på de fire kvinder. De er blevet trænet i våbenbrug og overlevelsesteknik, men områdets uforudsigelige påvirkning på deres krop og psyke gør interne konflikter og spinkelt funderede tillidsbånd til en lige så stor trussel.

Autoritet

””Grace, hvorfor er ingen af jer trygge ved at bruge ordene alien og extraterrestrial, når I taler om Område X?” Han var heller ikke selv tryg ved dem. Siden han blev briefet om sandheden, havde han nogle gange følt et stort, tomt svælg åbne sig inde i sig, fyldt med hans egne skrig og vantro gisp.”

”Autoritet”, s. 15.

I andet bind af Jeff VanderMeers Southern Reach-trilogi, ”Authority” fra 2014, (”Autoritet”, 2018) skifter perspektivet fra at udforske Område X indefra til at foregå på det hemmelige forskningscenter og efterretningsorganisation, der overvåger habitatet udefra. John Rodriguez, der går under navnet ”Control”, er nyudnævnt direktør for stedet, der stod for at udstationere ekspedition 12, og det er hans opgave at danne sig et overblik over udbyttet af de mere eller mindre fejlslagne ekspeditioner ved at afhøre de overlevende og studere de sparsomme men gruopvækkende videooptagelser fra tidligere ekspeditioner. Tre personer er vendt tilbage fra den sidste ekspedition; biologen, antropologen og topografen. Psykologen, der var stedets direktør og ekspeditionsleder i seriens første bind, er tilsyneladende forsvundet.

54152213

Centret ligger i en lurvet, nedslidt bygning med forældet teknologi, hvor der hurtigt viser sig at foregå en række autoritetskampe parallelt med, at alle frygter de løbende nedskæringer på området ”fordi der nu udelukkende var fokus på terrorisme og økologisk kollaps” (s. 13). Hans nærmeste kollegaer er Whitby, Cheney, Hsyu, vicedirektør Grace og så ”Stemmen”, der over telefon skal holdes ajour, og som læseren først sent finder ud af, hvem tilhører.

I tredjeperson følger vi Rodriguez’ bøvl med at rydde op i de løgne og konspirationsteorier, der hersker blandt de ansatte i Southern Reach, og at finde forklaringer på de mystiske ting, der sker omkring ham. Blandt andet er der en testamente-lignende skrift på væggen i direktørkontoret, der svarer til den, der stod skrevet med planteskrift i ”tårnet” i Område X – en bygning, der i Rodriguez’ termer bliver til en ”topografisk anomali”. Engang i mellem får vi erindringsglimt fra Rodriguez’ opvækst og ungdom med en indiansk billedhuggerfar og en kynisk mor, der var højt rangeret inden for den hemmelige efterretningstjeneste.

Naturen i Område X beskrives som ”kontamineret”, og den mærkelige kraft, der bebor planter og dyr derinde, spreder sig langsomt ud over stedets grænse, ind på Southern Reach-centret og ud i civilsamfundet. I ”Autoritet” tematiserer Jeff VanderMeer menneskets forhold til naturen på en radikalt uromantisk måde, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, om menneskeartens overlevelse egentlig er ønskværdig eller om kloden er bedre tjent uden menneskearten.

Accept

”Sæt nu, at en infektion var en meddelelse, at en lysende klarhed var en slags symfoni? Som et forsvar? En særlig form for kommunikation? Hvis det var tilfældet, var meddelelsen ikke blevet modtaget, ville formentlig aldrig blive modtaget, for meddelelsen var indkapslet i selve forvandlingen. Mennesker blev nødt til at gribe efter den slags banale svar på grund af mangel på fantasi – for mennesker kunne ikke anbringe sig selv i bevidstheden hos en skarv eller en ugle eller en hval eller en humlebi.”

”Accept”, s. 204.

I Southern Reach-trilogiens tredje og sidste roman ”Acceptance”, 2014 (”Accept”, 2018) splintres fortælleperspektivet, og historiens kapitler springer mellem fortid, nutid og en helt tredje tidslighed, der opererer forskudt og i sit eget tempo. I første kapitel følger vi i 2. person den tidligere Southern Reach-direktør, psykologen fra tolvte ekspedition, der hedder Cynthia, men viser sig at være identisk med 9-årige Gloria, der voksede op på ”den glemte kyst”, inden ”Hændelsen”, hvor kyststrækningen blev til Område X. Her tilbragte hun meget af tiden med den gamle fyrmester, Saul Evans, som er hovedperson i andet kapitel, der springer tilbage til tiden før ”Hændelsen”. Derudover er der perspektivskift til den nye direktør John Rodriguez og karakteren ”Spøgelsesfugl”, der umiddelbart er identisk med biologen fra tidligere, men som viser sig at være en form for dobbeltgænger, der er opstået under ekspeditionen i Område X.

54532768

”Accept” udspiller sig både i og uden for grænserne af Område X, der gradvist åbenbarer sig som andet og mere end et farligt vildnis. I takt med, at der krydsklippes mellem tiden før og efter ”Hændelsen”, bliver det tydeligt, at de forskellige aktørers fortid er spundet hemmelighedsfuldt sammen med områdets opståen. Det, læseren hidtil har fået beskrevet som grænsen ind til området, er muligvis nærmere en portal til en ekstraterrestrisk parallelverden. Da John Rodriguez og Spøgelsesfugl i romanens sidste del ankommer til denne verden, oplever de, hvordan tidligere ekspeditionsdeltagere her er blevet indoptaget af naturen og nu optræder som ugler, sære vandmonstre og andre udefinerbare væsner.

Med ”Accept” tilfører VanderMeer sit syrede Southern-Reach univers et forsonende perspektiv, idet han lader flere af karaktererne udtrykke en gradvis accept eller ligefrem bifaldelse af menneskets gradvise opløsning i økosystemerne omkring dem. Det, der først lignede en offensiv fjende, er måske nærmere naturkræfter og økologiske bevidstheder, som mennesket ikke begriber eller kan afkode.

Genrer og tematikker

Jeff VanderMeer er af avisen The New Yorker blevet kaldt ”the weird Thoreau”, hvilket han dog på Bloom Festivalen i Søndermarken, København i maj 2019 afviste med begrundelsen ”Thoreau was the weird Thoreau”. Han har imidlertid ikke noget imod at rubricere sin litteratur som del af bevægelsen ”the New Weird”, der lægger sig i forlængelse af begrebet ”Weird Fiction”, der blev introduceret af forfatteren H. P. Lovecraft. I et interview forklarer han: I modsætning til andre populærkulturelle genrer som science fiction, er weird fiction ikke en betegnelse, der bliver brugt i markedsføringsøjemed. Det er rart for en forfatter som mig, da jeg dermed ikke behøver at deltage i diskussioner om, hvorvidt det, jeg skriver, er det ene eller det andet,” (Kristian Lindberg: Ekspedition til virkelighedens udslettelse. Berlingske, 2018-03-13). Betegnelsen bliver brugt om forskellige former for spekulativ litteratur, der ofte blander genrer som sci-fi, fantasy, gotik og horror. I VanderMeers tilfælde kan læseren sjældent føle sig sikker på, om handlingen udspiller sig i fremtiden eller i et parallelunivers.

Der er en stor interesse for økologi og menneskelig påvirkning på klodens biodiversitet i VanderMeers romaner og noveller, og ofte optræder naturen hos ham som monstrøs, men ikke dermed nødvendigvis ond. Man kan kalde det økokritik, cli-fi eller et antropocænt spor i forfatterskabet, selv beskriver VanderMeer det således: Folk siger nogle gange, at det virker, som om jeg er en hippie, der vil tilbage til stenalderen. Men det er overhovedet ikke pointen. Jeg forsøger at vise kompleksiteten i naturen og så genskabe vores ydmyghed omkring, hvad vi ved – og ikke ved.” (Marcus Rubin: Nøglen til en bestseller: Feber, medicin og en sælsom nattedrøm. Politiken, 2019-03-17). Man kan sige, at VanderMeer i sin litteratur gør os opmærksom på den menneskelige bevidstheds kommen-til-kort i beskæftigelsen med økosystemer og natur. Som biologen siger i første bind i Southern Reach-trilogien: ”Der var noget ved min sindsstemning og den mørke glød, der skyggede for forstanden, som fik mig til at se dette dyr – der havde sin plads i taksonomien og var katalogiseret, studeret og beskrevet – som noget, der ikke kunne reduceres til noget af det.” (”Udslettelse”, s. 200).

Jeff VanderMeers syrede fiktionsuniverser er ofte inspireret af meget konkrete oplevelser og erfaringer fra hans lokalmiljø. Kimen til Southern Reach-trilogien blev lagt efter en omtåget drøm efter en visdomstandoperation, hvorfra han vågnede op med forestillingen om Område X og et mystisk spiralhul i jorden. I kombination med nyhederne om de ødelæggende olieudslip i Den Mexicanske Golf i 2010 opstod en fortælling i forfatteren, der stiller spørgsmål til hierarkiet mellem mennesker, dyr og natur – og muligvis også en helt fjerde og ukendt kraft. (Louise Drivsholm Schou: ”Som forfatter vil jeg normalisere den frie natur og det vilde dyreliv”. Information, 2019-06-14).

Den litterære stil i VanderMeers Southern Reach-univers er elveragtigt lokkende – forfatteren fremmaner alt det sælsomt smukke i omgivelserne, samtidig med at læseren ledes længere og længere ind i alt det sumpede, mossede og ultimativt farlige. Selvom naturen beskrives som kontamineret, er den ikke udelukkende horroragtig, men også dragende – og det modsvares i den sproglige fascination af fænomenerne.

Beslægtede forfatterskaber

En af de helt store forfattere inden for feministisk sci-fi og fantasy er amerikanske Ursula K. Le Guin, hvis novelle ”Sur” også indgår i Jeff og Ann VanderMeers antologi ”Sisters of the Revolution: A Feminist Speculative Fiction Anthology”. ”Sur” foregår ikke i fremtiden, men i en alternativ virkelighed, hvor en gruppe kvindelige polarforskere i 1909 sendes på ekspedition til Sydpolen – ikke helt ulig ekspedition tolvs opdagelsesrejse i Område X i ”Udslettelse”.

I Danmark har det lille forlag Laboratoriet for Æstetik og Økologi også udgivet en række eksperimenterende skrifter med rod i intersektionel feminisme og økokritik, blandt andet Juliana Spahr og Joshua Clovers ”Kønnets afskaffelse og økoton krig” (2016), Donna Haraways ”At lege med snorefigurer med ledsagende arter: At blive i besværet” (2017) og Astrida Neimanis ”Hydrofeminisme: Eller, om at blive en krop af vand” (2018).

Flere danske forfattere har i slutningen af 2010’erne udgivet det, man kan kalde for spekulativ fiktion med en stærk understrøm af økologisk krisebevidsthed: Theis Ørntofts ”Solar” (2018), Olga Ravns ”De ansatte” (2018), Jonas Eikas ”Under Solen”. Derudover har Andreas Eckhardt-Læssøes digtsamling ”Det skal nok gå” (2018), der blandt andet beskriver træers indbyrdes kommunikation, et slægtskab med idéen hos VanderMeer om økosystemernes eget sprog og egen avancerede logik.

I et historisk perspektiv kan man trække forbindelser mellem det ”mærkelige” eller uforståelige i Jeff VanderMeers forfatterskab og forfattere, der associeres med den oprindelige bølge af ”Weird Literature”. For eksempel så forskellige, men dog forenet i deres mørke fantasifuldhed, forfattere som Edgar Allan Poe, E.T.A Hoffmann, Franz Kafka, H.P. Lovecraft, Bruno Schulz, Jorge Luis Borges og Shirley Jackson, hvoraf flere også indgår i antologien ”The Weird: A Compendium of Strange and Dark Stories.”

Bibliografi

Noveller

VanderMeer, Jeff: The Book of Frog. The Ministry of Whimsy Press, 1989.
VanderMeer, Jeff: The Book of Lost Places. Dark Regions Press, 1996.
VanderMeer, Jeff: City of Saints and Madmen. Cosmos Books, 2001.
VanderMeer, Jeff: The Day Dali Died. Prime Books, 2003.
VanderMeer, Jeff: Secret Life. Golden Gryphon Press, 2004.
VanderMeer, Jeff: Secret Lives. Prime Books, 2006.
VanderMeer, Jeff og Cat Rambo: The Surgeon's Tale and Other Stories. Prime Books, 2007.
VanderMeer, Jeff: The Third Bear. Tachyon Publications, 2010.

Romaner

VanderMeer, Jeff: Veniss Underground. Tor Books, 2003.
VanderMeer, Jeff: Shriek: An Afterword. Tor Books, 2006.
VanderMeer, Jeff: Predator: South China Sea. DH Press, 2008.
VanderMeer, Jeff: Finch. Underland Press, 2009.
VanderMeer, Jeff: Borne. Farrar, Straus and Giroux, 2017.
VanderMeer, Jeff: The Strange Bird: A Borne Story. MCD x FSG Originals, 2018.
VanderMeer, Jeff: Udslettelse. Rosinante, 2018. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. (Annihilation. Farrar, Straus and Giroux, 2014).
VanderMeer, Jeff: Autoritet. Rosinante, 2018. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. (Authority. Farrar, Straus and Giroux, 2014).
VanderMeer, Jeff: Accept. Rosinante, 2018. Oversat af Poul Bratbjerg Hansen. (Acceptance. Farrar, Straus and Giroux, 2014).

Antologier og essays

VanderMeer, Jeff: Why Should I Cut Your Throat. Monkeybrain, 2004.
VanderMeer, Jeff: Booklife: Strategies and Survival Tips for the 21st Century Writer. Tachyon, 2009.
VanderMeer, Jeff og S. J. Chambers: The Steampunk Bible: An Illustrated Guide to the World of Imaginary Airships, Corsets and Goggles, Mad Scientists, and Strange Literature. Abrams Image, 2010.
VanderMeer, Jeff: Monstrous Creatures: Explorations of Fantasy through Essays, Articles & Reviews. Guide Dog. 2011.
VanderMeer, Jeff og Ann VanderMeer: The Weird: A Compendium of Strange and Dark Stories. Tor Books, 2012.
VanderMeer, Jeff: Wonderbook: The Illustrated Guide to Creating Imaginative Fiction. Abrams Image. 2013.

Om forfatterskabet

Her finder man nyheder om hans udgivelser, foredrag og blogindlæg fra forfatteren.
Bacon, Simon: The Gothic: A Reader. Peter Lang, 2018.
En historisk undersøgelse af gotisk litteratur, der blandt andet inkluderer Jeff VanderMeers ”Annihilation”.
Lindberg, Kristian: Forfatter: ”Det tidsvindue, hvori vi kan virkeliggøre en bæredygtig tilstedeværelse på Jorden, bliver kortere og kortere”. Berlingske, 2018-03-12.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på JeffVandermeer

Kilder citeret i portrættet

Lindberg, Kristian: Ekspedition til virkelighedens udslettelse. Berlingske, 2018-03-13.
Rubin, Marcus: Nøglen til en bestseller: Feber, medicin og en sælsom nattedrøm. Politiken, 2019-03-17.
Drivsholm Schou, Louise: ”Som forfatter vil jeg normalisere den frie natur og det vilde dyreliv”. Information, 2019-06-14.